Smoke

T: Kl er præcist 03:47.
O: Ingen andre.
S: En tilfældig gyde.
V: Lunt.


Amy havde været i byen denne aften. Som så mange andre aftner. Hun havde nydt at snøre den ene fyr efter den anden. For derefter at ignorere dem helt. Det var virkelig noget hun nød. Der havde kun været en enkelt fyr der havde formået at holde på hende siden hun blev vampyr. Og det skulle helst ikke ændres lige med det samme. Det var i hvert fald ikke noget hun havde planer om. For hvorfor skulle man holde sig til en, når man kunne have alt den sjov man ville.
Hun havde en kort sort lædernederdel på, en sort langærmet net mavetop. Og en rød bh. Samt sin sorte læderjakke der gik til lænden, et par højestilet støvler der går til lige over knæet. Denne aften havde hun også et nittearmbånd på hvert håndled, med lange spidse pigge i titanium.
Hun var endelig nået et stykke væk fra alt larmen, og gik nu langsomt gennem nogle af gyderne i denne by. Hun havde ikke drukket specielt meget, så hun gik helt fint heldigvis. Tænkende strakte hun sig, og od hænderne glide ned i sine lommer, for at finde en pakke smøger, og en lighter. Tænkende tændte hun en smøg, og tog et hvæs af den. Hvilede let ryggen mod muren, og pustede røgen ud. Den ene fod hvilede også mod muren bag hende.

Baal stod lige udenfor en af de bygninger han kendte så godt, fra hans arbejde, hvor han "besøgte" folk med deres sidste besked. Hans hvide jakkesæt gjorde ham som altid om aftenen centrum for mærkelige blikke, men det var han ved at være vant til. Så han trak hatten lidt mere ned i øjnene, da han gik ind i endnu en gyde.

Hvilket han med det samme fortrød. For ikke så langt væk, stod en kvinde han kendte. Hendes flammende røde hår, hendes udfordrende måde at gå klædt og hendes måde at stå på. Bare hele hendes holdning. Det var tydeligt Amy. Baal kneb øjnene sammen og stirrede lidt på hende. Derefter lænede han sin side mod muren og kiggede på hende.

Amy’s gode hørelse opfangede hurtigt hans skridt inde i gyden. Hun kendte hans måde at gå på. Let rettede hun de røde øjne mod ham, i begyndelsen af gyden. Hun smilte roligt for sig selv, og tog endnu et sug af sin smøg, inden hun pustede røgen ud. Han burde ikke være her, det vidste hun.

“Ichi min kære.. Du er da ikke stadig sur over jeg bed dig vel? Det var jo kun lidt blod jeg tog” et drillende smil hvilede på hendes røde læber. Mens et faretruende glimt samlede sig i de røde øjne samtidig med at hun rettede sig op, og ganske langsomt gik hen imod ham. Hun gik sikkert på benene, og hver en bevægelse var forførende, som kun en vampyr kunne være det.

Baal lod sine fingre og øjne køligt løbe hen over muren. Han kunne genkende stedet. Det var i den bygning, han næsten var blevet afsløret af et af de hits han havde haft. Derefter lod han øjnene løbe hen til Amy, mens hun talte, og han grinede for sig selv over den forførende gang hun havde mod ham.
Da hun var kommet tættere på, gav han hende et grin. "Nej, da. Jeg er ikke sur. Jeg er bare rasende min egen. Du ved jo, hvor meget jeg hader, at nogen tager, det der tilhører mig, fra mig."
Han blinkede og smilte til hende, og gik derefter hen og lagde armen omkring hendes lænd. "Men hvad laver sådan en grim lille vampyr som dig i en farlig by som denne? Du burde ikke være her snut."
En flagermus fløj over deres hoveder, men Baal lagde ikke mærke til det. Han havde vænnet sig til nattens børn. Lidt tid efter kom en mand forbi. Fyren kiggede først på Amy, derefter på Baal, og rystede på hovedet, mens han mumlede "Stakkels fyr", inden han skydte sig videre.

Amy smilte legende til ham, og lod hovedet glide en anelse på skrå. Idet han nåede helt hen til hende og holdt om hende, lod hun armene hvile om hans nakke og grinte roligt for sig selv. Han var så dejlig når han snakkede sådan om hende. Det havde været helt med vilje hun havde bidt ham.
Let tog hun fat om hans hage ”Og alligevel.. Har jeg gjort det flere gange.. ” hviskede hun drilsk, og skubbede ham væk fra sig. Han var blevet lige sur hver gang, det var nok det hun elskede. At han blev så sur.
”Burde jeg ikke være her? Jeg troede du havde lært at jeg sagtens kunne forsvare mig selv, Med alle de folk du har set mig myrde” hviskede hun drilsk, og kyssede ham langsomt ned af halsen. Let lod hun læberne hvile mod hans hud, og smilte for sig selv. Hun kunne mærke hans puls under læberne, og mærkede også lysten til hans blod. Men hun bed ham ikke, ikke endnu i hvert fald.

