You again? Still as cute as ever! //Adriana//

Tid	Sted	Omgivelser	Påklædning	Vejr
23:30	Gyderne	Mure	Normal hverdags skjorte og jeans samt vinterjakke	koldt

Josh kom med rolige skridt gående ned gennem gyderne. Han vidste jo godt det ikke var det smarteste, men hey af alle de vampyre han havde mødt var det jo kun en af dem der havde opført sig ondt overfor ham, og som faktisk havde udnyttet ham. Men det værste var at det hun havde gjort ved ham faktisk tændte ham, det at blive udnyttet det mindede ham om Willow, som han både hadede og elskede.

''Ahhh få hende ud af hovedet!''

Han gik bare videre ned gennem gyden. Han kiggede sig omkring han synes han hørte noget, han synes der var noget men han kunne ikke rigitgt finde ud af hvad det var. Han smilede roligt for sig selv det var jo nok ikke noget når det kom til stykket. Han kom dog hen til et kryds hvor han drejede ned og der sad hun fandme. Tænk at det var hende, efter alt den tid.

''Kommet for at tage mere af mig? eller er du måske kommet frem til at du vil undskylde for din opførsel sidst?''

trods hvor bebrejdende han nok lød så var det ikke fordi han hadede hende sådan rigtigt, det var i hvert fald ikke det eneste han følte for hende. Ikke nogen reele romatiske følelser, men hun skræmte ham men samtidigtigt dragede hun ham også. Hun var spændende fordi hun var så farlig at have med at gøre.

Ved enden af gyderne var en ødelagt mur, det var tydeligt at de mange år har ødelagt den, Adriana sad i et lille hul i væggen og holdet blikket mod himlen. på hendes skød lå en masse papir, som næsten dække hendes kjole, hun lod hånden igennem sit hår, så det bliv små roet "hm" sagde hun og lod ikke mærke til at havde hørt ham.

Bag Josh kom en skikkelse gående mod ham, med fireben og let på tå, det vendt blikket mod Josh mens den gik forbi ham, rødende var flammerød som Adriana var når hun lige havde spist, den lige over til Adriana og spring op på hendes skød, uden at ødelægge papirende og uden de faldt på fortovet, hun kiggede ned på katten som Maiv, hun virkede til at forstå den. Hun havde ikke det forførende blik eller kærlige, blot tomt indtil, hun opfangende hun ikke var alene.

Adriana vendt sit blik mod Josh og udgav et suk af opgivelse "Kommet efter mere?" spurgte hun og samle papirende og lagde dem i hendes håndtaske "eller?" hun smilede nu det samme smil, hun havde givet ham, da hun forlod ham sidste gang, koldt, morskabt og lidenskabt "skal vi forsætte vor vi slap" spurgt hun mens katten maiv utilfreds, hun så ned på den, med iskolde øjne og den bliv stille med det samme "Han har ingen manner, ikke selv efter 100 år" hun hoppede ned, mens katten ladt ved siden af hende, hun gik henmod ham og lagt sig indmod hans øre "eller har du lyst til mig" hun grinede og gik forbi ham

Hvad fuck skulle han gøre. han vidste at han ikke kunne stole på hende på nogen måde at han ikke kunne tro på noget hun sagde lige meget hvor gerne han ville. Han ville gerne have hende, han havde lyst til hende, men det var ikke noget hun skulle vide noget om overhovedet. Han havde bare tænkt sig at være mere kold overfor hende end han ellers havde været overfor vampyre.

''Nej jeg er her ikke for mere.''

Han sagde det med en kold stemme selv om det var tydeligt at høre at han faktisk kæmpede for at virke kold og ligeglad og at det for ham ikke kom særligt naturligt ligesom det gjorde for hende. Han kiggede bare på hende, og han var så tæt på at rødme da hun spurgte indtil om det måske var fordi hun havde lyst til ham, og havde det ikke været fordi hun havde været så tæt på havde han svaret hurtigt men der var en kort pause inden han svarede hende.

''Nej jeg har ikke lyst til dig Adriana''

Intet overbevisende der desværre. han hadede at han var så dårlig en skuespiller, men han vendte sig roligt om mod hende og fulgte med i hvad hun lavede siden hun bare gik væk fra ham. han var egentligt glad for at jakken han havde på havde høj krave

Hun gik bare forbi ham mens han sagde 'nej jeg er her ikke for mere', virker ikke til at interesseret sig i hans indre kamp, om han var tiltrækkeret af hende eller han foragtede hende.

Men hun stoppede op, mens hun vent sit ansigt og blik mod ham, efter han havde sagt 'Nej jeg har ikke lyst til dig Adriana', hun hadet sit navn blevet sagt og så sit fornavn, som om de var tætteret. Hun smilede til ham med et smil som han tydeligt kunne forstå 'lyst'.

Og mens Josh havde blikket, et lille sekundet, forsvandt hun ud i det blå!

