Hvilken vej?

Tiden er; 02.45
Stedet er; Forêt - Skoven
Omgivelserne er; Træer...
Vejret er; En smule regn af og til og en ret kraftig vind

Dixie kom stille og roligt og næsten lydløst gående gennem skoven. Hun gik alene og hendes blik var en smule tomt og var rettet mod jorden. Hun var en smule mudret over at have gledet i den våde jord så mange gang. Hun var lige flyttet her ud men havde så været oppe og skændes med sine pleje forældre og derfor løbet indtil hun var kommet godt ind i skoven... Og nu kunne hun ikk finde ud igen.

Inde i skoven blæste vinden hurtigere, og man kunne se nået stort og sort bevægede sig igennem den. katte lyde kom der fra, og lidt efter kunne man se hvad det var. Da den stoppede op og så sig omkring, det var en sort puma og det lignede at den var blind. men det var ikke ligefrem nået man skulle tro på, den tog sin snude op i luften og tog en dyb indånding *mad* tænkte den da det var Jesper, han begynde at gå med elegante skridt mod sit bytte og gik lidt efter se en ung pige og smilte af lykke inde i sig

Dixie så lettere fortvivlet rundt. Hun havde nogle få hudafskrabinger på arme og ben og sel i ansigtet. En over næsen, en på hendes ene kind lige under hendes øje og en panden men hun tog sig dog ikk af det da smerte forlængst var forsvundet. Hun kunne så pludselig fornemme en eller andens kolde aura og så sig hurtigt rundt men kunne ikk se noget eller nogen. Hun var stoppet op og rystede en smule. Både af kulde men også lidt af skræk. Det lage våde hår hvirvlede en smule i den kraftige vind og de blodrøde øjne lyste svagt op i mørket. "Hvem der?" råbte hun så og man kunne høre at hendes stemme rystede.

//må man blande sig? :P//

//Det må du vel ^^//

// tak, håber ikke at det gør noget :P //

et par hvide øjne hvilede på pumaen. hun havde iagttaget den i noget tid, for det var tydeligt at det ikke var en 'ægte' puma.. altså at der var nogen bag. øjnenes ejermand, eller kvinde, var en ung kvinde med hud som den klareste is, og hår som ibenholt.
hendes bevægelser var hurtige og elegante som hun bevægede sig rundt om pumaen i god afstand.

Dixie kunne nu fornemme endnu ens tilværelse og hun blev igen en smule bange. 'Hvis os nu at du også er dæmon!' havde både hendes forældre og plejeforældre altid sagt til hende men alligevel kunn hun ikk skjule sin frygt særlig godt dog nogle gange gjorde hun det. Som om at hun var hådt som is og samtidig også af slappet. Men det var hun ikk nu. *Jeg skulle aldrig have løbet ind i den forbandede skov!* tækte hun.

Jesper kunne godt mærke at der var nået omkring ham, men det tænkte han ikke rigtigt over da det kunne vente. han stoppede op nogle meter fra Dixie og satte sig ned, han så over på hende og lignede mest en der aldrig ville gøre en flue fortræd. og det passede jo også på en måde, han rørte aldrig dyr. men at der kunne gå på to ben og var kvinde, kunne han ikke holde sine fingere fra. han gav en kattelyd fra sig, og svingede sin hale fra side til side. han viste at han godt kunne angribe hende på ingentid, men hvorfor ikke havde lidt sjovt med maden? og han ville ikke forvandle sig tilbage til sig selv, da det kunne betyde at hans bytte flygtede fra ham når hun fandt ud af hvem han var. selv om han elskede at jage sit bytte så var det altid sjovere at lege med det

luc satte sig et stykke væk, før legen begyndte og besluttede sig for at iagttage hele denhne lille 'leg'. hun følte ingen medlidenhed med pigen, det var aldrig smart at vove sig ud i en skov hvor man ikke kunne finde rundt. slet ikke som pige/kvinde og om natten.. du risikerer at løbe ind i nogen af nattens og mørkets væsner, og det er ikke sikkert du slipper levende fra det. hun rystede på hovedet.
det var afgjord ikke smart det pigen lavede.

Dixie stivnede lidt før hun så meget langsomt så op mod en sort skikkelse. Så bgyndte hun at gå langsomt bagud og vendte sig så om hvor på hun begyndte at løbe. Hun vidste ikk rigtigt hvorfor men måske var det mest fordi at hun ikk mente at der levede pumaer i disse skove. Hun havde fornemmet at de de to skikkelser der var om hende faktisk var af samme art og de var ikk lige de bedste at vælge at 'lege' med. Hun vidste ikk hvor hun løb hen men løb bare ligeud.

