nyt liv. ny chance - Adriana

tid: kl 19
sted: forfatter skolen, i klasse c
vejr: regn udenfor
omgivelser: mange

Helena, som kaldte sig moka sad i sin klasse i et hjørne, så langt væk fra lyset som muligt. hun sad og skrev i sit hæfte. hun ville helst ike tale med sine klasse kammeratr, for bare lugten af dem gøre hende svimmel. en af drengene havde hevet hende i håret tidligere på dagen, og mobbet hende fordi hun var vampyr, og fordi hun var ny på forfatter skolen. hendes klasse kendte hende som Moka. Da hun helst ikke ville bruge sit navn helena. da det mindede om hendes fortid. tårer løb ned af hendes kinder, da en af drengene havde fat i hendes ansigt og ville proppe hvidløg ned i hendes hals. hun ville skrige, for hun ville blive slået ihjel af hvidløg. men hun kunne ikke komme fri, eller bede om hjælp. hun var den første vampyr som der var kommet ind på den nye forfatterskole, og det skræmte folk i klassen

Adrianna lukkede døren efter sig fra skolelederes kontor, hun slap håndtaget og lod blikkede glide ned af gangen med et stille suk. *tænk at jeg gik med til dette* hun lod blikkede falde mod loftet, som ikke var særligt pænt mere, der var mug og edderkoppen spin rundt i hjørne.
hun så ned af sig selv, hun havde en stram siddende tøjre og jeans på, og på hendes fødder havde hun et par stilledder og begyndt så at gå ned af gangen, hen mod klasse værelserne og tog et stykke papir frem " hvad var lokalet" sagde hun til sig selv, hun læst 'lokal 102' hun læst videre 'klasse c, elev Helena Moka Elisabeth Heart, kaldes Moka, ny vampyr' hun sukkede ved sidste ord.
"folk forvandles nu begrund at ønske få nyt liv" sagde hun stadig stille til sig selv, folk kiggede efter hende, hun var ret så smuk, det sort hår, bevægede sig som en bølge ned af hendes ryg, hendes hud var fejlfri og ret bleg, dog ikke helt hvid, hun ligne ingen stunderne her.
Adrianna så mod en dør og læst nummer "lokal 101" sagde hun og gik hen til lokal 102, hun gik ind og ingen lagde mærke til hende nu, da hun brugt sin evne til at blive usynlige, hun så mod en dreng som prøve at proppe et hvidløg i halsen på en pige, med lyserødt hår, hun gik hen til vinduet og satte sig i det åbne vindue og lod sig blive synlig igen.
Hun sukkede endnu engang "Er det ikke blot overtro, at hvidløg skader vampyr" sagde hun, hendes stemme var ikke uhyggelig, men heller ikke rar.

der lagde en sedl på mokas bord, hun havde aldrig kunne tåle hvidløg. hun sparkede drengen mellem benene og spyttede hvidløget ud. hun hostede. "Spade, bare fordi jeg er vanpyr behøver du ikke kvæle mig, selvom jeg er moka, så er jeg altså ikke farlig" sagde hun og hostede ned i et lommetørklæde. hun så pigen og sank så på knæ. to piger løb hen og hjalp hende. "de er mere bange for hendes andet jeg, det jeg hun har når hun er sulten efter blod" sagde en. "Jeg var ved lægen og fik afvide selv før jeg blev vampyr, at hvidløg ville kunne dræbe mig, jeg kan ikke dåle det" sagde moka

