Indkøb

Det var meget stille i rummet. I lejligheden. Over det hele. Ichi tænkte, og Yuu havde ingen grund til at sige noget. Lige nu var han bare... Ja, han var lykkelig. Ichi havde kysset ham, og Yuu havde ikke sagt han skulle eller noget. Ikke Yuu nogen sinde kunne finde på noget ligende, men Ichi havde slev valgt at kysse ham. Yuu regnede dog godt nok ikke med, at Ichi egentlig forstod. hvad pointen med et kys var, eller pointen ved at Yuu havde kysset ham. Lige der, var det også helt fuldstændig lige meget for Yuu.
Der gik lidt tid, men så begyndte Ichi at snakke igen. Yuu lyttede, og nikkede så lidt. Han smilte lidt og betragtede Ichi lidt " Det er okay Ichi.. Det var heller ikke din skyld.. Og manden har sagt undskyld. Han kunne jo ikke vide det.. Jeg skulle ha været der, jeg skulle ha holdt øje, og sørget for det ikke skete.. " Mumlede Yuu stille tilbage. Han nød virkelig at ligge her sammen med ham. For ham var den her tæt hel helt perfekt. Hvis bare de kunne ligge her hele dagen. Yuu lukkede øjnene og ignorerede Ichi hår. Det duftede så dejligt. Dejligt af Ichi.
Og så kom forklaringen Yuu havde ventet på. Han åbnede øjnene og lyttede til det Ichi sagde. På en måde gjorde det ham lidt trist, at det bare var derfor, men han var også glad for det. At grunden ikke kunvar 'jeg ved det ikke..'. Der var mere forklaring, og Yuu forstod det godt. Han havde jo nydt det. Han.. elskede det. Det var hvad han havde haft lyst til i nogle år. Men ikke har kunne få sig til det. Ichi kendte jo ikke til den verden. Verdenen med kys og kærlighed. Yuu nikkede til det, og smilte lidt til Ichi " Jeg forstår det godt. " Forsikrede han bare Ichi om, og nussede Ichi lidt op og ned af ryggen. Hvorfor han gjorde det vidste han ikke, men i bund og grund var det vel også lige meget.
Der gik lidt tid, og så kom det spørgsmål, han lidt havde håbet på ikke lille komme. Hvad skulel han nu sige? ' Ichi, jeg elsker dig.. Det er derfor ' Det ville Ichi jo ikke forstå. Han ville måske bare.. Blive skræmt? Yuu tænkte i et lille stykke tid, og åbnede så munden. Han havde bestemt sig for, bare at ignorere den første del af spørgsmålet " Altså.. Ik altid.. Nogen gange så.. kan En dreng bare godt li en anden dreng, og ne pige li en anden pige.. Så er man homoseksuel. " Forklarede han bare roligt. Han tænkte lidt mere og var ikke sikker på hvor meget mre han skulle sige " Det er noget man skal finde ud af med sig selv, om man er til det ene eller man er til det andet. " Han smilte roligt. Yuu ville ønske han ikke skulle lave mad. Han ville gerne bare ligge her, med Ichi over sig, resten af dagen.

Manden havde altså sagt undskyld til Yuu? Det var da altid noget… Og Yuu havde ret.. Manden havde jo ikke vidst det. Ichi havde ikke ligefrem et skilt i panden, hvor der stod ’Rør mig ikke!’ Men ved nærmere eftertanke… Det burde han måske. Men igen… Måske ville folk så røre ved ham af den grund? En ting var sikkert… Ichi havde intet behov for at komme ud igen lige foreløbig. Den ene tur var mere end nok. Han svarede ikke rigtig på det Yuu lige havde sagt. For hvad var der egentlig at sige? Ichi ville gerne have haft, at Yuu havde forhindret det.. Men det havde han ikke..
Ichi havde ikke tænkt sig at hænge Yuu op på det. Han vidste jo godt, hvor besværlig han var i forvejen.
