Going to Paris - Athene

Sted :: De Ferme banegården
Tid :: Klokken er lidt i 7 om morgenen
Omgivelserne :: Ikke vildt mange andre mennesker og væsner, de få der er arbejder for jerbanerne eller på selve bangården.
Vejr :: Det er frostklart udenfor og det er ikke meget bedere inde på banegården.

Lyden af hendes høje sorte stiletter og kufferten, var det eneste der rigtigt brød tavsheden der ellers herskede på banegården, når man kiggede nærmere på hende, kunne man tydeligt se et sæt sorte horn, samt at hendes hud havde en underlig rød glød, som var meget stærkere end den man ordinært ville kunne finde hos selv de mest solbrændt mennesker. Trinity's grund til at rejse var ikke ren fornøjelse, hun var blevet sat i stævne af hendes forbindelsesofficer i Frankrig og ordren var klar; Hun skulle indfinde sig på et særligt fint hotel i Paris, hvor de skulle have en lille snak, om hvor vidt hun havde tænkt sig at udfører det arbejde hun rent faktisk var blevet ansat til at gøre. Problemet bestod i at hun ikke følte sig tilpas med at skulle spionere i en verden, som hun følte sig meget mere hjemme i end hun gjorde i Paris, her kunne hun ligne sig selv og havde ikke brug for at gemme hende sande identitet. For at sandheden skulle komme helt frem, så overvejede Trinity om hun skulle vende 'Tjenesten' ryggen og gemme sig helt i Terre, problemet var dog at Løjtnant DeMierre havde lovet at jage hende til verdens ende, hvis hun nogensinde forsøgte at komme fri af 'Tjenesten'.
Trinity gøs ved tanken om hvor rædselsfuld hendes fangeskab i Frankrig havde været, hun havde været nød til at give afkald på så meget for at redde de stumper der var tilbage af hendes liv, og for første gang i mange år følte hun at hun endelig kunne trække vejret frit uden at skulle frygte hvem der sad bag aviserne på bænkene, eller i bilerne på den anden side af vejen og holdt øje med hende, for i De Morga faldt hun ind i mængden og kunne gemme sig blandt sine artsfæller.
Hun gik hen til det skærmen der viste hvorfra togene kørte og hvorhen, hvorefter hun stille og roligt bevægede sig ned mod spor tre med lyntoget mod Paris. Hun var klædt på finere end hun var van til og den sorte kjole sad strammere om hende end hun kunne mindes den havde gjort da hun havde købt den, men den var til alt held stadig præsentabel at gå rundt i. Mens hun stod på rulletrappen sukkede hun dybt og hendes udseende blev det af et normalt menneskes, man kunne til sidst slet ikke se på hende at hun var en djævel.

Da hun endelig nåede ned på parrognen, satte hun sig på en bænk og svang elegant det ene ben over det andet, hun fandt en cigaret frem og kort efter pulsede hun voldsomt, det ville være tydeligt for enhver at hun var nervøs og ikke rigtigt ønskede at snakke. Hun pillede ubevidst ved den lille medaljon hun havde om halsen, præster og mange andre ville kalde den et symbol på djævlen og et tegn på de mørke magter, for hende var det forbundet med tryghed og den uendelige varme som herskede i den verden hun kom fra. Pentagrammet som medaljonen var formet som, var lavet helt i sølv og var svært at bemærke på hendes nu næsten hvide hud.
Det var snart en måned siden den lille episode på Caféen, hun smilede ved tanken om det udtryk hun havde efterladt på Athenes ansigt, hun havde også hørt hvordan Athene halvkvalt havde forsøgt at påkalde hende igen, men Trinity havde på daværende tidspunkt ment det var bedere at Athene fik lov at stege lidt i sit eget fedt. Hun genovervejede nu om det havde været det rigtige at gøre, for hun havde ikke hørt hendes navn blive sagt med en anden stemme i hendes hoved, det var få hun havde givet chancen for at kunne påkalde hende, men Athene var en af dem og hun burde føle sig beæret, selvom hun var sikker på det ikke var tilfældet.

Bænkene var iskolde og åndedrag blev hængende som tåger i luften. Alle fik rundt og skuttede sig og gned sig i hænderne for at få lidt varme tilbage i deres kolde fingre. Hun var ingen undtagelse. Hendes hænder var dybt begravet i lommerne på hendes hættetrøje, hætten var trukket op over hendes hoved og hun åbnede og lukkede hænderne hårdt, for at holde dem varme. Lige meget hjalp det. Gid, hun havde haft penge nok til at købe sig en tyk vinterjakke. Men hun havde ikke nok penge i overskud fra det ynkelige job hun havde, som servitrice. Det var trist at have et job, man ikke kunne lide, og så stadig ikke tjene nok til at kunne købe lidt mere end det strengest nødvendige. Ikke fordi der var meget, Athene ønskede. Faktisk havde hun det meget godt med hendes minimalistiske livsstil. Men det var nu alligevel denne had til hendes job, der havde tvunget hende ud af sengen, fordi hun skulle til en jobsamtale tæt på Paris - hun havde ikke noget imod, hvis hun skulle flytte. For denne jobsamtale - hvis man da overhoved kunne kalde den det - gjaldt det job, hun havde søgt efter længe. Og hvis hun kunne få det, så betød det ikke så meget, om hun skulle forlade sit lille hjem nu. Ikke fordi, hun regnede med at få det … Der var ikke mange, der stolede på en kvindelig mekaniker. Det blev set som et mandejob. Men Athene elskede sådan at rode med motorer, og hun ville ikke give op, selvom hendes mavefornemmelse sagde hende, at det var den klogeste ting at gøre.

Hun sukkede tungt og den hvide tågeånde hang i luften foran hende. Synet af den gav hende lyst til en smøg. Hellere have rigtig røg til at sive ud af munden end blot at sidde og hundefryse. De sorte render om hendes øjne var blevet værre på det sidste, eftersom det lige havde været fuldmåne. Hendes krop føltes fuldstændig ødelagt, men viljestærkt holdt hun sig kørende. Det her var en chance, hun ikke ville misse.

Hendes tanker gled dog hurtigt fra alle de usammenhængende ting, der gled igennem hendes hoved - på grund af morgentræthed - og imod det, hun havde tænkt på det meste af den måned, der var gået. Trinity. Denne gang hun knyttede næverne, skar hendes flækkede negle ind i hendes håndflader. Hun havde gjort alt, hvad hun kunne, for at prøve at regne ud, hvad den kælling af en djævel havde gjort ved hende. Den tæve fra helvede! Hun havde tydeligvis pillet ved et eller andet i Athenes hoved, eftersom hun ikke kunne lade være med at tænke på hende … Og eftersom hun, når hun tænkte på hende, endte med at blive liderlig og miste koncentrationen fuldstændig. Blot den foregående dag på arbejdet havde hun været lige ved at hælde kaffe ned i skødet på en kunde, fordi hun pludselig var gået i stå og mærket den påtrængende følelse, der havde domineret hendes følelsesregister. Men det allerværste ved det hele var, at hun ikke anede, hvordan hun skulle tilfredsstille sig selv, så hun slap for det.
Hun havde forsøgt! Hun havde lagt og stønnet ned i puden og forsøgt at gøre noget ved det - men hun kunne ikke lade være med at tænke på Trinity. Og hvis hun virkelig havde gjort noget, ville hun sikkert have stønnet hendes navn og så ville djævlen pludselig stå midt i hendes soveværelse. Det var i hvert fald, hvad hun havde troet.

Hun lagde mærke til, at der var nogen, der satte sig ved siden af hende, men hun reagerede ikke rigtig. Ikke før, hun så, at kvinden havde en pakke cigaretter. Så vente hun hovedet en lille smule og så på hende. Dog kunne hun slet ikke kende kvinden.

"Giver du en smøg?" Det var tydeligt, på hendes let hæse stemme, at hun var træt og trængende efter et hiv. Det var da også idiotisk af hende, at glemme hendes egne smøger derhjemme! Men nu, hvor hun alligevel ikke skulle overnatte i Paris eller noget, havde hun ikke set nogen grund til at pakke noget overhoved. Om et par timer ville hun være hjemme igen. Forhåbentlig i stand til at sige sit job på caféen op.

Trinity pustede ud og tyk røg forlod hendes lunger, cigaretterne var meget stærkere end nogen mennesker kunne købe og langt de fleste som smagte dem ville hoste og harke som om de lige havde indåndet udstødningsgasser fra en bil. Trinity kiggede ikke på kvinden der sad ved siden af hende, men rakte bare skødesløs pakken mod hende mens hun blev ved med at kigge ned på sporet, "Tag to, så har du en til senere", hun rakte ned i lommen på hendes sorte frakke og fandt en lighter frem som hun også rakte over mod kvinden.
Trinity's tanker var over det hele, ellers kunne det være hun havde lagt mærke til hvem det var der havde sat sig ved siden af hende, men det kommende møde med DeMierre tog hele hendes opmærksomhed. At opdigte en historie som den man ville tro på var nært umuligt og hendes kvindelige charme fungerede dårligt på ham af en eller anden grund, det var som han enten ikke var tiltrukket af hende, eller havde en psyke som intet andet menneske hun havde mødt... Måske med undtagelse af en. En frysende fornemmelse gik igennem maven på Trinity og hun drejede forsigtigt hoved for bedere at se hvem det var der havde sat sig ved siden af hende, men allerede inden hun nåede at dreje hoved helt afslørede lugten hvem det var.

Roligt drejede hun hoved tilbage igen og begyndte at smile svagt, måske man i det mindste kunne have det en smule sjovt, på vej til den endegyldige skideballe hun vidste der var i horisonten. Trinity koncentrerede sig kraftigt for at hendes kræfter skulle begynde at påvirke Athene, men uden at hendes udseende skiftede så hun ville finde ud af hvem hun var, for havde hun regnet det ud ville hun aldrig have spurgt så pænt efter en cigaret, nu skulle de til at have det lidt sjovt igen, præcis som sidste gang de havde mødtes, måske havde Athene udviklet en smag for det som Trinity kunne tilbyde og i så fald ville det blive meget nemmere for hende at manipulere med Athene i fremtiden.
Trinity forsøgte at lade være med at smile, "Noget specielt man skal i Paris? Måske en romantisk tur?" hun brugte den samme tillærte fejlfrie franske accent som før i håb om at Athen ikke ville gætte hvem hun var, i så fald var en på skrinet nok heller ikke langt væk. Lyden af toget begyndte at runge og Trinity rakte hånden ud efter sine cigaretter igen, om lidt ville hun sætte sig i en bås for sig selv og der kunne igen gå lang tid inden hun mødte Athene igen, det var i det hele taget en stor skam at det lige var nu at hun skulle møde hende igen, havde det været på et andet tidspunkt, havde hun måske haft chancen for at snakke lidt mere personligt med hende og enda fører en ordenlig sammentale der ikke indbefattede at Trinitys fingre legede kispus med Athene.

Athene tog skødesløst pakken, hev to smøger op og stak pakken tilbage i hånden på den unge kvinde ved siden af hende. Hun rev en lighter op af bukselommen og tændte den ene smøg. Hun tog et dybt hiv og hostede så lidt. Det var en del stærkere end hun var vant til.
Hun skævede til kvinden. Havde hun ikke set den kvinde før? Et eller andet sted ... Hun virkede så smerteligt bekendt! Det kunne ikke være noget sammentræf.
"Oh ja," mumlede hun hen for sig selv. "En vildt romantisk tur. Til en jobsamtale." Hun smilede skævt og tydeligt sarkastisk til kvinden og tog så et hiv mere af smøgen. "I Paris. Det bliver en uforglemmeligt romantisk afvisning." Sarkasmen fejlede intet, men hun tvivlede tydeligvis på, at hendes mulige arbejdsgiver ville have hende. Det var svært at få drømmejobbet.

