Sandheden må ud

Faith slap grebet i Seth da hun mærkede fast grund under sine fødder, hun kiggede lidt rundt og indsnusede de dejlige natte dufte som var i skoven på denne tid, hun kiggede lidt rundt og kunne næsten græde af glade over at hun faktisk fik lov til at være her, at hun havde lov til at kunne elske tingene som for havde været så ubetydelige, faktisk var det første gang at hun havde det på denne måde, faktisk da hun dødede den første gang havde hun været utrolig irriteret over at hun i det hele taget stadig var i live, og havde bare ønsket at dø igen. Men det havde hun så ikke fået lov til, da hun så var lykkelig, mere lykkelig end hun nogen sinde havde været. Også skulle hun dø? Men hun havde fået en til chance, nok den sidste chance hun ville få i hele sit liv. Hun sukkede lidt og trak Seth over til huset mens hun smilede stort og grinede, hun virkede helt fra den gamle Faith, hun var en anden, hun følte sig som en anden, men var alligevel den samme? Hun viste ikke helt hvordan hun skulle tage det og valgte bare at være glad, hun stoppede op da hun hørte en velkendt fugle stemme og smilede glad "Hør nattergalen" sagde hun stille og smilede stort inden hun åbnede døren til sit hus og skyndte sig inden for, hun kiggede rundt og duftede til de mange planter "jeg er virkelig i live" mumlede hun for sig selv, og kunne slet ikke beskrive denne følelse hun havde inde i sig, hun kunne bare sige at hun boblede af glade, en glade hun aldrig troede ville forsvinde ud af hendes liv igen. Hun vente sig rundt og ventede på at han ville komme ind, "Jeg laver noget Kaffe så kan vi snakke bagefter" råbte hun og hoppede i gadedrenge hop ud i køkkenet og hældte vand op i senseo maskinen og tænde den, hun smilede og satte noget musik på som hun stod og nynnede lidt til mens hun ventede på at den var færdig med at varme vandet op, hun puttede padsne i og smilede skævt af sig selv, men hun prøvede at falde lidt ned, men hun havde det virkelig som om at hun var på et eller andet lykke stof.

Han kiggede lidt rundt da hun slap ham og de endelig var fremme, endelig vidste han ikke helt hvad han skulle sige, han var ovenud lykkelig, men samtidig meget forvirret hvis han selv skulle sige det, han sukkede lidt, og rystede kort på hovedet, han lagde sine hænder ned i lommen og gik nu med hende, han betragtede hende lidt da hun smilede vildt meget og fattede ikke hvad der var galt med hende, hun virkede helt anderledes ind den Faith han kendte, og anede ikke hvad der gik af hende hun virkede helt lallet og glad, som om hun aldrig havde været mere glad end nu. Han rynkede brynene da hun sagde at han skulle hører nattergalen, men fandt dens lyde meget normal, han rystede kort på hovedet nu måtte han tage sig sammen, han kunne da vel nok forstå at det var nyt for hende i denne korte stund da hun jo havde været ‘død’ hvis man kunne sige det, han gik stille indenfor da hun åbnede døren, faktisk gik han ind lige efter hende. Hans øjne gled hen på hende da hun rendte rundt og duftede til planterne, det fik ham til at smile lidt, og lukkede så døren igen efter lidt tid, han gik ind i stuen og satte sig ned i sofaen mens han gned sit ansigt lidt, han kunne mærke en hvis træthed brede sig i hans krop, et kort suk røg ud af hans mund og han lod sine albuer hvile mod lårene, kløede sig i håret og videre ned til nakken, kunne det virkelig passe, at hun var tilbage, han forstod det ikke, og skulle lige komme sig over denne utrolige forandring der pludselig var sket, hun havde fået nyt udsende, eller hendes hår var blevet bølget og nøddebrunt plus at arrene var væk. Han pustede let ud, og lagde hænderne for øjne for at kunne lukke alle mulige lyde ude så han kunne tænke klart.