Jesper så på hende og grinte inde i sig *okay fange leg* tænkte han og så lidt efter den anden duft, han lag kort sit hoved på skrå inden han vende sit blik mod sin aftensmad. han satte derefter i løb og trippede næsten lidt efter bag hende, men besluttede sig for at løbe hen foran hende. han løb et par meter foran hende og stoppede op og vende sig om, han begynde at gå med elegante skridt over mod hende. mens hans blik var helt koldt i det

Dixie havde været så dum at kigge sig over skulderen for at se om han løb efter hende. Men hun kunne ikk se ham så hun så så fremad igen. Hun fik en stor forskrækkelse da han så pludselig stod foran hende. Hun stoppede hurtigt op men da hun så gjorde var hun nød til at træde nogle skridt bagud som blev ret klodsede så hun væltede bagover ned i det mudrede jord. Hun ømede sig et kort øjeblik før hun så stivnede. Hun så bare på ham med sine blodrøde skræmte øjne. "Ho-Ho-Hold dig væk.." stammede hun bange. Lidt efter kom et par utrolig store hvide englevinger frem på hendes ryg. Det plejede de altid at gøre når hun følte sig truet. Det var en slags skjold for hende.

kvinden var fuldt efter dem, med et koldt og ondskabsfuldt smil på læben. hun nød at se jagten, men var ikke helt sikker på hvad dyret var.. det var helt sikkert ikke en normal puma, men nok snarre en... vampyr?
en vampyr!? det var sjældent!
hun snusede efter igen, men kom til samme resultat som før. under lugten af dyr, fandtes færten var vampyr.
hun løftede et øjenbryn og trådte med et koldt smil frem bag pigen. hendes hud var hvid som is, ligesom hendes øjne, mens hendes hår var den direkte modsætning, sort som natten og månen gjorde det tydeligere. blæsten trak i hendes hår og det skulderlange hår hvirvlede rundt.

Jesper kunne ikke lade være med at smile inde i sig, han fik øje på en pige bag hende og det var helt sikkert en vampyr. han blottede sine tænder for at vise at han ikke delte med sig, hans tænder var skarpere end puma's og det kunne man se langt væk fra. han gik bare videre med flotte og elegante skridt, mens han gik så forvandlede han sig tilbage til sin normale jeg. hans skridt var stadig elegante han stoppede foran hende og fjernede ikke sit blik "mmh mad" sagde han og satte sig ned på hug, han tog elegant fat i hendes hånd og betragtede hendes håndled "tillader de ?" spurgte han om og så over på hende, med sine hvide øjne. og havde han ikke tænkt sig at lade være hvis hun sagde nej

hun slog ud med hånden som en gestus til ham.
- den er din.. jeg nyder bare din jagt..
hendes røde læber skiltes i et smil og hendes hvide øjne der lå i skygge, glimtede af morskab. ikke den slags morskab du føler når du er sammen med dine venner og nogen siger noget sjovt, men en slags ondskabsfuld forvrængning.
hun lignede et væsen af is som hun stod der, i månens lys. hendes hvide slanke krop var uden fejl og hendes træk var smukke og fornemme. der var noget ophøjet over hende, som hun ikke lod alle se, men ikke lagde skjul på lige nu.

Dixie så skræmt hen mod en eller anden pige hun ahvde kunne fornemme tidligere. Hun stod bare og så på med et koldt smil som om at hun faktisk..havde det sjovt ved at se på hvad der skete. Hun så så skræmt på pumaen der pludsleig forvandlede sig til en und mand med næsten det samme kolde smil. Måske vare lidt større. Hun kunne sagtens se hans unormale spidse tænder og vidste godt hvad han havde tænkt sig. Hun sad bare som stivnet og det gav et z i hende da han tog fat i hendes hånd. Med ren refleks flakkede hun først lidt med sine vinger før hun så med en utrolig kraft fik skubbet ham væk og hårdt ind i et træ. "Hold dig væk sagde jeg!"