Adrianna så mod pigen som sparkede drengen mellem benene og hvordan hun næsten flyv i hovedet på ham, hun lavede et suk og lagde hovedet let på skrå mens hun lagde det på sine knæ og lyttede til pigen som nu vente sig mod Adrianna.
Adriannas øjne flugte kun moka, det var på en måde lidt uhyggeligt de blinke ikke engang, ikke før hun vente blikke mod de to pige som hjælpe hende op "og nu hjælper i hende" sagde hun lavt, mest til sig selv, hun lavede endnu et suk da pige nu snappede af hende, eller det lyd sådan for Adrianna og et lille smil breddes sig, af tilfredshed
"Oh!" sagde hun bare til moka mens hun snakkede som svar inden i mellem og da hun var færdig med at snakke lod hun blikkede glide mod drengen og mod moka "Jamen moka. fald ned" sagde hun blot kort og ikke med særlige mange følelser i hende ord.
hun så mod drengen, der nu kiggede på hende, hun smilede blot, dog med et forførende smil, hun hoppede ned og sætte sig på hug foran ham "er du okay?".
hun havde ingen er de typiske vampyr tegn, ingen røde øjne.... ingen hugtænder... ikke hvid hud, dog bleg... hun smilede til drengen og så mod moka "Du ved godt at din styrke er højere end et normalt menneske ik!"
*er hun slet ikke blevet lært* tænkt hun og huske skolelederes ord *Hjælp hende... hun er alt for ung, men meget dygtig* hun sukkede endnu engang, hvorfor kunne hun ikke sige nej til ham.

jeg er ikke særlig erfarende endnu" sagde hun og viftede kort med håret. tre drenge stirrede bare. "Men af en eller anden grund er det kun niko der som er efter mig" sagde moka blidt. en pige gav moka et glas vand og stak sig i fingeren og dryppede et par dråber blod i glasset. "Tak Mika, løb du heller hen og få plaster på" sagde moka. pigen nikkede og løb. "Han har set den del af mig, der er helena.. mit mørke jeg, men den blide mig er Moka" sagde moka og smilede. drengen hun havde sparket var ved at flippe over moka. især da hun drak sit glas vand med blod i. "hvorfra vidste du enlig jeg hed moka" sagde hun og satte sit glas og lukkede sit hæfte. hendes skole uniform var en kort lysegrøn nederdel og en hvid skjorte og en mørkegrøn skjorte jakke.

Adrianna lagde en hånd roligt på drengen skulder *hvad kaldt hun ham.. hmm... det var niko* tænkt hun og smilede til ham og sagde til ham "rolige nu" hun sukkede og vidste udmærkede godt hvorfor han var så meget mod hende og alt det, hun sukkede stille, men niko kunne høre det.
Dog lyttede hun til moka forklaring og ord og lod dem vende i sit hoved og slap niko, mens hun rejste sig op og gik over til hende men helt roligt, hun stoppede op foran hende og lod blikkede glide ned i vandet *en AB* tænkt hun og lod blikkede op mod Moka igen "Tja. en vampyr, som er åbenlys er sjælden" sagde hun stille mod moka øre og gik forbi hende og sætte sig på Moka plads.
Hun gjorder det medvilje og så mod loftet "Skole ah!" sagde hun og løftede sin hånd og så mod den "det kunne du måske... godt brug" sagde hun og lod blikkede falde mod moka og smilede nu til hende, det var vel fornøjet og moka fangende hendes interessere "du opfør dig som et menneske" sagde hun med foragt på hende.

min bendste veninde og hendes familie er menneske, og de dufter så søde" sagde moka og grinede blidt. hun gik hen og prikkede de drenge der stirrede på knæsen. de sank alle sammen på knæ. "De er søde når de gør det der, bare jeg rør dem gør de det" sagde moka og grinede. "Hvad er der da galt med at opføre mig som et menneske, selvom jeg er vampyr" sagde moka og hjalp en pige hvis nederdel gik op. moka var blidog kærlig, selvom hun var en vampyr. "Nogen gange tror jeg faktisk jeg ville kunne styre drengene, men jeg gør det ikke, for det er da forkert eller er det" sagde hun og grinede over en dreng gav hende en blomst. for drengen var helt rød i hoved. moka tog imod og smilede blidt. drengen blev mere rød i hoved. moka lagde blomsten på sit bord.

