Slipped away. Audrey

af Gæst Tors 7 Okt 2010 - 20:27

Sted: Udenfor Di Morga. - Søen.
Tid: 22:00.
Dato: 7. oktober.
Omgivelser: Joshua.
Vejr: Stille regnvejr.

En skikkelse, flyvende skikkelse kom hen mod søen som var et mørkt væsen, en dødsengel som dækkede en smule for sit ansigt, efter at have været blevet slået direkte i hovedet, som han ikke havde regnet med, han havde åbenbart sagt noget forkert, men han havde ikke vist hvad han ellers skulle gøre eller sige for den sags skyld, han havde aldrig stået i sådan en situation. Hans sorte vinger barskede afsted med hårde vingeslag ind til at han landede ned på jorden et stykke væk fra søen, hvor han direkte satte sig ned på sine knæ og lod sine vinger forsvinde, mens at en revne kunne ses på hans hvide skjorte omme bag på ryggen. Det var meningen at han ville tage hjem til sit skur af et hjem, men alligevel stoppede han på vejen, stille kravlede han hen til søens kant og dyppede sin ene hånd ned i vandet, som før lå på hans ansigt, efter at han kastede noget vand i ansigtet på ham, der kunne godt ses lidt efter slaget fra hende.. hende som han elskede, som alligevel nok ikke elskede ham efter det. Han kunne ikke forstå det, han var forvirret og kunne bare ikke finde ud af det, en svag hovedpine drillede ham, men han tog sig ikke rigtig af det, et suk undslap fra hans læber, mens at han overvejede om han skulle tage en svømmetur, lige nu vidste han ikke hvordan han ville reagere hvis han fik øje på Audrey, et eller andet sted ville han bare have hende hos sig, mærke hendes bløde, dødelige blege læber mod sine, mærke den følelse som han havde da de hyggede, kælede og nussede med hinanden, hvor de ikke tænkte så på meget på at få samleje. Han ville ønske at han kunne spole tilbage i tiden.. mens at han inderst inde syntes at han var en stor idiot.. et fjols.. direkte, efter det han havde gjort, hvorfor troede han ikke på hende? Hvorfor lod han det ikke bare lægge, i stedet for at det endte som det gjorde? Han kunne ikke forstå det!.. Men et eller andet sted så var han jo bare nervøs for at han skulle blive såret.

af Gæst Tors 7 Okt 2010 - 21:00

For en gangs skyld havde hun fået spredt hendes vinger ud. De store vinger med den pragtige sorte fjerpragt. Hun havde for første gang rigtigt fået luft under vingerne. Ladet sig stryge hen over himlen og mærke vinden i hendes hår. Det lange blå hår der stadig havde få blodspor efter de dybe rifter hun havde givet sig selv med neglene hvor at få en anden smerte end den en vis ung man havde givet hende. En speciel ung mand hun engang elskede. Eller om hun stadig gjorde vidste hun ikke helt. Hun var tom indeni nu. Hendes blik var slørret for hendes om verden. Der var ingen smil på hendes bløde læber mere. Den mystiske og muntre aura kunne ikke fornemmes om hende mere. Audrey havde efter lang tid med blot at slappe af og synde sig var nu på vej væk. Eller bare hjem igen. Det gjorde stadig afsindig ondt i hele hendes krop. Hun træk vejret lidt i gisp og var nød til at lande. Hun så skoven under sig og tænkte at det nok ikke ville ske særlig meget der nede og hun ville kunne slappe af igen. Hun satte så kursen ned mo jorden igen. Måske lidt for hurtigt og hun landede ret hårdt så hun faldt sammen. Hun skær en grimasse og rullede om på ryggen selv om at det gjorde ondt. Dog ikke så meget mere. Ikke ryggen mere. Hendes vinger forblev ude og hun ahvde intet imod det. Hun så mod himlen med hendes stadig klare og tydelig turkise øjne. Der var kommet skorpe på hendes sår der stakte sig helt ned over hendes ene skulder så hun kunne godt nogenlunde bevæge armen. Hun tog så en dyb indånding så hendes brystkasse markant hævede sig før at hun så gjorde sig klar. "Aaaaaaargh!!!" skrig hun så lige pludselig. Hun havde ikke tænkt på at der måske var nogen ikke så langt fra hende. Hun satte sig så op mens at hun træk sine ben tæt ind til sig. Svang sine arme om dem og pressede dem blot tættere ind til sig. Hendes vinger lod hun blot lukke sig om hendes spinkle krop og det var ikke meget af hende man kunne se ud over de sorte fjer.

