Make some noise..

T: Omkring midnat.
O: En masse folk.
S: En natklub.
V: Lunt udenfor, og stjerneklart.


Hazelin havde for første gang i flere uger vovet sig udenfor. I byen oven i købet. Hun havde ellers ikke haft lyst til det i starten, men hun kunne jo for fanden da heller ikke bare sidde hjemme hele tiden. Det var nok også netop denne ting, der havde gjort at hun gik udenfor. Og nu var hun endda i humør til at feste, det var egentlig morsomt, som ens humør kunne skifte, når først man fik taget sig sammen. Nu glædede hun sig til at møde nye folk.
Denne aften havde hun en kort hvid kjole på, der var åben i ryggen. Den gik til midt på lårene, og for en gangs skyld, havde hun også stiletter på. I sølv dog. Det lange blonde hår, faldt blødt ned langs hendes side, da hun havde trukket det hen i højre side. De blå øjne gled undersøgende rundt i det lokale, hun var trådt ind i. eller nærmere den klub hun var trådt ind i.
Det gik op for hende, at ingen andre havde hvidt tøj på, og hun følte sig en smule mærkelig ved det. Måske var det bare ikke noget folk turde have på? Men det gjorde hun. Hun var ligeglad hvad folk tænkte om hende. De fleste ville nok mene hun var en dulle, men hun havde ingen make-up på. Hun var på ingen måde en dulle, alt ved hende var ægte, og hun var helt nede på jorden. Men det ville man først opdage, hvis man lærte hende at kende. Langsomt gik hun op til baren, og bad om en øl. Da den kom, tog hun en tår af den, og så igen rundt i rummet. Mon hun var gået glip af alle de sjove folk? Tilsyneladende.. Alle sad og snakkede sammen i små grupper.

Noah var næsten lige ankommet til den lille klub, han havde været hjemme og spise aftensmad vil nogle venner og efter en lang dag med arbejde og diverse flyveture havde han bare brug for at slappe af, han havde drukket en øl, så man kunne ikke ligefrem sige at han var fuld, men han havde da håbet at der røg flere ned i løbet af aftenen, han kendte ikke særligt mange i byen, ihvertffld ikke nogle han kunne gå i byen med, de fleste havde noget med arbejde at gøre og de fleste var engle, og det var nu ikke fordi at Noah havde noget imod sin egen race, men med tiden kunne det bare godt blive en smule ensformigt.

Han betragtede let personerne i rummet imens bartenderen gav ham en ny kold øl som han tog en tår af imens han let skannede rummet for mulige mennesker at snakke med. Hans blik stoppede hurtigt da han fik øje på en ung blond pige, man skulle da være et utroligt blindt menneske for ikke at indse at hun var utrolig smuk og Noah kunne ikke lade være med at smile let for sig selv. Han undrede sig kort over hvad hun mon lavede der helt alene og han gik over imod hende med rolige skridt:"Har du heller ingen venner?" sagde han som en flabe kommentar, men dog med et venligt sind og et smil på sine læber. Han var typen der var venlig ved de fleste mennesker, han elskede at snakke med folk og møde folk på gader og stræder, han var ikke typen der diskriminere eller intimiderede, han ville bare gerne snakke, møde og konversere.

Hazelin lod let blikket glide rundt om sig, tænkende lod hun en hånd glide gennem det lange blonde hår, og tog så en tår af den øl hun havde i hånden. Måske havde det alligevel været en dårlig ide at gå herhen, der var ikke rigtigt nogen hun gad at snakke med, og alle virkede faktisk mere eller mindre kedelige. Det vil sige, lige indtil der pludselig stod en ved hende. Hun lod langsomt de blå øjne hvile på ham og smilte lidt. En ganske pæn mand måtte man sige, pænere end alle andre i rummet.

Et let grin kom frem på hendes læber, og hun trak forsigtigt på skuldrene. “Jeg har ikke rigtigt nogen venner, så nej? Men det er vel derfor man kommer hertil, for at håbe på at møde nogle spændende personligheder, eller.. Ja andre ting” grinte hun stille, og så ham i øjnene. “Men jeg kan umuligt tro på du ikke har nogen venner?” spurgte hun mildt og satte sig langsomt på en af stolene. Han havde en dejlig stemme, den var rigtig rar,. Og at han ikke kastede sig over hende, og prøvede diverse score replikker, gjorde også at hun havde lyst til at snakke med ham. grundet hendes race, tiltrak hun åbenbart en masse folk, og de var ikke ligefrem søde alle sammen. Men når det var en som ham, var det helt okay med hende. “Mit navn er Hazelin, må jeg spørge om deres navn?” smilte hun blidt.