nice to meet you Aubreiane //privat//

Mørket havde forlængst lagt sig over Di Morga's kirkegård og havde tilføjet en dyster stemning som bredte sig ud i over det hele takkeværet tågen, der lagde som et tykt tæppe over jorden. Et skrig fra en ravn kunne høres idet den kom flyvende over kirkegården og landede på en gravsten et stykke væk fra en ung mand der sad ved en grav. Han rystede kort på hovedet og så op på månen som stod midt på himlen og kastede dens blå skær ned over kirkegården " Er det nu dig igen?" sagde han og rettede sit blik mod ravnen, som lod et svagt skrig komme frem inden den lettede og satte sig i et nærtliggende træ og hold nærmest øje med ham. Hans blik blev atter rettet mod gravstenen og lod en hånd glide over den " Vi ses nok en anden gang Anya" sagde han stille og rejste sig for at gå om foran for at nyde stilheden der var på kirkegården.

Han kunne høre skridt i det fjerne hvilket fik ham til at kigge omkring sig, men kunne ingen se, det kunne også være det bare var hans fantasi der var ved at løbe af med ham. Han rystede kort på hovedet, men opfangede så en duft, en duft af en anden vampyr, hvilket fik ham til at gyse svagt, da han ikke havde det så godt med andre vampyrer, da han var blevet omringet af 4 og blev tæsket af dem, men han kom sig over det og vågnede næste morgen og var selv blevet til vampyr

Aubreiane havde vandret rundt siden mørket faldt på og var nu havnet på denne forladte kirkegård,. Hun havde egentlig aldrig besøgt den, selvom hun efterhånden havde været her længe, langsomt stoppede hun op ved lyden og duften af en anden vampyr, let tøvede hun, vidste ikke hvordan hun skulle reagere, men der var nok ikke andet at gøre end bare at gå videre, så det gjorde hun. Denne aften havde hun lange sorte hullede bukser på der sad stramt på hendes slanke krop, en lille sort mavetop, der afslørede hendes navlepiercing hvor der lige nu dinglede en grøn sten i. Og self sin lange sorte læderjakke, der stoppede ved foden af de højhælede støvler, langsomt stoppede hun et stykke fra den anden vampyr.
“Sjovt at støde på en anden lige her” sagde hun langsomt, hendes stemme var forførende og fløjlsblød, aldrig noget hun tænkte over, men sådan var den bare. Lydløst gik hun videre og stoppede få skridt fra ham, ville ikke stå for tæt på, så hun i det mindste stadig kunne afværge et angreb hvis det skete.

Han så på denne kvinde der lige var kommet ind på kirkegården " Det siger du ikke" sagde han og så op i træet hvor ravnen sad og overvågede enhver af kvindens bevægelser, men hvorfor? måske fordi den følte at den skulle beskytte ham, ligesom den gjorde da han blev overfaldet af de vampyrer den dag for mange år siden. Han rejste sig op og så igen på hende " Hyggeligt at møde dig" sagde han kort og lod deres øjne mødes kort, hvorefter han så ned i jorden da han fik en dårlig fornemmelse inden i sig * stop nu* tænkte han og bed sig kort i underlæben og så igen på hende, men denne gang ikke i hendes øjne, for han ville ikke risikere han fik det på samme måde som med hans elskede Anya, han frygtede hende til sidst, da hun var mere erfaren med livet som vampyr end ham selv

Aubreiane mødte hans blik og lod hovedet glide på skrå idet han så væk igen, “Tager jeg fejl eller er du utryg ved mig? Jeg gør alsa ikke noget hvis ikke du gør mig noget?” et svagt smil spillede på hendes læber, “Og i lige måde, det rart at møde en anden vampyr” svarede hun og lod kort den lange jakke åbne sig, den var stadig lidt varm. “Såe har du et navn jeg kan kalde dig?” spurgte hun mildt og så kort rundt på kirkegården det var rart der ikke var andre lige nu, hun gad ikke skændes med nogen, var for træt til det. Blidt lod hun den spinkle blege hånd glide gennem det ildrøde hår, lige nu var hendes øjne oz røde, normalt prøvede hun at holde dem grønne, men det var efterhånden oz blevet svært. “Hvad laver du så her? Jeg mener.. Der er så mange andre steder du kan være?” spurgte hun nysgerrigt, og satte sig langsomt på en gravsten mens hun betragtede ham, han virkede ikke som så mange andre her, det var egentlig rart.