Kun pressede diskret den ene knytnæve imod hendes mave, da hun blev påvirket af Trinitys evner. Og alt hvad hun kunne tænke var; 'Ikke igen.' Det var trættende, hele tiden at føle sådan og ikke kunne gøre noget som helst. Hun sukkede så dybt, at det næsten lød som et lille støn. Hvor var det svært, ikke at tænke på Trinity. Hun kunne snart ikke holde det ud mere. Hun måtte snart have fat i Trinity. Men det ville være svagt af hende! Og hun var ikke svag. Hun ville ikke lade sig selv være svag.
Men jo mere hun mærkede liderligheden trænge sig på, jo sværere var det ikke at stønne eller se Trinitys nøgne krop for sit indre blik.

Hun rejste sig op så stift, at hun virkede som en trædukke, da hun hørte toget nærme sig. Hun havde ingen tasker med sig, så hun havde ikke noget at bekymre sig om.
"Hvor skal du selv hen?" Hun prøvede at ignorere sine følelser og smilede kejtet til kvinden. Hvor var det akavet at snakke med nogen, når man havde det sådan.
Hun knyttede næven og krummede tær. Kunne denne syndflod af følelser betyde, at der var en af Trinitys slags i nærheden. Sikkert kvinden der! Hun lignede også ... faktisk, lignede hun jo Trinity. Athene var usikker på, om hun måske havde glemt, hvordan djævlen så ud, eller måske så hun bare syner - hvilket gav mere mening, eftersom djævlens ansigt var brændt ind på hendes nethinde, hvor det sikkert ville blive til evig tid.
Hun havde erkendt, at hun var faldet for Trinity - havde hun også været klar til at bøje sig i støvet for hende og kaste sin stolthed væk, havde hun kaldt på hende for længe siden ... Men hun havde da også overvejet, om hun ikke bare skulle finde sig en anden, at være sammen med. Sandsynligheden for, at en anden kunne tilfredsstille hende var jo høj.
Ikke helt ubevist sendte hun kvinden det, hun troede, var et charmerende smil. Men det var bare kejtet - men det kunne vel være, det havde en positiv effekt. Kejtethed så jo godt ud - til nogen.

Trinity grinede stort og varmt til Athene, hun anede virkelig ikke hvem hun var i denne form, selvom det var tydeligt i hendes ansigt at hun forsøgte at regne ud om hun havde set hende før, så gjorde forstyrrelsen fra Trinity's nærhed det umuligt for hende at koncentreret sig nok til at huske hende, på den anden side var det også ved at være noget tid siden hun havde set hende og det havde kun været for en enkelt aften... En aften så intens at Trinity selv drømte sig tilbage til den når hun ikke havde lyst til at have selskab af hverken mænd eller kvinder, men blot ordnede sin trang selv.
Hun smilede til Athene, mens hun gik om bord i toget og viste den lille konduktør hendes billet, "Måske de har lyst til at sidde med mig", det var en velmenende opfordring til Athene, for Trinity var ikke sikker på hvor meget længere hun kunne blive ved, med at holde både hendes udseende og aura af forførelse oppe, så hun lod roligt auraen forsvinde igen.
Trinity løftede kufferten op, men den lille konduktør kom og hjalp hende med at få smidt den helt op hvor den skulle ligge, det var bedere at spille den uskyldige kvinde uden kræfter, hun kunne aldrig vide om DeMierre havde sat nogen til at holde øje med hende. Med et klap bad hun Athene sætte sig i den anden stol, selvom det var første klasse var hun sikker på at konduktøren ikke ville sige noget til at to så yndige unge damer sad og snakkede.

Trinity havde taget cigaretten med ind i kupeen og pulsede videre som om det ikke gjorde nogen forskel, selvom et stort fedt skilt med et lige så fedt rødt kryds henover en cigaret, sad henover døren. Det med at menneskene skulle bestemme hvor hun måtte ryge henne ville hun aldrig blive fan af, desuden ville det være en sjov måde for Athene at gætte hvem hun var på. Dog håbede Trinity at hun kunne holde illusionen oppe lidt endnu, så hun udbrød henrykt "En jobsammentale, hvor spændende", selvom hun hørte sarkasmen, lod hun som om hun ikke helt forstod den, " Såh hvad er det de søger af arbejde?", hun sendte hende et undersøgende blik, som kun en sand adelskvinde kunne finde ud af, "Skal de gå catwalk? Være model mener jeg?", hun smilede venligt, men så det ikke virkede som om hun lavede sjov, i Trinity's verden kunne Athene sagtens gøre det bedere end mange af de radmagre tøser, som ellers var de eneste der syntes at gå denslags arbejde.
Hun tog et dybt hvæs af sin cigaret og pustede røgen ud gennem næsen mens hun kom til at fnise som en ung pige over det smil Athene sendte hende, hun var ikke erfaren det kunne man nemt se, men hun kunne smelte selv Trinity's sorte hjerte. Efter at have rødmet lidt sagde hun stille, "Jeg skal til møde i Paris, men det ser ikke ud til at min arbejdsgiver er særlig glad for det arbejde jeg har udført den seneste tid".

Athene havde slukket sin smøg, før hun gik ind i toget. Det var helt ubevist, da hun så skiltet. Hun sagde ikke noget til, at kvinden ikke slukkede sin. Hun var ikke på arbejde, så hun ville ikke bekymre sig for, hvad hun gjorde. Desuden var der ikke andre end de to i kupéen, så hvorfor skulle hun brokke sig.
Hun havde også vist sin billet og sat sig overfor kvinden, efter at have nikket kort til hendes spørgsmål om de skulle sidde sammen. Det ville da være hyggeligt at snakke lidt med hende. Hun fornægtede det, men det var kun fordi, hun mente, kvinden lignede Trinity. Hendes følelser var ude af kontrol, men hun holdt dem rimelig godt skjult - i det omfang et menneske nu kunne gøre det.

"Det er ikke særligt spændende. Der er ikke mange, der tager en kvindelig mekaniker seriøst." Med hendes kommentar havde hun også svaret på kvindens spørgsmål. Hun smilede skævt og så trist ud et øjeblik. "Men jeg tager hver en chance, jeg har, for at komme væk fra mit nuværende job," hun lød mere bitter end den kaffe, hun serverede. Der var ikke noget mere nedværdigende end at skulle trisse rundt med et forklæde på og gøre, som folk bad hende om hele tiden. Hun hadede det. Når man var mekaniker var det maskinen, der havde brug for service - kunden var mindre vigtig.
Hun rystede på hovedet med et grin, da hun foreslog at Athene kunne være en model. Hvor var det komisk.
"Der findes ikke nok make-up i verden til at dække de render, jeg har under øjnene." Det var ikke fordi, hun var en af de tøser, der ikke kunne se, hun var køn. Hun ville ikke sidde og klynke og lade som om hun var åh-så-grim for at få lidt medlidenhed. Hun var realistisk - sådan da. "Men tak for komplimentet."

Hun lænede sig tilbage i sædet. Hun bed sig i læben og så lidt ud af togets store vindue et øjeblik. Hvorfor hun ikke bare havde lagt an på en eller anden på caféen, som måske havde kunnet tilfredsstille hende, var en gåde. Men det var vel blot fordi ingen af dem havde været nær så tiltrækkende som Trinity. Og at denne kvinde var det gav hende en smule paranoia. Dog regnede hun blot med, at dette var et bevis på, hun ikke kunne blive ved længere.

"Hvor arbejder du da henne?" Hun lagde hovedet på skrå og denne gang så hun tilbage på kvinden. "En kvinde som De selv burde da ikke have problemer med mænd," konstaterede hun. Hvis hun selv havde været kvindens overordnede ville hun sikkert have svært ved at sige, hun ikke var tilfreds med noget, hun havde gjort … Men det var muligvis det, der foregik i bukserne, der var skyld i den form for tanker. Oh, hvor var det dog frustrerende!

Trinity lod et dybt overrasket udtryk glide over hendes ansigt, og tog hånden op foran munden mens hun smilede forlegent, "En mekaniker, hvem ville have troet det? Jeg kan ikke engang trykke på min kaffemaskine uden at jeg starter en ulykke... Tænk hvis jeg rørte ved noget så kompliceret som en motor", hun begyndte at grine højt, "Jeg kan ikke engang kører bil". Cigaretten var ved at være brændt ned til filteret og hun askede den med et smil på læben imod undersiden af bordet, "Ja som kvinder er vi nød til at arbejde dobbelt så hårdt for at opnå halvt så meget anerkendelse som en mand... Man skulle tro at vi boede i en moderne verden, men gamle vaner hænger ved samfundet så vel som mennesker", hun lød næsten revolutionær med det sidste hun sagde, men Trinitys påtagede identitet som en rig kvinde med dyre tendenser ville være mere end nok til at overbevise andre om at hun ikke var en der planlagde at omstyrte det etablerede samfund.
Toget gav et voldsomt ryk fra sig da det begyndte at kører og Trinity lod sig flade forover så hun kom til at kramme sig ind mod Athene, bare lugten af hende var berusende. Hurtigt og uden at det virkede mærkeligt trak hun sig tilbage på sit sæde, mens hun undskyldte sig ydmygt med at hun var blevet overrakset. Hurtigt fik toget fart på og begyndte at kører igennem det morgensøvninge landskab der lå udenfor Terre, der ville gå 4 timer inden de var i Paris, men toget var non-stop og var det helt galt kunne man få en kupé for sig selv hvor man kunne ligge sig ned eller få et bad. Mange folk benyttede sig af denne togtur til at få ordnet de småting der måtte være inden de nåede frem til Paris, langt de fleste af passagerne var slipse mænd der havde møder i Paris lige som hendeselv.
Trinity kiggede indgående på Athenes øjne, efter hun havde snakket om hendes render, de var tydelige og hun huskede at det blot var dage siden det havde været fuldmåne og hun anede hvordan det var tingene hang sammen, stadig åbnede hun munden og fortsatte med den stærke franske accent, "Pjat min kære, en god nat søvn og de er væk som ved et trylleslag. Jeg har selv kæmpet med søvnbesvær, det bedste man kan gøre er at drikke et glas rødvin og så lade tv'et snurre uden lyd... Falder i søvn som et lille barn på den måde".

De Morgas landskaber passerede hastigt forbi, til trods for at være et lanf hvor magi og magiske væsner herskede lignede det alle andre steder ude på landet, en søvnig landsby, en mark fuld af køer og så videre. Det eneste sted Trinity lige kunne komme på der ikke lignede dette havde været i england, her havde de rullende bakker med de smukke stengærde været ved at tage pippet fra hende, på grund af hvor idyllisk det så ud, men De Morga havde nu den charme at stedet tillod alle af enhver race at eksistere, om man så var et menneske eller en engel med en kvalmende retfærdighedfølelse.
Hun vidste ikke hvordan hun skulle svare, spørgsmålet kom lidt som et chok for hende, selvom det vel var en af de mest normale ting i verden at spørge nye personer om, "Jeg... Jeg arbejder med kommunikation og håndering af informations strømme" det var sandhed, men en meget fordrejet måde at sige på at hun arbejdede som spion for den franske regering i De Morga, som led under den vrangforestilling at de Morga var et farligt sted med vold og blod i gaderne. Selvom det ikke var helt forkert at landet havde sine fejl, havde det også den fordel at den totale frihed fandt sted, den frihed som Trinity prædikede vidt og bredt om.
Hun viftede afvisende med hånden til det sidste Athene sagde og vrissede med stor harme, "Mænd har alle den brist at de tror skal beskytte kvinder, give dem mad på bordet, og så skal vi ellers holde mund og opdrage deres børn", hun begyndte at smile da hun hørte sig selv snakke, "Jeg er hudløst ærlig overfor dem, jeg bryder mig ikke om mænd og så må de drage deres egne konklusioner", hun blinkede til Athene og håbede på at hun var indforstået med hvad hun mente med det hun sagde.

