lille naive vampyr - Athene Robyn.

tid: midnat
vejr: irl
sted: Banegården
omgivelser: Få

Moka sad på en bænk. hun var sulten efter blod. men hun havde aldrig bidt nogen og hun turde heller ikke. hvad nu hvis den hun bed blev sur på hende og slog hende. Hun så mod himlen, og gned sin hals. Hun var så sulten. Hun ville få balade hvis forstanderen på hendes kostskole opdagede hende. hun sukkede og kiggede så ned i en bog

Athene havde sin hætte over hovedet og hendes brune, pjuskede hår strittede voldsomt. Hun priste sig lykkelig for, at det ikke var fuldmåne. Hun havde det ikke ligefrem godt efter sidste gang og hun havde mørke render under øjnene af søvnløshed. Hendes forvandlinger tog hårdt på hende.
Hun lænede sig op af en kold mur. Hun vidste ikke, hvor hun ville tage hen, når toget kom. Hun havde bare brug for at komme lidt væk. Hendes ansigtsudtryk kunne ligeså godt have været hukket i sten, mens hun stod og stirrede ud i natten. Hun lukkede øjnene et kort øjeblik - og i det øjeblik hørte hun noget. Papir i vinden. Hun åbnede øjnene og vendte hovedet i en nærmest mekanisk bevægelse. Hun så en bleg pige side med en bog. Hun følte sig ikke truet, men alligevel var hun instiktivt på vagt. Hun skubbede sig ud fra muren igen.

moka fornemmede hende og lukkede sin bog og så rundt. hun bed sig kort i sin finger. "Hvem der, hvem holder øje" sagde hun og snoede en tot pink hår om en finger. hun havde aldrig forladt kostskolen siden hun blev vampyr. men hun ville prøve, og se byen uden for skolen.

Athene løftede det ene bryn og udstødte et hånligt grin. Hun gik et par skridt imod pigen og lagde hovedet på skrå.
"Går du altid ud fra, at folk holder øje med dig, når de venter på toget?" Det overraskede hende svagt, at hun ikke var den eneste, der var paranoid. Hvad mon denne uskyldige tøs havde at være så bekymret over? Hun var overbevist om, at pigen var menneske. Og det kunne sandelig ikke falde hende ind, at et menneske kunne kende til de virkelige fare, der befandt sig i byen. Eller kunne have nogen former for alvorlige problemer.

Hun tog bogen fra pigen, for at se, hvad hun læste. Rimelig ligeglad med, hvordan pigen reagerede. Og da hun så på pigen igen, gik en mulighed op for hende. Måske var pigen paranoid fordi hun var løbet hjemmefra. Hun lignede kun et barn. Hun kunne i hvert fald ikke være på alder med Athene selv.

moka blev vred, og hendes hår ændrede sig og hun taklede hende. "Hold dig fra min bog, jeg har problemer nok med at styre mig, især fordi jeg er sulten" sagde hun og blev sig selv igen. hun lagde bogen i sin taske. "Hvis du vil vide det, så er handler bogen om at forføre" sagde hun og puffede til det lille flagdermus vedhæng der var på hendes taske

Athene så ikke specielt rystet ud, selvom hun lå på jorden med den spinkle pige ovenpå sig. Hun satte sig roligt op igen, da pigen havde fjernet sig og lagt bogen i tasken. Som enhver anden varulv havde hun et frygteligt temprament, og så snart pigen kiggede op på hende igen, trak hun armen bagud og placerede en knytnævne direkte i brystet på hende, der bankede hende direkte ind i bænken bag hende.
"Du kunne fandme bare bede om at få din bog tilbage." Der havde ikke været nogen grund til at tackle hende. Den hidsige tøs gik hende på nerverne. Der var gået et eller andet galt i hendes opførsel. At tackle en uskyldig fremmed på grund af en bog. Kors i skuret.

Hun rejste sig. "Du kan ligeså godt droppe bogen igen. Med din opførsel ville du aldrig kunne forføre nogen." Hun havde stadig det ene bryn hævet i en arrogant grimasse og hun lagde armene over kors. Hun var forberedt denne gang. Pigen ville ikke gå lov at tackle hende igen.
Der var en overfladisk ro i hendes udtryk. Indeni var hun en vulkan i udbrud. Men hun havde ikke tænkt sig at slå løs på et barn, hvis hun ikke fortjente det.

