The meeting (Malakel)

.

Det havde været en lang dag, en lang nat. Hun havde fået sovet en smugle, ikke fordi at hun havde brug for så forfærdelig meget søvn, men hun havde brug for sin tid, hvor hun kunne sove om dagen. Men natten havde været fuld af overvejelser til dette møde som hun nu snart skulle deltage i. Chancerne for om der ville komme noget godt ud af det, havde hun ingen anelse om, men nu måtte hun se hvordan det ville gå, og hvor det ville føre hen. Grunden til at hun var her, var af interesse og manglende informationer omkring det med sværdene, og hun kunne ikke skuffe hendes bror. I dette tilfælde håbede hun faktisk slet ikke at denne Malakel vidste noget omkring hendes broder, men så igen hun havde et as i ærmet, hun havde forsket lidt inden hun var gået ind og bedt om et møde med deres nuværende hersker. Hans efternavn havde vagt nogle tanker omkring, om det kunne være muligt at han faktisk var beslægtet med denne dæmon familie Lemoris, den familie som hendes familie havde været i krig imod i flere århundrede. En krig omkring hvem der skulle reagere Italien. En krig som bare ingen ende havde, og noget som havde gjort at hun ikke kunne tåle synet af en Lemoris eller for den sags skyld ilddæmoner. Hun bed sig hårdt i læben, mens hun takkede personen som havde fulgt hende ind i kontoret. Det så ud til at denne Malakel endnu ikke var kommet, og hun slå hætten ned fra hendes kappe der havde beskyttet hendes kjole fra ikke at blive våd.
Iført var hun et gammeldags kjole, hvor at overdelen var et vinrødt korset der sad tæt omkring de spinkle former hun nu besad, selvom hun selv ville sige hun intet havde, som den ungpige hun stadig var. Der fra gik der et skørt ned, hvor at foran stoppede det midt på låret, mens at resten gik som et omvendt V ned omkring røven og blev slæbt hen af gulvet. Mens at hun på fødderne have nogle flade sorte sko på, som var åbne hen over fodryggen.
Hun trak hele kappen af, og lagde den hen over en af stolene, hvor at det vidste af kjolens stropper sad lige under hendes skuldre, på armen, i stedet for på skulderen. De slanke hvide fingre, gled langsomt hen over de mange bøger, som straks fangede hendes opmærksomhed. Hun havde altid været fascineret af bøger, noget hun elskede at begrave sig i, når hun ikke fik lov til at se verden, på grund af hendes faderes hårde opdragelse, det var først får nogle dage siden, da hun var flyttet ind hos sin broder Lazarus Chimera. Nu havde hun endelig opdaget hvad havet var, og flere oplevelser vældede hen over hende, for en gangs skyld følte hun faktisk, at hun levede.

De bøger der havde fanget den unge vampyr kvindes interesse var meget forskellige fra hinanden. Der var også meget få der var skrevet på et nutidigt sprog, de fleste var skrevet på old-nordisk og hvis man forstod det eller bladrede nogle sider igennem ville man hurtigt finde ud af at det omhandlede historier. Gamle historier om de nordiske guder og deres mange myter. Midgårds Ormen, Loke der slog Balder ihjel, og hvordan Odin mistede sit øje. Udover disse var der nogle få på det nutidige sprog, disse bøger omhandlede for det meste steder. Der var nogle få leksikon iblandt dem. De fortalte om indbygere, samfund, og viste kort over nogle bestemte byer hvor der var sat kryds ved nogle huse. Og så var der en yderst bemærkelses værdig bog som stod på den aller øverste hylde, den havde en gylden ryg som lige nu var det eneste man kunne se af den. På den var der skrevet med tyk blæk, nogle få initialer: M. M. J. A. L. Som den eneste af de mange bøger virkede den forholdsvis ny og en mærkelig aura omkredsede den.
Pejsen ville knitrer bag hende, og varmen i rummet var dejlig og lunt, endnu kunne man ikke høre folk der nærmede sig ude fra gangen så der var ikke noget der tydet på at Ma'lakel var på vej. Dog kom et par orange øjne til syne i den lune ild, noget som den unge vampyr sikkert ikke ville se, eller ligge mærke til, da hun for det første havde opmærksomhed på bøgerne og derved stod med ryggen imod pejsen, men også fordi at der ikke kom nogen lyd derovre fra og de runde orange øjne var godt gemt i de farve flammer.

