Hvad så nu? //Audrey//

Tid: 22:30
Sted: Qautre - restauranten
Vejr: Det regner udenfor
Omgivelser: Der er helt fyldt op indenfor, og alle er gået i gang med at spise.


Chris stod udenfor, ventede på en bestemt person. Han kunne ikke helt sige, om han var forelsket, eller bare fysisk tiltrukket. Men sidste date gik fint, men der skete ikke rigtig noget. Og ikke fordi han var kedelig, for ellers havde hun nok ikke sagt ja til at gå ud med ham igen. Med Chris, altså. Han sukkede, kiggede på sit ur. Hun var sikkert blevet for sent på den, men det skete der ikke noget ved. Det fik ham kun til at undre sig over, hvad hun mon lavede. Gjorde hun sig stadig klar, eller var hun på vej? Det var ikke til at vide. Men de havde aftales at møde her 22:35. Ja, et skævt tidspunkt, men stadig; hun var ikke i syne, og gaderne gik to veje. Ingen af vejene var hun til at se. Men på den anden side, så kunne man heller ikke vide, om hun kom fra bygningerne af. Hun kunne måske være et væsen som han selv?
Han kiggede op mod den stjerneklare himmel. Måske han skulle beslutte for dem, at gå en tur og snakke, før de satte sig ind og spiste. Han havde overbetalt tjeneren en smule, og kunne komme når han ville. Man skulle ikke tro det, eftersom det var et højt bedømt hotel, og deres restaurant: fem stjerner.

Audrey trippede afsted i regnen, under en stor, sort paraply. Hun var denne aften iført en lang, rød kjole der gik hende til lidt under knæene, som med en lidt dyb udskæring så den afslørede en lille smule kavalergang, et par sorte stiletter, og så havde flettet det lange sorte hår, så det hang ned ad hendes ryg, der på grund af kjolen, var bar. Hun havde matchende rød læbestift på, og smokey eyes. Et lille smil gled over hendes læber, da hun fik øje på Chris.
Hun vidste ikke helt, om hun var ved at forelske sig, men hun var ikke i tvivl om, at hun godt kunne lide ham og nød at bruge sin tid sammen med ham. Når man så det på den måde, var det ikke så underligt hun havde sagt Ja til at gå ud med ham igen, men det var noget, hun ikke plejede at gøre. Det der med kærlighed og fyre var generelt noget, hun ikke plejede at gøre. Hun forsøgte at ikke gå for langt for hurtigt, holde sig lidt tilbage, og ikke dumme sig. Hun havde været ude for lidt af hvert i sit endnu korte liv og ønskede nu, at tage den lidt med ro og have noget der måske kunne ligne et nogenlunde normalt teenage-liv.
Hun trippede lidt hurtigere og var hurtigt henne ved Chris. "Hej!" sagde hun med et stort smil, der afslørede hendes hvide tænder.

Chris kiggede stadig op i himlen, da hun kom med et venligt 'hej'. Han sprang næsten op, fór op, og kiggede hen på hende med et varmt smil på læberne. Han kunne godt mærke, han var ved at åbne op for hende.. Han havde det sjovt sammen med hende. Han havde det hyggeligt. En dejlig følelse opstod, når hun snakkede til ham. Hendes søde stemme. Men ikke kun det. Også når hun kiggede på ham. Jo, det måtte næsten være en forelskelse. Han ville i hvert fald give det en chance til for at udvikle sig til noget mere? Han kunne ikke ligefrem tvinge hende til at blive forelsket i ham. Men han kunne vel skrue charmen på, uden at overdrive? Han sendte hende endnu et varmt smil, og det gik endelig op for ham, han slet ikke havde svaret ham. Hold kæft, hun måtte tænke han var en idiot! "Hej," sagde han lettere forlegent, og kiggede op mod himlen igen. Han betragtede stjernerne kort, men syntes nu at Audrey var smukkere, så al hans opmærksomhed endte alligevel hos hende.
Han sukkede kort, og kiggede hende ind i øjnene. De strålede af en form for glæde. Så hun var i det mindste ikke tvunget til at være her.
"Jeg tænkte, vi kunne gå en tur, snakke lidt, få appetit til maden?," sagde han med et smil.
Han stod i et fin sort jakke, og sorte bukser. Hans hår var sat, og hans hvide trøje indenunder var lettere synlig, da hans sorte jakke ikke var lynet helt op.