Jesper lod sig bare blive skubbet op af træet, han så over på hende og snerrede lidt "de leger med døden" sagde han og rejste sig op og sad 2sekunder efter på hende, han holde hende rundt om halsen med sin ene hånd. hans øjne var ikke længere hvide men var blevet helt røde og med gult i, så det lignede at det var ild i dem "vi kan gøre det på den hårde måde eller vi kan gøre det hurtigt.." sagde han og så over på hendes vingere og grinte "hvis de bruger de der så knækker jeg dem midt over" sagde han og rejste sig op, han tog fat i hendes hår og træk hende med sig. han så over på den anden vampyr og smilte stort "kunne de tænke dem at se hvordan man mishandler nogen ?" spurgte han om og grinte koldt

Dixie sad lidt og trak vejret i dybe gisp men det stoppede hurtigt at han aå pludsleig sad foran hende og tog fat om halsen på hende. Hun tog hurtigt sine hænder op for at prøve at få hans hånd væk så hun kunne få luft. Da han så slap trak hun endnu en gang vejret med en smule besvær men der gik ikk længe før at hun så kunne mærke en smerte i hendes hovedbund da han trak hende med i håret. "Argh! Slip mig!" pev hun mens hun prøvede forgæves at komme fri. Hun blev så helt stille og mere skræmt da han så abre spurgte pigen om hun ville se nogen blive mishandlet. Hun vidste at den 'nogen' var hende men ville helst ikk tro det.

- det er jo altid sjov med lidt underholdning til maden..
hun gim tættere på med afslappede og næsten dovne bevægelser. hendes øjne havde stadigt det kolde muntre skær fra før, da hun lod sit blik glide over den mandlige vampyr. hun var langt fra overrasket over at han, pumaen, var en vampyr..
hun så bare med kold interesse på dæmonpigen.. den, hun, var utrolig uskadelig når man tænkte på at den var dæmon.. usædvanligt..
med en hvid hånd strøg hun sit mellemlange sorte hår væk fra ansigtet.

Jesper gik bare videre og kunne ikke lade være med at smile imens, han så tilbage på den anden vampyr. inden han vende sit blik ned mod sin mad "så slap dog af.. så ondt kan det da heller ikke gøre" sagde han og stoppede op og stod lidt og så ned på hende "så kom op og stå så de kan gå.. ellers trækker jeg dig bare videre" sagde han og ventede på at hun ville rejse sig op

Så snart at han slap hendes hår var hun pludselig et godt stykke fra dem begge. Hun stod op som han havde sagt. Hendes smukke røde hår var helt uglet og de smuke klare blodrøde øjne var virkelig som et vindue til hendes sjæl da de afslørrede alle hendes følelser hun følte nu. Frygt, smerte, fortrydelse, bedrag og så videre. Hun rystede enhel del men hun ville ikk bare give op. Ikk endnu. hun vidste jo godt at hun ikk ville kunne klare hele to vampyre som tydeligvis var en del ældre end hende.

luciel så afventende på jasper. det var hans bytte og hun ville ikke blande sig med mindre at han bad hende om det. så flyttede hendes blik sig over på dæmonpigen, og fangede hendes øjne. holdt dem fast! et stort næstent sadistisk smil krusede hendes læber og afslørede de uhyggeligt skarpe hjørnetænder. i hendes øjne var der bare morskab, kulde afsky overfor pigen.. ellers gjorde hun intet.

Jesper så efter hende og grinte "kom over her til ellers så kommer dine vinger ikke til at sidde på din ryg ret længe" sagde han og blev bare stående og så over på hende, han lag sine arme om bag på ryggen og mente det 100%. han lag sit hoved lidt på skrå og kunne ikke lade være med at smile "jeg jagter dig ned.. til du ikke kan flygte mere også river jeg dig i stykker, og alle dine små venner hvis ikke du kommer her over" sagde han mens hans øjne næsten lyste op af den røde farve, der viste hvor sur han var

Hun stod bare som stivnet. Hun ville ikk gøre som han sagde men ligemeget hvor meget hun hadede sine vinger var hun sikker på at hun ikk ville kunne leve uden dem. Hun begyndte at gå nogle skridt bagud mens at hendes vinger meget langsomt bevægede sig ind i hendes ryg igen. Hun forstod egentligt ikk helt hvad han mente med 'hendes små venner'. Hun var jo kun lige flyttet til byen og havde ikk rigtigt mødt nogen der ikk var som den anden. Hun havde dog aldrig været så bange som hun ahvde været gennem de sidste 2-3dage.

luciel blev stående der hvor hun havde stillet sig og så afventende på vampyren og hans uvillige bytte. hun smilede stadigt det samme smil som før og hendes hvide øjne glimtede som diamanter i det sparsomme lys fra månen.
da dæmonpigen trak sine vinger ind i hendes ryg igen, rystede luciel bare på hovedet, og smilede koldt. som om det ville hjælpe!