Hun vimsede rundt og lagde ikke mærke til hvordan at Seth sad helt væk over ved sofaen, hun viste faktisk ikke engang selv hvad der skete med hende, hun virkede helt fra den og hun kunne ikke rigtig finde ud af hvad der var hoved eller hale på tingene lige nu. Hun sukkede lidt, stoppede op mens hun kiggede ned i bordpladen hvad gik der egentlig af hende!? Hun bed sig i læben mens hun tænkte lidt over det hele, mens hun tog en dyb indånding. Hun smilede skævt og kiggede over på Seth der sad i sofaen og sikkert prøvede at få det hele til at hænge sammen uden at få det til at gøre det. Hun fik kaffen færdig, puttede mælk i sin egen og ingen ting i hans. Hun gik langsomt over til ham og satte sig ved siden af ham. "Hey... det hele.. bliver nok mere lyst lige om lidt" sagde hun stille og satte kaffen på bordet, rejste sig op og lagde brande ind i den åbne ildsted. Hun tænde det og kiggede lidt ind i ilden mens den blusede op og tænkte på hvordan hun skulle forklare det, hvad der var at forklare og hvor meget hun egentlig skulle fortælle? Hun ville nødig have at han ville springe op og løbe efter hendes morder. Hun sukkede og rejste sig op fra ildstedet og gik over til ham igen. "hmm" sagde hun stille og trak begge ben op til sig og bed sig i læben mens hun tænkte lidt mere "hvad vil du have af vide?" spurgte hun så og mente at det kun ville være rimeligt at han fik svar på de spørgsmål som han gik med, og på den måde blev mere klar over hvad der var sket under festen og hvad han nu mere havde behov for at få at vide. Hun var jo ikke hans tanker, så det kunne også være at det var noget helt tredje som irriteret ham, egentlig måtte hun indrømme at hun ikke selv viste hvad der forgik lige nu, hun viste hvad der var sket, og alligevel kunne hun ikke få det til at hænge sammen, det virkede bare, bare så syrealistisk, at man fra det ene øjeblik kunne være død og det næste øjeblik levende og stå og kigge ned på den krop som man nu havde forladt fordi at man skulle være i en ny krop, men nye opgaver, et nyt liv at forfylde. Det virkede faktisk utrolig meget på en gang, og hun måtte erkende at lige nu var det utrolig meget at skulle forholde sig til alene. Eller næsten alene, nu havde hun jo Seth ved sin side, hvilket hun også var utrolig glad for, hun viste faktisk ikke hvad hun skulle gøre uden ham mere, han var blevet som et holde punkt for hende i hendes liv, og nu ville det bare gøre for ondt hvis at hun gav slip på ham eller at han forsvandt ud af hendes liv, det ville bare ikke give mening for hende, og det eneste som fik hende til at være her nu, og havde fået hende til at sige ja til opgaven var faktisk tanken om at hun så fik lov til at se ham igen.

Han kiggede på hende da hun satte sig ned og spurgte ham om hvad han ville vide, det var lige det spørgsmål han ikke havde håbet på, han ville ikke stille sine egne spørgsmål, men bare få at vide hvad der var sket “Det der skete…” sagde han så og gned sine tindinger lidt inden han kiggede ned i jorden igen med et stille suk, og kiggede så på hende inden han lagde armene over kors på sine knæ, han betragtede hende lidt og hun virkede nærmest ukendelig. Han betragtede hende stille mens han undrede sig over hvad fanden der var sket med hende, han tog en lok af hendes hår i mellem sin pege finger og lange finger mens han tænkte, han legede lidt med det, og var død for ord, der var intet der formede sig på den rette måde inde i hans hoved, og han kunne ikke tænke klart på grund af alt det der var sket på så kort tid. Han gned sit ansigt igen og tog en dyb indånding inden han slap den ud endnu engang. Han tænkte lidt over hvordan hun mon ville svarer på det han havde spurgt om, om hun ville snakke uden om eller ikke? Sådanne spørgsmål dukkede op i hans hoved lige nu, det var ligesom når man skulle på en date med en man virkelig godt kunne lide, tonsvis af dumme spørgsmål går igennem ens hoved, men sandheden var den at man bare var så nervøs og man anede ikke hvordan man skulle håndtere det hele, da der ville ske så meget og man var ovenud glad for at man havde fået lejligheden til at kunne gå ud med en man virkelig holdte af. Han sukkede lidt lænede sig tilbage i ryglænet og lukkede øjne imens han ventede på hendes svar, han kunne hører fuglene udenfor og hvordan søvnen sneg sig mere og mere ind på ham.