Hun stod lidt og kiggede op og ned ad ham - og gjorde egentlig ikke det store for at skjule det. Hun kunne bare rigtig godt lide hans tøjstil. Hvilket virkelig var et plus, da det jo er noget man bruger hver dag.
Hun kiggede kort ned på sine stiletter mens hun tænkte over hans forslag. Hun var egentlig ikke specielt sulten lige pt., så det var nok fint nok med en lille gåtur. Hun spiste generelt ikke særlig meget, og det kunne man også godt se på hendes slanke figur.
Hun smilede til ham. "Det kan vi godt," svarede hun så, med et lille nik. Hun så sig lidt omkring. "Hvor skal vi gå hen? Jeg kender jo ikke byen. Du kan måske vise mig lidt rundt?" foreslog hun, med et lille smil på de røde, fyldige læber.
Selvom det regnede og var en smule køligt, var hun glad for at være der med ham. Inderst inde håbede hun vel også lidt, at det ville udvikle sig lidt i aften. Selvom hun ikke var så erfaren, kunne hun godt mærke, når en fyr var interesseret.

Han smilede kort, da hun tjekkede ham ud, eller hvad man nu kaldte det nu til dags. Han var ikke god til at falde ind i menneskemængden, når det gjaldt det moden nu til dags. Han kiggede kort op mod himlen. Hvad skulle han dog vise hende? Han gik langsomt fremad. Han vidste endnu ikke, hvor han gik hen, men han gik. Langsomt, men han gik. Han kiggede bagud for at se, om hun fulgte efter ham. Han stoppede kort op, så hun kunne få lov til at komme hen ved siden af ham og gå. Han rakte hånden frem mod hende, og nikkede i retningen af, hvor han var på vej hen. "Jeg tænkte, at du måske ville se vores park?," sagde han med et smil. Han kiggede hende dybt i øjnene. Han ville ikke misse en ting ved hende. Han havde mest lyst til at være en del af hendes liv. Enten hendes ven, eller måske mere? Han var i hvert fald sikker på, at der ville ske noget i aften. Måske at de blev venner, eller andet. Men i hvert fald, var han parat til at være der for hende, hvis hun havde brug for nogen. En bestemt, ville han gerne være den. Nu syntes han også, han havde taget godt imod hende, da hun lige var kommet til byen. Havde hjulpet hende med at flytte hendes få ting, og få sat dem på plads. Men vigtigst af alt, havde hun sagt ja til at komme igen i dag. Det gjorde i hvert fald Chris glad.

Hun smilede lidt for sig selv mens hun betragtede ham. Hun vendte opmærksomheden mod hans ansigt. Da han stoppede op, tog hun hans hånd, og fulgte med ham, med paraplyen hævet over dem begge.
"Gerne," sagde hun med et blændende smil. Det var næsten lige meget hvad de lavede - bare de var sammen. Sådan var det i hvert fald for hende. Hun gad faktisk godt kunne læse hans tanker lige nu - hvad tænkte han mon egentlig om hende? Hun havde ført været ude for, at fyre bare ville "have noget på den dumme". Godt nok var hun ikke jomfru længere, men sex var stadig ikke noget tilfældigt for hende.
Hun flettede forsigtigt sine fingre ind i hans. Hun var glad for at have mødt en så hurtigt, her i byen. Som måske ville hjælpe hende lidt med at falde til.

Chris fik flettet sin hånd ind i hendes, helt frivilligt. Han smilede varmt til hende, og betragtede hende med et interesserende, udforskende blik. Han søgte ikke efter noget bestemt, men mere rundt omkring, over det hele. Og ja, han havde da set, at der var en rimelig stor udskæring, men det var ikke det han havde tænkt sig at fokusere på. Det så skam ikke dårligt ud, men han havde kun lige strejfet blikket i det område. Da han ikke ville virke sexfikseret, eller ligefrem pervers. Han sukkede kort, og svingede let sin arm lidt frem og tilbage, mens han gik. Han gik hen mod parken. "Jeg kan vel lige så godt være ærlig. Jeg synes du er sød, og smuk. Men det menes jeg at have sagt før. Men du ser bestemt ikke værre ud, end sidste gang. Du er nok meget smuk, naturlig." Han smilede varmt til hende, og kiggede hende i øjnene. De smukke øjne. Han ville ikke have noget imod at vågne op til hende om morgenen, eller for den sags skyld sove med hende om natten. Hendes øjne var fortryllende, bindende. Han syntes at have svært ved at slippe hendes øjne, hvilket skyldte i, han kom til at blive lidt mindre, da han trådte ned fra kantstenen. Han trak hende ud på enden, og lod hende gå på line. Han ville få hende til at føle sig elegant, hvilket hun også var med hendes skridt, slanke figur, og hendes ellers fine former.