Ichi tænkte lidt over Yuus næste svar. To drenge? Og to piger? Homoseksuel? Det havde han aldrig hørt om før. Det var lidt underligt... Siden Yuu nu havde kysset Ichi… Betød det så, at Yuu var… homoseksuel? Var det forkert? I Ichis ører lød det ikke speciel forkert. Yuu fik det til at lyde som om, det var helt i orden. Og hvis Yuu sagde det var i orden, så var det nok også i orden. Måske skulle han bare spørge? Eller ville det gøre Yuu ked af det? Eller sur? Ichi vidste det ikke, men der var vel kun én måde at finde ud af det på.
Han lukkede øjnene og sukkede dybt. Hvorfor havde han aldrig hørt om det før? Hans forældre havde aldrig rigtig snakket med ham om ting som dette, men det var der også en grund til. Ichi var jo en smule speciel, og hans forældre havde ikke troet, at han ville forstå det. Det havde de også ret i. Ichi forstod det ikke rigtig.
”Min mor og far kysser”, sagde han pludselig. ”De siger, at det er fordi, de godt kan lide hinanden”, fortsatte han. Ichi kunne ikke rigtig få det til at hænge sammen. Han kunne godt lide Yuu. Burde han så også kysse ham? Og hvad med hans forældres hund? Den kunne han også godt lide. Skulle han så kysse den? Det virkede en smule underligt. Kunne man overhovedet kysse en hund?
Ichi rystede let på hovedet af sig selv. Men… Kunne Yuu så også godt lide ham? ”Yuu?”, spurgte han stille og løftede hovedet, så han kunne kigge på Yuus ansigt. Han fangede den anden fyrs blik, inden han begyndte at tale. ”Kan du godt lide mig? Er det derfor, du kyssede mig?”, han bed sig lidt i læben og fik samtidig et tvivlende udtryk i ansigtet. ”Vær sød at svare mig, Yuu”, bad han. ”Det er forvirrende…”
Det brune hår faldt ned over hans øjne, og han prøvede at ryste det væk med hovedet. Han kunne ikke rigtig bruge sine hænder, da han holdt sig oppe ved hjælp af dem.

Igen var der stille et stykke tid. Det generede ikke Yuu, for så vidste han at Ichi ikke sagde at Yuu skulle slippe ham. I stedet lå han bare og betragtede Ichi, mens han forsat nussede Ichi side, og lige så stille længere om på ryggen. Han ønskede lidt, at Ichi ville kysse ham igen. At Ichi ville ligge armene om Yuu hals, og holde sig tæt ved Yuu. Et lavt og let suk slap ud fra Yuus læber, selvom det ikke lige var meningen. Han ville ikke ha Ichi skulle til at tænke over det. Det undrede ham ikke hvis Ichi var træt i hovedet. Det var mange ting på en gang der var sket for dem. Og hvis han skulle til at tænke over for mange ting ville det nok bare gå galt, eller et eller andet.
Et suk kom fra Ichis læber, og Yuu kunne ikke lade vær med at smile en smule over det. Det var ikke nemt for den lille fyrs hjerne. Og det kunne han godt forstå. Det var mange forvirrende tanker. Han lå bare og ventede på Ichi begyndte at snakke igen. Endelig sagde Ichi noget igen. Ikke et spørgsmål, mere en konklusion af en art. Yuu nikkede lidt. Han synes godt han kunne forklare lidt til det. " Det er også derfor man kysser. Men.. Det er ikke kun fordi man kan li hinanden. Det.. Det er når to personer kan li hinanden og holder rigtig meget af hinanden. Så meget at de tænker på hinanden hele tiden. " Prøvede Yuu at forklare. an kunen godt forstå hvis Ichi synes det var forvirrende.
Kort efter Yuu var færdig med at snakke, kom der et spørgsmål fra Ichi. Yuu så ned og valgte at holde mund lidt, og se lidt væk. Han havde ikke rigtig lyst til at tale om det. Ichi behøvede ikke at vide Yuus følelser når Ichi alligevel ikke selv forstod det, eller havde forstadn på at gøre noget ved det. Efter ngoet tid tog han sig sammen til at svare. Han rømmede. Trak tiden ud " Det.. Ichi.. Det.. " Han sukkede. Han havde lyst til at lade vær med at sige det, men da Ichi nærmest plagede, fik Yuu dårlig samvittighed, og så på Ichi med øjne der sagde, at det kunne være lige meget " .. Ja.. Ichi.. Jeg. .Kan godt li dig.. Men.. Du skal altså ikke tænke mere på det.. Du kan komme med du og hjælpe mig med at lave aftensmad, hvis du har lyst? Elelr kan du tage en lur. " Han så på Ichi og smilte lidt. Han håbedel idt Ichi ville glemme deres anden samtale, at Ichi bare ville fokusere på det med aftensmaden eller luren. Så Yuu ikke skulle pines mere.