"hvad der skete" mumlede hun og nikkede og forstod at hun måtte sige det hele og med det hele mente hun det hele og det skulle være sandheden fordi at han fortjente den mere end nogen anden "Men ingen jeg begynder vil jeg have dig til at svæve at du ikke render ud af den dør når jeg siger hvem det var der dræbte mig.. forstået?" hun hævede det ene øjenbryn og ventede på at han ville sige at han svævede, eller at han skulle prøve og det ville også være godt nok for hende hvis han bare lovede det eller ikke engang lovede men at han ville prøve på. Hun smilede stille og drak af sin kaffe mens hun ventede på at få sit svar opfyldt og fortsatte så "Nå.. men altså.. mig og Heath" startede hun stille og kiggede skævt på ham inden hun vente blikket mod ilden der nu tog fat omkring brændet og gav en dejlig atmosfære selvom at det emne de var ved at bevæge sig ind på ikke nødvendigvis ville være særlig dejlig "Vi kendte hinanden i nogle måneder og der begyndte at slå gnister i mellem os, og på det tidspunkt viste jeg ikke at han var en vampyr og der er noget der siger mig at han ikke viste at jeg var en engel, men en dag gik en af aftnerne lidt vild for sig og vin endte på en af diskotekets badeværelser, jeg siger dette fordi at for at du skal kunne forstå skal du have hele overblikket over hvad der er sket.." mumlede hun stille og viste at det nok ikke var så dejligt at få at vide hvad hun havde gjort sammen med andre mænd, hun ville nok heller ikke nyde at skulle side og hører på hans kvinder, og ville heller ikke men han havde brug for at hører det som hun var igang med at fortælle "Han kunne ikke styre sig og bed mig.. jeg troede faktisk jeg ville dø allerede der, og besvimede, han måtte være gået i panik og en anden må havde redet mig, jeg har ingen idé om hvem det kunne være og jeg mindes at jeg gik glip af en uge hvor jeg ikke kan huske noget som helst hvilket er en virkelig ubehagelig fornemmelse at have" hun tog en lille pause og drak mere af sin kaffe "jeg gør ud fra at han troede at jeg var død, og det var også derfor at der var sådan et anspændt forhold mellem os her i dag.. eller aften.." Hun vente sit hoved og prøvede at fange han blik "da du gik, måtte der være nogen der var blevet overfaldet og hvis jeg ikke tager meget fejl var det den pige som Heath var med.. men mennesker gik i panik og løb ind i hinanden jeg faldt og skar mig hele vejen ned af armen, blodet var for svær at modstå for Heath.. og han forvanlede sig til det rovdyr han nu engang er.. og jeg må indrømme at det var lige så meget min skyld som det var hans.. men.. altså jeg blev trukket ud der hvor du fandt mig.. og han drak alt mit blod uden jeg kunne gøre ved det, og jeg døde.." sagde hun stille og bed sig i læben, det var ikke særlig rart at tale om sin egen død som lige var sket for nogle øjeblikke siden, hun begyndte at ryste lidt og koppe i hendes hånd hvis væske var lige ved at skvulpe over så hun var nød til at sætte det fra sig igen "jeg.. havde det som jeg faldt.. ned i et meget mørkt hul.. og jeg var nøgen.. jeg husker en smerte da mine vinger faldt af.. der kom en skygge.. der sagde at hvis jeg gjorde denne opgave og tog den på mig.. ville jeg få lov til at komme tilbage igen.. og.. her er jeg nu" mumlede hun stille og bed sig hårdt i læben da hun ikke kunne tale om det mere, hendes glæde fra for var væk igen, og her sad den normale indlukket og kede af det Faith, den som man ville kende bedst.

Han ventede tålmodigt på at hun ville svarer. Han lukkede øjne efter lidt tid så han bedre kunne koncentrere sig omkring det hun sagde. Han sukkede stille da han fik at vide at han ikke måtte forhaste sig ud af døren og finde den person der havde dræbt hende, eller rettere taget hendes tidligere liv fra hende. Seth nikkede kort og åbnede øjne lidt imens han kiggede lige ud og havde armene over kors, han ventede på at hun ville begynde med det han i grunden gerne ville hører. Han fortog sig ikke en mine men sad bare med halvlukkede øjne og kiggede frem for sig imens han lyttede til det hun fortalte ham. Han undrede sig over hvordan hun ikke kunne vide at han havde været en vampyr, og at han ikke kunne vide at hun var engel, det var jo næsten umuligt for en at kunne sænke den fært der var fra engle og vampyrer væk fra sig, sammen tidlig med at vampyrer var kolde i huden. Han sagde ikke noget omkring det men lyttede bare, ikke engang da hun sagde at hun havde haft en hed aften med en anden fortog han sig en mine, han var helt hvad kan man kalde det, stone faced. Godt nok var