There is no reason

S: Kirkegården
O: Gravstene, træer, og Baal's hus kan ses lidt uden for Kirkegården
T: Aften ved 22- tiden
V: Tørt og blæser lidt

Vejret var utroligt tørt denne aften, selvom en brise havde fat. Normalt ville duggen være faldet, men ikke endnu. Dette var en af tingene, der fik Baal til at gå ud denne nat. Siden duggen ikke var faldet, så ville ligene ikke have samme chance for at rådne, når han havde skaffet det af dem, han skulle bruge. Lige nu stod han iført en tanktop og gravede i en af gravene for at få kisten op. Det var fandens hårdt, så han stillede skovlen så kan kunne støtte sig, mens han tog sin lommelærke op og tog en ordentlig slurk. Han kiggede lidt rundt og mærkede den kolde brise på sine svedende arme.

Han var før blevet taget i at stjæle lig fra gravene, så han var meget opmærksom på alle lyde, da han gik igang igen. Af og til kunne han fare op, når han hørte en flagermus, hvilket fik ham til at bande på irsk. Det var fustrerende. Nå, men nu kunne toppen af kistelåget snart ses. Hans elskede projekt i kælderen kunne snart komme til live!

Ude i natten kunne man høre lyden af vingeslag fra en stor fugl. Det var ikke bare en solsort eller nogen anden lille lorte fugl, men en stor ravn. Fuglen fløj i høj fart over mod kirkegården, og landede ved en grav. Mange troede at denne fugl var budbringer for det onde i underverden, men ikke denne fugl. Lyden af fuglens Krrr blev erstattet af en kvindelig stemme "FANDENS OGSÅ!! LORTE FUGL!!!" hvæsede hun og rejste sig op og børstede jorden af sin hvide kjole. Langsomt kiggede hun sig omkring og skimtede noget i det fjerne af kirkegården, en gravrøver? Nah.. De var kun i eventyr, men alligevel bevægede hun sig over mod dette væsen.

Hun var næsten ovre ved denne person som hun troede var en gravrøver, men uden videre snublede hun over noget, hvilket fik hende til at falde til jorden med et ordentligt bump "Argh.. Nas... Av for..." sagde hun, men stoppede brat og så op i et ryk. Hvad nu hvis denne "Gravrøver" havde opdaget hende og nu var på vej over for at røve hende? eller dræbe hende, fordi hun havde opdaget ham... Bare tanken fik det til at gyse koldt ned af ryggen på hende, men hun ville ikke give op uden kamp, hvis det kom så langt.

Kirkegårdens fugtige kolde luft og sorgen fra gravstenene var noget Khá kendte udemærket. Han var fulgt efter Rubia da han trods alt havde lovet at passe på hende. Hvad ville hun her ude? Hun var åbenbart ikke alene her ude men Khá holdte sig dog i mærket, uset. Khá holdte sig klar da hun faldte men uden at afsløre sig selv. Det var ikke til at sige hvad den anden skikkelse kunne finde på nu han alligevel gravede et sted som dette

Khá havde dog altid et lille trick i ærmet skulle det blive nødvendigt. Skikkelsen havde en lugt han udemærket kendte. Engel. Men det var ikke det eneste. Den svovlagtige lugt af dæmon hang også om skikkelsen

Baalichi hørte kvinden falde og brokke sig. Han kunne ikke lade være med hurtigt at vende sig om mod hende og skrige "A-HA!" Men han kom til at tænke på, at hun nok ikke var hyret til at gøre ham noget, da hun så ikke ville have den store kjole på, og hun ville være mere forsigtig. Derudover mindede hun ham også om sig selv. Hele den atityde hun virkede til at have.

Vinden blæste på de stadig helt fugtige arme, mens han gik hen i mod hende og stak en hånd frem. "Brug for hjælp, tøs?" Hans øjne kiggede stikkende på hendes ansigt og prøvede at holde øjenkontakt. Det ville være fint for ham at finde ud af, om hun ville hjælpe ham eller ej.

Hun så op på manden der pludselig stod foran hende og rakte hende hånden " Tror du jeg er dum? Jeg kan godt stå og gå selv" sagde hun storsnudet og rejste sig op og så over mod det sted, hvor gravrøveren var, man han var væk. Det var sikkert ham, som stod foran hende lige nu, så hun tog ingen chancer " Hvad laver du her ude?" sagde hun kort og prøvede at undgå øjenkontakt, med denne fremmede, hun havde lært man ikke skulle se i øjnene på en fremmed.

