Baby You Can Not Stop Me! hehe

De store døre indtil Diskoteket, blev næsten på dramatisk vis åbnet. Da de normalt var tunge, var en del overrasket, over at se hvordan de så nemt sprang op. I et splitsekund var det som om luften stod stille og al bevægelse i diskoteket var ophørt, ja, selv musikken lød til at have stoppet. Man kunne dufte uvisheden og frygten, sive ud i hele lokalet og nærer diverse væsner der nød godt af det; inklusiv kvinden der stod bag den mindre joke.

Med rolige og næsten tilfredse skridt, gik hun ind i Salles og strakte sig kort da hun var kommet igennem den massive jerndør. Et næsten sarkastisk smil brød frem på de ellers bodorøde læber.
I det samme sekund, hun blev set og genkendt, blev diskoteket atter vagt til livs. Denne gang tifoldigt af hvad de havde været før. Mændene begyndte at huje som fodbold-hooligans, hvorimod pigerne irritabelt bed sig i læben over hendes ankomst.
Kvinden der vakte al opsigten, var ingen anden end Francesca og selv hun var ikke blevet vant til, de ekstreme reaktioner hun blev tildelt her i byen. Ikke at hun havde noget imod det, det var bare ikke lige hendes kop te.

Hun lod kort sit blik glide henover sin egen silhuet, i aftenens anledning havde hun valgt at klæde sig i sorte højtaljede jeans, med ravguld knapper, der fint matchede hendes øjenfarve. Hvorefter hun bar en hvid oversized skjorte, hun havde valgt at sætte den forreste del, af skjorten en smule ind under de sorte jeans, så de bedre fremviste hende figur. Hun trak tilfredst på smilebåndet og forstod inderst inde godt hvorfor hun havde formået at fange hele salens opmærksomhed.
Med rolige, næsten listig skridt, fik hun snoet sig væk fra den al for imødekommende, næsten kvælende menneskemængde og valgte i stedet at gå direkte op til baren.
Hun satte sig på barstolen og tappede kort på bordet med sine fingre.

"Jack Daniels, med en smule is; tak."

Hendes stemme var fast, men stadig høflig og som prikken over i'et, sendte hun bartenderen et af sine mest charmerende smil. Dermed havde hun sikret sig at være den første der fik sin drik, hun kiggede sig kort over skulderen; hen imod de mange piger hun var sprunget over. Alle bærende på yderst billige og usmagelig outfits, som på sin vis var grunden til Francesca ikke gjorde dem ondt. De havde jo allerede døddømt sig selv, efter at have valgt det tøj; nu handlede det bare om, at lade nogle væsner tage sig 'kærligt' af dem.

Duften af en anden vampyr fylde hele lokalet, når alt var stoppet og det var en duft som hurtigt kom i retning af Billie. Duften var så meget bedre end alt andet duft i hele verden, duften af en sødhed som ikke var til at beskrive. Han kunne ikke lade være med at tage flere indåndinger, ikke engang de søde kvinder ude bagi i gyden havde sådan en duft.
Hans tænder løb ligefrem i vand og hans blik gled langsomt over på skønheden, intet var så smukt som en vampyr kvinde og dens krop og blod.
Et skummelt og charmerende smil kom langsomt frem på de kolde ligblå læber, og man kunne skimte de hvide skarpehjørne tænder som var tæt på at prikke hul på hans læbe.
Hans iskolde blik var ikke til at fjerne, ikke engang de kvinder som gnubede sig op af ham eller de kys de prøvede på at give ham på halsen.
De blive berøringer på hans krop og ordene som blev hvisket ind i hans øre "skal vi ikke varme dig op?", han gav ikke et eneste svar og skubbede bare en pige hårdt væk fra sig, så hun røg ned på gulvet med en høj lyd. Flere gik over for at se om hun var okay, men hun svarede dem knap og så bare ulykkelig på ham uden at få et blik tilbage.
Han drak bare det sidste af sit glas, før han satte det hen på bordet og lod sig rejse sig op. Hans ben bevægede sig elegant hen over gulvet, mens han skubbede folk til siderne for at komme forbi.
Han stoppede op ved siden af hende og lag sine arme på disken "en whisky" sagde han med en dyb og ret så charmerende stemme, før bartender gik for at skaffe en til ham "du får alle fyre til at gå på knæ her inde" sagde han til hende, uden at vende sit blik mod hende og så istedet efter sin whisky.