Yuu så på Ichi hår med et smil, inden han kørte sin hånd gennem det, for at sætte det bedre. Så han kunne se Ichi dejlige øjne. Derefter lagde han håndne om på Ichi ryg igen. Det undrede ham lidt, hvis ikke Ichi havde det varmt. Han havde stadig både sin egen jakke og Yuus jakke på. Det måtte da være bare lidt varmt? Nu de var inden for?

Ichi vidste virkelig ikke, hvilket svar han forventede. Han begyndte at frygte det værste, da Yuu ikke svarede lige med det samme. Var det virkelig så slemt? Han havde godt hørt den tidligere forklaring, men det kommenterede han ikke. Det betød dog ikke, at han ikke tænkte på det. For det gjorde han. Tankerne fløj rundt inde i hans hoved. I vild uorden. Yuu havde sagt, at det var når to mennesker holdt rigtig meget af hinanden. Og når de tænkte på hinanden hele tiden. Det forstod han ikke helt. Betød det så, at Yuu tænkte på ham hele tiden? Eller var det noget andet i det her tilfælde?
Det var forvirrende, og Ichi begyndte at få en smule ondt i hovedet af at tænke så meget. Udover det var han stadigvæk udmattet efter turen til købmanden. De ting der var sket der, havde virkelig udmattet ham psykisk. Så der var ikke noget at sige til, at hans hjerne var lidt træt nu.
Så kom det svar han havde ventet på. Desværre kastede det ikke mere lys over sagen. Svaret var en smule kringlet. Eller også virkede det bare kringlet, fordi hans hjerne nægtede at samarbejde med ham. Det ville være nemmere bare at gøre, som Yuu bad ham om. Ikke at tænke mere over det… Men det var svært. Hvordan kunne han ikke tænke over det? Det var det eneste han tænkte over lige nu.
Ville det være en god idé at hjælpe Yuu i køkkenet? Ville det virkelig få hans tanker på afstand? Ichi tvivlede på det. Måske var det en dårlig idé. Måske ville det bare være bedre, hvis han lagde sig til at sove? Så ville han ikke tænke på noget som helst overhovedet. Det ville være en befrielse. Og desuden ville det være rart med en lille lur inden maden.
Han blinkede langsomt, da Yuu strøg det brune hår væk fra øjnene. Det havde han ikke lige regnet med, men det gjorde ham ikke noget. ”Hmm… Jeg tror gerne, at jeg vil sove lidt”, sagde han stille og satte sig op på Yuu. Han kom til at sidde på den anden fyrs mave. Han lod blikket hvile på Yuu et kort stykke tid, inden han flyttede sig helt væk fra ham.
Med et suk rejste han sig op og trak lidt i den yderste jakkes ærme. Det var et problem. Han kunne ikke få den af. Før Yuu var kommet ind i stuen, havde han prøvet ganske kort, men havde ret hurtigt givet op. Der var varmt herinde. Det virkede bare underligt, hvis han blev nødt til at spørge Yuu om hjælp. Yuu hjalp ham med ALT. Ichi ville gerne bevare noget af sin stolthed og i det mindste gøre lidt selv.
”Såeh… Det er okay, hvis jeg går ind og sover?”, spurgte han stille og bed sig lidt i læben. Han havde tænkt sig at gå ind på soveværelset, lægge sig i sengen, og så sove. Så kunne han måske også få jakkerne af, uden Yuus hjælp selvfølgelig. Ichi ventede med at gå, til han fik et svar fra Yuu. Andet ville være rimelig uhøfligt overfor Yuu. Hans blik søgte ned imod gulvet, og så opdagede han, at han stadigvæk havde sko på. Han rynkede panden og dumpede så ned på gulvet, for at tage skoene af. Han gav sig god tid, for han havde ikke ligefrem travlt. Med de ret meget for lange ærmer, var det dog en smule svært for ham. Men det lykkedes til sidst, og Ichi fik skoene af.

