nice to meet you.

S-Sombre
T-!4.00
O-Parkens træer og bænke og hvad der ellers er
P- tøj- http://bryllupskanalen.tv/files/2010/08/Jakkes%C3%A6t-til-manden.jpg Sko- http://www.parka-denmark.com/images/6/north-ansigt-sko-til-mnd-sort170813421.jpg
V-roligt vejr med lidt sol


Zankuji som ikke så tit sig de ture som hen normalt ville gøre til dagligt for at bare at lave noget havde nu igen bevæget sig ud af sit hyggelige hjem i terre og var viste endt i parken men det gjorde jo ikke noget, for det var jo ikke så tit han var der hvis han endeligt havde været der før og det mente han ikke selv at han havde.
Han kiggede sig omkring og kunne godt se at der var mennesker og alt det og det var jo også en meget hyggelig park nu hvor han skulle sige sin mening når det var sådan, og nu hvor han var der kunne han jo lige så godt se sig omkring så det gjorde han i noget tid hvorefter han fandt sig en tom bænk hvor han placerede sig og kiggede lidt rundt og smilte for sig selv.
Han var den der rolige person og tog dagen som den gik og hvis der skete noget så var det godt men ellers var den jo bare normal som alle andre dage mente han jo bare, men alle som han mødte havde fået ham på så mange tanker til hvad han kunne lave men det ville han ikke lige nu og her.

Det var et ganske usædvanligt syn, for alle andre, at se den unge hundjævel, strejfe omkring på denne tid af dagen. Det var lidt som at se en vampyr i dagslys. Eller det ville nok være lige så forbløffende, hvis man altså kendte vedkommende bag facaden. Langsomt fugtede hun sine læber, imens de lange øjenvipper gled hen over de lyse øjne, og åbnede sig op igen, for at skue ud over omgivelserne som omringede hende fra højre og venstre. Den unge kvinde lignede ikke en som var meget ældre end de 17 til 19 år. Hendes blege hud, som gerne holdte sig langt væk fra sollyset som muligt, var svagt synligt omkring hendes hals og ansigt. Den dybe hætte som hun havde trukket hen over hovedet, skjulte godt og vel hendes kønne lille ansigt. De bløde læber blev langsomt vædet af en lille lyserød tunge, som gik hen over hver af dem, for så at forsvinde ind i munden igen. Der rendte en masse mennesker rundt omkring hende, nogle store, andre små. Nogle tykke andre tynde. Det var lidt sjovt at se på de mange forskelligheder. Som dannede de en komisk fortælling om en hverdag der var ’normal’.
Avery brummede lidt, inden hendes øjne lagde sig på en bænk, og ansede ikke manden der allerede havde placeret sin mås på det hårde stykke træ. Som udgjorde det sæde som man kunne sætte sig på, for at nyde naturen. Ganske vidst var det ikke ligefrem den mest behagelige plads man kunne finde sig, eller sætte sig på. Hun havde mærket bedre. Et kort suk kom ud igennem de fyldige læber, og betragtede hendes omgivelser, med årvågne øjne, som mange sikkert ville lade sig missunde. Hun undgik så vidt muligt at se på de steder hvor solen lige fik gennemboret en stråle igennem. Hendes øjne tålte ikke dette lys, det var for skarpt, og hun kunne ikke se noget i adskillige dage.

Han sad der for sig selv og anede ikke at der var kommet nogen hen mod den bænk hvor han sad før personen som var kommet der hen vist lagde sig ned på bænken og hans ben eller tæt på "har det været en hård da frøken"spurgte han roligt da han ikke ville være for nærgående og bare sige at hun ikke skulle det der og sådan noget.
Han så på hende og havde godt set det var en kvinde eller det regnede han da stærkt med at det var og sådan noget der, og det var jo ikke altid at alle folk som han mødte var så venlige igen som andre måske var og sådan.
Han var en der ikke sådan regnede med at få noget svare fra denne her kvinde, men han blev dog siddende der hvor han sad og sådan noget uden så meget som at rykke på sig og sådan noget der.