"Så slemt mener jeg nu heller ikke, det er," sagde hun kort for hovedet, men tænkte lidt over, hvad hun havde sagt. "At mekanik bliver set som et mandejob er vel ikke mere forkert end at pædagogik bliver set som et kvindejob. Det handler bare om at nedbryde kønsroller." Det havde været noget, hun havde tænkt meget over som barn. At nedbryde kønsroller. Da hun var ung, havde hun gjort alt for at være som 'de andre' drenge i hendes fars wolfpack. Hun ville ikke ses som en kvinde dengang. Men hun var vokset op nu. Og på trods af, at hendes attitude og kropssprog var præget af hendes rebelskhed dengang, var hun da blevet mere feminin ... Men hvis man ikke havde kendt hende dengang, ville det være svært at tro. Hun smilede lidt ved tanken. Det var vel en smule komisk, at en kvinde kunne føle sig smuk indsmurt i olie. Selv i det enogtyvende århundrede, hvor den slags burde være en selvfølgelighed - mere eller mindre.

Hun sukkede svagt. Hun var træt af, at høre folk sige, at hun bare skulle gøre sådan og sådan, så skulle hun nok falde i søvn! Og blablabla, søvnløshed var ikke så slemt. Men det var det. Hun vågnede midt om natten, hun lå i flere timer, og når hun endelig sov var det slet ikke udhvilende. Men hun havde lært at leve med det.
"Jeg tvivler, frøken. Når jeg går muligheden vil jeg få fat i nogen sovepiller ... " Hun lød igen tvivlende. Hun stolede ikke på medicin. Og at tro, hendes render under øjnene ville forsvinde så let, var ønsketænkning. Hun havde set lemlæstet ud af træthed så længe ... Men det så da en anelse bedre ud, når det var lige imellem to fuldmåner. En skam, hun havde mødt kvinden på præcis dette tidspunkt.

Hun smilede skævt og så kvinden i øjnene, mens hun snakkede.
"Ser du alle mænd sådan? Det lyder da en smule ensomt." Hendes blik gled diskret ned over hende. Et lille sug i maven fik hende til at tale, før hun tænkte. "Jeg er glad for, min kæreste ikke opfører sig sådan." Hvorfor, hun stak sådan en løgn om, at være i et forhold, forstod hun ikke. Men det måtte være mistroen. Hvis det var Trinity, ville hun sikkert ville chokeret og hvis ikke ... Der var ikke noget galt i at være utro, når ens kæreste var imaginær. Hun lagde mærke til hendes blinken og hendes smil blev bredere og endnu mere kejtet-charmerende.
"Jeg håber, De finder en, der passer til Dem." Hun lagde hånden på hendes skulder og følte sig så underligt fristet til at læne sig tættere imod hende. Og styret af instinkter og impulser, som hun jo var, gjorde hun det. Hun stoppede dog op et stykke fra hende og smilede bare lidt bredere. Så fjernede hun akavet hånden og sukkede tungt. Hun var virkelig ikke god til det her. Hun havde allerede klokket så gevaldigt i det, hun ligeså godt kunne give op!
Hun sukkede teatralskt og lænede sig imod kupéens side med et bump. Hvad skulle hun dog gøre? Ingen erfaring var lig med ingen succes.
"Men, sig mig ... Hvad skulle en m... en person gøre ... For at falde i din smag? Du er tydeligvis ikke en, der vil have alle og enhver." Hun smilede uskyldigt - eller forsøgte, det mislykkedes ret så slet, men hendes selvsikkerhed gjorde hendes småfejl mindre tydelige. Hun var ikke særligt diskret. Men verden fungerede bedre, når man var direkte.

Trinity pillede ved hendes taske og fandt en mobiltelefon frem, 4 missede opkald og alle fra forskellige numre hun ikke kendte, det kunne kun værre DeMierre, hun kendte ikke andre der var så paranoide at de ville benytte sikre linjer til alle de opkald de foretog, om det så var til en agent, familien eller bare et taxafirma, han var helt igennem vanvittig på den uhyggelige måde der ikke gav en lyst til at grine forsigtigt når vedkommene ikke kiggede.
På trods af at det var ubehøvlet, sendte hun en simpel besked til et af numrene mens Athene snakkede til hende; "Ankommer om 4 timer" hun vidste hun ikke vil få et svar, men var stadig sikker på at tjenesten nok allerede vidste hvor hun var og hvor lang tid der var til hun kom. Ikke destro mindre ville det ikke være smart at side-tracke DeMierre, det var bedere at spille med på hans tossede paranoia og holde ham i nogenlunde humør, fremfor at gøre ham vred allerede inde hun begyndte at fremlægge en intetsigende rapport.
I mangel på lommer stak Trinity telefonen ned i BH'en og lod igen sin fulde opmærksomhed vende tilbage Athene, "Undskyld det er min chef der er en utålmodig mand... Kønsroller er en sjov størrelse, på den ene side er den diskriminerende for begge køn, men på den anden er den også med til at definere hvem vi er som personer, for eksempel kan jeg da godt mærke at de er en stærk person, der ikke altid tager det nemme valg", hun smilede og tænkte tilbage på Caféen, hvor andre ville have knækket som en tør kvist, havde Athene vist sig som en person, der kæmpede videre ligemeget hvor dårlige odds hun havde. En meget beundringsværdig ting i Trinity's øjne og hun ville ønske hun havde det på samme måde.

Trinity's overraskelse var total og hun sad i et stykke tid og bare gloede på Athene. En kæreste? Siden hvornår? Forhåbentlig ikke den lille lyshårede fra Caféen... Hun gøs ved tanken, den ikke alt for attraktive kvinde havde set hende på gaden en dag, og havde forfulgt hende hjem, for derefter at bryde ind og overraske Trinity på det grummeste, ved at ligge nøgen på hendes seng. Det indre billede fik hende til at gyse, på trods af at hun var en Succubus, havde hun dog alligevel aldrig oplevet nogen der tog hendes narkotiske virkning til sådanne ekstremer.
Hun fik taget sig sammen ovenpå chokket og smilede med et falskt charmerende smil, "Jeg er ikke ensom, jeg har bare affundet mig med at jeg ikke er tiltrukket af mænd", hun trak på skuldrene, det skulle ikke være nogen hemmelighed at hun ikke følte meget overfor mænd, det var næsten kun igennem tjenesten hun blev tvunget til denslags, hvad så igen nok også var med til at afføde at hun sexuelt foretrak kvinder frem for mænd. Efter at have fået helt kontrol over sig selv igen, sagde hun, "Hvis din kæreste ikke er sådan, er han i den grad en keeper og du skal være meget glad for at have fundet ham", hun klappede Athene på låret og kunne ikke dy sig fra at lavet et voldsomt udslag med sin aura bare for at se hvordan Athene reagerede, desuden var hun næsten sikker på at hun løj og et lille puf af tiltrækning ville nok være med til at hun afslørede sig selv.
Hun kiggede overrasket på Athene som hun lænede sig frem, underbevidst ønskede hun brændende at Athenes læber ville presse sig mod hendes, men til hendes ærgelse skete det ikke, men hendes menneskehvide kinder blussede kraftigt, "Hmm for at falde i min smag? Jo, vedkommende skal tale pænt, grimt sprog er lige så utiltrækkende som det lyder. En stærk personlighed, altså en der står ved sig selv, hvordan verden så end former sig... Det ville jeg ønske jeg selv kunne", hun grinede stort "Hvordan fik deres kæreste fat på dem? Eller var det dem der fik fat på ham?", nu ville det blive tydeligt præcis hvor meget Athene løj overfor hende.

Så snart, kvinden havde sagt, at Athene virkede stærk, var hun rimelig sikker i sin sag. Det kunne ikke være et tilfælde, at hun lignede Trinity så meget.
"Tak for komplimentet," sagde hun lettere mistroisk, men med et skævt smil. Hun havde set noget overrasket ud, da kvinden stak mobilen i bh'en. Tja, det kunne de vel også bruges til. Ikke at hun vidste noget som helst om den slags. Hun havde ikke brugt dem, siden hun var seksten år gammel. Bortset fra sports-bh'er, men det var en anden sag.

Hun så overraskelsen og smilede tilfredst. Helt sikkert djævlen fra tidligere. En kvinde, der lige havde sagt, Athene kunne blive model, ville ikke være blevet overrasket over, at hun havde en kæreste. Det ville virke som en selvfølgelighed. Ville det ikke?
Hun var meget tilfreds med at høre, kvinden ikke var til mænd. Det var rart at høre hende sige det, i stedet for at gætte og muligvis gætte forkert. Det betød så også, at selv hvis hun ikke var djævlen, ville der stadig ikke være noget galt i, at flirte med hende.

"Hm … En keeper … Det ved jeg nu ikke helt med." Hun talte kryptisk og så Trinity i øjnene. "Jeg nyder nu lidt modspil … Men det forhold her er lidt for meget for mig." Da kvinden rørte hendes lår, gispede hun svagt og satte benene over kors for at holde styr på sig selv. Normalt sad hun ellers afslappet med spredte ben, men det kunne hun ikke, med de følelser boblende i hende. Det bekræftede blot hendes teori endnu mere - selvom det også bare kunne være fordi hun var blevet sensitiv for berøring.
Pænt sprog … Hvor gjorde Trinity det dog bare tydeligt.

"Jeg må nok indrømme, at det ikke var med min gode vilje." Hun knep øjnene lidt sammen et øjeblik og så tænksom ud. "Men … hun ville bare ikke give op. Uanset hvad jeg gjorde." Hun hævede det ene bryn. Mon djævlen vidste, hun var blevet gennemskuet? Athene havde bevæget sig væk fra løgnen om kæresten og snakkede nu blot om den aften på caféen.
"Det lyder som om, du ville finde mig tiltrækkende … Tror du ikke, Trinity?" Det var sjovt, hvordan hendes navn stadig stod så klart i hendes tanker. Hun kunne stadig høre djævlen sige det. Selvom det var en måned siden … Kvinden gjorde godt nok meget ud af at ændre sin stemme. Men Athenes naturlige vagtsomhed havde været på sit yderste siden dengang.
"Når man ser bort fra mit grimme sprog, vel at mærke." Trinity havde jo sagt, hun faldt Athene tiltrækkende. Hvorfor det var så svært for hende at tro på, vidste hun ikke. Hun troede vel bare, at djævlen ledte efter noget mere end almindelig menneske-skønhed. Hun ville sikkert foretrække en vampyr eller en anden af hendes egen slags. En, der ville kunne slå benene væk under hende blot ved sit udseende. Og så køn var Athene afgjort ikke.

"Du er meget smuk, når du leger normal," sagde hun henkastet, og som om hun pludselig havde mistet al interesse satte hun sig bedre til rette og så ud af vinduet. Hvordan var det sket, at hun var blevet fanget i en kupé med den kvinde? Hun hadede pludselig sig selv for, ikke at have spillet uvidende. Hun kunne have nydt turen sammen med hende, hvis hun havde ladet være med at åbne sin store mund.
Hun havde jo heller ikke lyst til at lege en kold kælling. Hun havde jo savnet Trinityys berøring og hun havde tænkt på hende non-stop i en hel måned. Hendes stolthed gjorde det bare meget svært for hende at indrømme … Så godt som umuligt.