Francesca havde, fra det øjeblik hun trådte ind, fornemmet tilstedeværelsen af en anden vampyr. Hun vidste også at det heller ikke var hvilken som helst vampyr, eftersom hun altid hørte diverse piger omtale ham som ' den lækre', 'den mystiske' og 'den farlige'. Om alt dette var sandt, vidste hun ikke men en ting var sikkert; han havde uden tvivl en stærk aura omkring sig. Hun mærkede hvordan hans blik, borede sig dybere ind i hende, end alle de andre menneskers tilsammen. Et mindre smil spillede næsten usynligt frem på hendes læber, alt i mens bartenderen endelig rakte hende sin drink.

Hun sippede kort til sit glas, da hun hørte et yderst højt bump. Francesca kæmpede af al magt for ikke at kigge tilbage og hen imod mandens sideplads, hun regnede dog ud at det nok var en af de mange, piger der hang omkring ham, der var endt med at falde og dermed i stedet for at gøre sig til, var hun vel endt med at gøre sig til grin. Francesca rystede med et leende smil på hovedet, af hvor dum pigen måtte se ud, rimelig dum var nok et godt bud, for de fleste tilskuer lød til at være flade af grin.

Da glasset var blevet tømt, legede Francesca kedsomeligt med det. Hun mærkede dog hurtigt, forandringen i rummet, da hun fornemmede den stærke aura i salen flytte på sig. Det var som intensiteten i rummet steg, for hvert skridt han tog, og det overraskede da også hende en smule, da hun opdagede hans destination. Hun gjorde kort tegn til, at bartenderen skulle blive ved, med at sende drinks hendes vej. Hendes tørst var nemlig langt fra slukket og da hun pludselig hørte en whisky bestilling fra sædet vedsiden af, lod hun tungen glide forbi de skarpe hjørnetænderne med et roligt smil.

"Jeg kan få dem til meget mere end bare det. Vil du se?"

Hun skuldrede kort til ham med et næsten tirrende smil, mens hun sippede til sin glas. Hun regnede ikke med at nogle af fyrene ville have noget imod hun brugte dem som forsøgskaniner; det ville jo trodsalt blive underholdende.

Det gik ikke længe før hans whisky stod foran ham, og han stirrede bare på bartender som bange gik sin vej. Han vende derefter sit blik mod skønheden ved sin side, og tog en lille slurk af sit glas "med glæde" svarede han hende kort efter han havde sunket, den dejlige stærke væske. Hvis det var noget han elskede at drikke udover blod, så var det whisky og han kunne endda finde på at slå ihjel blot for et glas whisky.
Han vende sig bare om på stolen, så han lænede sin ryg på af disken og med sit glas i den ene hånd. Hans blik gled kort rundt på alle de folk som var der inde, og de onde og misunderlige blikke som kom i deres retning.
Det var ingen tvivl om at han nød dette, se hvordan kvinderne ønskede ham og ikke kunne få ham og mændende som ville slå ham ihjel for at være i nærheden at skønheden.
Han viste og følte at han var bedre end alle andre, og ikke blot i dette øjeblik. Han var bare en af dem som så sig selv som højere end alle andre, og at alle bare slukke holde kæft når han var i nærheden eller lægge sig til at dø.
Han tog atter igen en slurk af sin whisky, og kunne ligefrem mærke hvordan det løb ud i blodet på ham og det fik også hans smil til at blive lidt breder og hans blik til at blive mere ondt i det.

Francesca fokuserede kort på sin drik, før hun førte en finger hen af disken. Hendes fine skarpe bodorøde negle, stod i kontras, til hendes karamelbrune hud. Det var tydeligt for en hver, der havde en smule historisk viden, at Francesca uden tvivl, var af fineste blod; nemlig Daeva. Kendt for deres sensuelle skønhed og intellekt, i besiddelse af en aura som ingen anden, var hun af en sjælden, men uddøende race. Da hun hørte hans svar, blev hendes markerede kinben fremvist i et smil.

Hun vendte sig rundt på stolen, dog stadig med sin ene arm hvilende imod bardisken. Hun rettede sit blik imod én bestemt fyr, der havde prøvet at sende hende flere forskellige slags drinks. Med en rolig bevægelse lod hun sin ene finger kradse bardisken.
Til de omkringståendes store overraskelse, begyndte manden, langsomt men sikkert, at blive trukket i Francesca's retning; i takt med hendes fingers bevægelse. Manden så på hende med store øjne, men så ikke rigtig alvoren i hendes lille leg, det var tydeligt han havde fået drukket en del og dermed hæmmet af alkoholen i sit system. Da han endelig stod foran hende, med måbende mund, tog hun sin finger væk fra disken med et kækt smil.