Han så på hende og rystede på hovedet, jeg har det bare ikke så godt med andre vampyrer" sagde han stille og så på hende med et smil " bare kald mig for Emanu.. Eller Em" sagde han og smilte blidt til hende " det er ikke fordi jeg er sådan bange for andre vampyrer, men mere fordi jeg er blevet overfaldet af nogle for mange år siden" sagde han og bed sig kort i underlæben. Han lagde mærke til at hun åbnede frakken og viste hendes velformede krop * ikke dårligt* tænkte han og smilte. Han undrede sig kort over hvorfor han egentlig var her ude, nåårh jo.. Anya " Jeg er for at se min gamle venindes grav" sagde han stille og så sig over skulderen på graven, der var omkring 2 meter fra hvor han stod og lod derefter sit blik glide op på ravnen der udstødte et utilfreds skrig inden den baskede med vingerne og lettede. Den fløj over deres hoveder og over mod udgangen hvor der stod en kappeklædt mand " Em!! Jeg har ledt efter dig, din forbandede morder" lød stemmen idet manden ladede et våben " LØB!" råbte han og hev hende med sig

“Årh det helt okay… jeg gør dig intet det lover jeg.. Alsa.. Vel og mærke så længe du intet gør mig, “ sagde hun tænkende og så frem for sig, lod blikket hvile mod kirken “Jeg ved godt hvordan du har det.. Jeg har været igennem samme del..” sukkede hun og himlede med øjnene af sig selv, blidt lod hun blikket løbe tilbage mod ham og op og ned af ham, han så ret godt ud faktisk. Og virkede da oz rar at snakke med.
“Så tror jeg.. Jeg kalder dig Em..” sagde hun og nikkede for sig selv, “Jeg hedder Aubreiane, men kald mig hvad du vil” grinte hun stille og hvilede blikket længe på ham, “Årh hvor trist, hvad er der sket med hende?” spurgte hun lavt. Og lænede sig lidt frem for at snakke med med ham, da hun pludselig blev opmærksom på skikkelsen længere henne, hun gispede da Emanuel hev hende op, og løb hurtigt med ham, “Hvorfor løber vi? Hvem er det?” spurgte hun forbavset, og hoppede let over en gravsten der var væltet, hun holdt stadig fast i hans hånd, for at kunne følge med.

Han smilte blidt til hende, da hun præsenterede sig selv " ´Jeg tror jeg vil kanlde dig Aubre" sagde han og bed sig kort i underlæben. Han så på hende med et skævt smil " Anya var en menneske kvinde jeg elskede mere end noget andet og denne person vi løber fra er hendes fra, som mener det var mig der myrdede hende" sagde han og mærkede hendes hånd i sin, hvilket fik et blidt smil frem på hans læber. Da de var ved at være et godt stykke væk stoppede han op og klemte hende op mod kirkevæggen " Bliv der" sagde han og kyssede kort hendes kind hvor efter han gik ud hvor denne mand kunne se ham " Shinusha? Kommer du for at tage din hævn? " sagde Emanuel og så mod manden idet han hurtigt forvandlede sig til sin sorte tigerform og udløste et stort og højt brøl, inden han løb mod manden der var begyndt at løbe. Da Emanuel nåede denne mand nedlagde han ham og forvandlede sig igen til menneske " Shinusha.. Hvor mange gange skal jeg sig det! Anya sprag fra klippen ude ved havet!! Hvorfor fatter du det ikke!" hvæste han og så på manden med rød glødende øjne " Em.. Hun har ikke gjort det af egen vilje! det er din skyld!" sagde manden vredt og slog ud efter Em og gav ham en lussing, hvilket fik ham til at igen forvandle sig til tigeren og lade en pote klemme ned på mandens hals og derefter lod kløerne glide over hans hals så der kom hul