Hun havde afsløret sig selv, det var helt tydeligt, men legen havde nu været sjov så længe den varede, hun følte da at hun havde lært meget mere om Athene end hun havde regnet med hun ville gøre, hvis Athene blot havde påkaldt hende, og de så havde sprunget på hinanden i vild sexuel ophidselse. Selvom det ikke havde været helt fair overfor Athene at spille komedie, ville Trinity ikke have været det foruden, det havde været virkelig hyggeligt at snakke med hende som en normal person, ja det fik hende enda til at føle sig normal et øjeblik, på trods af at hun var en helt igennem ualmindelig person.
Trinity kiggede hurtigt rundt og sikrede sig at de var helt alene, derefter kiggede hun med et stort og afslørende smil på Athene, "Jeg har aldrig været god til dether, jeg kan ikke bare skifte personlighed, på samme måde som jeg skifter mit udseende" De små sorte horn kom frem og hendes lange rødlige hale kom til syne, mens resten af hende forholdt sig i mere eller mindre menneskelig form, "Jeg ved du kan lide at give modspil, men hvis du nogensinde finder dig en mand som opfører sig som du så smukt løj, så hold fast i ham med næb og klør, for der er ikke andre", hun blinkede og tændte en cigaret mere.

Det var utroligt at hun havde kunne holde illusionen så længe, som hun havde gjort, hun havde været sikker på at Athene havde vidst hun var i nærheden så snart hun kunne mærke auraen fra en Succubus, "Jeg har det ikke med at give op, når jeg sætter mig et mål skal det nås... Desuden var du mere end villig, efter jeg havde overtalt dig lidt", hun slikkede sig forførende over læben og bankede lidt aske fra cigaretten ned på en serviet, nok røg hun hvor hun havde lyst, men hun var ikke et svin. Hendes øjne fandt Athenes, hun ville være ærlig, hun ønskede sig at være ærlig og sige at Athene var helt i hendes smag, men modstanden som Athene havde udvist og den ære, som Trinity følte hun havde mistet gjorde at hun ikke følte hun kunne tillade sig at være helt så ærlig, "Jeg finder dig interessant, fordi du ikke bare går i knæ for mig som så mange andre og dit udseende er i sammenspil med din personlighed meget køn", hun vidste ikke om hun havde været for afvisende, men på den anden side havde Athene også lige fortalt hende at hun mente at Trinity mere eller mindre havde voldtaget hende, så det måtte vel komme ud på et.
Det næste Athene sagde fik hende dog til at ønske hun kunne æde sin ord, for hun var oprigtigt smigret over at Athene syntes hun så godt ud som menneske, det havde hun ikke oplevet før og hun rødmede tydeligt, mens hendes hale viftede og kom til at daske Athene flere gange over benet inden hun lagde mærke til det og fik den til at stoppe.

Trinity trak tungt vejret og tog sig sammen, det kunne ikke hjælpe noget at hun opførte sig som en kælling, for det var hun ikke normalt, hun ville faktisk beskrive sig selv som tilforladelig og hyggelig, "Du ser nu heller ikke værst ud", hun smilede svagt, "Hvordan er det gået din kollega? Er hun blevet normal igen... jeg tror jeg i ren iver kom til at give hende lidt for meget af det gode".
Telefonen ringede igen og med et ærgerlig udtryk undskyldte Trinity sig, mens hun rejste sig og tog telefonen, hun gik lidt væk fra Athene, men hun ville stadig kunne hører det meste af sammentalen. Det var DeMierre's umiskendelige rustne mandestemme som var i den anden ende af telefonen, "De har bare at have noget godt til mig Miss Aeducen, jeg er meget træt af ikke at få noget at vide fra dem... For fanden, jeg ved de er et monster ligesom alle de andre i det land, men jeg troede vi havde trænet dem til at kunne udfører simple ordre, lidt ligesom en hund", den sidste kommentar ramte hende hårdt, de havde ikke lang fingrene imellem med den fysiske afstraffelse, når hun ikke gjorde som der blev sagt da hun blev trænet og af en eller anden grund frygtede hun at det var en regulær øretæve hun var på vej til, "Men Løjtnant DeMierre, jeg har kun været i landet lidt over en måned jeg har ikke haft tid til at...", manden i den anden ende brølede så Athene helt sikker kunne hører det, "Jeg er bedøvende ligeglad, du har en opgave. UDFØR DEN! Jeg forventer en fuld rapport når de når frem", Trinity sank en klump og proppede telefonen tilbage i BH'en da DeMierre havde knaldet røret på.
Uden at sige noget satte hun sig tilbage på pladsen overfor Athene, hendes hånd rystede kraftigt da hun tog den op mod munden for at få noget røg i lungerne, den mand skræmte hender mere end noget andet i denne verden og han lød mere sur end hun nogensinde havde prøvet før, hun var virkelig bange for hvad der præcist skulle ske i Paris nu, DeMierre var kendt for at have en lang række alternative forhørsmetoder, som han flittigt benyttede sig af. Trinity sad bare og kiggede ud af vinduet, hun ønskede brændende at Athene sagde noget, så hun kunne få tankerne væk fra det som hun muligvis ventede i Paris.

"Du er skam god til det," vrissede hun. "Men du smider for mange spor … Argh, hvorfor så jeg det ikke noget før." Det sidste var lavmælt og ment som skældud til hende selv. Hun var en utrolig vagtsom varulv! Og hun havde været så længe om at se det! Det var alt sammen djævlens skyld. Var det muligt at nedbryde en persons følelsesmønster? Det måtte det være. Anden forklaring kunne ikke findes. Ligegyldig hvor meget hun forsøgte at regne det ud. Det var den aura, hun udstrålede! Den måtte have smeltet noget, hun havde lagt på køl i sig selv for mange år siden …
"Accenten var perfekt til at forvirre." Men ens personlighed var hugget i sten. Hun vind, vejr og tid kunne omforme den. Og sjovt, som stormvejret kaldet Trinity havde pudset hendes personlighedssten med et enkelt, let stød.

Hun lo en smule, hendes blik stadig vendt ud af vinduet. Det var sådan set bare et kynisk fnis. En mand …
"Så interesseret er jeg slet ikke i mænd," sagde hun ligeud. Når det var kvinder, kunne hun sidde og stirre på dem i timevis og dagdrømme. Men når det var mænd var hun langt mere kræsen. Hun mindedes ikke, nogensinde at have været rigtigt tiltrukket af en. Hun beundrede dem blot på afstand. Oftest skuespillere. Men en hver kvinde - hetero- som homoseksuel - ville beundre en god skuespiller.

Villig! Hun blev fuldstændig rasende-rød i hovedet og knyttede næverne stramt. En lav ulvesnerren slap hendes strube, men hun så stadig ikke væk fra vinduet. Hun var påvirket! Trinity pillede ved hendes lyster! Det var, som at være beruset eller skæv! Det var ikke Athenes valg! Den slags argumenter og undskyldninger væltede frem i hende, og hun nægtede at indse, hvad hun vidste, var rigtigt … Hun havde nydt det, og hun ville gøre det igen, hvis hun fik chancen. Selv uden Trinitys manipulation - faktisk helst uden hendes manipulation. Men det var jo bare noget, de havde … den slags djævle. Det var der ikke noget at gøre ved. Farven begyndte at forsvinde og hun blev bleg igen. Hun tog en dyb indånding og faldt til ro. Hun ville ikke skændes med hende.

Da Trinity talte igen, var hendes opmærksomhed udelt på djævlens ord - også selvom hendes blik var rettet ud af vinduet. Det trak lidt i hendes mundvige, da Trinity komplimenterede hende.
"Så du nyder også lidt modspil … Det forklare en del." Hun kæmpede virkelig, for ikke at smile. Hun ville ikke vise Trinity, at hun var glad for at se hende, men hun var så tæt på at knække … Hun havde sanet hende for meget.
Hun gik et chok, da hun blev slået med Trinitys hale. Det var først der, hun så, at Trinitys horn også var kommet ud igen. Hun smilede skævt på den kejtede, drengede måde, hun havde gjort igennem de minutters togtur, de havde haft før. Men hurtigt fik hun det under kontrol og knyttede næverne igen og så igen ud af vinduet. En smule styrke havde hun da stadig tilbage.

"Jeg tror, hendes hjerne er brændt sammen. Hun bliver ved med at ligge an på mig … " Hun rynkede brynene, men hendes udtryk fortalte ikke, om hun havde noget imod det eller om hun kunne lide det. Men efter hvad hun havde sagt om den lyshårede for en måned siden, vidste Trinity jo på forhånd, hvad der gemte sig inde bag pokerfacet.

Hun så overrasket op, da Trinitys mobil ringede. Lyden i den anden ende var ved at rive hendes øregange i stykker. Hvilken opgave? Var Trinity i problemer? Robyn kunne ikke lade være med at bekymre sig en smule for hende. Den mekaniske stemme lød rasende og hun vidste instinktivt, at der ventede Trinity en skideballe … Men hvorfor? Hun valgte dog hurtigt, at det bestemt ikke var noget, hun skulle blande sig i! Hun ønskede heller ikke at bruge hele togturen på at snakke om Trinitys job og hvilke personers forbandelser, hun havde fået nedkastet over sig. Desuden kom det heller ikke bag på Athene, at djævlen havde sat sig i unåde. Det hørte vel med til det at være en djævel, gjorde det ikke? Det ville da være underligt at se en djævel, der opførte sig som en engel - se det var en skræmmende tanke.

Da hun så Trinitys hånd ryste, kunne hun ikke holde hendes facade oppe. Hun kunne jo ligeså godt lade være med at prøve. Trinity havde allerede set hende i en meget følsom situation, så hvorfor ikke bare droppe at forsøge … Hun rakte sin hånd frem og tog fat i Trinitys hånd. Med et skævt smil trak hun den imod sig og tog et hiv af hendes smøg uden at tage den fra hende. Hun var overbevist om, at det var lige, hvad hun behøvede, for at få sit humør op.
"Rolig nu … Vi har stadig tre timer, før vi er i Paris." Hun tøvede tydeligt før hun slap Trinitys hånd og lænede sig tilbage med en let rødmen i kinderne - men et udtryk lavet af sten. Hun skulle lige lære at slappe af omkring hende … og ikke beskytte sig selv, ved at hamre hendes følelser om bag en mur. Hun havde en speciel måde at være på, der gjorde at hun kunne have følelserne ude på tøjet og stadig være fuldstændig afsondret fra resten af verdenen.
Og dog ... At se Trinity i en svag situation … Det føltes pludselig meget lettere at smile til hende.

Hun fulgte slet ikke med i hvad Athene sagde til hende, hun kunne ikke engang huske præcist hvad hun havde sagt til hende, det var alt sammen bare blevet en tåge efter opringningen og hun sad bare og nikkede mens hun kiggede ud af vinduet. Hun huskede tilbage, tilbage på dengang hun først satte fødderne i menneskenes verden, smidt ud hjemmefra og uden mulighed for nogensinde at komme tilbage til den verden hun kendte og de personer hun kendte og elskede, på den anden side havde fejlen også været hendes og hun ville være nød til at leve med den vished for tid og evighed. Tjenesten havde virket som den perfekte familie, de studerende hende lige så meget som hun studerede dem, og da de først rigtigt begyndte at fatte hendes krafter, eskalerede hendes involvering i det hemmelige arbejde de udførte over hele verden, nogen gange gjorde de noget godt, andre gange noget der stadig fik hårene til at rejse sig i nakken på hende.
Hun ønskede brændende hun ikke havde taget den udstrakte hånd dengang, så havde hendes liv måske været anderledes, uden frygt for dem og hvad de kunne finde på at gøre ved hende og dem hun kendte. Hun skævede fra vinduet til Athene, det var som om tiden gik langsomt når hun tænkte, for der kunne ikke være tvivl om at tjenestens tusinde øjne allerede vidste besked om Athene, spørgsmålet var hvad de ville gøre ved den oplysning, skulle hun elimineres? Eller ville de ikke se hende som en trussel mod deres aktiver i De Morga? Hun håbede brændende at det sidste ville være sandt, men hun kendte DeMierre nok til at vide at hun nok havde bragt Athenes liv i fare, dog ville hun ikke fortælle hende det, med mindre hun vidste det helt sikkert.