"Vil du virkelig gerne vide hvad jeg vil drikke?"

Manden var som en statue, det eneste han kunne bevæge var sit hoved. Men Francesca var ikke uden ironi, for hun begyndte roligt at nikke og som en marionet gjorde han præcis det samme. Hun kunne ikke lade vær med at le, en mild og blid latter, før hun roligt bevægede sin finger i en halv cirkle, hvorefter manden bevægede sig ind bag bardisken.

"Kunne du være så venlig at række mig kniven i venstre hjørne, den højre skuffe?"

Mandens øjne forlod ikke Francesca et sekund, man kunne næsten se svedet dryppe fra hans pande, hvilket kun gjorde oplevelsen så meget mere tilfredsstillende. Da han fandt kniven og rakte den til hende, slog en anden tanke hende.
Hun rakte ham kniven og placerede sit glas under hans hånd. Hun signalerede med et smil, hvordan man gjorde ved at kører sin skarpe negle henover sit eget håndled.

"Husk nu, over glasset og ram nu forgudskyld din pulsårer rigtigt."

Da han begyndte at skære, så Francesca bare på ham med et fascineret blik. Glæden i hendes øjne, var næsten ikke til at lægge skjul på, dog var hun taknemmelig for den høje musik, der var med til at overdøve hans sjælepinende skrig.

Billie sad bare der som en statue og stirrede på manden som kom tætter og tætter på, han sagde ikke noget og fulde ham bare med sit blik. Han var overrasket og alligevel ikke, en kvinde som hende kunne ikke have andet end kontrol over svage mænd. Det var en af de ting som han mente gjorde en til en ægte vampyr, kontrol og koldhed og en masse andre ting. Han var en af dem som kun troet på ægte vampyr som han kaldte dem, svage og menneskelig vampyr var ikke noget han gad bruge sin tid på.
Denne kvinde var noget han gad bruge sin aften på, og det var jo også det han gjorde.
Det gik ikke længe før duften af blod lå omkring ham, og hans vejrtrækninger blev dybere i det da han vejr gang tog en dyb indånding.
Han så kort på manden, før hans blik gled hen på skønheden og hans smil blev ikke mindre "spændende" sagde han bare og tog en slurk af sin whisky, for at lindre duften af blod lidt så han ikke ville overfalde nogen.
For hvis der var nogen han ikke kunne styre sig selv i, så var det når lysten til blod blev for stor og det var den ofte. Han elskede smagen af blod for meget, til at være en af dem som blot drikker når de er sulte. Han vil helst have blod i munden hele tiden, og det havde han bestemt også for det meste.

Da glasset var blevet fyldt, faldt manden om, ikke at det rørte hende. Eftersom det var bag disken og hendes fingeraftryk ikke var på ham, ja så var det ærligtalt ikke hendes problem. Hun rystede roligt lidt til glasset, som man nu gjorde når man skulle tilsmage vin. Dog var dette alt andet end, tykkelsen og den euforiserende duft der hørte til; var næsten styrket, eftersom manden havde været i en blandet tilstand af lykke og frygt.
Hun tog et mindre sip og satte hovedet let på skrå, før hun med et smil skubbede glasset hen imod ham. Hun hvilte afslappet sit hoved imod sine knor, mens hun nu for første gang lod sine ravguldeøjne falde på det fascinerende selskab aftnen havde ført med sig. Francesca's mærkværdige øjne, gled henover manden og hans ydre, og til sidst hans dragende øjne. Hun fandt ham interessant, hvilket var en overraskelse i sig selv, da Francesca havde meget få interesser. Hun nikkede kort til glasset, som et hint.

"Jeg vil gætte på du trænger mere til det end jeg gør."

Hun smilte , før hun drak resten af sin drik i et hug, for så roligt at sætte glasset tilbage. Hun strakte sig kort, og mærkede 4 nye idioter nærme sig hende. Hun følte ikke for at afvise dem som hun normalt gjorde, og valgte derfor i stedet at lave et mindre håndtegn med sin højrehånd, så han ikke lagde så meget mærke til det. Før drengene vidste hvad der havde ramt dem, faldt de hver især igennem deres egen skygge og hvor de endte, ja, det var der aldrig et sikkert svar til.