Aubreiane smilte og nikkede ved hans kommentar, det var et sødt kælenavn, langsomt stoppede hun ved den kolde mur da han snakkede igen, og så mod manden der stod et stykke fra dem, “Ah på den måde” svarede hun tænkende, brød sig ikke rigtigt om den mand, havde egentlig nok mest lyst til bare at bide ham men det gjorde hun ikke.
Et gisp undslap hendes røde læber, idet han trykkede hende mod kirke væggen, kort efter mærkede hun hans læber mod sin kind, og derefter forsvandt han, havde det ikke været for at det var sket så uventet havde hun nok stukket ham en, af ren og skær refleks,. Let lod hun blikket følge ham idet han forvandlede sig, det havde hun aldrig set før, så det fascinerede hende faktisk lidt,. Svagt lod hun en hånd glide gennem det knaldrøde hår, og gik lidt frem for at se hvad der skete, men stoppede så pludseligt op da duften af blodet nåede hende,. Alle tanker faldt på det søde, røde blød der løb ned af mandens hals, hun havde ikke spist til aften, og det kom til syne nu, for kort efter forsvandt de grønne øjne til fordel for de røde, hun havde altid svært ved at koncentrere sig når hun var sulten. Ubevidst begyndte hun at gå hen imod dem. Lydløst og elegant som hun altid havde været tog det hende ikke særlig længe før hun stod lige bag Emanuel.

Han mærkede hvordan mandens blod flød ned af hans hals " Aubre min kære.. Kom og tag for dig" sagde han stille da han fornemmede hun stod bag ved ham. Han rakte manden til hende og smilte blidt for sig selv da han forventede at hun stak tænderne i ham og tog hans blod. Han lod sit blik glide ned af hendes krop, hvorefter han lod hans blik falde på hans blodindsmurte hånd og slikkede blodet af " Tag endelig for dig" sagde han og lod hans øjne blive røde idet han slikkede blodet af sin hånd og lukkede øjnene i nydelse. Smagen af blod fra dette væsen var fantastisk, han var jo vandt til at få kunstfremstillet blod, som ikke stammede fra noget levende væsen eller dyr, men dette.. Dette var bedre end noget andet i hele verden

Aubreiane så tænkende på manden, en anelse tøvende, inden hun langsomt tog imod manden og lod svagt tungen glide henover en af rifterne i hans hals, inden hun bed ham, længe lod hun sig selv overgive til den søde forførende smag af blodet, inden hun slap ham, og smed ham fra sig,.
Hun slikkede langsomt sine læber af for blod og satte sig tænkende på en gravsten, inden hun betragtede Emanuel, og smilte let for sig selv, hendes øjne glimtede blidt rødt, inden hun smed det ildrøde hår om på skulderen, “Det smagte… virkelig godt..” mumlede hun langsomt for sig selv og lod blikket glide tilbage på ham, hun lagde hovedet blidt på skrå¨. Mørket om dem fik hende til at slappe af, og der var så stille på kirkegården at det var rart, hun nød mørket, søgte det af åbenlyse årsager, men som regel forstod kun vampyre den del.

Han smilte blidt til hende da hun smed manden fra sig " det glæder mig" sagde han og gik over til hende " Stadig sulten?" spurte han og lod sine hænder hvile på hendes hofter, mens han lænede sig ind mod hende og lod sin tunge strejfe hendes mundvige, da der stadig sad lidt blod " for hvis du er, ved jeg hvor vi skal lede" sagde han med et smil på læberne og trak sig tilbage og gik forbi hende og så op på himlen med et smil " Men det er op til dig" sagde han og bed sig kort i underlæben og lod sit blik glide over på den døde mand " Synd og skam han døde.. Han var ellers en flink fyr, indtil han bestyldte mig for at have dræbt hans datter" sagde han og rystede kort på hovedet og rettede blikket mod Aubreaine

Aubreiane så let på ham, og lod ham slikke det sidste blod væk, let mødte hun hans blik med intense øjne og drejede sig en anelse for stadig at kunne se ham, hun gik drilsk om bag ham og strejfede kort hans ryg med hånden.
“Det kunne godt ske.. Hvor tænker du?” spurgte hun en anelse legende, og lod ham gå lidt væk, betragtede ham mens han talte igen, “Det sker af og til at folk bliver sådan når de ikke kan kontrollere deres sorg.” svarede hun roligt og mødte hans blik igen, hun lod hænderne hvile mod hans brystkasse og smilte charmerende til ham, trak blidt på skuldrene, “Men det op til dig hvad du sys” sagde hun let og lod kort tungen glide ud og fugte læberne, i et kort glimt kunne man se den grønne kugle der sad i hendes tungepiercing,.
Langsomt trak hun sig væk igen, og strakte sig blidt, lod hænderne glide ned i lommerne, “Arg jeg ved ikke om jeg er i humør til at fange nogen i dag, sys jeg er lidt langsomt her til aften” sukkede hun let.

