New meeting.

Tid: Omkring de 11-12 stykker om aftenen.
Omgivelse: træer.
Sted: try use ur brain o.O
NB: Emne dedikeret til zhadalina
V:lidt blandet.

Lidt uden for terre fandtes denne dejlige ting kaldet fóret også kaldet skoven. Inde der sad der en halv ung mand og bare kiggede rundt og sad i sin egen verden og lyttede til bladenes vristlen. Den unge mand havde navnet Dion. Dion havde en sort skjorte på med en halv stor frakke som gik ham til omkring knæhaserne.
Dion sad helt for sig selv under et træ. Han sad og at spekulerende over noget en havde sagt til ham for lang tid siden, et gammelt ordsprog som lød *vis bare du venter længe nok skal alt nok gå op med tiden*. Dion havde ikke rigtigt forstået meningen med det.
Dion var en af de sjælne grå ulve der ikke rigtig viste sig offentligt.

Var på vej hjem fra hendes spaser tur i skoven...Hun gik stille og rolig og nyded en posetiv melodi for sig selv...Hun var ligeglad med om der var nogen der lyttede efter hende..eller om nogen var efter hende..

Hun gik i sine sorte tæt siddene bukser..En Mørk lille T-shirt..Og ud over det en lang sort jakke..

"Dum di da dum dum...Dum di da dum dum..." Hun forsatte med at gøre det i en del tid..

Hun gik stadig rundt med et stort smil..Hendes tænder var fremme..På grund af smilet...Det virkede ikke til at hun gav det en tanke til dem der kikkede på hende..

I ny og næ Friste hun også glad... I sine egne tanker hun gik stille og roligt gemmen skoven...

Ud af det blå..valgte hun at hoppe op i et træ..Og hoppe fra træ til træ..Lidt gemmen skoven..Hun så sig ikke omkring....Og hun kikkede ikke efter om der var nogen...Hun tænkte at hvis nogen ville have kontakt med hende...Så ville de nok snakke til hende...Hun hoppede til en gren..og svingede sine ben om den og hæng med hovedet ned..SÅ hendes lange hår faldt ned og rørte jorden..Hun frinste mere end før...Og valgte af lade sig falle ned og det gjorde hun så..

Så nu lå hun så lang hun var i skov bunden med et stort smil og frinste..

Dion hørte en pige fnise og spilede så øjnene op. Det var ikke menneske øjne der kom frem med ulve øjne, hvad anet ville sige at han kunne se i tusmørket. Han beyndte at gå efter stemmen og halv råbte "Hey" for at se om hun reagerede. Hans pupiller var oralformet og spids i toppen og bunden og uden om pupillerne var det en halv grå farve i øjnene.

Zhadalina hørte en person råbe Hej...

Hun rejste sig hurtigt op..Kikkede omkring sig..Hun så ingen....

Hun friste en smule igen...Og rejste sig op og lavede en illusion af en lys kilde over sig, så hun nu stod hun i et oplys område af skoven..Selv om hun ikke kunne lig lyset..Vidste hun det var det klogste at gøre..Da offensive vampyre ville holde sig væk..Og varulve var nemme at komme væk fra...

Hun ville stadig meget gerne møde personen...

Så nu ville hun bare vente på hun kunne se personene...Og så fjerner lyset så snart hun kunne se personen..

Dion holdte øje med hende og lagde mærke til at hun nok ikke kunne se ham i mørket og gik lidt frem da hun lavede lyskilden så man lige nøjagtigt kunne se hans ansigt. Han sagde så "hej" igen får og at se om hun så svarede denne gang. Hans ulve øjne var udspilede når lyset ramte øjnene. Han stod bare og kiggede hende i øjnene og ventede på at hun vile svare ham.

Hun fjerede sin lys kilde.. Friste en smule over hvad vidste hun ikke..Det var mere blevet en vane at gøre det...End noget som helts andet.

Hun smilede stort til manden..Hun nejede lidt..og kikkede op på ham..og sagde "God aften, den herre, hvad bringer dem ud i skoven på denne tid..." Huk kikkede lidt på ham..Faldt i staver da hun så hans øjne...var han en "Varulv?" Måske det var en mulighed..Og alligevel ikke..Hun havde ikke lagt mærke til at hun igen ikke kunne holde sine tanker i sig og havde sagt ordet Varulv..som et spørgsmål..

Først nu gik det op for hende..at hun havde have noget at studere andet end hans øjne..Hun friste over sin egen fejl og smilede stort til manden..Smilet var stort nok til at hendes tænder kom frem.