af Gæst Tors 7 Okt 2010 - 21:14

Joshua hørte et skrig ikke så langt væk fra sig og han rejste sig op, mens at han rettede lidt på sit tøj, lod sin tungespids glide ud at strejfe ved hans underlæbe, inden at han begyndte at gå hen mod retningen af hvor han havde hørt et skrig. Efterhånden fik han øje på en skikkelse som havde dækket sig ind i sine vinger og han regnede ud at det var Audrey, da han også kunne mærke hendes aura. Stille og langsomt gik han hen til hende og satte sig ned overfor hende, kiggede lidt på hende inden at han vendte sit blik ned mod sig selv, ens følelser kunne hurtigt komme og blive gemt væk. "Er du okay?" spurgte han stille, mens at han trak sine ben ind til sig og lagde sine arme omkring dem, han havde stadig ondt i hovedet efter slaget han havde fået, men han ville heller ikke virke som en kujon, han ville bare tage den stille og roligt, mens at han var noget nervøs for over hvad hun alligevel kunne finde på at gøre, det kunne jo godt være at hun stadig havde lysten til at slå ham? "Jeg.. måske.. eller jeg overvejer at forlade Di Morga" sagde han så stille, og sukkede lydløst, mens at han lagde sit hoved med hagen ned på sine knæ, "Så kan du slippe for mig", hviskede han og bed sig letter diskret i læben, det var måske den nemmeste udvej. Han kunne i al fald ikke kommet på andet, "Også fordi.. jeg kan regne ud at.. det ikke bliver os..selvom" mumlede han og tøvede lavt, en blod tåre faldt ned af hans ene kind som han hidset fjernede med sin ene hånd, han ville ønske at han kom sammen med hende. "Jeg.. undskyld Audrey", mens at han sagde det, kiggede han ned af sig selv.

af Gæst Tors 7 Okt 2010 - 21:43

Audrey blev ufattelig overrasket over at høre den velkendte stemme. Den stemme der tilhørte den unge mand hun havde smadret i gulvet uden at vide hvorfor. Hun lod sig langsomt at se op og spærrede hendes øjne op ved synet af ham. Hun kunne sagtens se det mærke og den hævelse der var kommet efter hendes slag. Slog hun virkelig så hårdt? Hun fik helt ondt af ham lige nu. Hun ville gerne svar på hans spørgsmål men kunne ikke rigtigt komme frem til orderne. Og hun lukkede endnu en gang sin mund for at ikke at sige det forkerte. Hun fjernede hendes vinger og lod sig trække dem ind i ryggen igen. De efterlod som sædvanligt to sprækker i hendes bluse. Men hun slappede ikke mere af. Hun forstod ikke hvorfor at han stadig gad spilde hans vidunderlige stemme til at sige noget til hende. Ting som skræmte hende lidt. Ville han nu forsvinde fra byen? Han var jo næsten lige kommet eller det vidste hun jo ikke men troede det. Hun ville ikke have at han skulle forlade stedet men det betød måske at der stadig lå nogle følelser bag. Hun bed sig hårdt i sin underlæbe mens at han fortalte hende forskellige ting.
"Nej.. Jeg tror ikke jeg kan slippe dig men det bliver jeg nok nød til.." Hun sagde det bare lige ud som om at hun var i en form for trance eller noget i den stil. Det var godt nok sandt. Hun var igen blevet hårdt og lige på. Hun havde svært ved at lyve lige for tiden. Hun var helt ude af sig selv og havde derfor blevet ...som i en trance. Helt inde i sig selv. Men så vågnede hun lidt op da hun så den røde tåre falde ned af hans kind. Hun blev et øjeblik mere klar i hovedet. "Hvorfor undskylder du??" Hun så lidt anderledes ud i blikket nu. Som om at hun virkelig ikke var helt til stede. Men det var hun jo. Hun løftede sin ene hånd og lagde den meget forsigtigt mod hans kind for ikke at påføre ham mere smerte men træk den til sig igen og så en smule væk. Hun vidste ikke hvad hun skulle sige nu. Hvordan hun skulle være. Skulle hun gå? Nej det ville blot føre til værre ting.