Han smilte kort til hende " Der er et hus her ovre, hvor jeg ved der er en der er villig til at ofre sig for sådan skønhed som dig Aubre" sagde han og lod hans hånd glide over hendes kind med et blidt smil. Han så hendes piercing og smilte kort for sig selv og derefter tog han hendes hånd " Hvis du er så sløv som du siger, kunne jeg jo bide først og derefter giver jeg videre?" sagde han og trak hende ind til sig og førte en hårtot om bag hendes ene øre. Han bed sig kort i underlæben og smilte blidt til hende " Men det er kun hvis du har lyst" sagde han og lod en hånd nusse hendes kind

Aubreiane grinte svagt for sig selv og så ham i øjnene “Det lyder nu ellers meget sjovt.. Er det en mand? En dame? En.. Noget?” hun tav lidt og lod armene glide op om hans nakke og lagde hovedet en anelse på skrå. “Tjae.. Hvis du sys.. Det kan vi da godt” svarede hun og smilte for sig selv,.
“Hvis jeg ikke vidste bedre Emanuel, ville jeg tro du lagde an på mig?” spurgte hun drilsk og lod kort læberne hvile mod hans hals, inden hun trak ansigtet tilbage og så ham i øjnene igen, det var rart med en anden vampyr, så hun ikke behøvede høre en puls i baggrunden hele tiden.
Langsomt slap hun ham igen og grinte for sig selv, “Du føre an” sagde hun let og trak sig en anelse til siden.

Han så på hende med et smil " Det er en mand på omtrent 25 år" sagde han med et blidt smil på læberne og mærkede hendes læber mod hans hals " Tror du Aubre... Hvorfor skulle jeg dog gøre det? jeg er uskyldig" sagde han og blinkede til hende " Indtil det modsatte er bevist" sagde han kort efter og tog hendes hånd " Så kom med" sagde han og smilte til hende og begyndte at gå over mod huset der lagde omkring 200 meter væk fra kirkegården " Det er en smuk nat" sagde han og så over på hende med et blidt smil og en svag rødmen. Måske havde hun ret i at han lagde an på hende, men han vidste ikke helt

Aubrei mødte hans blik roligt og smilte lidt “Jamen så kan jeg jo sagtens charmere mig ind på ham” grinte hun lidt for sig selv og fulgte let med ham, “Jeg tror det uanset hvad du ellers prøver at sige” svarede hun drilsk og grinte for sig selv, strakte sig kort mens de gik, og så mod himlen,.
“Jaa det er det faktisk..en rolig stille smuk nat” svarede hun og nikkede lidt for at vise hun gav ham ret, det var en rigtigt dejlig nat, skyerne var væk så stjernerne var tydelige, det var meget rart.
Let lod hun blikket hvile en anelse diskret på Emanuel, det var ingen hemmelighed han tiltrak hende, måske var det fordi han oz var vampyr, og han virkede en anelse dominerende af og til, det havde hun altid godt kunne li,.

Han smilte blidt over hendes ord " glæder jeg mig til at se kære" sagde han og stoppede op da hun sagde hun var sikkert på at han lagde an på hende " Hvis jeg lagde an på dig havde jeg gjort sådan her" sagde han og skubbede hende blidt op af kirkevæggen og tog hendes hænder over hendes hoved og holdt dem fast idet han lod deres læber mødes et kort øjeblik, hvorefter han igen slippede hende og gik videre. Han smilte blidt til hende og så op på himlen og stoppede da de var få meter fra huset " Så er vi her" sagde han og så på det lille hus

Aubreiane gik fortsat med ham og smilte lidt”Gør du? Det bliver da sjovt så” svarede hun drilsk og grinte stille.
Hun stoppede langsomt op da hn stoppede og så på ham, gispede så let idet han skubbede hende mod væggen, i et kort øjeblik mærkede hun hans læber mod sine egne, og lod ham holde hendes hænder fast, så langsomt på ham da han slap hende igen, og rettede kort på sin top, “Uhm… så må du da gerne lægge an på mig noget mere?” smilte hun legende og fulgte med ham lod hånden hvile i hans baglomme.
“Såe… hvad skal jeg?” spurgte hun let og så ham i øjnene.