det noget der var sket længe før de rent faktisk havde mødtes, og det gjorde ham da os lidt sur på en eller anden måde, som han ikke kunne forklarer, men han accepterede da hendes fortid så godt og vel. Han rynkede brynene lidt men slap da hurtigt af i panden igen og sagde stadig ikke noget, utroligt at han kunne forholde sig så stille og ikke fortrække en mine, han var helt stille og lod hende bare fortælle, han blinkede ikke engang, så koncentreret var han på det hun fortalte. Han drak ikke engang af sin kaffe, men ventede til hun var færdig. Han tog en dyb indånding som om han ville give sig til at gabe eller sukke, men luften kom ikke ud igen kun efter et godt stykke tid. Han tog endnu en indånding, og brummede lidt, “Hvad var det for en opgave?” spurgte han så mest for at holde det emne kørende, det var muligt hun havde fortalt om Heath men der var da stadig nogle tanker der spillede inde i ham, som gjorde at han måtte stille spørgsmål. Han kiggede lidt op på loftet hvor hans øjne betragtede vær en lille detalje, han vendte dog blikket lige ud igen, og inden længe kiggede han på hende med et alvorligt blik, man kunne ikke skimte ret meget andet end nogle trætte øjne der udviste en hvis alvor. Men det var jo kun fordi der var så meget der var blevet fortalt og så meget der kom frem som skulle spørges til. Han kiggede ned på gulvet mens tanker fløj igennem ham og gjorde det svært for ham at kunne koncentrere sig om det før hen emne, da det bragte så mange andre frem, hvilket kunne irritere ham noget så meget, men det kunne man jo ikke ligefrem gå fra, eller nogen kunne, men ikke ham.

Hun betragtede ham lidt og viste ikke helt hvad hun skulle sige til det, "eh.." mumlede hun stille og kunne mærke at den opgave hun havde taget på sig for stadig at være på jorden, var ret hård, hvad nu hvis hun fik til opgave at dræbe en af dem hun elskede? Hun kendte folk som havde begået mord, hende selv foreksembel, hun lagde sit hoved ned i sine hænder og mumlede noget omkring opgaven, og rystede lidt på hoved mens hun kunne mærke hvordan frygten langsomt lagde sig over hende, som et tungt og koldt lag der bare ikke ville forsvinde, noget af det mest ubehagelige hun nogen sinde havde oplevet! Hun trak vejret i underlige hæse træk og bed sig hårdt i læben inden at hun langsomt skilte læberne og fik noget mere volume på stemmen "jeg.. har fået til opgave at henrette de mennesker som har myrdet dem som vil komme til mig og bede om det, jeg vil være som en lejemorder.." mumlede hun og kiggede væk, hvad ville han ikke tænke om hende!? Hun havde opgivet sin sjæl til underriget så at sige, da hun jo hvis hun ikke fuldførte sin opgave til mindste dejtale, blive taget med tilbage hvor hun ville opleve ting hun sikkert ikke kunne forstille sige ".. og hvis jeg ikke fuldføre denne opgave inde for et år.. til punkt og prikke... vil jeg blive taget tilbage til helved.. også kommer jeg ikke tilbage" mumlede hun endnu laver og kiggede den anden vej stadig, hun kunne ikke rigtig kigge på ham, han var så god.. lige meget hvad han selv ville sige, og her sad hun, hende som havde været et utaknemmelig lille skarn, og brokket sig over at hun havde fået en ny chance, brokket sig over at hun var som hun var, også brokkede hun sig også over at hun elskede nogen så meget at hun ville gøre alt for dem? Det var jo egentlig lidt det hun gjorde ved at fortryde en smugle at hun gik med til aftalen, hun kunne jo også bare været blevet nede i helved, se hvad der ville komme ud af det, men i stedet havde hun jo valgt et liv hvor hun kunne være sammen med den hun elskede, dog selvom at hun nu var her, ville hun gerne tilbage sige at hun ikke ville tage imod opgaven!? Hun sukkede og lukkede øjnene mens hun tog nogle dybe indåndinger, det hele var bare så underligt, og hun kunne ikke rigtig forklare hvad hun ville nu, hvordan hun havde det, og hvad hun følte. Det hele var bare blandet sammen i en meget stor cotail og rystet godt igennem så der bare ikke var mere der gav mening. Efter noget tid vente hun dog langsomt hoved åbnede øjnene og kiggede på Seth "Var.. var det .. en dårlig ting?" spurgte hun stille og sank det mundvand som langsomt havde dannet sig i hendes mund og sukkede stille mens hun ventede på hans svar, han virkede så fjern, så kold.. hun havde af en eller anden grund brug for den varme Seth, den der tog hende i sine arme og trak hende helt tæt ind til sig mens han bragte varme ind i hendes krop og fik hende til at føle at hun bare kunne alt så længe at han var i hendes nærvær.