Athenes berøring vækkede hende fra den tranceagtige sindstilstand og hun drejede sløvt hoved mod hende, et skævt smil kom frem på hendes læber da Athene tog hendes cigaret og lød røgen løbe ind i sig. Hun sagde ikke noget, men det betød meget for hende at Athene forsøgte at berolige hende, det måtte virkelig være tydeligt, at hun var skide bange for hvad der skulle ske når hun endelig nåede frem til Paris. Athenes kommentar braget et stort smil frem på hendes læber, dog var det stadig tydeligt at hun stadig ikke var helt ved sig selv, "Og hvad skal vi dog bruge 3 timer på?", der var en tydelig undertone i hendes stemme, men den rystede så meget at den blev mere akavet end sexet. Hun kæmpede med sig selv og tog sig sammen, der var lang tid endnu til at hun skulle have øretæver i den ene eller den anden form, hun kunne lige så godt få så meget ud af det der skete nu, som det var hende muligt, for det var ikke til at sige hvornår hun igen, ville have nogen hun kunne stole på at snakke med igen.
Den lange hale snogede sig stille rundt om Athenes ben, mens et mere livagtigt smil kom frem på Trinity's læber, "Du ved, jeg var faktisk ved at overgive mig til dig på Caféen, du er stærkere end nogen anden jeg nogensinde har forsøgt at" Hun smilede en smule mere fordi hun vidste Athene hadede ordet, "Dominere dig".

Lykkeligt uvidende om, at hendes liv var i fare, trak hendes mundvige sig lidt længere opad. Hun bed sig let i læben - utroligt, at det havde virket! Hun kunne se djævlen lyse op foran hende. Hun var egentlig meget smuk … Athene kunne ikke tage øjnene fra den blege hud og det mørke hår. Hun så nu heller ikke så tosset ud med rød hud, men det kunne gøre det en smule svært at håndtere … Men det ville hun lærer! Hun ville vænne sig til Trinitys små mærkværdigheder, ligesom djævlen sikkert allerede var i fuld gang med at vænne sig til hende. På måder Athene ikke var så glad for, men det var ikke hendes valg. Hun havde langt om længe forstået, at hun ikke kunne styre hele sin lille verden og at der ville være nogen, der påvirkede hende, ligegyldig hvor meget hun forsøgte at holde sig adskilt fra andre væsener …

Hun sukkede tungt, da hun mærkede Trinitys hale om sit ben. Skællene kradsede en smule igennem de slidte bukser, og selvom det var rart at mærke Trinity tæt på forsøgte hun alligevel at vride sit ben ud af hendes hale, mens hun svagt rystede på hovedet.
"Jeg er glad for at se dig igen," det slap ud over hendes læber, før hun nåede at stoppe det, og hun mærkede hendes kinder blive en smule røde igen, men fortsatte som om intet var hændt. "Men jeg tror godt, jeg ved, hvad du har i tankerne, og jeg havde ingen planer om at have sex ombord på toget." Hvorfor havde hun dog indrømmet, at hun havde savnet Trinity? Hun havde lyst til at give sig selv en lussing, og igen gav hun sig selv en tavs skideballe for hendes uforsigtighed omkring den kvinde, der havde taget hendes mødom.

Hun havde holdt øje med halen, der kælent gned sig op af hendes ben, men så snart Trinity snakkede var hendes blik revet op på hende og halen var glemt. Hun måbede svagt, men lukkede hurtigt munden igen for ikke at skulle ligne en fisk. At det mystiske væsen foran hende var i stand til at manipulere hende så gnidningsfrit var en gåde for hende. Men det hun allermindst kunne lide ved hele situationen, var når hun rent faktisk hoppede på krogen - fuldstændig bevist om hendes intentioner.
"Var du .. Ved at overgive dig … Til mig?" Hun smilede skævt, og et øjeblik lignede hun næsten en lille dreng, der var blevet afsløret med fingrene i kagedåsen og blot stod og prøvede at skjule det ved at grine alvoren væk. Alting var lettere, når man grinede alvoren væk. Det blev vanedannende. Hun kommenterede ikke, hvad djævlen ellers sagde om at dominere Athene. Hvis hun bed af hende, ville sejren gå til hendes modstander. Og desuden så havde hun indset, at hun godt kunne lide, at blive domineret. Det havde været opstemmende. Men det var slet ikke noget, der passede på hendes personlighed overhoved og hun benægtede det med alle kræfter - men samtidig halvhjertet.
Hvis hun kunne stole på Trinity, havde hun allerede kastet sig i armene på djævlen. Og det gjorde hende syg at tænke på, hvor svag hun egentlig var. De store, dybe, kakaobruneøjne hang ved Trinitys ansigt og smilet, der så småt var falmet, men stadig genstridigt sad på hendes ansigt, fik hende mere eller mindre til at ligne en lille hundehvalp, der tiggede ved bordet. Hun kunne ikke holde op med at smile! Uh, hvor pissede det hende af.

Hun kunne ikke lade være med at tolke det tunge suk som om at Athene vidste hvad det var Trinity havde i tankerne, men sidste gang Athene havde haft noget imod det, var det alligevel endt med at de to havde rullet rundt på gulvet, og Trinity skulle da være helt tabt bag en vogn, hvis det ikke havde endt med at Athene var blevet stimuleret, til en mere ophøjet form for sindstilstand.
Hun smilede bare stædigt, da Athene forsøgte at vriste sit ben løs fra hendes hale, som bare fik hende til at gribe lidt bedere fat og lade halen vikle sig en smule mere op af hendes ben, men det næste hun sagde fik hendes til at trække halen til sig igen, hun kunne ikke byde Athene at være så påtrængende, specielt ikke når hun selv havde det på præcis samme måde som hende, for hun havde savnet hende og havde trængt til hendes nærhed, dog uden at det var kommet til at hun havde været nød til at tilfredsstille sig selv, selvom lysten bestemt havde været der.
Hun skodede cigaretten og rakte hånden over mod Athene, hun tog hendes hånd og sad lidt med den mens hun smilede "Jeg har også savnet dig, mere end du tror", hun lod tommelfingeren glide frem og tilbage over Athenes håndryg, til sidst bøjede hun sig lidt frem og placerede et ømt kys på den.
Hun fortsatte med at smile, "Jeg lovede dig også sidste gang at jeg ikke ville tvinge dig et offentligt sted... hvor sjovt og grænseoverskridende det end er", det hun sagde fortalte en tydelig historie om hvor det var hun normalt fandt sine ofre, og sikrede sig at de ikke begyndte at råbe for meget op, for overraskende mange brød sig ikke om at blive opdaget mens de havde sex, ikke at det gjorde Trinity meget, men hun var vel også opdraget på en noget anden måde en de fleste i menneskenes verden.

Hun kiggede skeptisk på Athene, havde hun virkelig ikke opdaget hvor meget hun havde bragt hende til kanten af det hun kunne formå, havde hun bare holdt en smule længere, havde Trinity været tvunget til at indse hun ikke kunne dominere Athene og derfor ville Athene være placeret højere end hende i djævlenes hiraki, hvilket betød at Athene ville have total råderet over hende, og kunne tvinge hende til at være hendes kælne lille killing. For at det ikke skulle være løgn, havde Trinity en overgang frygtet at det rent faktisk ville ske, men til alt held, for hende, havde Athene ladet hende gå derfra med en del værdighed og det var blevet en uafgjort magtkamp, dog havde Trinity ingen intentioner om at det skulle blive lige hvis det skete igen, denne gang havde Athene også været udsat for hendes magt i meget længere tid.
"Ja jeg var ved at opgive, tænk engang, så kunne du have tvunget mig til lige hvad du ville", hendes blik var stadig indtagende, "på kolde aftner, kunne du have påkaldt mig til at ligge ved siden af dig og varme dig, denslags ved jeg jeg er god til", tanken fik Trinity selv til at blive varm indeni, hvis Athene havde været denslags herre, ville hun intet have haft imod det. Trinity vidste at være domineret ikke altid var forbundet med noget dårligt, mange gode ting kunne blive opnået gennem denslags.
Trinity rejste sig langsomt, mens hun stadig holdt Athenes hånd, "Vil du ikke med og have noget mad, resturanten her er ikke verdensklasse, men man bliver mæt... Jeg skal nok give".

Trinity havde sluppet hende og gik forrest ind i spisevognene som belejligt lå som den næste, der var ikke mange derinde og en doven tjener hang henover en af bordene, han sprang dog med det samme på benene da han så Trinity, hun nikkede bare til ham så det ville være helt tydeligt at de kendte hinanden. Hun satte sig ved et af bordene og tjeneren forsvandt uden at sige noget, Trinity lænede sig frem over bordet, "Se på hans håndled når han kommer tilbage og jeg skal forklare dig hvorfor vi kan kommunikere så nemt".

Pludselig følte hun sig lettere. Havde Trinity virkelig tænkt sig at tage hensyn til hende? Det trak i mundvigende. Måske var djævlen virkelig omsorgsfuld - var det urealistisk at tro? Hun så ned på Trinitys hale, da den vred sig om hende og til sidst slap. Hun var usikker på, om hun virkelig skulle have afvist hende, som hun gjorde. Hun havde jo intet imod, at Trinity rørte hende … Hun ønskede bare ikke at have sex i en togvogn.
Togets hjul hvinede højlydt og et øjeblik føltes det som om, toget ville bremse. De havde måske været ved at ramme nogen! Det ville have været skrækkeligt. Men toget satte op i fart igen, som om intet var sket. Typisk. Et eller andet væsen havde sikkert forsøgt at skræmme dem og havde så fået kolde fødder …

Skulle hun virkelig tro på, at Trinity havde savnet hende? Selv hvis det ikke var sandt, fik det det til at kilde i maven på hende …
Hendes kinder brændte, da Trinity tog hendes hånd og kyssede den. Hun skulle lige til at rive hende til sig og presse sine læber imod hendes, da djævlen så begyndte at snakke.
Kunne … Kunne hun have taget Trinity til hendes? Var det overhoved muligt? Athene var et i midten af hierarkiet og Trinity var et godt stykke over hende! Det var ikke realistisk, at hun kunne få Trinity.
"Det vil jeg huske på," sagde hun med et skævt lille smil. Hun var overrasket over, at høre Trinity sige den slags, men nu var hun faktisk en smule fascineret ved tanken. Dog havde hun aldrig selv været dominerende. Hun ønskede kun kontrol over sig selv … Men hun huskede aftenen på caféen, og hvordan hun havde nydt de små ting, der gav hende magt. Små ting, som at holde fat i Trinitys hænder, når hun forsøgte at røre hende, eller at hun selv kunne erobre kys. Måske var hun inderst inde dominerende. Men sikkert ikke nok til, at hun fortsat ville kunne holde Trinity i skak. Djævlen var for kraftfuld - og overlegen, ligegyldig hvor meget Athene pustede sig op.
"Men jeg går ikke ud fra, at du ville kunne lide at være min hvalp." Hun lagde tryk på 'min', og selvom det skulle have lydt nedværdigende, kom det mere til at lyde som om Athene var hendes hvalp, der truede hende legesygt. Men hendes selvfede udtryk forsvandt hurtigt, da Trinitys ord for alvor begyndte at synke ind. Hun hørte knap nok, at Trinity inviterede hende med ned at spise.

