A Dance with a Stranger

Sted:: Diskoteket
Tid:: Klokken er 23.09
Vejr:: Det er en smule køligt
Omgivelser:: Mennesker ude foran diskoteket

Flynn havde det ret så godt. Han var i et super godt humør, men det var han stort set altid. Især hvis han havde drukket en smule, ligesom han havde nu. Eller... tidligere... Tidligere havde han drukket en del. Ikke nok til at slå ham ud eller gøre ham konfus. Nej nej, han kunne sagtens gå lige. Men han havde indtaget lige præcis nok alkohol til, at han kunne mærke den velkendte fornemmelse. Det var egentlig ikke rigtig faldet ham ind, at han kunne skade sit helbred, for det havde han aldrig haft nogle problemer med. Desuden drak han ikke hver dag. Næsten kun i weekenderne. Han havde selvfølgelig ikke benægte, at der ind imellem røg en øl eller to ned i hverdagen.
Men nu ville han tage på diskoteket. Da han næsten lige var ankommet til den her by, kendte han ikke rigtig nogle mennesker endnu, og det ville han gerne lave om på. Og hvordan kunne man bedst lave om på det? Ved at møde en masse mennesker. Flynn mente, at han nok kunne møde en del mennesker på diskoteket. Om han ville kunne huske dem dagen efter, anede han da virkelig ikke, men det var heller ikke så pokkers vigtigt lige nu.
Endelig nåede han hen til diskoteket. Der var lidt kø udenfor den store bygning, og for Flynn var det heller ingen undtagelse. Han stillede sig pænt i kø, og måtte så bare vente på, at komme indenfor. Musikken var høj, og det kunne han høre helt herudefra. Men det var godt. På den måde fik han muligheden for at vænne sig lidt til det. Ganske kort kiggede han ned af sig selv. Også her til aften var hans tøj afslappet. Et par lyse jeans, en grøn trøje med en ulv på, hans sneakers og så en sort læder agtig jakke. Det var ikke rigtig læder, men det lignede.
Han lod blikket glide lidt rundt på sine omgivelser, og så spottede han en fyr, der stod lidt væk. Med et træk på skuldrene trådte Flynn ud af køen og satte kursen hen imod den fremmede person. På vejen lod han en hånd glide igennem det mørkebrune hår. Et smil spillede om hans læber, og det var der fortsat, da han stoppede op foran fyren. "Goddag", sagde han roligt. Man kunne slet ikke mærke på Flynn, at han havde drukket. Faktisk var der ikke rigtig noget, der kunne tyde på, at han havde drukket.

Han gabte stille, det var ved at blive sent og han måtte hellere komme hjem snart. Manda som han hed, havde været ude i skoven og udspionere lidt. Han gjorde det ikk med vilje, men hvergang der var væsner i skoven, eller mennesker, fulgte han efter dem i træerne. Det var altid interessant at se hvad de ville foretage sig, jage, falde til ro eller måske lege med sit bytte. Han kiggede på det hele, men han blandede sig aldrig når det gjaldt et menneske og en vampyr, det tillod hans varulv ikk. Da han synes det var sjovt at se hvordan de forskellige vampyrer tog sig af sit menneske. Manda kunne ikk se det sjove, men da han ikk kunne bestemme fuldkommen over sin egen krop, måtte det vel være sådan. Naturens gang, for væsner ihvertfald.
Han gik igennem Terre, for at tage hen til en ven. Han ville spørge om han ikk kunne bruge natten der, da skoven virkede lidt for livlig i nat til at han nogensinde ville kunne få lov til at sove i fred. Han kløede sig i nakken og kiggede rundt, det var fyldt med fulderikker, pushere og junkier. Som han ihvertfald kaldte dem. Han var ikk bedre end nogen af dem, men han havde da en hel del bedre helbred end dem. Da nogen af dem prøvede at snakke til ham, snerrede han kun af dem, så de vendte om igen. Han var ikk vild med at snakke med alt for fulde mennesker. Dem der kun var berusede, var fine nok, men ikk de halvt bevidstløse.
Han kiggede mod diskoteket og blev overrasket, sikke en kø. Han havde set værre, men også bedre. Han rettede lidt på sin åbne jakke. Hans hvide T-shirt var tydelig at se og hans almindelige jeans. Han sparkede lidt til jorden og sukkede stille. Han var ikk vild med at tænke på at skulle gå forbi de mennesker, da nogle af dem muligvis var nogen han kendte og ville få ham med ind. Han blev overrasket over at en pludselig stod foran ham og snakkede til ham. Han kom til at grine lidt, "Du mener nok mere godaften." svarede han. Han kiggede stille, "Men godaften." Han lugtede en enkelt gang, han gav et lille snit fra sig ved ansigtet. En der havde drukket, men han så ikk ud til at være påvirket nok, selvom han lugtede meget af det. Men det var ligetil at lugte hvilken race der stod foran ham. En Animagus.

Flynn havde egentlig ikke tænkt så meget over, at det ikke længere var dag, og at hilsnen 'Goddag' nok ikke længere var brugbar. Så langt havde han bare ikke tænkt. Et lille grin undslap ham. "Så goddaften, da", sagde han smilende. "Hvis det skal være på den måde", han lod igen en hånd glide igennem sit hår, hvilket gav det et lidt pjusket udseende. Nysgerrigt lod han hovedet glide på skrå og lod de blå øjne hvile på personen foran ham. Når Flynn var i sin menneskeskikkelse kunne han ikke lugte, hvilken race de forskellige personer var, og han var endnu ikke så god til at se, de forskellige kendetegn på racerne. Derfor var han endnu i uvished om hvilken race, der stod foran ham. Han havde i hvert fald ikke tænkt sig at forvandle sig her, midt på gaden udenfor diskoteket. Det ville vagterne nok ikke sætte pris på, og han ville højst sandsynligt blive smidt væk.
"Hvad laver du her ude?", spurgte han lidt undrende. "Burde du ikke være... derinde?", han pegede over imod bygningen og smilede derefter skævt. Selvfølgelig var der da kø, men den fremmede fyr havde ikke engang stillet sig i køen endnu. Flynn kiggede sig over skulderen og så til sin glæde, at køen næsten var forsvundet. Det var gået overraskende hurtigt, men det var kun en god ting.
Pludselig fik Flynn en idé. En idé som den her fremmede fyr sikkert ikke var med på. Men hvad pokker. Det gjorde ikke den store forskel. Måske havde han nu lige fundet sig en gut, han kunne feste med. "Hmm.... Kom", sagde han og greb fat i fyrens arm. Medmindre den fremmede strittede voldsomt imod, ville Flynn med lethed trække ham med ind på diskoteket, henover dansegulvet og derefter op imod baren. Hele tiden sørgede han for at have et smil på sine læber. Han var en glad fyr. Selvfølgelig smilede han. Det var også sådan ordsproget var. Smil til verden, så smiler verden til dig. Eller noget. Så meget gik han egentlig ikke op i ordsprog.