Han kiggede på hende imens hun tænkte og sagde ingen ting, hvad skulle han sige, han var ikke sikker på noget længere så lige nu forholdte han sig tavst indtil hun var færdig med at fortælle, han ville ikke ødelægge det mod hun lige havde samlet sig for at kunne fortælle ham dette. Han var stadig ikke helt samlet efter alt det var sket og det han fik at vide, han satte sig lidt bedre til rette med fødderne oppe i sofaen og kiggede frem for sig imens han lyttede, han stod uden for ord, han var ikke vred over hendes beslutning, men heller ikke glad, der var forskellige måder at se den på, og det gjorde det svært for ham at vurderer hvordan han havde det med det hele. Han sukkede så lidt og kiggede på hende inden længe med et lille træt smil, “Jeg ved ikke helt hvad jeg skal sige til det med dit valg… men… hvad mener du selv om dit svar til at tage imod opgaven?” spurgte han så og var vel klar over at hun ikke brød sig om at han var så fjern og kold lige nu, helt utilnærmelig eller uudholdelig at være i nærheden af. Han bed sig lidt i læben og tænkte lidt over det hun havde sagt, hun skulle så være snigmorder efter hvad han nu hørte, og det kunne han vel ikke helt gøre noget ved, han var glad for at hun var her, at han havde hende her, og ikke længere ville gå., han bed sig stille i læben og rystede inden længe på hovedet, han ville ikke ligefrem tænke så meget over det, han kiggede på hende med et stille blik der rummede spørgsmålene om hvad hun mon forventede af ham, han vidste det ikke længere selv, lige så stille mumlede han noget imens hans øjne var gliddet ned af og kiggede nu på gulvet, han sukkede og satte sig helt op i sofaen og trak hende ind til sig, så han havde et ben på vær side af hende, “Jeg elsker dig, og uanset hvilket valg du have villet vælge måtte jeg have accepteret det, fordi jeg elsker dig for den du er, selvom dit valg ville have gjort mig alene, trist, eller følt jeg hadede mig selv, så ville jeg stadig elske dig, og se hvordan alting havde været fra din synsvinkel” han holdte lidt inde, og bed sig kort i læben, og lagde sit hoved på hendes skulder, “Om du så havde sagt nej ville du stadig være hos mig…” sagde han stille og tog hendes hånd og førte den op til hendes bryst lige ud fra hjertet, han lod sin hånd hvile på hendes, han nussede den let med nogle tommelfingerbevægelser, som bare cirklede rundt om hendes bløde hud. “Jeg elsker dig….” sagde han stille og blev ved med at nusse hendes hånd, og tog nogle dybe indåndinger så hans mave blev stor og til sidst faldt sammen til helt lille og tynd, imens hævede hans brystkasse sig.

Hun kiggede lettere skræmt på ham da hun faktisk ikke viste hvad hun skulle sige til det, kunne hun godt lide den opgave hun havde fået, eller? Nej det kunne hun ikke langt fra faktisk og hun hadet idéen om at skulle ud og dræbe folk når hun jo ikke engang viste hvad de var for nogle personer, men det blev vel bedre med tiden? håbede hun da, et lille irriteret suk fløj ud gennem næseboerne som viste at hun ikke rigtig brød sig om at fortælle hvad hun syndes om sin opgave, kunne det i grunde da ikke også være lige meget!? Hun var tilbage, fordi at hun havde påtaget sig opgaven, og nu skulle den bare udføres ikke andet en det! Hun kiggede igen væk men lagde sig mærke til hvordan Seth trak hende ind til sig og hun lukkede øjnene. Det var det hun allermest havde brug for, at han faktisk ville rører hende, holde om hende. Da det havde følt som om at han ikke længere ville nogen af delende med hvordan han havde siddet og knap nok sagt et ord, hun ventede lidt på at han ville sige det han ville sige og åbnede langsomt øjnene da han tog hendes hånd op til brystet og lagde den på hendes hjerte. Hendes smil blev en smugle større efter hvad det var blevet da han trak hende ind til sig, og de ord, ja de kunne få hende til at synke sammen og putte sig ind til ham, og aldrig nogen sinde give slip mere, bare af frygt for at han ville sige farvel til hende og aldrig mere komme tilbage. "jeg kunne ikke sige nej tak til tilbudet" kom det så langsomt fra hende da han sagde at han stadig ville elske hende om hun så havde sagt ja eller nej "jeg... ville ikke kunne holde mig selv ud hvis jeg skulle have kigget på dig mens du gik rundt her oppe og næsten dræbte dig selv ved bare at gå rundt uden at vide hvad du skulle lave" ja hun viste jo ikke om det var det han ville gøre, men hvis at hun kendte Seth ret, så var han næsten lige som hende. Nå ja man kommer måske videre til sidst, men hvad skulle ens