af Gæst Tors 7 Okt 2010 - 22:02

Han så stille op på hende og et svagt smil dukkede frem på hans blege læber, inden at han vidste af det overfaldt han hende, så hun kom til at ligge ned i græsset med ham over sig, hun kendte ham ikke godt nok til at vide hvordan han kunne være, han havde lidt forskellige personligheder, han kunne være den stille og generte dreng, men også den hårde og onde type som ikke tænkte uden videre og bare gjorde nogle handlinger, han tog fat i hendes hænder med sin ene hånd, lagde dem hen over hendes ansigt og så lidt på hende, måske blev hun mere sur eller direkte rasende, han vidste det ikke, han prøvede sig bare frem for at se hvad der ville ske og hvis han mistede hende, så mistede han hende vel bare? Han strammede grebet lidt omkring hendes hænder, dog ikke sådan at det gjorde direkte ondt, men hun skulle bare vide at han ikke gav op med at få hende.. eller mere præcis udtryk, at komme sammen med hende, han lod sine læber ramme hendes og masserede hendes læber i en blid bevægelse mod sine, inden at han kyssede hende blidt og ømt, lod af og til glide sin tunge ud for at strejfe hendes underlæbe, mens at han lå ned på hende, "Fordi jeg.. behandlede dig som jeg gjorde.. jeg var en idiot" sagde han lavt mod hendes læber, inden at han gjorde kysset mere lidenskabeligt.

af Gæst Tors 7 Okt 2010 - 22:21

Audrey blev endnu en gang ret så overrasket over hans handling. Hun skar en kort grimasse da han overfaldt hende så hendes ryg blev hamret blidt ned i den bløde jord. Hun kunne mærke hvordan at han tog fat i hendes hænder og trak dem op over hendes hoved. Hun lod ham undelrigt nok gøre det men gjorde det ikke helt nemt for ham. Hun ville ikke blot give sig til ham sådan. Sådan var hun overfor alle. Dog gjorde hun det nemmere for ham. Hun så lidt på ham med et overrasket blik og forholdt sig dog roligt. Hun blev ikke rasende eller vred men blot mere forvirret. Hvorfor gjor han dette. Hun kunne mærke hvordan at han strammede sit greb om hendes hænder men hun tog sig ikke af det. På en eller anden fik det hende til at slappe en smule mere af. Hun så ham nærme sig hende og forstod lidt hvad han lavede. Hun kunne mærke hvordan at han pressede sine læber mod hendes. Igen masserede han hendes læber før deres kys. Det havde hun underligt nok savnet. Nok havde de ikke haft så meget tid fra hinanden men hun havde alligevel følt sig helt alene. Hun lukkede så sine øjne blidt i og lod ham kysse hende. Hendes mund åbnede sig automatisk op da hans tunge strejfede hendes underlæbe. Hun nød det virkelig. Hun åbende igen sine øjne lidt igen da han sagde noget til hende. Hun hørte det lige præcis og skulle til at sige noget selv men blev afbrydt af et endnu mere lidenskabeligt kys. Hun kunne igen mærke den dejlige varme stige op i hendes krop mens at hun igen kunne mærke ham ligge sig på hende. Hun følte sig ikke mast men blot mere tryg. Hun forstod ikke hvorfor at dette skete igen. Men hun var glad for det. Hun ville have lagt sine arme om ham men siden at hun havde hende i en fastløst stilling kunne hun det ikke rigtig. Hun lod sin tunge presse sig ind mellem hans læber og legede lidt med hans i cirkulere bevægelser. Dette var jo som en drøm der blev opfyldt. Det gjorde en smule ondt over at hendes arme var strakt op over hendes hoved. Men det var kun hendes ene og stadig skadede skulder. MEn det var som om at deres kys havde en bestemt effekt der svækkede smerten.