Athene hamrede sin hånd i bordet, efter Trinity havde rejst sig og var gået. Hendes øjne var knebet hårdt sammen og tavst forbandede hun djævlen. Hendes hånd dunkede af den kraft, hun havde slået bordet med, men hun tog en dyb indånding, rejste sig og fulgte så med Trinity, som om intet var galt overhoved.
Trinitys ord påvirkede hende for let. Hun kunne ikke tillade, at nogen manipulerede med hende så let, men alligevel kunne hun ikke modstå. Det var, som om Trinity vidste alt om hende … Men det var nok blot noget, hun bildte sig ind. Taget kendsgerningerne i betragtning, havde Trinity så ikke blot nævnt nogen ting, der var meget normale, og som så tilfældigvis havde passet på Athene? Jo, sådan måtte det være. Og djævlen vidste, hun ikke havde en kæreste, så det gav næsten sig selv, at hun ville være ensom, når hun lå i sin kolde seng og stirrede ud på sneen.

Hun satte sig overfor Trinity, lettere fortumlet af at hitte rede i sine følelser. Hvor var det egentlig komisk, at de skulle mødes der … Athene havde altid syntes, at tog var så romantiske. Om det gav mening var hun ikke sikker på. Det ville da være mere romantisk at ligge tæt og kigge på stjerner eller have en middag med levende lys, ikke? Men de to ting tiltalte hende ikke særlig meget …
"Hans håndled?" Hun havde ikke fuldstændig fået fat i, hvad hun havde sagt, men hun kiggede sig over skulderen efter tjeneren. Kunne det være … Det var endnu en sjæl, Trinity havde narret. Og hvorfor fik tanken hende til at rynke brynene i jalousi?
"Hvad er der med hans håndled?"

Hun havde ikke agt noget, men tanken om at være Athene's hvalp gjord hende ikke det store, hun havde været domineret før og ville uden tvivl blive det igen i løbet af hendes uendelige liv, ingen hun kendte af andre djævle havde nogensinde haft overherredømmet over nogen andre uendeligt, nogen hundrede år ja, men som alt andet varede det kun så lang tid, inden forandring ville ske, enten igennem hård voldelig magt eller gennem passion og forståelse. Det var sandheden som man var nød til at forstå, at blive domineret var ikke det samme som at være slave, man havde fri vilje i alle henseender, men man havde bundet sig til at udfører den rolle man var blevet givet på godt og ondt.
Hun ville gerne dominere Athene, men så alligevel var hun ikke sikker, for Athene var begyndt at betyde så meget for hende, at hun måske ville have svært ved at træde hårdt i kraft når det var nødvendigt og vise hende hvordan hun skulle forstå ting. Når det kom til hele ritualet der var forbundet med en dominering, var det det nærmeste man kom en religiøs handling i djævlenes verden og som sådan var det en ting som Trinity nærede stor respekt for, det var lige så meget en ære for den der blev domineret som den der dominerede.
"Jeg tror som sådan ikke du havde været slem at være domineret af, jeg kunne have gjort mange ting for dig", hun slikkede sig forførende rundt om læben, "På alle tidspunkter", bare tanken om at blive påkaldt og tvunget i underkastelse var faktisk noget der tændte Trinity helt vildt og hun ærgede sig over, at have lovet Athene hun ikke ville forsøge at overtale hende, man kunne heller ikke få det hele.

Trinity pegede på tjenerens håndled, "Se efter nu", tatoveringen af en lænke kom frem, initialerne SA var optegnet så de hang fra kæden med en lille snor, "Han er domineret... og for det ikke skal være løgn tror jeg enda det er min mor der har domineret ham", hun var ikke chokeret over at Serinity, hendes mor, havde folk rundt omkring hun havde domineret, sjovt nok var hun næsten lige så god til at holde øje med Trinity som tjenesten, dog uden nogensinde at have snakket eller sendt hende en besked siden hun blev smidt ud.
Hun vendte hoved og smilede, "Det er sådan vi kan skælne mellem hvem der er domineret og om de tilhører nogen". Hun tav da tjeneren kom over med at glas rødvin til dem begge og noget der lignede en pastaret til Athene, hun vidste det sikkert ikke, men Trinity havde ikke brug for føde i den forstand at hun skulle spise noget, hun kunne ernære sig fuldkommen fra folks lyst, det var ikke mindst derfor hun kunne mærke hvordan andre havde det. Tjeneren opdagede selv at man kunne se tatovereingen og prøvede at dække den til, men det var længe for sent, Trinity hviskede til ham, "Sig til min mor jeg har det godt, jeg ved godt hun holder øje med mig", han nikkede bare roligt og forsvandt.
Hun kastede et blik på det sorte armbåndsur og konstaterede hvor lidt tid der var igen til at Paris var nået og hun igen skulle skilles fra Athene, men måske hun ikke behøvede der ikke gå lang tid inden de kunne ses igen, "Du ved... jeg skal være i Paris i nogen dage, og det ville da være hyggeligt hvis du ville komme forbi" Trinity drak lidt af rødvinen, "Jeg bor på La Plaza værelse 327, hvis du bestemmer dig for du vil se mig", uden at hun tænkte over det kravlede hendes hale op af benet på Athene igen og begyndte at kæle hendes lår.

Athene satte hånden imod kinden og stirrede på Trinity et stykke tid, uden egentlig at se hende. Måske skulle hun have sendt bud efter Trinity. Hvis det var i Athenes egen lejlighed - eller hendes territorium (man var vel varulv), ville det mere eller mindre være hende, der havde kontrollen, ville det ikke? Sådan føltes det, og hun havde helt bestemt tænkt sig at tænke meget, meget mere over det, når hun engang kom hjem i aften. Hun begyndte så småt at have et par fantasier kørende i hovedet. Det var stimulerende at tænke på og hendes hud begyndte at blive varmere. Hun vidste, Trinity kunne føle, at hun var ved at blive liderlig, men hun kunne ikke lade være ved at tænke på det. Hun bed sig i læben.

Hendes opmærksomhed blev dog revet fra Trinitys ansigt, da hun snakkede om tatoveringen. Ubevist lukkede hendes højre hånd sig om hendes håndled, der virkede endnu varmere end resten af hendes krop. Så sådan en lænke … ville betyde, at hun var domineret af en djævel … Hun fandt tanken alt for tiltalende og rev hurtigt blikket fra manden igen, efter han havde sat pastaretten foran hende. Hvor mange bar mon Trinitys initialer på sit håndled? Hvor mange havde gået i de fodspor, Athene nu fulgte? Det var ubehageligt at tænke på, der kunne være flere derude, der sikkert ville ønske de sad foran Trinity nu - og have djævlen til at ligge an på sig.
Hun nikkede kort og så ned i bordpladen. Det lignede hende ikke at slå blikket ned, men hun var dybt opslugt af sine tanker - hvilket den dybe rynke i hendes pande også indikerede.
"Hvor mange går så rundt med dine initialer?" Hun lagde pludselig mærke til, at hun holdt fat om sit håndled og slap det hurtigt, som om hendes håndflade kunne gøre et eller andet mystisk ved hendes håndled - som at fremmane en tatovering, eller måske forhindre den i at dukke op … Hun vidste ikke hvilken af de to ting, der ville være værst.

Hun så Trinity i øjnene og hendes mundvige vibrerede, som om hun ikke kunne finde ud af, om det var morsomt eller sørgeligt. Hun sukkede tungt og lagde slet ikke mærke til den dampende ret foran hende.
"Jeg skal tilbage til Di Morga i nat … Jeg har ikke råd til at bo på hotel." Hun ville gerne have besøgt Trinity, men det kunne hun jo ikke rigtig. Og hun ønskede ikke, at Trinity skulle betale for hendes ophold. Det var nedværdigende nok at fortælle hende, hun ikke havde råd. Men helt ærligt … et servitrice-job betalte fandme ikke særligt godt.
"Men … " Hendes stemme knækkede af iver. Hun tog en rystende, kejtet indånding og lænede sig tilbage mens hun rømmede sig. "Men … Hvis du vil, kunne du besøge mig, når du kommer tilbage … Jeg går ud fra, du godt kan finde frem til min lejlighed." Hun smilede skævt. Det var sært, at hun faktisk følte sig som en pige, når Trinity var i nærheden. Hun havde aldrig før mødt nogen, der kunne gøre den slags ved hende.

Hun gispede, da hun mærkede Trinitys hale mod hendes lår. Hun knyttede kort næverne og før hun bevist nåede at overveje det, havde hendes underbevisthed taget en beslutning. Varm og rød i kinderne rejste hun sig, gik om på den anden side af bordet, lagde sine hænder på Trinitys skuldre og kyssede hende hårdt, mens de begge var ved at vælte ned i det bløde plyssæde.

Det var egentlig meget sjovt sådan at forklare hvordan hendes verdenhang sammen, den var så mile vidt forkellig fra menneskenes, at hun lige så godt kunne være fra en anden planet, på den anden side var hun heller ikke fra menneskenes verden, så hun var vel undskyldt i nogen grad. Athene virkede også som om hun syntes at det var spændende, eller underbevidst så muligheder ved at lade sig komme fuldt og helt under Trinity's kontrol, men som sagt var hun ikke sikker på om Athene var klar, eller om hun overhoved ønskede at blive domineret.
Hun virkede dog som om hun brændte for at lærer og tage til sig af hvad djævlene havde at tilbyde, det var den ultimative frihed under ansvar, ingen andre regler end hendes egne ville gælde, og Trinity ville kun kunne vejlede hende til at tage de rigtige beslutninger, livet var fyldt med valg og man var nød til at stå ved dem om de var gode eller dårlige, det var en del af ansvaret man måtte bærer som oplyst. Når hun nu tænkte på denslags var det heller ikke svært for hende at fornemme hvilket humør Athene var i, hun kunne mærke at hun var blevet liderlig, ikke meget men nok til at hendes dømmekraft var blevet ændret, hun regnede med at det ville komme til udtryk inden længe i et eller andet omfang, men man kunne aldrig være sikker på hvor meget.

Hun tænkte sig lidt om da hun blev spurgt om hvor mange der gik rundt med hende initialer, var det bedst at fortælle hende sandheden, eller var det bedste at pynte lidt på tallet for at virke mere erfaren. Trinity nåede til at hun ville mene at Athene ville blive helt blød i knæene hvis hun sagde hvad der var sandheden, "Der er ikke nogen der går med mine initialer, der er kun en der nogensinde har gået med mine initialer", hendes blik blev lidt fjernt og vidnede om en eller anden grad af hjertesorg, "men det ønsker jeg ikke at sige noget om".
Athenes modvillighed mod at komme til hendes luksuriøse hotel værelse kom bag på hende, havde det været hende selv, ville hun havde taget imod det med kyshånd, specielt hvis hun boede i det som hun regnede med Athene havde råd til med en servitrices ikke alt for glamourøse løn, "Jeg invitere dig fordi jeg kan lide dig, du er mere end velkommen. Og lad være med at se det som jeg betaler for dig, se det som en undskyldning for caféen... Jeg godtager ikke et nej, for så henter jeg dig alligevel", hun smilede selvsikkert og hun var lige så sikker på at Athene vidste hun mente hvert et ord, "Og jeg lover dig jeg kommer og besøger dig, hvis du kommer og besøger mig denne gang".

Et bredt smil kom frem på hendes læber, da Athene rejste sig, hun kunne mærke begæret og vidste præcis hvad det var hun havde gang i, hun lod Athenes læber røre hendes i et kort sekund inden hun forsvandt i en lille røgsky og dukkede frem på det der før havde været Athenes plads. Hun kiggede rundt, der var ikke nogen der havde set noget, derefter smilede hun lumsk til Athene, "Så så så, ikke i toget husker du nok... ikke så åbenlyst ihvertfald", hun overvejede om hun skulle lade hendes hale løbe op under Athenes bukseben, så hun således kunne sidde kæle hendes underliv uden nogen ville opdage det.
Fristelsen blev for stor og hun begyndte langsomt halen løbe op af Athenes ben under hendes bukser, "Sid stille og spis din mad" hun drejede tallerknen over mod Athene sammen med bestikket, hvis hun lod hende 'lege' sådan med hende ville hun blive overrasket, men på den anden side kunne hun også mærke at Athene trængte til lidt stimulering.

