Black marked. - Audrey

Sted : Chambre noire
Tid : Der er ikke rigtig længere nogen tidfornemmelse, da man er under jorden.
Vejr : Sidst hun havde været der oppe havde det regnet en smugle.
Omgivelser : En masse sælger, og folk der snakker om den rigtige pris de vil have for varende.

Der var en masse summen fra folk som snakkede sammen, som diskuterede, og endda nogen som skændtes omkring, hvad den rigtige pris skulle være. Der var dog en af menneskerne, der bare stod og stirrede på dem alle sammen, uden at sige noget,uden at gøre noget, ud over at tage hendes smøg ud af munden, efter at have taget et hiv. Den hvide røg røg langsomt ud af næsen, mens hun kiggede lidt rundt. Kvinden var omkring de 1.80, måske en smugle højere, og det gjorde det ikke bedre at hun meget tit gik med høje sko. Dog var hun lige nu klædte i en læderdrag som dækkede hendes ben, og hele vejen op til skulderen og ned af armene. Rundt om livet, og op til brysterne sad et stramt korset, som også var i farven sort, lige som læderdragten. Hendes fødder var beklædet med nogle støvler der gik op, til midten på hendes skinneben, som havde en masse låse sat ud på ydersiden af støvlen. Da smøgen var blevet røget færdigt, bevægede kvinden sig endelig en smugle mere, hun smed skødet ned på jorden, og vred sin fod hen over det, så den ville gå helt ud. Der efter blev hendes øjne vendt tilbage på de mange mennesker der gik rundt på stedet, der var endda nogle mennesker blandt alle væsnerne, det var egentlig utroligt som verden havde ændret sig bare på nogle år. Før i tiden havde menneskerne jo næsten ikke kendt til de magiske væsners eksistens, nu kunne det ikke være mere i øjefaldend, efter som at både en sortelver, og nu en dæmon herskede over hele Di morga. Kvinden, hvis navn var Faith, gik langsomt hen over gade og kiggede på de mange ting som lå på de mange borde, og fik så øje på en kniv, hun bare ikke kunne få øjnene fra, og gik langsomt over til båden.
"Det er et meget godt valg min frue, ægte sølv, både bladet og selve skæftet, meget god brug når det kommer til at slagte varulve." sagde salgsmanden, og Faith nikkede stille til ham.
"Hvor meget skal du have for den?" var hendes eneste kommentar, og lod fingrene glide hen over det flotte mønster "80 euro.. og det er et godt køb." hun nikkede igen og fiskede sine penge fra, talte til hun havde 80 euro, og stak dem så i hænderne på ham "there.." hun tog så kniven og smilede en smugle sindssygt, hvilken smuk ting, hun havde fået idag.

Dette var da et meget spændende sted. Man kunne virkelig mærke hvordan at energien lavede usynlige gnister når demange jakker og trøjer af forskelligt stof blev gnedet mod hinande når at folk jo gik så tæt samlet. Det var ufattelig nemt bare at stille hånden frem og videre end i en eller andes lommer hvor efter at stå med en pung i sin hånd. Men alligevel lod nogle være. Her var også stor mulighed at få hugget håndn af ved det. Det var sådan nogle tænker der bare strømmede gennem hendes hoved så snart at synet havde ramt hende som et hårdt slag i hovedet. Efter en lang gå tur havde hun endelig nået det mål hun havde givet op til flere tanker siden hun havde hørt om det. Og hun havde haft dette smil på hendes bløde og ret så blege læber lige siden hun havde nået den rigtige gyde. Og videre da hun havde ført sig selv gennem kloanken. Nu var hun der så. Denne blåhårede dødsengel der var svær at sætte de rigtige ord på. På hvordan at hun nu var som person. Hun stod lidt for sig selv mens at hendes noget specielle kraftige turkise øjne flakke rundt i mængden. Så mange væsner der blev adskilt på kryds og tværs. Som en aura til et udseende. Audrey tog en dyb indånding så hendes brystkasse hævede sig markant under den store og løse blå t-shirt der blaftede når hun gik i et bestemt tempo. Det helt modsatte som hendes ret så tynde gamager der sad som malet mod hendes ben. Man kunne vel sige at hun skilte sig ret så meget ud. Men hun så ikke ud til at tage sig det mindste af det.
Efter at have have ladet alt den luft hun havde haft i lungerne puste ud fik hun igang i fodtøjet. Hvad hun lavede hernede var vel klart. Hun ville prøve at se om der kunne finde sig noget sjovt hernede. Der skete for det meste kun det samme over jorden. Og nu håbede hun inderligt efter noget der ville sætte sig fast i hendes hjerne som et minde. Godt som dårligt. Hun ville bare have noget at huske. Hun bevægede sig nemt mellem mængden og landede tilfældigt ved af ret så intersant bod. Hun var ikke sikker på hvad det faktisk var men det havde fanget ehndes opmærksomhed..

//Håber det var okay langt ^^'//

Hun flyttede på jakken og tog hendes gamle kniv op af hendes skede, som hang omkring hendes lår, og selve skeden var på yderlåret. Derefter blev kniven puttet ned på sin rette plads, gad vide hvilke underlige værker den ville bringe sig i fremtiden, hvem den ikke ville dræbe. Et dødbringende våben, i de forkerte hænder. Hun fugtede stille hendes læber, og vente sig om, med den lange læderjakke bølgende efter sig. Ligeglad med de mange mennesker som snakkede, og råbte. Faktisk, efter at have været nede i helved i over to år, viste hun efterhånden hvordan man lukkede lyde ude. at to år i helved, var omkring 2 sekunder på jorden, så hvor lang tid hun i grunden havde følt hun havde været der nede, var meget, meget lang tid. hun sukkede stille og bed sig i læben, hvad fanden skulle hun nu finde på at lave? Der var så mange boder, men så lidt som hun egentlig havde lyst til at købe, jo, hvis de havde nogle nye pistoler ville det være en helt anden snak. Et sindssygt smil var stadig på hendes læber, hun fik dog øje på en blåhåret pige, ja, den hårfarve havde hun også haft, hun havde haft mange hårfarver efter hånden. Rød, sort, blåt og ikke mindst pink. Lige nu gik hun dog rundt med rødt hår, noget som der passede allerbedst til hende, hvis hun skulle være ærlig. Men helt ærligt, det gjorde dog ikke så meget hvilken farve hår man havde, eller.. gjorde det? Hun rynkede brynene og vente øjnene væk fra pigen som havde fanget hendes opmærksomhed et kort øjeblik, og fandt så det hun ledte efter, nemlig en våben butik, ejet af hendes ven Gran. De plejede at kalde ham Granat, når det kom til stykket. Hun puffede døren op ind til butikken som gav en klingene lyd, og gik så ind. Der var utrolig mørkt, og skummelt, og hvis det ikke havde været fordi hun havde været her for, og kendte butiksejeren havde hun straks haft sin kniv, eller pistol fremme.