De mørke øjne lukkede sig imens de gemte sig for solen. Hvad havde hendes grunde været for at bevæge sig ud om dagen? Blod? Mad… var hun blevet sulten? Havde hun haft et behov for at virke menneskelig? Eller var det en helt fjerde ting, som hun ikke kunne komme på?
Et let brum kom ud igennem hendes læber imens hun kiggede undersøgende på den indre mørke som hendes øjenlåg fremkaldte. Måske var hun bare taget ud for at få frisk luft? Men hun var også træt, og hendes seng virkede so en beskyttende kiste der omfavnede hende i dets mørke varme gry. Det kunne være hun skulle tage hjem igen? Nyde godt af varmen og sove… sove til evig tid. Hun kunne være en levende Tornerose, der ventede på det endelige kys fra hendes prins. Skønt Avery aldrig lod sådan noget ske. Kvinden var en gammel jomfru, der nød godt af at kunne manipulere med andre. Ville verdenen være tilfreds med hende på denne måde? Nej, men hun kunne lide det. Kunne lide at være den der skabte kaos over det folk elskede så inderligt. Hun elskede det, elskede at myrde på livets lyst, og bare skabe en lille erobring i sit eget kolde hjerte. Men på samme tid, var der også ting, som Avery ønskede og ville have i sit liv, men lod det aldrig få muligheden for at komme til at ske.
Kvindelogik havde vidst altid været hendes stærke side, ingen forstod den alligevel. Så det var vel godt det samme? Et kort suk gled ud igennem hendes læber, da hun hørte manden snakke, ham der havde sat sig ned ved siden af hendes liggende krop. Hun vidste ikke om hun skulle svarer, havde hun overhovedet lyst til det? Hvad vedkom det egentlig ham, i sidste ende, om hun havde haft en god eller dårlig dag? Om den var nem eller hård som en klippeblok? Kunne han ikke være ligeglad. Hun ignorerede ham; lod som om hun ikke havde hørt hvad han havde sagt, og forblev i sin egen lille dystre verden, omkring hvor meget hun elskede følelsen af at tage andres liv.

Han kiggede på kvinde som åbenbart ikke lod til at være i snakke humør så han sagde ikke ret meget mere til hende eller noget som helst men det var jo sådan nogen var og andre var ikke.
Han kiggede op og mærkede hvordan solen den sådan varmede så den var helt uudholdelig i forhold til andre dag, men i dag slog den alt andet og sådan var det nok bare.
Han kiggede på det tøj som han havde på og mærkede også hvor varmt det endeligt var når solen stod på så han tog sin jakke og det der var under den af så han sad i bar overkrop og bukser og sådan noget.
Han kiggede rundt og slappede bare af og anede ikke hvad han skulle lave lige nu da hende kvinde ved siden af ham ikke var i det snakke humør som så mange andre.

Avery havde nok under ingen omstændigheder været i snakke-humør, og den lysende sol gjorde ikke hendes humør bedre. Men da en sky begyndte sin fremgangende måde, med langsomme bevægelser, for så at dække solen, bid efter bid, satte hun sig op. Det var lige hvad hun havde brug for. En pause fra sol og varme, hun havde levet med varmen længe nok, den var ikke længere et forbeholdt nødvendigt middel som hun havde brug for.
Hvad hun havde brug for var mørke, og ly for solen, så hun selv kunne holde ud at trække vejret udendørs. Et var derfor en mere normal ting for hende, at sove om dagen, og være vågen om natten. Og som tidligere, anede hun ikke hvorfor hun netop lige havde begivet sig ud af hendes seng. Om det havde været på grund af vampyren ved hendes side, eller hendes behov for andet steds tilstedeværelse. Eller at hører på de irriterende osende biler som forurenede luften anede hun simpelthen ikke. Hun ville sådan set helst være fri for det. ”Nej det har ikke..” svarede hun så til sidst, og kørte en hånd ind under den dybe hætte som skjulte hendes kønne barneansigt fra verdenen. Hun havde ikke noget imod hendes eget udseende, men hendes øjne var skrøbelige for solen, lidt lige som en blind person.
Hun fugtede langsomt sine læber, og sukkede derefter, hvor lige at gøre hovedet lidt mere klart, selvom det virkede som om at det aldrig nogensinde ville blive kølagtigt igen. Det var der vel i sidste ende ikke noget at gøre ved, selvom hun ønskede det inderligt, kunne man vel ikke rigtig forlange meget mere end hvad man allerede fik. Hun tog en dyb indånding, og vendte så sit blik hen imod manden der havde sat sig ved siden af hende, ”hvorfor spørger du?” kom det så endelig fra hende, og var i grunden ikke rigtig interesseret i hvorfor han spurgte, hun var i sidste ende ret ligeglad, men hvis det ikke kunne være anderledes måtte det jo være sådan.

Han kiggede roligt på hende som sad der ved siden af sig og anede ikke hvad han sådan skulle sige lige nu da hun ikke lod til at være den snakke type så han sagde heller ikke så meget, men det kom sikkert hen af tiden og måske ikke.
Han kiggede lidt omkring før han så ned i jorden, da varmen fik ham til at være lidt mere træt i det men det var nok mange der blev og anede ikke hvorfor han sådan lige pludselig fik varmen og alt det der.
Han så på hende og slappede af nu da der kom en sky foran solen som var så varm som den var og alt det der, det var ikke lige sådan noget han havde lyst til at vejret skulle være, så varmt som der var og alt det halløj der.
Han rejste sig op og kiggede rundt *der var vist en sø her omkring*tænkte han for sig selv før han fik øje på den og gik roligt hen og tog noget vand op i sit ansigt og kiggede roligt op i himlen *det trængte jeg til*tænkte han før han gik tilbage til bænken og satte sig ned og var nu kølet helt ned og alt det.