Efter få minutter kom hun frem igen, fra murens skygge. hun gik henmod Josh med en lystigt blik, hun rakt sin hånd frem for at rør hans kind, men hun blidt gled sin håndryg ned over hans kind, hun gik et skridt nærmere, til hun stod med skuldrene mod hans og lagt munden mod hans øre, hun havde lavt

"Jamen Mr. Kanis dog!" hun lod sin tungende glide over hans øre og hun sagde svagt "Dine tanker, kan høres, som en bog kan læses!" sagde hun og flyttede sig nogle skridt væk.

Hun stod foran ham igen, mens hendes øjne søgt hans "Er det virkeligt så svagt at forstå du søger mig, lyster mig, begær mig" det sidste bliv sagt koldt, som han genkendt fra aften hvor hun havde drukket hans blod.

Han hadede hendes kole adfærd men på samme tid fandt han den interessant og sjov, den var frisk på et eller andet punkt, den var anderledes end så meget andet han nogensinde havde oplevet, han kiggede bare på hende, men han mente jo egentligt alt hvad han sagde, han havde ikke lyst til hende, men en lille del af ham havde, og lige nu ominerede den.

''Jamen hvad?''

Han vidste ikke hvad han ellers skulle svare, men han stivnede bare da hun lod sin hånd køre ned langs hans kind, og da ha så mærkede hende være så tæt på hans øre og hviske ham, vidste han slet ikke hvordan han skulle reagere. Han fik rystet på hovedet af hende, men mærkede så hendes tunge mod hans øre, og han vendte sig om mod hende for at skubbe hende væk, men nåede det ikke.

''Fordi det ikke passer... Bare fordi min krop viser tegn på det betyder ikke jeg har lyst til dig. Måske din krop men ikke dig.''

Okay nu løj han jo egentligt lidt, et eller andet sted havde han lyst til hende som helhed, fordi hun var farlig og så anderledes, og det hadede han egentligt utroligt meget. Han kiggede på hende så, og sagde så noget til hende, med et hurtigt drilsk smil på læberne.

''Sikker på det ikke er dig der føler sådan, og bare ønsker jeg også føler sådan?''

Adriana lagde hovedet på skrå og hendes blik forandre sig ikke, da han kom med om hun måske lystende ham, hun tænke sig ikke igen for hun svarede ham, dette var tydelig sandhed "Ja, lyster efter dig" sagde hun og trækkende på skuldre, som om det var det mest naturlige i verden, at hun lysten efter ham.

Hun slikkede sig om munden og hendes hugtænder bliv synlige "sexutalt også" sagde hun så han ikke kun tænkt det var han blod.

Hun lod sin hånd glide ned i sin håndtaske og sukkede kort, hele ens maske faldt, tomheden ingen kom frem, da hun tog en den sort kat op af hendes håndtaske "Hvad fanden" sagde hun og så på katten, med et letter opgivende blik "Smut så med dig, dumme kat" hun satte den ned, mens den kiggede på hende. Hun viftede med hænderne som tegn på 'smut' katten løb sin vej, hun rystede på hovedet og lod sit blik falde mod Josh "Nåh tilbage til dig" sagde hun med stemme af ligegyldighed.

Hun lagde sin hånd mod hans kind "Hvad siger de?"

Lod sine finger aede hans hud, med en roligehed, som det mest naturlig hun kunne finde på, men han kunne se, hendes maske var væk stadig, hendes øjne var tomme "Må jeg afgive mine lyster for dem" hendes øjne begyndt at blive langsomt røde. Mens hendes hud begyndt at blive varmere, begrund af hans hud.

Han kiggede på hende ret overrasket over svaret faktisk havde ikke regnet med at hun ville svare ja, tværtimod, han troede han havde taget fejl. Han vidste derfor ikke lige hva han skulle svare, men heldigvis blev det ret nemt at svare da hendes tænder dukkede opg og hun sagde det var seksuelt hun lystede ham.

''Og det er ikke bare fordi du så kan nyde min krop og blod samtidigt?''

Han kiggede på hende med et blik der var både spørgende men også en smule drilsk. Han forsøgte at finde hoved og hale i alting, lige nu men det var så svært, og så hendes ligegylighed efter hun havde hevet katten op af hendes taske, og han stirrede bare på hende ganske roligt.

''Men men du virker jo alligvel så ligeglad med mig?''

han forstod hende ikke, og det sidste hun spurgte om kunne han ikke svare ja til, hun skulle da ikke droppe hendes lyster rettet mod ham, han kunne vel altid overtales, hvilket nok egentligt ikke ville blive så svært når det kom til stykket. Han så på hende.

''Det tror jeg da ikke, men hvorfor bliver dine øjne røde, har du tænkt dig at bide igen?''

Han hev sig lidt væk fra hende, og hans hjerte bankede lidt hurtigere end normalt da han var både bange og opstemt.