Billie så ikke engang efter manden når han faldt, også selv om det ville få dem til at virke mere mistænksomme.
Han havde været jaget af politiet flere gange før, og er sikker stadig eftersøgt i nogle lande. Så derfor brød han sig ikke, også selv om det kunne betyde at politiet kunne komme efter ham igen.
Han drak det hele af sit glas før han hørte hendes tilbud, hans blik blev rettet mod glasset med blod og uden at tøve havde han skiftet glas i hånden og sad bare og stirrede lidt på blodet "behøver.. naah... ønsker.. altid" sagde han og lod bare sine øjne glide i, i det han tog glasset mod sine læber og lod blodet glide ned i halsen. Han kunne bare lade det være inde i sin mund så længe han kunne, bare for at have smagen i længere tid.
Det gik lidt tid før han satte glasset fra sig, og slikkede sine læber af så meget han kunne
"et fjols.. men han smagte godt" sagde han og vende sit blik mod hende, i det han bøjede sig langsomt hen mod hende og holde bare sit røde blik på hendes ansigt "må jeg gerne vide dit navn..?" spurgte han om og lod sit blik kort glide ned af hendes krop, før det røg op på hendes ansigt igen.

Et smil brød stilfærdigt frem på hendes læber, da han bundede indholdet i sit glas i én enkelt omgang. Hun fortrak altid mænd, der kunne holde på deres alkohol og ikke den svage af slagsen; men den stærke. Da han gik videre til glasset hun havde budt ham, kunne hun ikke undlade at grine en smule. Hvilken vampyr ønskede ikke at beholde den euforiserende fornemmelse af blod på sin tunge, i al evighed? Den styrke og magt, der fulgte med fik oplevelsen til at føles, så meget mere.. Levende? Hver gang Francesca slog ihjel, var det som om hun kom et skridt tættere på sin skæbne, et skridt tættere på det hun var født til at gøre. Selvfølgelig havde hun også igennem tidens løb, lært at nogle måder var bedre end andre og bestemte virkemidler styrkede da også blodets smag.

"Folk som ham, er altid de bedste appetitvækkere."

Hun flettede stilfærdigt sine fingre igennem det lange mørkebrune hår, med et næsten udforskende smil. Det var tydeligt at mærke, at hun følte for endnu en snack. Sådan virkede det i Francesca's lille verden, mennesker var ikke andet end omvandrende gaveposer, der bare ventede på at blive flået åbne.

Da han fangede hendes blik med sit eget, kunne hun ikke lade være med at sætte hovedet let på skrå med et næsten drillende smil. Hun så kort ned på sit skød, og overvejede om hun skulle holde ham i mørket i lidt længere tid, angående hendes navn. Da hun så op igen, var det tydeligt at hendes øjne kort så ham an, de sorte katteagtige pupiller, blev smalle, før de igen blev 'normale'. Med forsigtige bevægelser lændte hun sig ind imod ham, indtil hendes læber var få centimeter fra hans øre.

"Francesca."

Hendes stemme var som altid en blid hvisken, der forsigtigt snoede sig omkring en hver der hørte hende. Hun trak sig roligt tilbage med et smil, før hun tog et sidste sip fra sit glas, dog uden at fjerne sit blik fra ham.


"Og de er?"

Francesca, det var da et navn som var svær at glemme! eller det var det nok for alle mulige andre, da det jo ellers var et ret så kønt navn og passede flot til denne kvinde. Nu var det jo bare sådan at det var Billie som fik hendes navn at vide, og han glemte jo ofte navne efter hvis ikke før.
Han gad ikke bruge sit liv på at huske navne, og slet ikke på folk som han aldrig ville møde igen. Så var det jo spild af tid at huske navne, også var chancen for at man ville kalde en anden pige forkert navn højere.
Han kunne godt lide den måde hun hviskede ind i hans øre, flirtende og rest så friskende som han elskede det. Han tog blidt fat i hendes kæbe mod sine fingere, og tog sit hoved hen så deres læber var få centimeter fra hinanden.
Han så kort ned på hendes læber, før hans blik mødte sig med hendes "Billie.. det er mit navn" hviskede han og lag sin anden hånd på hendes ene lår, og lod sine læber mødes kort med hendes. Han kunne ikke lade være med at vende sit blik mod de kvinder og mænd, som stod og gloet på dem med deres misunderlige blikke.