Det var mange ting der var sket på en dag. Mest for Ichi, men derfor var Yuu stadig selv helt udmattet og træt. Han orkede næsten ikke lave aftensmad, men nu havde han jo lovet Ichi at de skulle ha pasta og kødsovs. Han ville ikke skuffe ham mere, end han allerede havde gjort i løbet af dagen. Det var dejligt afslappende for Yuu, bare at ligge og nussehygge med Ichi.
Da Ichi så sagde, at han gerne ville have en lur, nikkede Yuu med et stille smil " Så gå du ind og lægge dig. Så skal jeg nok kalde når der er mad. " Han smilte til Ichi, mens han flyttede sig, og da han var helt væk, satte Yuu sig op og kørte hånden gennem det brune, krøllede hår, da huen var faldet af, da de lå på gulvet. Yuu sad lidt og betragtede Ichi, mens han kæmpede lidt med Jakken, og skulle til at spørge om han skulle hjælpe, da han synes at Ichi havde det der 'Jeg-vil-selv'-blik i øjnene, så han bestemte sig for at lade vær. I stedet rejste han sig op, og lidt på Ichi, inden han kort rodede Ichi i håret.
Yuu nikkede roligt til det Ichi spurgte ham " Selvfølgelig er det okay. Sov godt, ik? " Han valgte at give Ichi en kys på panden. Det plejede han altid at gøre, når Ichi sov, eller han i hvert fald troede Ichi sov. Som et lille godnat kys.
Derefter gik han ud i køkkenet igen, hvor han gned sit ansigt med et suk, og forsatte madlavningen. Fik pastaen i vandet, og taget tid på det, få ordnet sovsen og dækket bord, og hvad der ellers skulle gøres. Yuu lagde ikke rigtig selv mærke til at han gjorde tingene, hans tanker var et helt andet sted. På Ichi..

( Den blev ikke helt så lang :c Sorry owo )

Ichi blinkede lidt overrasket, da Yuu kyssede ham på panden. Det plejede ikke at ske. Medmindre han huskede forkert selvfølgelig. Fordi han nu blev helt i tvivl, valgte han at undlade at kommentere det. Hvis det nu viste sig, at det var noget Yuu havde gjort før, ville det være lidt underligt at sige noget til det.
Han nikkede langsomt, som svar på Yuus spørgsmål. Først da Yuu havde forladt stuen, kæmpede Ichi sig op på benene. Han bukkede sig ned og samlede skoene op. Det ville være dumt, at lade dem flyde inde i stuen. Han kunne ligeså godt sætte dem ud i gangen, hvor de hørte hjemme. Så det gjorde han. Det tog ham et par forsøg, inden hans ben ville lystre, men da det så endelig lykkedes for ham, gik han ud i gangen med skoene. De blev pænt sat på deres sædvanlige plads, inden Ichi gik ind på det soveværelse han delte med Yuu.
Normalt sov han ikke alene. Han sov altid sammen med Yuu. I hvert fald om aftenen. En gang imellem blev han nødt til at snuppe sig en lur midt på dagen, præcis ligesom nu. Heldigvis skete det ikke så tit. Men når det endelig skete, lå Yuu somregel sammen med ham. Det satte Ichi pris på, for det gjorde ham en del mere tryg.
Med et suk dumpede han ned på kanten af sengen. De åndssvage jakker havde han endnu ikke fået af, og det var begyndt at irritere ham. Ichis tænder sank ned i underlæben, da han anstrengte sig lidt mere. Han kæmpede lidt mere med det, inden lynlåsen gav op og tillod Ichi at åbne Yuus jakke. Ichi lod den dumpe hen i den anden side af sengen, og smed derefter sin egen jakke på gulvet. Den var lidt ligegyldig, men han ville ikke ødelægge Yuus jakke.