formål være mens at man ikke kunne komme videre? Når man viste at den man elskede mere end noget andet var væk forevigt, hun kunne ikke engang selv holde tanken ud, og vente sig sådan så hun kunne se Seth ind i øjnene. Hun skiftede plads med Seths hånd så den var hans der lå på hendes bryst og kunne mærke hvordan den langsomt bankede løs, det var sådan hun havde det når hun var tæt på ham, hun kunne ikke styre det. Når han rørte ved hende voksede den sig større og større, og hun havde hadet den følelse i starten, men nu var det komme til at hun ikke kunne andet end at elske den. "Seth.. du betyder mere for mig end selve livet, hvis jeg skulle dø, så skulle det være fordi jeg havde ofret mig for dig.. ikke fordi at der er nogen der slår mig ihjel... jeg ville aldrig kunne forlade dig på den måde.. aldrig" hun smilede skævt og bevægede langsomt sine øjne ned mod hans læber og kunne mærke lysten brænde i sig men hun lod vær. Langsomt lod hun igen øjnene bevæge sig op mod Seth "Jeg har kendt dig længere end jeg har kendt nogen anden.. eller mere jeg kender dig mere end jeg kender nogen anden, og alligevel kender jeg det på ingen måder helt, der er så meget jeg ikke ved om dig.. men jeg er faktisk ligeglad.. så længe jeg har dig.. vil jeg ikke kræve andet af det.. for.." hun manglede ord for hvad hun skulle sige, det var virkelig svært at sidde her og snakke om ting som hun ikke rigtig selv forstod hvorfor de var sådan og hvorfor hendes følelse var så større for ham, det var hende ubegribelig, men hun elskede det, lige så højt som hun elskede ham "jeg elsker dig Seth.." sagde hun så og kiggede ham ind i øjnene "og jeg ville aldrig kunne lade dig gå" dette var hendes sidste ord inden hun vente sig helt om imod ham lod hans hånd falde fra brystet og langsomt lagde hånden på hans nakke og kyssede ham på munden mere inderligt end hun hidtil havde gjort.

Han kiggede lidt ud i luften imens han nu ikke vidste selv hvad han skulle sige, der var ingen ord som han kunne bruge lige nu. Stille og roligt kiggede han op i loftet og gennemtænkte sine tanker en gang til, og gav sig så til at tømme sit sind, glemmer hvad dagen havde bragt med sig, bare glemme alt, undtagen, at han sad her sammen med hende, den person som han elskede mere end noget andet. Sådan sad han bare med lidt lukkede øjne og holdte om hende imens han tømte sit sind, han var træt så at sige, havde jo grædt hvilket havde taget meget af hans energi, ja han kunne græde, men havde opgivet håbet om det for længe siden, endelig en dejlig følelse, men kun når der var noget godt at græde over. Han sukkede lidt og tænkte lidt over hvad der mon ville ske i fremtiden han anede det ikke og vidste ikke hvad han skulle gøre, tænk hvis hun virkelig ikke havde taget imod tilbuddet han ville jo retter sagt bare gå rundt og tænke, ‘hvad skal jeg lave?’ der ville ikke være andet i hans sind end det, han ville bare vandre rundt uden at havde noget formål overhovedet. Lige så stille vente han tilbage til den virkelig verden hvor hun eksisterede, hvor hun kunne snakke, trække vejret, løbe, gå, råbe, have en puls da. Han kiggede stille på hende, imens hun fortalte omkring hendes egen mening omkring denne opgave som nu var blevet tildelt hende. “Hmm…” kom det noget tænkende fra ham da hun sagde at hun ikke var klar over hvad han skulle lave hvis hun var væk, han havde det lidt som om hun havde læst hans tanker, hvis det var muligt endelig? Han bed sig kort i læben inden et lille suk undslap hans læber. Han holdte hende tættere ind til sig, imens han lyttede og lukkede øjne efter ikke så længe og åbnede dem lige så stille igen, han kiggede på hende igen da hun fjernede sin hånd så hans lå nederst og kunne mærke hvordan hendes hjerte hamrede bag brystet. Han nussede det lige så stille, imens han lyttede til det hun fortalte, han nikkede stille sådan nogle meget små nik, som endelig ikke helt kunne ses, men de var der alligevel. Han sagde ikke noget da hun hakkede i sætningen og gik i stå, han gav hende bare tid til at kunne tænke, så hun kunne komme på det. Han kiggede ind i hendes øjne da hun fangede hans blik, og smilede stille, da hun fortalte at hun elskede ham, han slap hende lige så stille da hun vendte sig rundt og kyssede hende tilbage så inderligt, som han kunne, med alle de følelser der rummede inden i ham, alle de følelser han havde for hende, stille lagde han armene rundt om hendes liv og trak hende helt ind til sig imens han holdte kysset, men lod sin tunge stille glide hen over hendes læber.