Han kiggede blot på hende og slappede af i sine øjne da lyset gik igen. Han kunne ikke lade være med at komme med et bredt smil. Han svarede "Varulv nej. Animagus ja" og kom med et lille grin. Han transformerede sig til sin ulve form og der gik godt og vel 30 sec og så var han transformeret til en grå ulv som stod med sine øjne op mod hende.

Hun friste en lille smule da han lavede sig om..Hun fjerede hendes lange sorte hår fra sit ansigt..."aniamgus..Hmm..Ikke så mange af dem man møder nu om dage.."

Hun rystede på hovedet.."Troede ikke i kunne læse tanker?"

Hendes tanker gik i gang med at flyve rundt...Da han lavede sig tilbage igen..spurgte hun igen.."Må man spørge hvad de laver her i skoven om natten?"

Hun søgte hans øjne igen..Smilede da hun fandt dem.Smilet var stort nok til at tænderne kom frem igen..Det ser stadig ikke ud til at hun forsøger at gemme dem

Han kiggede på hende og transformerede sig tilbage til sin menneske skikkelse. Da han var transformeret svarede han bare på hendes spørgsmål "Jeg er skam bare ude gå mig en tur. Hvad med dig selv?" og kiggede nærgående på hende.

"Meget simpelt..Gik her ud for at finde et dyr ingen ville savne..Fandt det..Gik en længere tur...Havde lidt sjov her ude...Hoppede lidt træ fra træ..og lade mig lidt ned..Så mødte jeg en mand der var ude at gå en tur.."

Hun friste en smule igen..Hun begyndte at tænke sig om..hvad vidste hun om Animagus..Det var endelig ikke meget...Kun de kunne lave sig om når de ville.. Heldigvis kunne varulve ikke det...
Er de tit offensive..Vidste hun ikke..

Hun friste igen over sin mistilid til manden..Hun nejede for ham igen..Hvorfor vidste hun ikke selv.

Han smilede en smule da hun kom med det underlige svar. Han bukkede kort tid efter at hun nejede til ham. Dion hoppede op i træet der var lige overfor ham og bare hev sig op ved at holde fat i en gren. Han kiggede lidt nærgående på hendes mund og opdagede noget der ikke skulle være der "Kunne det mon tænkes at du er vampyr" spurgte han hende kort og godt.

Hun fiste over hans opdagelse, "Nej! sådan skarpe øjne da jeg forsøger at gemme dem" Hun friste igen må åben mund. "Slap af, Nej har spist i aften, og har ingen tanker om at bide i dem, Ikke da ikke kunne finde på det" Hun blinkede til ham
"Miav!" sagde hun for sjov.

Hun friste højlydt over sine egne kommentarer, hun søgte hans øjne da hun var færdig med at frise af sig selv.

Hun beholdt sit store smil med tænderne fremme, hun satte sig ned på sine knæ og kikkede op på ham i træet, undrede sig over hvorfor han tog den afstand efter hun havde sagt hun, at hun har spist.

Men lad nu ham om det tænkte hun, lad ham holde afstand for nok den eneste i skoven ikke ville forsøge at skade ham.

Hun friste over en ide hun fik, han skulle bare tæt på.

Han smilede kort og lavede hans hånd om til en ulvepote og sagde så "Miauv" med poten mod hende, derefter lavede han poten om til menneske hånd igen. Da han havde hørt at hun havde spidst hoppede han ned fra træet og satte sig stadig en smule fra hende da han ikke vidste hvilke tricks hun kunne finde på at bruge mod ham.

Da han lavede det med proten faldt ud om af latter og smilede stort.

"Slap af, jeg skader ikke folk der ikke slå først" Sagde hun venligt til ham efter han var hoppet ned.

Hun tog hånden ud til siden og lavede en illusion af en hvid kat, Katten satte sig imellem dem, der lavede hun en garnnøgle som katten gik i gang med at lege med.

"Går de ofte ture her i skoven på denne tid Kitty?"

Hun holdt focus på at holde katten i gang med at lege, samme tid med hun søgte hans øjne igen. Hun smilede til ham og vidste gerne sine tænder til ham og håber han ville slappe af, når han kunne se at hendes focus var på katten, og samme tid kunne have lidt sjov med sin barnlige side.

//OOG: når du siger kitty, er det så mig du mener?//

//Yup det var noget hun sagde til ham//