Give me a reason - Yuuki

Tid: 21:30.
Sted: Skoven.
Vejr: Står beskrevet i tekst.
Omgivelser: Står beskrevet i tekst.


________________________________________________________________________________________
Selvom vejret ikke just var godt nok til at bevæge sig uden for, havde Chris alligevel gjort det. Han savnede naturen. Godt nok var han ikke den store naturelsker, og han rette element var ild, ikke naturen, men det ændrede ikke på, han godt kunne lide at gå sig en tur i skoven en gang i mellem. Det var befriende, det var dejligt. Han kunne mærke en masse regndråber ramme hans hætte, som han havde trukket godt over ørerne. Blæsten ruskede i træerne, og det gik ikke stille for sig. Han sukkede kort. Det var et okay vejr, bare ikke til at være uden for i. Han fortrød også han var gået herud, men nu var han herude, så hvorfor ikke blive? Regn var okay. Bare ikke for en ilddæmon, han kunne ikke bruge sine kræfter. Han var et eller andet sted forsvarsløs lige nu.
Han gik mellem træer, blade og grene, der dannede en skov. En tæt skov. Han gik mellem de mange træer, der stadig blev rusket i af vinden. Han lyttede til de forskellige fugle der sang. Han havde egentlig aldrig kunnet fordrage fugle. De var irriterende tidligt oppe, og skulle skråle af lungers fulde kræft, hver morgen, som vækkede Chris meget tidligt om morgenen - syntes han i hvert fald selv.
Chris kiggede op i himlen. Solen var ikke fremme, det var blot skyer og nedbør der faldt i hans øjne. Han kneb øjnene sammen, for ikke at få vand i øjnene. Suk. Hvor var det dog et kedeligt vejr, et kedeligt sted.

Yuuki gik roligt gennem byens gader, hun skulle egentlig have været på arbejde, men havde meldt sig syg fordi hun ikke havde overskuddet til det denne aften, hun sukkede tungt og rystede lidt på hovedet inden hun med rolige skridt, hun smilede stille, vejret var måske lort, og hun havde måske stadig smerter efter hun sidst havde trænet, men tanken om ikke at skulle tilfredsstille  de opkørte sultne mænds øjne gav hende alligevel et smil på hendes læber, hun sukkede stille og så lidt rundt da hun var kommet ind i skoven, hun var lidt utryg ved skoven på en måde eftersom hun havde dårlige erfaringer og minder der fra, og så alligevel ikke, hun smilede og fortsatte ned af en lille skovsti, hun var begyndt at gå en anden vej i skoven for ikke at komme derhen hvor henne og hendes brødre engang havde boet i skoven.

Chris trak hætten tættere om hovedet, da der kom et vindpust, der ændrede regnens retning direkte ind i ansigtet på Chris. Han kiggede kort rundt. Var der nogle i nærheden? Han betragtede kort, hvordan naturen lå stille hen. At der ikke var nogen til at betræde jorden i skoven. Jovist, så ruskede vinden kraftigt i træerne, og det regnede ret kraftigt. Men er var alligevel ingen, der ville ud i det her vejr. Det kunne han konstatere med et øjekast. Intet indtil videre, ingen indtil videre. Han smilte let for sig selv. Han var rimelig tilpas i dette element. Ikke regnen, men skoven. Selvom han ikke var af naturlig overbevisning, selvom han intet kunne med naturen, var den alligevel smuk at se på.
Han sukkede kort. Han følte sig lettere alene. Og dog, hvem kom gående der? Vedkommende – som han ikke kunne identificere som dreng, pige mand eller kvinde lige nu – så ikke ud til at være så tilpas i skoven. Skulle han udnytte det? Han vidste ikke, hvem det var, hvad vedkommende var.
Han bevægede sig langsomt hen mod skikkelsen, som kom gående. Hans slim-fit sorte bukser, og hans læderjakke med hættetrøje indenunder, var nu hevet ned. Altså, hætten. Han kiggede kort på skikkelsen, som den gik vildledt rundt i skoven. ”Søger du noget?,” råbte han så vedkommende ville kunne høre det. Vedkommende så ikke ud til at være stor eller faretruende. Ikke af natur, i hvert fald. Men man vidste aldrig, om det var et menneske, eller et væsen med uanede mængder af evner, der kunne dræbe ved første øjekast.
Chris var lettere paranoid ved første møder. Han vidste jo ikke, om han havde mødt vedkommende før?.

Yuuki så overrasket op da hun hørte nogle snakke til hende, med det samme fløj hendes hånd op og holdt om den halskæde hun havde på for at tjekke at den stadig var der, da hun kunne mærke den slap hun den igen og så på ham, hun trak roligt sin hætte af, lagde hovedet lidt på skrå og så på ham "Hmm... ikke rigtig nej... havde bare brug for noget luft... og skoven er jo et godt sted at slappe af..." sagde hun stille med et lille smil.

hun vidste ikke om han var ven eller fjende, men lige nu havde hun ikke overskuet til at finde ud af det, så hun var bare rolig, og hvis han så vidste sig at være fjendtlig sindet som hun stærkt tvivlede på måtte hun tage det derfra, men lige nu gad hun ikke andet end bare at stå og ''undersøge'' denne personen udseende, og hættedækkede hoved, hun smilede stadig roligt, og ventede bare på det næste han ville sige