.:Hvilken Smuk Dag:.(Jaquiline og Moon)

Itarian sad på et stort ternet tæppe, på en lille græsplet ved søen. Han var lige nu i sin 'Drengeform', og han smilede svagt. Over ham gav en kæmpestor hængebirk ham skygge, og skånede hans hud for solens stråler. Han havde lagt hovedet bagover, og lukket øjnene, for at tænke lidt over sin situation.
Det var en dejlig dag. Barnelatter gjaldede ud over arealerne omkring ham, og det var dette der fik ham til at smile en smule bredere.
Han lod en hånd glide igennem det lange, ildrøde hår, der hang løst omkring hans skuldre. I panden havde han et hvidt pandebånd af bomuld, der holdt det meste af hans lange pandehår væk fra øjnene.
Det var varmt, men dog, ikke brændende. Mere sådan en lun varme, som det der kommer fra et ildsted.
Han lod sig falde bagover, og holdt armene under hovedet som en pude, som han lå der på det ternede tæppe, og smilede under skyggen fra hængebirken.
"Hvilken smuk dag..." mumlede han lidt for sig selv, med sin lettere dybe stemme, der slet ikke passe til den spinkle krop.

Alle de legende børn og deres glædes råb, samt solens stråler og at der ingen vind var, fik en høj pige til at gå helt stille og rolig frem for sig. Hendes grønne øjne skinnede og hendes mørkebrune hår hang ned om de brede skuldre.
Hun var iført, en sort top, et par stramme mørkeblå bukser og et par hvidagtige støvler der næsten gik op til knæene.
Hun havde armen over kors.
Alle familierne, og deres snak og grin samt råb, fik hende til at blive en smule.. Jah.. På en måde stresset.
Hendes navn var Jaqiuline.

//Har ikke ret meget krea xD//

Hans øjne åbnedes svagt, og så op i de små blink det gav, når et blad veg til side og lod et blink af sol trænge ind gennem den tætte krone.
Han hår lå som en flammende blodpøl omkring ham, og hans isblå øjne vendte sig nedad, for lige at skimte en enlig høj figur, mellem de andre fammilier. Han smilede svagt, og lod en hånd glide væk fra under hovedet, og hived en tot pandehår til side, der var gledet ned i øjenene, på trods af pandebåndet.

//Heller ikke jeg xD //

Hendes øjne gled rundt efter en fri plads hvor hun kunne pleacere sig.
Hun søgte hen mod et mere eller mindre folkfrit sted. Hun satte sig i et suk og begaravede ansigtet mellem sine knæ, da sollyset gjorde hende ret svag.
Jaqiuline fornemme at slet ikke mere end en meter fra hende var en anden person. En dreng. Hun smilte skævt ned i jorden og ventede bare på om han havde opdaget hende.

Han smilede svagt for sig selv da personene, som han nu havde opdaget var en pige, kom hen mod ham, og træet.
Han fulgte hende med øjnene, da hun satte sig, men kiggede dog væk lidt efter. Han ønskede ikke at forstyrre hende, da han jo ikke vidste hvem hun var, eller, for den sags skyld, hvad hun var, men det kunne vel komme ud på et.
Han satte sig stille op, og betragtede hende lidt.
Hun så svag ud, eller ihvertfald... ikke helt, som havde hun det godt. Han så ned i græsset lidt efter.