Det var egentlig utroligt så meget bøger kunne fortælle om folk, dette var tydeligvis en meget stor del af denne mands liv, de nordiske lande, nordiske guder, historierne. Sikkert noget som var blevet snakket omkring, da han havde været dreng, han kom sikkert også fra disse omegne, eller i det mindste opvokset der noget af sit liv. Dette svækkede lidt hendes mistanke omkring at han skulle være beslægtet til de frygtede dæmoner fra Italien, men så igen, hvis hun kendte historien ret, kunne disse dæmoner godt lide at berejse jorden, udkig efter flere ting som de kunne besidde. Alle vidste jo, at dæmonerne havde hersket over jorden i sig selv, at måtte opgive denne magt, måtte have været svært. Så det skulle ikke undre hende, hvis de havde været i Sverige, hun var af den grund også sikker på at Malakel Lemoris, slet ikke kendte til sin fader, men måtte have vokset op med sin moder alene. Dette var jo selvfølgelig alt sammen gætteværk, men hun havde altid været god til at lægge to og to sammen, selv når det kom til ting, som slet ikke angik hende.
Men dette angik jo lige præcis hende, så at være forberedt var der vel ingen harm i. En bog blev trukket ud af hylden, og med yderst forsigtighed, åbnede hun den. De fleste af ordene var hende faktisk genkendelige, i den lange leve tid havde hun læst meget, og lært mange sprog. Bøger var importeret fra nær og fjern. Og der havde hun siddet som den eneste pige i børneflokken og læst sig mæt i den ene bog efter den anden. Hvis man ikke kunne få lov til at opleve sine teenage år som en hver anden, måtte man jo lave andre ting. Hurtigt satte hun bogen på plads igen, og vente sig rundt, med følelsen af at nogen stirrede på hende.
Dog da hun kiggede rundt var der ingen andre end hende, men følelsen af at blive begloet var der stadig. "Hmpf" mumelde hun stille, og kiggede lidt rundt, hvor meget længere skulle hun dog vente?

Ilden knitrede hjemsommeligt, og lystigt imens at det par orange øjne, der mest af alt bare lignede to orange kugler i en mere lys nuance end ildens flammer, stirrede på gæsten, der ved øjesyn havde set ud til at være af en mere speciel rase, men som nu viste sig at være en dødsblod.
Som hun begyndte at se sig omkring, en smule mere utålmodigt end før kom en mærkværdig lyd ovre fra kaminen. En gnækken der kom til udtryk i form af en række forskellige knitren, men med en undertone af en stemme der faktisk lo ganske uskyldigt.
Han var skam også dybt underholdt af pigebarnets uvidenhed, og barnlige utålmodighed, til trods for at hun endnu kun havde set en brøkdel af, hvad Abbadon egentlig rummede, af hemmelige gange, urgamle bøger, og uerstattelige magiske genstande.
,, De venter ikke forgæves..", sagde ilden, og en mund formede sig i den lysere nuance af orange.
,, Herren kommer snart..", en lettere manisk gnækken kom fra hvad end for en skabning der agerede ild. For det var sikkert at flammerne ikke bare var normale.
En hvislende lyd kunne da høres henne fra bog reolerne, hvor at den bog med den gyldne ryk blev skubbet ud og faldt ned på gulvet, og en lav men hysterisk og skinger klovne-agtig latter kom fra det hul der var blevet skabt efter bogen var faldet. Som bogen faldt åbnede den op for en side: en fuldstændig blank og urørt side.
Et skællet væsen kravlede ud derfra fra der hvor bogen havde været. Ved første øjekast lignede det en lilla flagermus, men som man studerede den nærmere kunne man se antydelse af en menneskeligende kropsform, hænder der dog kun besad tre fingre der endte ud i sorte klør, og et par skællede katteøre der sad på et hoved som virkede alt for lille og flagermuse-agtigt, i forhold til resten. Det lille kræ besad også en takket hale der mundede ud i giftsporer for enden, og havde et par vinger der lå tæt indtil dens spinkle ryg.
,, Niiihh-hihihi.. Master comes soon.. master will eat the unblood.. will he not Nicor..?".
Den lille skabnings røde øjne stirrede på gæsten imens at bæstet kravlede langs loftet, som en anden edderkop. Efter den, fra samme hul kom et eksemplar af samme udseende også ud, bare i en gul næsten gylden farve, og i stedet for gift sporer for enden af sin hale, havde den en lang pig. Dens øjne var i modsætningen til den anden ikke røde men fuldstændig gule og med en sort, lige streg, som pupil.
,, Yesshh.. yessh he will Vetis.. yeessh he will..", svarede den anden, og kravlede med sin broder langs loftet.

Ildens øjne kunne ses blive knebet sammen ved synet af de to bæster.
,, Her må I ikke være... forsvind!", befalede ilden.
De to dyr satte sig i midten af loftet, lod de enorm øre stå lige op i vejret og så forundret på hinanden.
,, I thinks, seh fire tries to tell us something Vetis...", sagde den gule til den lilla.
,, Nooo... Fire cannot speak Nicor..", en klikkende lyd indikerede en form for spinden fra den lilla skabning.
,, Your right... It must be our imagination..", svarede den gule, og gav sig også til at 'spinde'.
Herefter kastede de to kræ deres opmærksomhed på kvinden i rummet, den gule lagde nysgerrigt hovedet på skrå imens den betragtede hende, og den anden stirrede bare direkte på hende.

,, Mistress, er død blods væsen... jaaeee?", spurgte den gule.
Imens han blinkede så man kunne se en hvid slimhinde glide over øjnene før øjenlågene fulgte efter, og trak sig igen.
Ilden rullede irritabelt med sine 'øjne'.

//Når jeg taler engelsk i mine posts, taler jeg Abyssel: en blanding imellem, knurren, hvæsen og klikken med underkæben. ^^