Baal grinede af hende, og lod hende skubbe ham væk for derefter at kysse ham på halsen. Hendes forførende provokation gik rent ind. Godt nok grinede han, men han havde mest af alt lyst til at stikke en kniv i hende... Men det skulle ikke være endnu. For hvis han gjorde det, ville hun sikkert også stikke noget i ham, og han ville ikke dø lige nu. "Ja, du er en stor pige.. Men du har jo stadigvæk ikke lært at stille følelserne på pause har du vel? For du er jo ikke lige som en hver anden vampyr.. Vel, bette?"
Der var et eller andet ved at kalde hende bette. Specielt om natten. For hun havde jo stadig nogle menneskelige ting, som gjorde hende anderledes.. Ligesom Baal selv havde sin del, der adskilte ham fra både dæmoner og engle.

Natten begyndte at blive kold og vinden begyndte at blæse. Baal havde lyst til at gå ind et sted for at varme sig lidt op. Mest af alt fordi han ville være klar til atbejdet senere i nat. Men... Han ville gerne se sin gamle fjende lidt mere an.

Amy grinte roligt for sig selv, og strakte sig. Hun gik væk fra ham for derefter at hvile ryggen mod muren igen, og betragte folk der gik forbi gyden. ”Ichi.. Hvorfor skulle jeg sætte følelserne på pause, så det jo ikke nær så sjovt at myrde folk vel? Desuden.. Gør jeg som jeg vil, og det ved du” smilte hun let. Hun lod en hånd løbe gennem sit lange ildrøde hår.

”Meen jeg er ikke i humør til at irritere dig for meget i dag, jeg har spist.. Så jeg kan ikke bruge dig til noget” Sagde hun med et drillende smil. Hun lod sig stå ordentligt op igen, og gik langsomt mod udgangen af gyden, og skubbede let til ham for at kunne komme forbi. Han var ikke anderledes end alle andre, forskellen på ham og dem, var bare at de på en eller anden måde, altid havnede det samme sted. Det var vist ikke nogens skyld, så de måtte jo bare komme igennem det alligevel. Når alt kom til alt, nød hun jo at pisse ham af. Det gjorde hendes aften meget bedre.

Baal grinede af hende. Hun var nogle gange simpelthen for provokerende til at man kunne blive vred. "Måske elsker du det.. Men jeg tror det bider dig i røven, hvis du ikke lærer at sætte følelserne på pause, lille ven." Baal tog derefter en cigaret op af lommen, tændte den og begyndte at ryge den langsomt. Selvom hun var en provokerende type og egentligt ikke betød noget, så elskede han at hade hende og provokere hende.

Da hun skubbede ham væk, grinte han og gik efter hende. "Nå så den lille vampyr stikker af fra den væmmelige engel, hva'? Så har man da også set det med."

“Mig? Stikke af? Nu må jeg le” grinte hun roligt og så om på ham. “Jeg har bare bedre ting at tage mig til, end at lytte til en tåbelig lille hybrid som dig skat” svarede hun roligt, og lod hovedet glide en anelse på skrå.

Hun smilte roligt til ham, “Jeg sætter dem på pause hvis jeg vil, det er ikke noget du behøver at tænke for meget på, så der vel ikke plads til andre tanker i dit hoved” hvislede hun legende, og strakte sig, inden hun gik ud på gaden. Hun fik øje på en fyr der tydeligt også havde fået alt for meget af drikke. Han ville være et nemt offer.. Ingen tvivl om det, men nu var hun jo ikke ligefrem ved at sulte ihjel. Faktisk var hun ikke rigtigt sulten lige nu.

Baal kiggede på hende. Kæft, han havde lyst til at slå hende.. Men hvornår havde han ikke det? "Jamen, hvorfor går du så bare ikke, min fine lille ven? Du vender dig jo om, hver gang jeg snakker til dig." Smilet var smørret på hans læber og han kiggede udfordrende på hende.

Baal fulgte hendes blik og så den fulde mand. Vedkommende lignede godt nok den fyr, han var blevet bedt om at slå ihjel. Hurtigt valgte Baal at trække beskrivelsen af manden op, og kiggede på den fulde igen. Jo.. Det var ham.. Men nu stod han lidt på en knivsæg. Skulle han vente til i morgen, og dermed provokere Amy mere, eller skulle han få arbejdet gjort?

Amy så ham let i øjnene. “Du ved jeg aldrig går af vejen for en udfordring skat, og det gælder også når det er dig” drillede hun smilende, og lod en hånd glide gennem sit ildrøde hår. Hun kunne virkelig godt lige stikke ham en flad. Eller bide ham.. Det varierede lidt hvad hun havde lyst til at gøre ved ham.

Let lod hun blikket hvile på Ichi. Og smilte for sig selv, han kiggede på sit papir. Så vidste hun udmærket hvad det betød. Den fulde stakkel derovre, var en Ichi skulle dræbe. Medmindre hun nåede derhen først. “Årh.. Er han en af dine? Skal han dræbes? Så må du hellere skynde dig, for hvis han når væk, fanger jeg ham” grinte hun roligt og gik ganske langsomt hen imod den fulde mand.