Hun åndede tungt ud med et smil, da hun hørte, at der ikke var nogen, der gik rundt med Trinitys initialer. Men da hun så snakkede om, at der havde været en, så hun op med rynkede bryn. Hun ville høre, hvad der var sket! Det pinte hende omgående og hun mærkede et hårdt stik i hjertet. Hvor var det latterligt. Hun vidste jo godt, at Trinity havde været sammen med mange flere end hende.. Dominerede eller ej. Trinity var den erfarne og hun var helt sikkert også ældre end Athene var … Hun gik i hvert fald ud fra, djævlen var langt ældre end tyve år. Men hun sagde intet … Trinity gjorde det klart, at det ikke var noget, hun ønskede at snakke om.
Hun ville finde ud af det senere. Det lovede hun sig selv.

Hun ville sikkert ikke give op, før Athene sagde ja til at komme til hotellet. Fint, det ville hun så gøre. Og måske også lave en lille overraskelse for Trinity … Det var vel det mindste, hun kunne gøre, nu hvor djævlen ville give hende logi i et par dage. Også selvom Athene ikke regnede med at blive særligt længe. En enkelt nat ville helt sikkert være mere end rigeligt til at få gjort nogen ting, hun havde følt behov for i den sidste tid. Men hun sagde ikke mere om emnet. Trinity havde hende, hvor hun ville have hende, og Athene ønskede ikke at lade hende vide det. Det var nedværdigende at længtes sådan efter et andet væsen. I hvert fald for hende, der så længe havde haft mere end nok i sig selv. Hun havde aldrig haft brug for andre, så hvorfor følte hun, Trinitys nærvær var en nødvendighed?

Hun blev varmere og sukkede svagt imod Trinitys læber. Hun forsøgte at skubbe hende ned men i samme øjeblik forsvandt hun. Athene satte sig op og sukkede tungt. Hun blev ildrød i kinderne, men eftersom hun ikke var god til at håndtere, at være pinligt berørt så hun bare væk fra djævlen, der nu havde indtaget hendes plads. Bare et kort øjeblik, før Trinity fik hendes opmærksomhed igen og bad hende spise.
Hun var ikke sulten, men hun tog fat i gaflen og stak i maden. Oh, nu havde hun ellers lige været så opstemt. Nu var hun jo ligeglad med, om hun var i toget eller ej. Hun ville bare have Trinity!
Hun tog en mundfuld pasta, sank uden at tygge, da hun pludselig mærkede djævlehalen glide op af hendes bukseben. Hun tøvede kun et øjeblik, før hun satte sig ud på kanten af sædet med let spredte ben. Egentligt var det ikke anderledes end, hvordan hun normalt sad, men denne gang var der et formål med det.
Hun spiste pastaen - langsomt dog, da hendes opmærksomhed var et helt andet sted, og hendes øjne slap ikke Trinitys ansigt et eneste øjeblik.
"Det bliver lettere at vende sig til halen, end jeg troede." Hun smilede skævt til hende. Pludselig rettede hun sig op, og pressede den ene kno imod sine tænder. Hun ville ikke sige en lyd, men mens Trinitys hale gled længere op, havde hun sværere og sværere ved at kontrollere det selv. Hendes hud var for sensitiv efter aftenen på caféen. Hver en lille berøring fik hendes mave til at vende sig, og en sommerfulgekrig til at starte midt i tumulten.
Hun skubbede tallerkenen væk og satte albuerne på bordet, mens hun hæst stammede; "Du … Påvirker mig ikke denne gang." Det var en ordre, ikke et spørgsmål. Hun ville hellere nyde det selv. Og lade sine egne følelser styre, hvad hun gjorde. Men hun vidste også, hun ikke ville kunne kende forskel på denne vidunderlige elskovsfølelse og så de seksuelle vibrationer fra djævlen.

Hun kiggede spændt på Athene, det var tydeligt at hun var skuffet over at det ikke blev til noget sådan som hun havde håbet, da hun begyndte at spise kunne hun ikke lade være med at lade det luskede smil komme frem på hendes læber, hendes kære ulv ville få sig en glædelig overraskelse, så snart hun kunne mærke halsen bløde skæl mod hendes lår. Hun kunne se det i Athenes øjne så snart hun kunne mærke det, da hun rykkede lidt frem på sædet og spredte benene en smule var der ikke nogen tvivl for hende, Athene ville virkelig gerne have hende til at sidde og lege med hende, selvom der sad mennesker og væsner rundt om dem, det sjoveste for Trinity ville være at se hvor meget Athene ville gøre for nydelsen uden at blive opdaget. For Trinity ville det egentlig ikke gøre noget, men hun forestillede sig at Athene ikke var af den samme mening.
Hun lod sin hale glide helt op til Athenes underliv, hvor hun lod den ligge helt stille og sprede sin varme på ydersiden af hendes trusser, "Jeg tror du kommer til at blive meget glad for den hale". Hun kunne mærke hvordan hun også selv blev voldsomt tændt, mest af alt havde hun lyst til at kravle ned under bordet og give den gas med Athene, men hun holdt hoved koldt og smilede bare stort til hende.

Da Athene satte albuerne på bordet gjorde Trinity det samme så deres ansigter var helt tæt på hinanden, hun hviskede roligt til Athene, "Jeg påvirker dig ikke, med mindre du fortæller mig jeg må". Hun lod sin hale begyndte at gnide imod Athenes trusser og gjorde intet for at hendes aura skulle nå hende, hun ville give hende en omgang der ikke var påvirket af nogen former af hendes kræfter, det skulle værre ren nydelse.
Hun blussede selv i kinderne og Athene ville kunne se, hvor meget hun selv nød at 'lege' med hende på denne måde, på et sted hvor de kunne risikere at blive opdaget hvert eneste øjeblik, det eneste som spærrede for at nogen skulle opdage dem var den hvide dug som lå på bordet, og som belejligt var gledet lidt ned foran så man slet ikke kunne se hvad der foregik.
Hun lod halen glide ind under Athenes trusser og trængte med det samme op i hende med spidsen af halen, det ville ikke gøre ondt da skællene var lige så bløde som et menneskes hud. Hun lod halen glide så langt op den kunne, længere end de langt de fleste mænd ville være i stand til, derpå lod hun den langsomt begynde at glide ud og med det samme den var kommet næsten ud, gentage sin rolige vej op i hende. For Trinity var det en underlig følelse, men hun kunne ikke komme udenom at hun elskede den, "for dether skal du love mig du kommer til hotellet og besøger mig, jeg tror jeg får brug for selskab", hun smilede mens hun samtidig understregede med sin stemme at det var en bedende og ydmyg forespørgsel, hun kunne ikke få sig selv til at tvinge hende.

Athenes åndedrag blev hurtigere og mere overfladisk hvor hver centimeter Trinity førte halen op. Hun så Trinity blive rød i kinderne. Og det var bestemt noget, hun nød at se, men hun kunne ikke nyde det længe, før hun mærkede sit underliv udvide sig og stønnene, der steg op i hendes hals. Hun lagde armene på bordet og havde mest af alt lyst til at gemme ansigtet i dem, men hun ville gerne have, Trinity så på hende. Hun vidste, det ville tænde djævlen yderligere og det var præcis, hvad hun ønskede.
Hun bed sig hårdt i læben, så den blev helt hvid. Hun kneb øjnene sammen og kæmpede for ikke at stønne af alle kræfter.
"Selv … følgelig!" Hun ville have sagt mere, men kunne ikke. Det måtte også være nok til, at Trinity vidste, hun ville komme om aftenen. Ikke for noget i verden, at hun ville gå glip af det.

Da halen var så langt oppe, den kunne, skreg hun næsten af eufori. Folk vendte sig og kiggede imod dem og Athene havde været nød til at ligge hovedet på armene, for ikke at glide ned under bordet, da Trinity trak halen ud igen første gang. Åh, hvor var det vidunderligt.
Ubevist vidste hun godt, hun ikke ville være i stand til at kæmpe imod mere. Ikke, hvis hun fortsatte. Men hun valgte at overgive sig. Nydelsen var utrolig og hvis hun gav sig til Trinity ville hun få mere af denne vidunderlige, vanedannende følelse. Hun stønnede imod sin arm, som hun havde bidt i, for ikke at skrig-stønne igen. Hendes tænder ville efterlade mærker, men de ville forsvinde igen. Det betød intet.

Hun mærkede fremmede øjne på sig, og til sin frygt og frastødelse blev hun blot endnu varmere under de fremmede blikke. Selvom de sikkert troede, hun var sindssyg eller lavede en underlig joke, så var det alligevel som om hun vidste Trinity og hende selv frem. Og hun kunne lide det. Hendes hænder rystede. Hvis hun ikke snart kunne røre djævlen, ville hun blive sindssyg.

"Trinity … " hun gispede imod sin arm og strakte den, hun ikke havde bidt i, imod hende. Hun fik fat om hendes arm, uden at kigge op. Og selv uden de seksuelle vibrationer, var det lige før det dyppede fra hendes trusser. "I aften," gispede hun åndeløst og så op på hende - hun havde nok aldrig lignet en hvalp mere, end i det øjeblik. Hendes store, brune øjne tiggede om mere. Hendes stemme rystede og hendes hånd holdt kun fast i hendes arm med et barns styrke. Mere kunne hun simpelt hen ikke. "Gør jeg … hvad du vil … " Hun vidste ikke, om det var et løfte, hun ville fortryde. Men i dette øjeblik var alt, hun ønskede bare, at mærke Trinity i sig … Og løftet kunne måske få hende til at gøre endnu mere. Hvis da djævlen havde endnu et es i ærmet - hun kunne ikke forestille sig, hvad det ville være, men nu havde djævlen allerede overrasket hende med både den kløvede slangetunge og den bløde, skællede hale.

Hvert et lille knapt høreligt støn, hvert et lille gisp der kom fra Athene var som smuk musik, hendes smukke ydre blev bestemt ikke mindre øjenfaldende når hun hengav sig til de kødelige nydelser som Trinty kunne tilbyde hende. De små ryk som hun kom med og de ufrivillige spasmer som Trinity's stimulering medførte, var som det rene festmåltid for Trinity, hun kunne mærke hvordan hun blev fyldt med energi, samtidig med at hun opnåede en svært tilfredstillende følelse af at gøre noget meget forkert, på et sted hvor de hele tiden havde muligheden for at blive opdaget. Hun fandt det faktisk ophidsende at de kunne risikere at alle omkring dem lige pludselig fandt ud af hvad der foregik, det var helt sikker noget hun på en eller anden måde ville udsætte Athene for igen, hvis muligheden eller opstod.
Trinity for dog sammen da Athene kom med det halvkvalte skrig, hun havde ikke lige set det komme, og da folk vendte sig om og kiggede fattede Trinity sig dog hurtigt smilede venligt med et overbærende udtryk, som om hun lige var kommet med en meget god nyhed til Athene, som så havde valgt at komme med et spontant udråb i glæde. Folk smilede bare glade tilbage og vendte tilbage til deres forhavende. Trinity's hjerte sad helt op i halsen på hende, hun havde mest af alt også lyst til at komme med et euforisk skrig, men hun holdt igen og lod blot en hånd glide igennem Athenes smukke hår, mens hun lænede sig frem og halv stønnede hviskede til hende "Så så rolig nu, du ender med at tvinge mig til at stoppe", hun lød dog ikke særlig overbevisende, hun ville elske at få Athene til at komme på et sted som dette, i fuld offentlighed, hvor hun ville være tvunget til at være stille og kun kunne nyde det med kroppen, for Trinity ville det være den rene tortur, så hun formodede at det ville være det samme for Athene... Der var så meget hun glædede sig til, når nu hun havde indvilget i at komme forbi i aften.
Trinity fandt det dog foruroligende at hun overgav sig i en sådan grad, "Lad nu være med at love... åh... noget du vil fortryde senere". Hun løftede Athenes hoved med en finger, så de så hinanden i øjnene mens hun satte slutspurten ind. Hun lod halen gilde hurtigere og hurtigere ud af Athene, hun gispede selv svagt, hvor længe mod Athene kunne blive ved?