Ichi fandt sin yndlingsbamse frem. Der var ikke rigtig plads til den i sengen, så den var blevet sat på gulvet. Bamsen var næsten ligeså stor som Ichi. Lidt mindre. På trods af at han næsten lige havde fået bamsen, elskede han den allerede. Ichi vidste slet ikke, hvad han skulle gøre, hvis den gik i stykker, eller hvis han var så uheldig at miste den. Bamsen havde han fået af Yuu, lige efter de var flyttet ind.
Med en mere eller mindre ligegyldig bevægelse trak han sin trøje over hovedet og smed den ned på gulvet. Bukserne og sokkerne røg den samme vej. Han kravlede ned under dynen og trak bamsen med sig. Den var ikke varm, men det ville den hurtigt blive, når Ichi nu lagde sig helt ind til den, krammede den og derefter faldt i søvn.
Der gik da heller ikke særlig lang tid, før Ichi faldt i søvn. Hurtigt gled han ind i den dybere søvn og trak samtidig bamsen tættere ind til sig. Hans vejrtrækning var rolig, og de ubehagelige drømme holdt sig på afstand. Det satte Ichi stor pris på.
Det ville tage en del at vække ham igen. Især når han sov så dybt.

Alt maden blev sat over og Yuu var glad for han ikke havde lovet en eller anden svær ret. Det ville han ikke kunne overskue at skulle lave. Mens han stod og snittede et løg i meget små og fine stykker, holdt han lidt øje med Ichi, som rendte lidt rundt inden han så gik ind i soveværelset. Yuu tørte kort sine øjne. Forbandede løg, altså! Med rynket panden færdig gjorde hans løgene og fik dem i gryden med sovs, inden han begyndte at skrælle gulerødder.
Et kort og lavt suk slap ud mellem Yuus læber. Han var træt. Meget. Mest fordi han havde været tidligt oppe og på arbejde, og så på grund af det med Ichi. Det var psykisk udmattende. Men nok ikke lige så meget som det var for Ichi. Og sådan forsatte tankerne, i det halv triste og trætte spor, mens Yuu fik skrællet og revet alle gulerødderne.
Da alt maden bare stod og simrede satte Yuu sig hen på en af barstolene og støttede sit ansigt i sine hænder. Han så lidt tomt frem for sig. Mest fordi han var så fandens træt. Kort efter gned han sit ansigt, og lod hænderne blive foran øjene. Det var ret behageligt faktisk. Der var så mørkt. Man kunne næsten falde i søvn. Og.. det var så også næsten det Yuu gjorde, 'heldigvis' kogte pastaen over, og det 'vækkede' Yuu. Han hoppede nærmest ned fra stolen så den var ved at vælte, og skyndte sig at løfte låget, så det holdt op med at sige så meget. Derefter blev han bare stående ved maden, og holdte øje med det, samt smagte sovsen til. Det var også ved at være færdigt. Han skruede ned for sovsen, og begyndte at dække bord så der var klar til at de kunne begynde at spise.
Da det hele var klart, var der dækket op med tallerkner, glas og bestik. En kande med vand i, og så de to gryder, som noget ost. Han gik stille ind til Ichi, og stod først lidt i døren for at betragte den sovende drengs udtryk. Han havde lyst til bare at lade ham sove, men det vilel nok bare ende med at Ichi ikke ville kunne falde i søvn om aftenen. Og så ville der bare gå helt kluder i søvnrytmen. Derfor satte han sig stille hen til kanten af sengen, og strøg Ichi over kinden " Ichi? ¤ Spurgte han stille. Hna var godt klar over at Ichi sov tung, når han sov, men derfor ville han ikke kunne være bekendt at vække ham på en voldsom måde. Han strøg Ichi gennem håret, og kyssende ham i panden " Ichi, der er mad. " Sagde han lidt højerer, og blev bare siddende mens han ventede på at Ichi skulle vågne.

Ichi var dybt inde i sin søvn. Bamsen var blevet varm nu. Præcis ligesom Ichi havde vidst, at den ville. Det blev den altid, når han sov med den. Og så duftede den så godt. Af Yuu. En tryg duft. Hvis tryghed havde en duft, ville den helt sikkert dufte på den måde. Det var Ichi ikke i tvivl om.
En eller en anden snakkede til ham. Det hørte Ichi. Men han var ligeglad. Han ville bare gerne sove. Sove helt indtil det blev morgen. Så behøvede han ikke at tænke over alle de problemer, han pludselig havde. Alt det med Yuu...