Han smilte blidt til hende " Du skulle bare vide hvad jeg har i tankerne min kære" sagde han og lagde armen omkring hende da han mærkede hendes hånd i hans baglomme " Jo ser du.. Du skal gå ind til denne fyr og lade som om du er den kvinde han har ringet efter fra bordellet og så har du ham i din hule hånd.. Kan du klare det?" sagde han og smilte blidt til hende " Og bare rolig.. Jeg er der til at gribe ind hvis det er " sagde han og kyssede kort hendes kind " Afsted med mig smukke" sagde han og klappede hende blidt i røven og smilte

Aubreiane så drillende ind i hans øjne og grinte “Jeg vil meget gerne vide hvad du har i tankerne putte” svarede hun drilsk og smilte til ham.
“Det lyder da meget sjovt, jeg kan satens klare det” svarede hun drilsk og så ham i øjnene, flygtigt lod hun deres læber mødes, inden hun gik hen for at ringe på, lod sine røde øjne blive lidt grønne i stedet så det ikke var lige så afslørende, hun rettede lidt på sit tøj, og lod jakken stå mere åben så hendes krop var mere tydelig,.
Diskret så hun om efter Emanuel og grinte kort for sig selv, så så på døren med et afventende og roligt blik. Hun havde faktisk aldrig prøvet noget lignende før, men det skulle ikke blive specielt svært at komme ind i huset, hun havde en rimelig god virkning på mænd uden helt at forstå hvorfor, men det morede hende meget.

Han smilte kort til hende " Du får det at vide når du kommer tilbage, eller skulle vi sige føle?" sagde han og holdte øje med hende da hun gik op til døren og ringede på. Kort efter kom en mand ud og åbnede døren, hvilket frem bragte et smil på Emanuel's læber idet han stille gik over mod vinduet og holdt øje med dem " Kom så Aubre min skat.." sagde han svagt og smilte for sig selv.

Inde i huset viste manden hende kort rundt, hvorefter de endte i soveværelset og han satte sig på sengen og ventede på hendes næste træk

Aubreiane fulgte tænkende med ham ind, og så kort rundt mens de gik, let betragtede hun manden mens han satte sig, “Så, hvad er du ude efter?” spurgte hun roligt og lod det røde hår glide om på ryggen, hun smed jakken på en stol, og så kort rundt for at se om der var nogle vinduer.
Aubrei havde nok aldrig nogensinde valgt at gå ind i et fremmed hus for at spille prostitueret, men hvorfor ikke, det kunne da være meget sjovt, og Emanuel havde jo lovet at blive og holde øje, hun havde ingen ide overhovedet om hvad hun skulle gøre. Det virkede så akavet på en eller anden måde.

Manden så på hende og smilte " Smid tøjet så du kun har undertøj på og derefter kom over til mig" sagde han og smilte bredt til hende. Ude foran vinduet var Emanuel som nikkede kort og smilte, dette var hendes chance, hun skulle dog stå i undertøj foran denne fremmede og foran Emanuel, men hun kunne få sit blod nu når det var.

* det er næsten synd for hende * tænkte Emanuel og så ind på hende idet han gik over og bankede på døren, hvilket fik manden til at rejse sig fra sengen og ud til døren for at åbne " Hvad vil du?" vrissede han og så koldt på ham " Jeg tror min hund løb her over " sagde han og prøvede at lade være med at smile over at Aubre sikkert snart ville komme og lade sine tænder pierce mandens hals

Aubreiane så roligt efter manden og smilte for sig selv da hun hørte Emanuels stemme, vidste han havde fået medlidenhed med hende, og derfor havde lokket manden ud til døren, langsomt samlede hun sin jakke op og tog den på, hun glædede sig allerede til at smage blodet, måske skulle hun spise noget oftere.

Langsomt og lydløst sneg hun sig op imod manden og smilte roligt for sig selv, i en yndefuld bevægelse havde hun taget fat i manden, lagt hans hoved en anelse på skrå, og bed ham roligt, lukkede øjnene og nød den blide smag af blod der løb gennem hende lige nu. Lidt efter slap hun manden og så legende på Emanuel, rakte ham den bevidstløse mand, og grinte lidt “Vil du have lidt?” spurgte hun tænkende.

Han smilte da han så hende bag manden og så hende lukke hendes øjne og drikke blodet fra denne mand " Mhm du er endnu mere tiltrækkende når du drikker blod Aubre" sagde han og gik tæt på hende da hun rakte ham den bevidst løse mand " Normalt ville jeg ikke gøre det, men har en ufattelig trang til ægte blod" sagde han og greb manden og piercede hans hals og tog resten af blodet fra manden. Han lod mandens lig falde ned til jorden idet han slikkede sig om munden og gik tæt op til hende " Du har blod lige..." han stoppede og lænede sig ind mod hende og lod sin tunge slikke det blod af hun havde på hendes underlæbe " Der" sagde han og smilte blidt til hende