Baal grinede af hendes hænders konstante løben gennem håret. Det var virkeligt underligt, hvordan det kunne forføre mænd.. Og dog.. Det havde noget udfordrende feminint over sig.. Hvis bare ikke Baal vidste, at hun ikke ville forføre fordi hun ville have en kæreste.

Hurtigt opfangede Baal, hvad hun agde, og at hun gik hen imod drukkenbolten. "Nej fandeme ej, om du skal få ham din bitch!" Baal begyndte også at gå hen imod fyren. Langsomt, men alligevel forsøgte han at ramme en fart, der var hurtigere end Amy's. Hvad han ikke havde brug for, var en konkurrent.

Amy grinte roligt for sig selv, og stilte sig sammen med fyren, der virkede en hel del interesseret i hende. Let så hun om mod Ichi, og rakte tunge af ham. Langsomt skubbede hun fyren med sig hen i en nærliggende gyde, det hele foregik rimelig hurtigt, da hun jo var vampyr.

Langsomt lod hun tænderne hvile mod fyrens hals, og tog hans blod. Det tog hende kun et ganske kort øjeblik at tømme ham for blod. Legende skubbede hun liget fra sig, inden hun let gik ud og gik så forbi Ichi på vej ud af gyden, og skubbede til ham. “Se det på den lyse side, han er jo død.” grinte roligt.

Baal stirrede ondt på hende og han begyndte at knurre. "En hel aftens arbejde... Spildt... I morgen i nyhederne vil min klient sikkert kunne fortælle, at det nok ikke var en kniv, der stak i ham.. Bitch.." Han gik hen til liget og puffede.. Alligevel... Måske kunne han faktisk få det til at ligne et stiksår.. Han trak kniven frem og begyndte at få det til at ligne det. Forklaringen i nyhederne ville sikkert lyde, at morderen havde gjort godt rent.. Bare tanken om det gjorde ham stolt.
"Så er skaden vist ikke så stor.. Men du skal stadig have tæv.." Han vendte sig om mod hende og gjorde sig klar med knyttede hænder.

Amy så smilende om på ham. “Skaden er kun stor, hvis liget ikke kan findes..” hviskede hun drilsk, og lod en flamme dukke frem i hånden. Let smed hun flammen hen på liget, så det begyndte at brænde. Eftertænksomt drejede hun sig om mod Ichi.
“Skal jeg have tæv? Jeg er meget hurtigere end dig Ichi min egen.. Så prøv du bare, “ drillede hun let og gik ud på gaden. Hun skubbede en fyr ind i et skilt idet hun gik forbi vedkommende, og grinte for sig selv.
Han var nu sjov at gøre vred. Og han vidste jo udmærket godt at det var det hun ville opnå. Der var ikke andet hun hellere ville opnå, end at gøre ham vred. Og det virkede som oftest.

Baal reagerede hurtigt, da hun havde smidt flammen på liget. Han kastede sig over det og fik ilden slukket. Da han kom op på benene, havde hun skubbet manden ind i skiltet. Det eneste hun ville var at gøre ham træt og irriteret, hvilket også var lykkedes for hende. Og hun havde jo ret. Hun var for hurtigt. Men hun vidste, at hun ville have svært ved at overleve et knivstik fra ham. Så han listede sig lidt tættere på hende, trak en lille kniv op og kastede den efter hende.

Amy gik ganske langsomt videre med et tænkende blik. Hun hørte en lyd, og smilte. Ville han prøve at myrde hende, mens hun gik med ryggen til ham. Let vendte hun sig om, og greb kniven inden den ramte hende. “Er det ikke lidt tamt, at prøve at myrde mig mens jeg går med ryggen til?” spurgte hun med et legende smil. Hun grine kort for sig selv, og så på kniven “Glimrende valg.. Den er jeg glad for” drillede hun let, og satte den i sin stole.

Baal kunne ikke lade være med at grine af hende. Nogle gange var hun bare for dum. "Du er da en idiot. Du kender jo vores spilleregler." Smilet på Baal's ansigt var kæmpestort og smørret. Hun havde nogle gange bare brug for at blive sat på plads. Hun havde en kæmpe kæft og et kæmpe ego. En dag ville han skrue ned for dem begge.

“Du ved også godt, at jeg ikke holder mig til regler, så havde du regnet med jeg ville holde det?” spurgte hun drilsk, og bed sig ganske let i læben. “Du vil opdage at dit lig er brændt væk for længst, efter at du gik fra det.. Held og lykke med at forklare det, jeg smutter” grinte hun roligt. Let gik hun tilbage mod sit hus, det lå ikke så langt ude fra byen. Og var self sort. Som hun holdt mest af. Han havde været hjemme hos hende et par gange, og hun hos ham.

Baalichi kiggede derhen. Liget var godt nok brændt væk.. Nå.. Men så ville han bare fortælle, at han havde stukket ild til ham ved et uheld. Så Baal trak på skuldrene og gik efter Amy.. Ikke tæt på. Men alligevel så tæt på at hun ville kunne mærke ham og irriteres ved ham. For deres hobbyer var som altid at irritere hinanden når de nu stødte på hinanden. Og det var mægtigt skægt hver gang.