Hun havde bemærket at hans blik havde strejfet hendes udskæring et par gange - men havde ikke noget imod det. Det var trods alt lidt meningen... Han var heller ikke pervers og gusten som så mange andre. Blot .. interesseret.
Hun svang sin arm i takt med hans. Hun smilede lidt genert. Hun rødmede en smule ved hans ligefremme ord. "Wow..." mumlede hun lavt. Hun kunne ikke lade være med at fnise lidt, som den "tøs" hun nu var. Hun tog en dyb indånding.
"Så er det vel min tur, I guess? Jeg kan rigtig godt lide dig, Chris, og jeg elsker at tilbringe min tid sammen med dig. Selvom det er hurtigt, tror jeg, at jeg er ved at .. falde lidt .. for dig," indrømmede hun forsigtigt. Hun satte den ene stilet foran den anden - højre, venstre, højre, venstre, højre, venstre -

// Call me :* //

Chris stoppede brat op, lyttede til de interessante ord, som han gentog i hovedet. Var hun virkelig ved at falde for ham? Og skulle han kysse hende nu? Hendes læber så fyldige, fristende ud. Røde var de. Men han måtte hellere lade være, ikke lige nu. Han vendte sig om, med ansigtet mod hende, og betragtede hendes fascinerende øjne. Igen og igen, han ville ikke have noget imod at kigge ind i de øjne hver eneste dag. Men nu var det ikke hver eneste dag, de mødtes, og de havde egentlig aldrig stødt på hinanden, sådan på gaden, kun mødt hinanden i byen. Ret imponerende at to så interesserede personer, kan 'undgå' hinanden til hverdag, men stadig bo i den samme by. Imponerende.
Chris tog begge hendes hænder, og nussede dem med sine tommelfingre oven på hendes håndoverflade. "Jeg er også ret sikker på, jeg allerede er faldet for dig..." Han blinkede kort - bevidst. "Og du må sige til mig, når du engang er faldet for mig..." Han sagde det med et varmt smil. Han var virkelig faldet for hende, hendes udstråling, og sikkert også hendes personlighed. Hende her Audrey, hun var ikke bare et hul der skulle ordnes. Hun var et menneske. Ikke at han så sådan på kvinder generelt, men der var bare et eller andet over hende, der gjorde hende speciel. Måske det også var det, han var faldet for. Det han fandt yderst interessant over hende?

Hun blev en smule overrasket, da han stoppede op midt i det hele. Hun blev stående på kantstenen, kiggede lidt undrende på ham. Hvad ville han nu? De var ikke engang nået til parken...
Hun lyttede overrasket til hans ord. Allerede? Faldet? For hende? Hun åbnede munden for at sige noget - protestere, for det kunne ikke passe,
han tog gas på hende - men lukkede den igen, og tænkte sig lidt om. Hun studerede ham lidt. Han så ikke ud som om, det var nogen joke. Hun bed sig let i læben og smilede lidt. "Virkelig?" mumlede hun forlegent.
Hun så ned i jorden, ned på sine fødder, inden hun vendte blikket tilbage mod ham. "Det skal jeg nok," sagde hun stille. Hun ville ikke sige til ham nu, at hun var faldet for ham, for hun var trods alt ikke helt sikker. Hun så ned på deres hænder, med et smil på læberne, og rødmen på kinderne.

Chris bed sig svagt i læben. Troede hun, han tog pis på hende, eller sådan noget? Hun så i hvert fald undersøgende på ham, og det så ud som om, hun intet kunne spotte. Men hvad var der også at spotte? Han var jo faldet for hende. Sådan ville han i hvert fald beskrive det. Han så, hun åbnede munden, med et afslørende blik; hun ville til at protestere. Han lagde sin finger på hendes fyldige læber, og kiggede hende i øjnene. "Jeg ved godt, du sikkert ikke tror mig. Og at jeg tager pis på dig. Og at vi slet ikke kender hinanden. Men jeg føler mig glad, jeg føler mig i live..." Han kiggede på hendes mund, den så så fristende ud! Han rystede let tanken af sig, der omhandlede at kysse hende; endnu engang strejfede den tanke ham. Men nej. "Jeg får kriblen i maven, når du ser på mig med dit sødeste blik. Jeg føler mig ussel, og ingenting i forhold til dig, og dit smil får mig til at føle, jeg er mere, end jeg er..." Han sukkede kort. "Hvis det ikke er kærlighed, så ved jeg ikke, hvad kærlighed er."
Chris bed sig svagt i læben, lukkede øjnene og trak vejret dybt. "Men du kender mig slet ikke. Har ikke set mit sande jeg." Han bed sig svagt i læben. "Jeg er bange for, mit sande jeg vil skræmme dig væk. Derfor synes jeg, at den hemmelighed skal forblive hemmelig.. Lidt endnu."