af Gæst Tors 7 Okt 2010 - 22:36

Han vidste ikke hvad det var som fik ham til at gøre det, som han gjorde, men han ville bare bevise overfor hende at han elskede hende og at han ikke ville miste hende, mere lagde der sig ikke idet. Han ville bruge alle tricks for at det skulle blive som før, at vide at følelserne stadigvæk var der. Han gad ikke være uvenner med hende, gad ikke skændes med hende, eller høre den hårde tone imellem dem. Han ville bevare deres venskab og mere end det. Han slap hendes hænder, mens at han lod sin tunge cirkulere sig omkring hendes, deltog i tungelegen som hun startede det. Og førte stille sin hånd ind under hendes trøje, og nussede hendes mave med sine fingerspidser, udforskede hendes krop, mens at han mærkede hendes bløde kolde hud. Han håbede på at Audrey forstod hvad det var han ville. Måske var de ikke begge to gode til faste forhold, men han var bare sikker på at han ikke kunne gemme sine følelser for hende, inderst inde så troede han også på at det kunne gå. Han måtte bare se tiden an og han vidste heller ikke rigtig om hun kunne lide det han havde gang i, det kunne være at hun stadig hadet ham og bare… ja, hvem vidste? Han vidste bare at han kun havde hende i tankerne, ligesom før da de lå sammen inde på galeanstalten i Di Morga. Uden at han vidste af det stoppede han langsomt snaveriet, han havde noget besvær med at lade være, fordi han godt kunne lide og ville egentlig bare nyde det, men han ville sige noget til hende.. han bed sig diskret i underlæben, mens at han lod sine fingerspidser cirkulere rundt på hendes mave, ”Audrey..” sagde han stille og kiggede ind i hendes øjne, mens at han lod sit hoved glide en smule på skrå, ”Jeg elsker dig.. af hele mit døde hjerte..” sagde han og trak svagt på skuldrene, han var stadig dårlig til at sige sådan noget, men denne her gang havde han mere mod på det. ”Og jeg er villig til at prøve at få et forhold med dig.. hvis du stadig har det i tankerne…. Ehm” sagde han mere forsigtigt, han vidste at han ikke ville få et direkte svar fra hende, pga. det som han havde gjort, men nu havde han sagt det, og han var glad for at han havde gjort det, inden at hun kunne nå at sige noget, lænede han sig ned for at kysse hendes læber igen, inden at han bed sig drilsk fat i hendes øreflip, hev lidt i det, før at han begyndte at slikke på det.

af Gæst Fre 8 Okt 2010 - 8:24

Audrey lod sig lige som ham stoppe deres smaverri. Deres lille tunge leg med en smule bevær. Men hun holdt ham ikke tilbage da hun havde en svag fornemmelse af at han villle sige noget til hende eller noget i den dur. Hun fugtede sine læber igen som om at hun bare ville have så meget ud af deres kys som muligt. Hun nød hans berøringer mod hendes mave. Nød hans cirkulere bevægelser med fingerspidserne der gav et behagelig svag kildende sug i maven. Hun fjernede langsomt hendes nu frie arme fra stedet over hendes hoved og havde afslappet lagt dem mod sit bryst mens at hendes øjne var rette mod hans. Hun blev så igen en lille smule overrasket over hans ord der igen forlod hans mund og sivede ind i hendes hjerne for altid og vækkede hende for alvor igen. Hendes øjne blev spærrede en smule op og hnedes mund var let åben. Men ikke måbende. Så slappede hun igen af og det kunne nemt ses på hende siden at hendes krop fladt en smule sammen på stadig bløde og lidt fugtige jorden. Hun lå bare stille, men afslappet,m og så ind i hans to vidundere af øjne mens at regnen faldt som støv ned over hende og Joshua. Dette var et tidpunkt som hun blot ville stoppe og opleve det i længere tid. Et smil formede sig så atter frem på hendes bløde læber og den muntre og stadig mystiske auta var så småt på plads igen. Dog virkede den også en smule anderledes. Men på den gode måde efter hendes mening. "Je-Jeg.." Hun var lidt usikker i starten men det slog hende hurtigt at hun intet havde at være usikker over og tog sig så igen sammen. "Jeg elskede også dig.. Højere end du lige går og tror.. Jeg jeg aner ikke hvordan at jeg kan vise dig det udover at forblive ved din side.." sagde hun med hendes engleblide og rolige stemme. Som en hvisken kun han kunne høre. "Og ja.. Jeg tror jeg er klar til at starte et ordentilgt forhold. MEn kun hvis det er en bestemt person.. Så vil du.. måske komme sammen med mig?" Hun lagde sit hoved lidt på skrå og så ham nærme sig hende igen. Hun nåede lige at kysse ham igen før at hun kunne mærke hans ånde i nakken og hans tænder nappe i hendes ene øreflip. Et svagt grin kom fra hendes strube sådan som han var begyndt at lege med den. Men hun have intet imod det. Hun nød det og en dejlig følelse strøg gennem hende. Hun sugtede igen sine læber. Først overlæben og så underlæben som hun forsigtigt bed i. Det var dog utroligt sådan som hun havde savnet hans nærhed. Hans tilværelse..