Stemmen sagde hans navn. Der var ikke rigtig tvivl om, hvad det betød. Han skulle vågne. Ichi brummede utilfreds. Han havde ikke lyst. Det ville han fortælle stemmen, så den lod ham være i fred. Det ville være meget bedre. "Mmm...", brummede han og nussede sig mere ind til bamsen. "Gå..." Ichi var slet ikke vågen. Desuden havde han ikke styr på, hvem stemmen var. Han ville bare sove. Og hvis stemmen gik, kunne han måske det. Men stemmen blev ved. Det sidste nåede ind til Ichi. Mad. Der var mad.
Ichi kæmpede sig op til overfladen og slap bamsen, han havde ligget tæt ind til. Han løftede hænderne og gned sine øjne. "Mmm...", brummede han igen. Han fokusere på personen ved sengekanten. Der gik et lille stykke tid, inden hans øjne havde lyst til at lystre. "Yuu", sagde han stille og satte sig op. Dynen gled ned og lagde sig i hans skød, så hans brystkasse blev afsløret. Han var rimelig spinkel. I modsætning til Yuu. Ikke at det gjorde den store forskel for Ichi. Han var faktisk rimelig ligeglad.
"Er der mad?", spurgte han stille og tippede hovedet let på skrå. Han var sulten. Men så alligevel ikke. Ichi var ikke helt sikker på, om han faktisk kunne spise noget, når han endelig så maden. Men det skulle han. Nu havde Yuu brugt tid på at lave det, og så ville det være ondt, hvis ikke han spiste det. Ikke fair overfor Yuu overhovedet.
Ichi lod blikket hvile lidt på Yuu, inden han kiggede væk. Lod blikket falde på tøjet på gulvet. Med et lille suk skubbede han dynen til side og rejste sig op. Gulvet var koldt i forhold til under dynen. Men hvad havde han egentlig forventet? Ichi gav sig til at tage sine bukser på og derefter trøjen.
"Uhm... Din jakke ligger i sengen", sagde han stille. "Tak for lån", han vendte sig om og sendte Yuu et lille smil. Han havde nu fået tøjet på igen. Borset fra sokkerne. Men de var ikke så vigtige, når de alligevel var hjemme i lejligheden.

Yuu blev bare siddende, og så på Ichi. Han betragtede den lille fyr, der var mere eller mindre gemt væk i dyne og bamse. Det fik Yuu til at smile. Han så så sød ud, når han lå der. Yuu lagde hovedet lidt på skrå, og da Ichi sagde 'gå' kunne han ikke lade vær med at grine lidt. Han var da også bare noget af det sødeste. Han lod stille hånden glide ned over Ichis kind, og vider ned til hagen, hvor han lod den glide ned over Ichis hals. Hvorfor han gjorde det vidste han ikke lige. Det var bare noget han havde lyst til. Da hånden nåede til dynens kant, tog han hånden til dig.
En brummende lyd kom ud mellem hans læber, efterfuldt at et 'Yuu'. Så var han nok lidt mere vågen nu. Da Ichi kom op at sidde rettede Yuu sig lidt op, som han sad der på hug. Ichi var højere end ham, fordi han sad i sengen. Men det gjorde ikke så meget. Yuu var ganske tilfreds med udsigten fra hvor han sad. Han lod blikket glide over Ichis bryst, og så derefter op på hans ansigt.
Med et lille og skævt smil nikkede Yuu, ja der var mad. Han rejste sig og trådte til siden, så Ichi kunne komme til at tage tøj på. Han satte sig i stedet på kanten af sengen. Han kunne heller ikke rigtig sætte sig andre steder, da der kun var denne ene seng i rummet. Og så tøjskabe. Men eller var dr heller ikke rigtig andet i rummet. Han så lidt på Ichi mens han tog tøjet på, men så derefter lidt rundt. Da Ichi snakkede om jakken, lidt Yuu blikket glide hen på den, og nikked med et smil " Det var så lidt. " Sagde han med et skævt smil, og tog jakken op til sig. Derefter så han på Ichi igen, som havde fået at tøjet på. Han smilte tilbage til Ichi " Uhm.. Du går bare ud og begynder at tage noget mad. Jeg hænger lige jakkerne ud på plads. " Han havde nemlig lige fået øje på Ichis, så den tog han også op til sig. Derefter lod han blikket glide over på Ichi igen, og nikkede kort med et lille smil, som tegn på at han godt måtte gå ud. Kort efter rejste Yuu sig, og begyndte at gå ud i gangen, hvor han hang jakkerne op.