Hun så sig kort over skulderen, eftersom hun følte nogen så på hende. Det var der sikkert også og hun vidste også hvem det var, ingen anden end Khá. Et smil kom frem på hendes læber, dog kun ganske kort inden hun igen så mod denne fremmede foran hende, dog stadig uden at få øjenkontakt " Nu ved jeg hvem du er... Du er ham der arbejder med den djævel... " sagde hun vrissende og gik nogle skridt væk. Hun var blevet fortalt af hendes far, at der skete nogle underlige ting på kirkegården, så som 2 personer som gik og gravede de døde op, for at tage nogle organer, for derefter at skille sig af med resterne af liget igen.

Khá smilte sagte over hendes selvsikkerhed, og kiggede videre fra skyggerne. Men nu måtte tiden vise hvad intentioner den fremmede havde. Ingen skulle dømmes på forhånd men man vidste aldrig så Rubia skulle stadig holdes sikker.

Han var også lidt nysgerrig efter hvad det var for en "djævel" hun snakkede om og hvad han skulle i de grave

Baal blev lidt forbløffet over hendes svar på tilbuddet, men da hun så nævnte "den djævel" kunne han ikke lade være med at grine højt. "Nå så du har hørt om Vaino, den gamle gavtyv? Hvor har du hørt om hans og mit partnerskab?" Han tog endnu et skridt imod hende og smilede lumsk til hende. Svedden på hans arme var begyndt at tørre ind. Måske havde hun endda hørt om, hvad han og Vaino lavede.

Luften begyndte at blive lidt mere kølig, mens han ventede på hendes svar, så han trak lommelærken op og tog en slurk. Men da den ikke varmede nok, tog han en cigaret frem, tændte den og begyndte at ryge, mens han stirrede på hende.

Hun så kort på den fremmede, da han begynde at gå imod hende "Jeg ved det hele! At dig og ham graver grave op for at tage nogle organer fra de døde, for derefter at afskaffe liget igen! Det er for klamt!" sagde hun hårdt og så på den fremmede med et hårdt blik, dog ikke i hans øjne.

"Rygning dræber.. Jeg håber du dør af det...." sagde hun og gik nogle skridt bagud. Hun skulle ikke nyde noget. Hvorfor var hun sådan? Hun havde aldrig været sådan her før, men kunne det være fordi hun var på kirkegården og det der var inde i hende var stærkere her.

Khá koncentrerede sig og liget fra graven han lige havde gravet i rejste sig fra kisten og sagde: De bringer frøkenen ubehag!

Khá fik liget til at gå hen til ham og tage efter hans cigaret. Liget greb efter skovlen og ville grave graven til igen, og Khá valgte at træde ud af skyggerne med et smil på læben. Khá havde ikke slået hætten op så den askegrå hud og de glødende røde kugler hvor hans øjne en gang sad, var ikke noget problem at se under det lange sorte hår.

Khá fik liget til at lægge sig tilbage i graven hvorefter han sagde roligt:

[/i]Jeg kan forstå de er berygtet for deres aktiviteter? og nogen der til syneladende bringer frøken Rubia til ubehag?[i]

Baal grinede af pigen, og havde svært ved at holde tårene tilbage. "Nå så du KENDER os rent faktisk? Jamen det er jo faktastisk." Han slog hænderne sammen og tag i sin cigaret. Så kunne hun måske blive en del af hans samling?

Men da liget rejste sig fra graven, kom der overraskelsesudbrud fra Baal, og gav villigt slip på cigaretten. Han kiggede efter et par sekunder tankefuldt på liget og mumlede: "Nå, da.. Et animeret lig.. Eller en rent faktisk zombie.. Interessant." Og da fyren i kutte kom ud, stirrede Baal lidt tid på ham, og begyndte at grine. Det var sikkert ham, der havde lavet tricket med liget.

[/i] Ja, eller mere eller mindre. Baal er i hvert fald blevet taget alt for ofte i det, da han går meget rundt ude ved kirkegården, og han desuden er lejemorder. Men det er forskelligt, hvor meget man ved om dem. Det er jo ikke alle der har... "kontakter" ;-) [/i]