af Gæst Fre 8 Okt 2010 - 8:36

Han lod sine øjne hvile mod hende, mens at han lyttede efter det som hun sagde, da han stoppede med at slikke på hendes øreflip, "Ikke kun måske.." sagde han stille og et svagt smil dukkede frem på hans læber, mens at han betragtede hende, "Det er helt sikkert at jeg vil komme sammen med dig" sagde han og lagde sit hoved en smule på skrå, inden at han lænede sig ned og lod deres læber ramme hinanden og han kyssede blidt hendes læber, inden at han stillede sine hænder med håndfladerne på jorden ved hver sin side af hendes ansigt. Han kiggede ind i hendes øjne og smilede. Mens at han ikke helt kunne fatte hvad der var sket.. men han var glad for at det som han havde gjort.. med at have prøvet og få hende tilbage.. at det virkede.. han var blevet lykkelig? "Og.. jeg er din så længe du vil have mig" sagde han roligt, og flettede med lidt besvær deres ben ind i hinanden, mens at han mente det som han sagde. Han ville ikke ødelægge noget mere eller gøre noget forkert, han ville bare nyde livet sammen med Audrey.

af Gæst Fre 8 Okt 2010 - 8:37

//Undskyld, min kreativitet svinger lidt x__X//

af Gæst Fre 8 Okt 2010 - 9:00

//Det går nok :3//

Audrey's smil voksede. Den varme følelse steg markant i hende. Hendes øjne skinnede af en vis glæde. Og hun vidste at hun havde gjort det rigtige nu. Hun ville ikke fortryde det. Hun ville bestemt ikke gøre noget dumt som kunne såre ham. Dette var utroligt. De havde så nemt som ingenting kommet over deres mindre skænderi. Det mindede hende om de ting der var sket og et svagt stik i hjertet jog gennem hende et kort øjeblik. Men det kunne kun lige knap mærkes i dette tidsrum som de var i. "Tak.. Du må ikke gå fra mig mere.." hvsiede hun svagt mumlende inden at deres læber endnu en gang mødes i et kys. ET blid og dejligt et. Hun elskede ham virkelig. Den måde han var på. Den måde han berørte ehnde. Den måde han kyssede hende. Og alt det andet. Og hende der ikke havde troet på at æhte kærlighed fandtes før nu.. Hun var jo helt oppe og flyve på den lyserøde sky kunne man vel kalde det. Eller noget i den stil. Hun følte i hver faldt at de blot var hende og Joshua der var tilbage på kloden. At de var helt alene og det havde hun det okay med. Intet problem. Hun lagde så sin ene hånd mod han ene kindben. Den side som hun ikke havde været så retaderet og hamre sin knyttede hånd ind i. Hun fortrød kun det lige nu. Hun kunne mærke hvordan at han prøvede at flette deres ben ind i hinanden og hjalp ham lidt emd det ved at løfte dem en smule fra jorden. Hun kunne mærke hans ene ben mod hendes underliv men det hun lige nu tænkte på var kun ham.

af Gæst Fre 8 Okt 2010 - 9:11

"Det går snart væk" sagde han stille med et smil mens at han stadigvæk så på hende, han kunne regne ud at hun ikke havde det så godt med det, "Og.. jeg fortjente det.." hviskede han med et lille nik. Han rykkede sit ene ben lidt væk fra hendes underliv så det ikke irriterede hende, men sådan at deres ben også stadig var flettet ind i hinanden. Joshua vidste godt hvorfor at hun havde slået ham og han havde forstået hende fuldt ud. Han syntes faktisk det var i orden at hun nu havde slået ham. "Jeg har lavet en lille ting" sagde han så og smilede, mens at han førte sin ene hånd om bag ryggen og videre til hans ene lomme på hans røv af hans tætsiddende bukser, hvor han fandt en lille dukke frem, som lignede med en vodoo dukke, men det var ikke sådan en dukke, dog lignede den lige præcis Audrey, med hendes hår og øjne. Han lavede altid en dukke af de personer som han mødte på sin vej og mest dem som betød noget for ham, og han vidste den frem til Audrey. Måske var det lidt underligt, men så når deres venskab ikke var der længere, så ville han alligevel have Audrey hos sig. "Jeg elsker dig.. og det vil jeg altid gøre.. selv hvis vores forhold skulle dø.. og at jeg ville miste dig.. så vil jeg alligevel også føle at du er hos mig, når jeg har den her" sagde han og lod sin tungespids glide ud at strejfe ved sin underlæbe, han var noget spændt på at se hendes reaktion på det.

af Sponsoreret inhold

Slipped away. Audrey

Slipped away. Audrey

Sv: Slipped away. Audrey

Sv: Slipped away. Audrey

Sv: Slipped away. Audrey

Sv: Slipped away. Audrey

Sv: Slipped away. Audrey

Sv: Slipped away. Audrey

Sv: Slipped away. Audrey

Sv: Slipped away. Audrey

Sv: Slipped away. Audrey

Sv: Slipped away. Audrey

Sv: Slipped away. Audrey

Sv: Slipped away. Audrey