Toget begyndte at rulle igennem Paris forstæder og Trinity kunne se at deres lille leg ikke kunne fortsætte meget længere. Hun lod halen glide helt ud af Athene, mens hun smilede "Du kan få mere i aften, men inden vi når helt frem tror jeg det er bedst, hvis du låner noget der er lidt mere... tørt", hendes hale kom til syne ved siden af hende, dens spids dryppede og Trinity stak tungen ud og gav den et enkelt slik. De andre gæster havde forladt resturante vognen, så det kun var dem der sad tilbage, hun rejste sig og bød Athene komme med.
Tilbage i vognen trak Trinity hendes kuffert ned, "jeg håber du kan leve med min noget... udfordrende tøjsmag", hun fandt en sort nederdel frem, der bestemt ikke overlod meget til fantasien, men på den anden side kunne det være det øgede Athenes chancer hos en mekaniker, hvis hun kunne spille lidt på sin kvindelighed. Hun rakte den mod Athene "Du må selv om du vil låne den, men våde bukser er ikke sjove at gå i" hun blinkede skælmsk.

Toget rullede ind på platformen og en stemme fra en højtaler kundgjorde at det var sidste stop og alle skulle forlade toget. Trinity lukkede kufferten om Athene ville låne hendes tøj eller ej var hendes egen beslutning, men Trinity vidste hvad hun selv havde valgt, "Jeg glæder mig til at se dig i aften", hun kyssede hende fuld af passion på læberne, mens hun holdt hænderne på begge sider af hende hoved, "Vi ses".
I sekundet efter at hun var trådt ud af toget savnede hun allerede Athenes selskab, blot 20 meter væk stod en mand med sorte solbriller og sort habit og kiggede på hende, det var uden tvivl en mand fra tjenesten, der var ikke andet at gøre end at forberede sig på hvad der skulle ske.

Intet kunne have overrasket hende mere end, at Trinity advarede hende imod at love den slags. Athene var ellers overbevist om, at det ville have gjort Trinity lykkelig. Men hun var ikke i stand til at vise andet end komplet nydelse i sit udtryk. Hun nød Trinitys fingre i hendes hår. Hun nød den melodiøse, feminine stemme - hun havde egentlig aldrig troet, at den feminine i et partnerskab ville være i stand til at tage fat på den måde, Trinity gjorde. Hun var en kvinde fuld af overraskelser. Det var noget, Athene var begyndt at beundre.
Hun måtte presse knoerne imod munden for ikke at stønne endnu mere, da bevægelserne under bordet blev hurtigere, men lige som hun var ved at komme, trak djævlen sin hale ud af hende. Hun sukkede tungt. Udmattet og tydeligvis skuffet. Det var først, da toget begyndte at bremse, at hun forstod, det ikke var noget Trinity selv havde valgt … De måtte bare vente. Og så måtte Athene forsøge at 'gøre sig færdig' på et offentligt toilet eller noget, før hun skulle til jobsamtale. Ellers ville hun aldrig være i stand til at koncentrere sig.
Hun så hende slikke sin hale og måtte se væk - knaldrød i kinderne men med det samme hårde udtryk, hun havde haft om aftenen på caféen, da Trinity først var kommet frem. Men oh, hvor var det dog sexet at se Trinity gøre den slags. Athene havde aldrig følt sig så pervers eller teenage-agtig, som hun havde gjort i de sidste par minutter. Og nu savnede hun følelsen som ind i helvede. Men i det mindste lovede djævlen hende, at det ikke ville ende der.
"Jeg kommer helt sikkert til at fortryde det," grinede hun medet smil, der skulle have været charmerende. "Men det er vel din tur, til at blive tilfredsstillet." Selvom Athene ikke selv var færdig endnu. Men det mindede hende om caféen - igen - og hvordan Trinity havde kaldt det en 'belønning' at Athene skulle tilfredsstille hende.. "Det er min belønning, ikke sandt?"

Hun rejste sig og fulgte med Trinity ind i vognen, hvor hendes kuffert stod. Hun gjorde store øjne, da Trinity snakkede om at hendes bukser var våde og så så ned af sig selv. Bloody hell. Det var da også bare det bedst tænkelige tidspunkt for hende, at sætte sig selv i en pinlig situation. Trinity kendte vist allerede Athene godt nok til at vide, at på trods af hendes hårde attitude, kunne hun ikke håndtere at være forlegen. Hun smilede skævt, da Trinity rakte hende en nederdel og var tæt på at spørge hende, om hun seriøst troede, hun ville tage den på! Men hun vidste godt, at djævlen blot forsøgte at være høflig og hjælpe hende. En skam, Athene ikke selv havde fået noget tøj med.

Hun så lidt på nederdelen i et par tavse sekunder. Så tog hun en ret ufeminin beslutning og trak nederdelen op over hendes bukser. Ikke tale om, at hun ville gå rundt i bare ben. Men nederdelen kunne i det mindste skjule det våde … Og selv, hvis det gik galt, kunne hun nok godt redde sig ud af en pinlig situation ved at sige, hun havde sat på en våd bænk eller noget. Det ville ingen finde mistænkeligt i det vejr, der var i øjeblikket.
"Tak," mumlede hun forlegent og så trist efter Trinity. Hun ville ikke slippe hende endnu. Hun havde forladt togvognen og så Trinity gå over stationen … Skulle hun løbe hen til hende og kysse hende igen? Måske lade som om, hun havde glemt hvilket hotelværelse, de skulle mødes på. Ja, det lød som en fin idé. Hun knyttede næverne lidt i hendes hættetrøje-lommer og gik imod Trinity. Hendes øjenbryn var rynkede og hendes øjne var fjerne. På en måde var hun ikke på stationen. I hendes hoved var hun i Trinitys arme. Det varmede hende i vinterkulden. Hun løb imod Trinity, greb hendes håndled og trak hende ind i sine arme. Hun pressede sine læber imod hendes. Hun havde brug for en smule mere af hende, før hun var i stand til at tænke på noget andet.
Og så fik hun øje på … ham. Det måtte være bæstet, der havde råbt af Trinity i telefonen. Hun slap Trinity hurtigt og pludselig virkede hendes utatoverede håndled utroligt afslørende.

Den irriterende lyd der kom fra hjulene på hendes kuffert, mens hun trak den henover gulvet maskerede fuldkommen lyden af Athene der kom løbende imod hende bagfra og hun ville ikke opdage det inden det var for sent. Hendes øjne var rettet mod manden fra tjenesten det var ikke DeMierre, men bare en normal agent som var blevet sendt i byen for at samle Trinity op, det var ikke en særlig fed opgave og han var sikkert i dårligt humør, hun havde endnu ikke oplevet at nogen af dem der havde samlet hende op havde snakket til hende, de havde sikkert også fået at vide at hun kunne hypnotisere dem med sin stemme og ville ikke risikere at åbne en sammentale med hende, hvor hun kunne gøre brug af det. Sandheden var jo at hun slet ikke fungerede på den måde, en Succubus kunne hypnotisere, hvis man overhoved kunne kalde det det, gennem folk følelser, men kunne ikke få folk til at gøre noget de i bund og grund ikke havde lyst til, det var bare umuligt. Det smukke var når man kunne gætte hvad det egentlig var der rørte sig i folk og man kunne spille lidt på det.
Hendes blik fangede manden med solbrillernes, hun kunne ikke se gennem brillerne, men hans øjenbryn vippede og hun fornemmede der var ved at ske noget mærkeligt bag hende, hun nåede at dreje hoved i samme sekund som Athene nåede frem til hende og greb ud mod hendes hånd. Trinity kunne have skreget af vrede og afmagt, prøvede Athene virkelig at få sig selv og hende slået ihjel, men på den anden side havde de lige siddet og hygget i toget, så hvorfor skulle hun tro der var noget i vejen.

Athenes kys var smukt, men hun anede ikke i hvor store vanskeligheder hun lige havde bragt sig selv, men jo mindre hun vidste jo bedere, for så kunne hun ikke komme til at sige noget, hvis nogen 'tilfældigvis' bumpede ind i hende og de faldt i snak.
Trinity kiggede overrasket på Athene, hun var helt fattet på trods af hvilken situation hun nu vidste Athene var i "Man kunne ikke få nok var", hun smilede og fulgte Athenes blik og kiggede tilbage på manden, som tog sig til øret mens han hostede. Han var en amatør, enhver der havde set en spionfilm vidste at han snakkede med nogen. Hun blev ved med at smile til Athene, men hendes stemme var helt seriøs, "Smut afsted med dig, mød mig på værelset i aften og jeg forklare dig hvad du har brug for at vide", hun forsøgte at få det til at virke mindre seriøst end det var, "En skam at du behandler min nederdel så ringe... jeg håber du behandler den bedere i aften... hvis du forstår en hentydning, vi ses".
Hun kyssede Athene på munden og lod sin tunge glide rundt om hendes, inden hun klappede hende i røven og smækkede tænderne sammen så der kom et højt klap. Derpå drejede hun rundt og fortsatte mod manden i jakkesættet, han så helt forfjamsket ud, som om han ikke helt vidste hvad han skulle gøre og da Trinity nåede hen til ham, så det ud som om han kæmpede med sig selv for ikke at sige noget. Hun lod ham ikke stå og være usikker længe, hun løftede bare kufferten og hamrede den med stor styrke ind i maven på ham så han tabte pusten, en lille hævnaktion for at han nu havde fortalt DeMierre hvad han havde set, "Skal vi komme videre" raspede hun vredt og marcherede frem, mens hun kastede et sidste undskyldende og meget ulykkeligt blik tilbage mod Athene.

Manden havde hurtigt kommet sig og gik nu to skridt foran Trinity, hun kunne se en bule på ryggen, hvor hans pistol sad, det var første gang at det var en bevæbnet vagt der havde hentet hende, endnu en ting der vidnede om hvor meget DeMierre lagde i dette møde, måske var han nervøs for om hun skulle hoppe af? En sort Mercedes holdt og ventede på parkeringspladsen, vagten smed hendes taske i baggagerummet og åbnede derefter døren for hende, så hun kunne komme ind, ikke tale om at hun selv ville gøre det.
Da bilen begyndte at rulle afsted kiggede hun ud af vinduet og mumlede lavt for sig selv, ud af en lille smule røg der næppe ville være mere end fra en tændt cigaret dukkede et lille bevinget dyr frem i hendes håndflade, den lignede en lille trold, dog med et mere elskelig udtryk. Hun smilede til den og kunne hører dens stemme klart i sit hoved, på den måde var de ikke nød til at snakke og vagten ville ikke opdage det, *Min mistress kaldte, hvorledes kan jeg tjene dem?*, hun smilede uden at kigge ned på den *find kvinden der lugter sådan* hun lod halen komme op til den *hold øje med hende og beskyt hende, du har tilladelse til at påkalde al den hjælp du har brug for hvis nogen skulle forsøge at skade hende*, den lille trold nikkede heftigt med et indforstået smil *som min mistress ønsker*.
Trolden fulgte lugten tilbage til togstationen og begyndte at lugte sig frem, til den fandt sporet af Athene, derpå begyndte den at indhente hende, den vidste hvor vigtigt det var når Trinity påkaldte ham, det var næsten aldrig sket før.