Der gik ikek længe for Yuu også sad ude ved bordet, med mad på tallerkenen og vand i sit glas " Har du sove godt? " Spurgte han Ichi, efter han havde tygget af munden. Det var ulækkert når man snakkede med mad i munden. Med mindre det var Ichi. Alt var sødt når det var Ichi. Tanken fik Yuu til at smile lidt fjernt, inden han så på Ichi igen, med et lidt mere normalt smil.

Ichi nikkede hurtigt, da Yuu sagde, at han bare kunne gå ud. Hvis han blev for længe, troede Yuu måske, at han ikke havde lyst til maden. Ichi forlod hurtigt rummet og gik ud i køkkenet. Da han kom derud, tog han den lidt mere med ro. Yuu skulle heller ikke tro, at der var noget i vejen. For det var der jo ikke, vel? Ichi var ikke helt sikker. Søvnen havde skubbet det lidt i baggrunden, men nu kom det hele tilbage igen.
Ichi satte sig ned på en af stolene ved bordet og rystede let på hovedet af sig selv. Han gjorde et stort problem ud af noget, der slet ikke var et problem. Han rakte ud efter pastaen og fik noget over på sin tallerken. Han lod med vilje være med at tage alt for meget, for hvis han tog det og så ikke kunne spise det, var de nødt til at smide det ud. Men hvis han derimod lod være med at tage for meget, så kunne de spise resten dagen efter.
Der blev hældt kødsovs udover pastaen, og derefter lidt ost. Yuu var stadigvæk ikke dukket op, men han havde jo fået at vide, at han bare skulle gå i gang med at spise, så det gjorde han. Heldigvis kunne han godt spise det. Hvor meget, var han ikke sikker på, men forhåbentlig ville han spise sin portion op.
Yuu vendte tilbage og Ichi lyste op i et smil. Han betragtede den anden fyr, imens han også fik noget mad op på sin tallerken. Ichi tippede hovedet en smule på skrå, imens han kiggede på Yuu.
Var der noget anderledes ved ham? Så han anderledes ud? Det kunne Ichi ikke lige se, men måske var der. Han rystede igen let på hovedet og vendte så opmærksomheden imod sin tallerken igen. Det smagte faktisk ret godt. Det måtte han huske at fortælle Yuu. Ellers ville Yuu ikke vide det.
Ichi nikkede let, som svar på Yuus spørgsmål. ”Jaa…. Jeg har sovet godt”, svarede han med et smil. ”Jeg havde nok sovet bedre, hvis du havde været der, men Bamse var også okay”, fortsatte han. Navnet var lidt uoriginalt, men det var Ichi ligeglad med. Bamsen hed bare Bamse.
Derefter vendte han opmærksomheden imod sin tallerken, for at spise videre. Han følte sig stadigvæk træt, og han havde derfor stor lyst til at sove igen. Ichis bevægelser blev langsommere og langsommere, og til sidst var der ikke mere mad tilbage. ”Uh.. Tak for mad”, sagde han stille og sendte Yuu et lille smil. ”Det smagte godt”. Han skubbede sin tallerken lidt væk fra sig og støttede sine albuer imod bordet. Hovedet støttede han med sine hænder, og så gav han sig ellers til at kigge på Yuu. Det var ikke for at være irriterende på nogen måde, Ichi kunne bare godt lide at kigge på Yuu. Der var bare et eller andet over ham.

Da Yuu havde sat sig, trak han barstolen ldit længere ind til bordet. Der var ingen grund til at sidde langt væk, så man kunne spilde på gulvet. Da han havde fået taget noget mad på tallerkenen begyndte han at spise. Han var egentlig også blevet ret sulten, kunne han mærke, nu hvor han fik noget mad. Et lavt og roligt suk slap ud fra hans læber. Det var en skøn følelse at få ngoet mad.