hun så mod hende med rolige øjne, det gjorder nogle af de andre ikke dog, hun sukkede og mens hun lyttede til hende ord "Tja vis du opføre dig sådan, bliver du nok smidt ud, altså." sagde hun kort og bestem, men hun sluttede i en sætning og så tænkende ud "enligt er jeg lige glad, men Micheal er ikke" sagde hun og lod en figner glide over sin kind mens hun tænkt videre, deres skoleleder hed Micheal Jonssen, hun var blevet sent her for hans skyld ingen anden.
hun så mod Moka som nu opførte sig som en forførende pige, som først nu har opdaget sin kræfter til at tiltrække mænd, hun sukkede "Newbis" sagde hun og lod sit hovedet blevet støttet og så tænkende på moka.
"det dit valg at tag, hvordan du bruge din tid som vampyr, men husk" hun stoppede sig selv igen og lod ordene blevet godt gennemtænkt "tiden har sin gang og er forskel for været et væsen" sagde hun og smilede nu for første gang sandt til moka "og prøv at duftede rigtigt efter i rummet" sagde hun .
Som vampyr er alle dine sanser styrket, men dog havde nogle mere end andre, men hun skulle kunne duft en som duftede som hende selv

moka snuste og grinede så. "Mike er tændt, " sagde moka. en klappede hende i bag delen. hun stivnede og hendes hår blev lerrere pink og hun slog drengen ind i væggen. moka var nu sit mørke jeg. "Pas heller på, næste gang knækker jeg din hals eller tømmer dig for blod, så hold dig fra min bagdel, når jeg er som moka" sagde hun og hendes hår blev den mørke pink igen. hun så drengen rystede. "Hvad skete der lige" sagde hun. moka kunne nemlig intet huske når hun havde været sin anden del

Adriana så bare med undersøgende øjende på moka, da hun igen var faldt til ro og tilbage til sin andet jeg.
hun smilede lidt "splittet personlighed, interssant" sagde hun og lod en figner glide over hendes kind, mens hun tænkt "han har ret som altid" sagde hun lidt opgivende og lod en sukkende lyd komme frem på hendes læber, hun lod blikke falde rundt i lokalet.
Folk var godt væk fra hende med frygt i øjne, Adriana lod sig dog gå hen til Moka som var forvirret lige nu, hun lagde en hånd på skulder "du gjorder det igen, så spændende lille fugle du er, med splittede personlighed"

hvad gjorde jeg igen?" spurgte moka. hun hørte en kalde hende en freak, og det sårede hende lidt. moka var en meget følsom pige, selvom hun var en vampyr. moka tog fat i sin taske og lagde sine hæfter ned i tasken.

Adrianna lod mærke til hvilken smerte det gav moka og sukkede lidt "Tja. en vampyr er en freak, i menneskerne øjne, men ikke alle dog. synes det" sagde hun og tog fast i Moka taske og lod et smil "Kom med mig" sagde hun og vendt blikket mod pige som havde kaldt hende det.
Et suk kom igen fra Adriana læber, hun vendt sig rundt og gik mod hende "men mennesker er. ret smagfulde" sagde hun og lod sine røde øjne blive synlig få pigen, som nu flyv bagud og skrig "VAMPYR" og pege mod Adriana.
Men Adriana tog det helt roligt og løfte sit øjenbryn "Hvor langsomt, vil du med Moka" hun stod med hendes taske i hånden og ventede på hendes svar. nu var frygten ikke på Moka mere, men mod Adriana begrund af hendes ord

ja, men hvor hen, jeg skal være på kostskolen, enden solen står op" sagde hun og gik hen til hende. moka tænkte på det som mange piger gjorde. den eneste ene. do havde hun ikke en. hun havde en gang været for elsket, men den fyr droppede hende for en anden pige, og det skar stadig i mokas hjerte at tænke på det.

Adriana så mod hende med forstående blik "Sollyset!" sagde hun som kort svar, huns synes at Moka var lidt langsom og gik over til hende og gab fast i hendes hånd og trækkede i hende, "Kom!" sagde hun og så rundt i lokalet, og fangende nogle af deres blikke, det gav et ryk i folk, hun havde glemt hun stadig havde røde øjne.
Hun kom i tanke omkring det og små grinede af sig selv, mens hendes nyværende blodrøde øjne skiftede til grønne, hun så mod moka derefter igen "Skal nok lad dig være hjemme der" sagde hun og hiv i hende igen.

hvor skal vi hen" sagde moka og var ved at falde. hendes korte skole nederdel blafrede lidt i farten. så man kunne se hendes hvide underbukser. moka rødmede lidt over det og så på hende. hun var nervøs for hvor de skulle hen. hun plejde jo kun at gå fra skolen til kostskolen