Hun smilede og lukkede langsomt øjnene, mens hun bevægede sig tættere imod ham og kunne mærke hans varme der bredte sig i hende som altid når hun var tæt på ham, og det fik hende bare til at have mere lyst til ham, hun kunne ikke forklare hvad det var han gjorde mod hende, men nogen gjorde han da. Hun grinede lidt og slap hans læber og kiggede drillende på ham og lod langsomt sin finger glide ned af hans kind ned af halsen og sukkede så "Seth, jeg er ligeglad med min opgave, omkring det gør mig urolig hvilke prøvelser jeg skal blive udsat for, men når jeg har dig kunne det ikke lægge meget længere væk fra mig og jeg kunne egentlig ikke være mere ligeglad, jeg er bare glad for jeg fik denne chance til med dig og den chance vil jeg beskytte og holde i live så længe jeg kan, jeg vil have min fremtid med dig" afsluttede hun og kiggede ham ind i øjnene, og dog selvom hun følte hun burde være færdig kom der så meget mere hun gerne ville sige "Jeg har aldrig selv kunne se mig i et familie liv, bundet med løfter og have børn der løber omkring mig og skriger mens de prøver at fange hinanden, mig som stor og laver mad, endnu engang gravid og skal snart til at lave det nye rum til den næste ankommende guldklump.. det har bare aldrig været mig" hun tøvede lidt og lod langsomt sin finger kører rundt om hans læber "Men med dig, så kan jeg se alt det ude i fremtiden, og jeg vil aldrig have nogen andre end dig" hun tog en dyb indånding, there nu var det sagt det var derfor at hun havde taget det tilbud som hun havde fået. Fordi at hun ville have en rigtig fremtid med Seth, hun ville gøre alt for ham, være sammen med ham igennem godt og ondt. Og når at det var ved at gå galt ville hun holde hans hånd og trække ham igennem mørket lige meget hvor hårdt det ville være. Hun ville tilgive ham for næsten alt, fordi at han var den hun lovprisede mere end nogen andet i denne verden, hun tog en dyb indånding og lukkede langsomt øjnene mens hun lod hendes ene hånd glide ned og lagde sig på hans bryst lige der hvor hans hjerte bankede hun smilede lidt da hun kunne mærke hvordan det slå og nussede det langsomt inden hun lagde hoved mod hans hals og langsomt åndede på det mens hun lod ham tænke over det hun havde sagt til ham.

Han smilede stille og nussede hende stille hen over kinden, og lod den så glide ned til hendes hals som han nussede ganske stille Han lukkede sine øjne i en kort stund og åbnede dem så stille imens han tænkte lidt, men slap sine tanker og koncentrerede sig kun om hende. Han smilede let og åndede svagt ud imens han nussede hende. Da hun havde sagt disse ord anede han ikke længere hvad han skulle sige, hvad var der endelig at sige i det hele taget? Han elskede hende mere end noget andet og vide at hun ikke ville opgive ham bare fordi hun havde fået en sådan opgave at tage sig til for. Han sukkede stille og kyssede hende blidt på kinden imens han vuggede hende stille fra side til side, og holdte om hende.
Han blev ved med at kigge på hende, os selvom hun kærtegnede ham hen over læber og alt muligt andet, han ville bare kigge på hende, uanset hvad, hun fyldte hans indre mere og mere op, så meget op at han ikke kunne forklarer det, det lille smil som før hen havde været på hans læber voksede sig større, og blev bare ved med at være der uanset hvad, han kunne ikke beskrive hvilken følelse der gik igennem, alt det som hans tanker kom op med, og bare fik lysten til at kunne opnå alt med hende, voksede sig større og større inden i ham, som om det aldrig nogensinde ville holde op, det fortsatte bare ud i det uendelige. Han strøg hende blidt over håret da hun lagde sit hoved der hvor hans hjerte holdte til, og fik det bare til at banke ekstra hurtigt, sådan havde han det bare, han var altid nervøs for at gøre noget som hun måske ikke kunne lide, men han var samtidig os bare mere glad end nogensinde før når hun så endelig var ved ham. Han kyssede hende kort på håret, og vuggede hende stille frem og tilbage, “Hvis jeg kunne forklarer hvad jeg følte, lige nu… var jeg nød til at sige at jeg var lamslået, fordi det betyder meget for mig, alt hvad du siger, har en kæmpe effekt på mig lige meget hvad.” han kyssede hende stille igen og vuggede hende atter frem og tilbage.