Yuu lyttede på Ichi og nikke lidt til det. Han grinte lidt " Nåh.. Men så er det jo godt jeg er der i nat " Han havde et skævt smil på læberne. Yuu spiste så roligt vider.
Der gik ikke langtid før Ichi var færdig med at spise, og Yuu nikkede til det han sagde, med et skævt smil " Jeg er glad for du kan li set. " Han betragter Ichis ansigt lidt, indne han spiste vider. Et par forskellige tanker gik gennem Yuus hoved. Hvad tænkte Ichi mon på, når han sad efter maden og så på Yuu. Det gjorde han jo ret tit, fordi Yuu ofte spiste mere end Ichi. Han tænkte også lidt over, hvad de mon skulle lave den næste dag, og om han kunne tillade sig at tage på arbejde den næste dag.
Yuu faldt helt i staver i sine tanker, og rystede på hovede over sig selv, og kom tilbage til virkeligheden. Han så på Ichi, og fik en ide " Du må godt gå ind og se lidt tv, ellers kan du begynde at tage af bordet. " Han nikekde kort. Selvfølgelig kunne det være Ichi bare gerne ville ha lov til at sidde og se på Yuu, det skulle han også ha lov til.
Kort efter, og ret hurtigt fik Yuu spist sin mad, og drukket sit vand. Så begyndte han at rydde af bordet. Han vidste ikke helt hvad Ichi ville her efter, men Yuu ville gerne lidt sidde og læse lidt, indne han gik i seng. Så kunne Ichi altid sidde og se lidt tv, hvis han ville være ved Yuu.

Ichi blinkede langsomt, da Yuu snakkede til ham igen. Se tv? Eller tage af bordet? Det lød nu egentlig som en meget god idé. Måske skulle han bare begynde at rydde af bordet? Det ville nok hjælpe Yuu en smule. Ichi bed sig lidt i læben, og hoppede så ned fra barstolen. Han tog sin tallerken fra bordet og gik ud i køkkenet med den. Den stillede han på bordet lige ved siden af vasken.
Derefter gik han hen til bordet igen og tog posen med ost. Den lagde han ind i køleskabet, inden han gik ind i stuen og dumpede ned i sofaen. Han kunne sikkert godt have båret mere ud, men han var ikke helt sikker på, om Yuu rent faktisk var færdig med at spise. Derfor havde han kun fjernet osten, for den var vel ikke så vigtig igen.
Han rakte ud efter fjernbetjeningen og tændte for fjernsynet. Der var en del forskellige kanaler, men desværre var der ikke noget spændende på nogen af dem. Ichi brummede lavt og rynkede panden. Det kunne da ikke passe! Men sådan var det desværre tit. Når han havde lyst til at se fjernsyn, var der aldrig noget, han havde lyst til at se.
Ichi blev ved med at slå lidt rundt på de forskellige kanaler, i håb om, at der var noget, han havde lyst til at se. Han spærrede øjnene op, da han landede på en bestemt kanal. Var det… en panda? Et stort smil bredte sig på Ichis læber. ”Pandaaaa….”, sagde han smilende og lagde fjernbetjeningen fra sig på bordet. Han holdt blikket på pandaen i tv’et. Den var i gang med at spise et eller andet. Ichi syntes, at den så utroligt sød ud.
Han kunne mærke, at sofaen gav efter for en andens vægt. Det måtte være Yuu. Ichi fjernede ikke blikket fra fjernsynet, da han gav sig til at snakke.
”Yuu? Jeg vil gerne have en panda. Må jeg godt få en panda?”, han løsrev endelig sit blik fra pandaen og kiggede bedende på Yuu. I baggrunden snakkede en stemme på fransk om dette fantastiske dyr pandaen, dens levesteder, og så videre, men det var Ichi ikke så optaget af. ”Be om? Rigtig meget?”, sagde han og sendte Yuu noget han regnede med, var et charmerende smil.
Ichi kiggede igen tilbage på pandaen i tv’et og lagde sig ned på sofaen, med hovedet i Yuus skød. Præcis ligesom han så tit havde gjort. Et smil var til stede på hans læber. ”Panda”, mumlede han.