//Tror du ikke, du kan skrive lidt mere end fire linjer? Tak. :3

moka så ned. "Jeg har ikke lært at styre min mørke side,og den regere når jeg bliver sur eller ked.. jeg kunne ligeså godt tage tilbage til kostskolen igen, " sagde moka med tårer i sine øjne. hun begyndte at græde og dækkede sit ansigt med sine hænder. "Jeg er først ved at lære, mange gange undskyld, det var så forkert at takle dig" sagde moka og så ned

//jeg prøver//

Athene anede ikke, hvad tøsen mente med "Mørke side" - og ærligt talt var hun overbevist om, at pigen bare havde læst for mange gyserhistorier, der havde forvasket hendes hjerne - men hun hæftede sig ikke ved det.
Hvad hun dog hæftede sig ved, var, at pigen ikke så ud til at reagere så meget på hendes slag. Hun havde godt nok ikke lagt alle kræfter i, men det burde alligevel have været meget hårdt. Hun havde været sværdfægter i nogen år og det gav gode muskler.
Men det kunne også være, pigen græd, på grund af slaget ... Usikkerheden irriterede hende dog grænseløst. Hun lyttede ikke efter undskyldningen. Istedet snurrede hun stift på hælen og satte sig på bænken.
"Det er vist kun fornuftigt, at du smutter tilbage til kostskolen." Kostskole ... Det forklarede meget af pigens adfærd. Athene havde allerede sat pigen i bås med alle fordommene.

jeg kom på kostskolen for at ungå min far, som sikkert ville dræbe mig hvis han så mig nu, og jeg skal lære at styre mig når jeg har blod tørst, men den forstår du vist ikke" sagde moka og sukkede. hun havde kun kærlighedsbøger i sin taske. hun så rundt for at se hvilken vej hun så skulle gå hvis hun skulle til kostskolen

Det gik pludselig op for hende, hvad pigebarnet lugtede af. Hun var en vampyr! Athene gjorde store øjne et øjeblik og rystede så på hovedet. Var tøsen en idiot? Det virkede sandelig sådan.
"Så burde du måske få røven ud på din kostskole igen, og lære at holde din kæft lukket." Hun rynkede brynene. "Hvis du går rundt og svinger ud til højre og venstre med, hvad du er, kommer du ikke til at leve særligt længe."
Hvis det havde været fuldmåne, ville hun være i fuld gang med at rive den lille pige i stumper og stykker. Og hvorfor stod hun dog og gav en vampyr råd? Fustreret over pigens uforsigtighed greb hun sig selv i at skære tænder.
"Desuden. Du er en vampyr. Din far er højst sandsynligt menneske. Hvis han gik til angreb på dig, ville det være dig, der dræbte ham."

Hun havde lyst til at vende rundt på hælen og gå med det samme. Den lille tøs gik hende så meget på nerverne. Og for første gang i hendes liv, ville hun ønske, det var fuldmåne, bare for at få sine aggressioner ud. Hun var alt for sårbar i sin menneskeform.

det er takket være ham, at jeg blev vampyr, alle de skader han gav mig sørgede for jeg var svag, jeg er måske ikke stærk nu, men jeg må blive stærk, der er bareingen der villære mig det, jeg har lidt det ene knæk efter det andet, jeg må få min stærke side frem, så jeg kan udryde min far, men han har en klemme på mig, min bedste veninde, og så min lillebror" sagde hun

"Hør, skatter," sagde hun tydeligt og nedladende, som om hun snakkede med et lille barn. "Jeg er ikke interesseret i din livshistorie. Og jeg er ikke interesseret i at høre om dit tragiske far-datter-forhold." Hun var pædagogisk og teatralsk overfor hende.
Så hævede hun det ene bryn, mens hun ventede på pigens reaktion. Hun rettede sig, så hun stod rank, og så hen imod enden af banegården. Hun gjorde mine til at forlade pigen på bænken.

ved jeg skam, ingen vil hjælpe mig.. så jeg må vel slagte min far og min...lillebror" sagde hun og gik hen til sådan hun kunne se det hele. hun så kort på hende. *hvad race er den pige lige, hun virker så kold* tænkte moka og sukkede. hun tog en bog i sin taske om hvad der dræbte vampyre, for det måtte hun altså lærer. hun tog ogsåen bog om blod op af sin taske og satte sig på sin bænk igen. hun slikkede sin læbe, mens hun læste om blod

Hvilken forskruet, naiv tøs, tænkte Athene. Hun rystede på hovedet. Hvis pigebarnet troede, hun kunne lære noget som helst om sin art fra bøger, så var hun mere stupid end hun havde regnet med.
"Du gør bare, hvad du mener, du skal gøre." Hun begyndte at gå væk fra perronen. Hun havde mistet lysten til at køre i tog, efter den lille episode.

Hun så sig over skulderen. Pigen var fuldstændig væk i den bog. Det gav Athene kvalme. Hun forstod ikke, hvordan det var muligt at nyde blod så meget. I det hele taget var hun forarget over vampyrracen.

Hun trak hætten over sit hoved og stak hænderne i lommerne igen. Det var vist også på tide, hun kom hjem og fik hvilet sig.

// Out.