Hun mærkede hvordan hans hjerte begyndte at slå hurtigere og hurtigere og kunne selv mærke hvordan hendes gjorde det samme, denne følelse var noget som hun aldrig nogen sinde ville miste det igen, aldrig mere. Hun kunne ikke klare tanken om at dø fra den hun elskede mere end noget andet på denne jord. Og så længe hun havde Seth kunne hun gå igennem ild og vand, svære og dejlige tider. Så længe hun havde ham ved hendes side kunne alt overvindes i sidste ende og det var der intet der skulle have lov til at skille dem aldrig nogen sinde mere. Det havde hun ham bare for kær til! Det kunne godt være at det ikke havde kendt hinanden så utrolig længe, også virkede det alligevel som om at hun kendte ham et eller andet sted fra. Som om at dette kun var et gammelt venskab som var blevet taget op og derved udviklede sig til mere. Men lige meget hvor meget hun gennem søgte sin hjerne omkring om at hun havde set ham eller kendt ham for var hun i uvisheden. Nu havde hun også mistede ting fra sit liv for hun blev til en magisk væsen. Men stadig. Hun sukkede stille og tegnede langsomt en cirkel rundt på hans brystkasse og lyttede til hvordan han langsomt trak vejret ud og ind, ud og ind, hele tiden. Det var utrolig hvor betrykkende sådan noget kunne være egentlig. Mest fordi at det gjorde at hun viste at Seth var i live, og dette ikke bare var en drøm at hun var kommet tilbage. Men at hører ham tale, trække vejret og at hans hjerte slå. Hun kunne bare ikke beskrive følelsen af det, den var ubeskrivelig. Hun kunne heller ikke svare på det som han havde sagt til hende, hun virkede bare tom for ord. Og utrolig lykkelig uden rigtigt at vide det. Men en ting viste hun dog, Seth var helt klart skylden til at hun var det, og at hun ville blive ved med at være det så længe hun havde ham ved hendes side.
Hun kyssede ham blidt tilbage og nød at blive vugget frem og tilbage og lukkede langsomt sine øjne igen og ville ikke have dette øjeblik til nogen sinde at stoppe, hun lagde langsomt sin finger på hans kind ben og begyndte at kærtegne hans ansigt langsomt og i blide trak ned af halsen hvor hendes hoved lå og ned af hans brystkasse.

Han smilede let til hende, og nussede hende bare imens han stadig vuggede hende blidt og stille, det var utrolig dejligt at vide at hun var her, det var nærmest… ja… han kunne ikke beskrive det, det var noget langt mere end bare det de havde, sådan var det for ham, han mente ikke der ville findes nogen form for mænd, kvinder, eller hvad vidste han der kunne forstå det han følte lige nu, det var en fantastisk, vidunderlig, helt udover det sædvanlige. Han kiggede stille rundt med øjne for at kunne finde på nogle ord at sige, men han var tom for dem, han havde sagt det han ville sige, og kunne vel ikke komme på mere lige nu, men det gjorde nu heller ikke så meget, fordi for ham behøvede man ikke at sige det, eller gøre noget, man kunne vel bare lade ens hjerte banke som besat så vidste personen vel allerede hvordan man havde det. Han smilede lige så stille, og trak hende længere ind i sine arme, og ville aldrig nogensinde give slip. Han sukkede stille og glad og nød de mange blide kærtegn og berøringer som hun gav ham, han kunne ikke beskrive den vidunderlige følelse ved bare at have hende ved sig, der var ingen ord for dette. Et lille smil kom frem, det blev større og større, så de mange hvide tænder kom frem, og smilede lige så blidt til hende, han kyssede hende stille og kort på munden og lænede sig op af armlænet imens han holdte om hende, og nød hendes tilstede værelse, ja bare hun var i øjesyn for ham så kunne han mærke hvordan hans hjerte sprang op i halsen på ham, han kunne ikke forklarer det på nogen måder, og ville sikkert heller aldrig nogen sinde komme til det, der var bare så mange ting som ikke gav mening, men så alligevel gjorde de. Han sukkede lidt, og kiggede ned på hende, med et blidt smil.