friend or foe?

Mørket havde lagt dig over byen og der var begyndt at blive tåget. Mange mennesker sad inden for i deres huse og fik varmen, de sad sikkert foran tv'et med noget varm at drikke. Men et sted ude i mørket vidste man der var noget der luskede rundt. Vampyrer, dæmoner og djævle, alle på jagt efter et bytte, som de kunne nedlægge.
Ude i mørket kunne man skimte noget sølv og hvidt som forsvandt ind i skoven. Man kunne ikke se præcist hvad det var der havde krydset vejen og forsvundet ind i skoven. Det kunne ikke være et dyr, med mindre det var muteret, hvilket ville være meget usandsynligt. Der var ingen lys på vejen, hvilket var grunden til man ikke kunne se hvad det var.

" One, two...
Shiwa come for you..
Three, four..
Better lock your door
Five, six...
Grib your crusifix
Seven, Eight...
Better stay up late...
Nine, ten...
Shiwa's back again!"

Stemmen tilhørte en kvinde, man kunne kun lige skimte hende der inde mellem træerne. Hendes lange platin, næsten hvide, hår sad perfekt, næsten alt for perfekt til nogens smag. På hendes spinkle krop havde hun en fin sølvfarvet kjole, som sad perfekt på hendes krop og fremhævede hendes kvindelige former. Kjolen stoppede lige over hendes knæ. Hun havde ikke noget på hendes fødder, så ville grene nemlig ikke knække så nemt under hende og på den måde havde hun lettere ved at jage.

"Kom til mor lille skat" sagde hun og smilte kort for sig selv idet hun havde fået øje på en hjort, der stod i en åbning lidt længere fremme. Stille gik hun mod den og stoppede op hver gang den kiggede i hendes retning. Da hun var tæt nok på talte hun til 3 inde i sig selv og sprang derefter på dyret og fik det nedlagt. Hendes øjne lyste nærmest op i mørket. Hun lå hovedet ned mod dyrets hals og sukkede kort og uden videre lod hun en af hendes negle bore sig ind i halsen på dyret, så der komet lille hul, så der netop kunne komme lidt blod ud af det og drak ihærdigt.

Påklædning: En kort kjole der slutter på midten af hendes lår, som er lavet af sammen flættet blade, lange hansker lavet af flættet blød bark.
----------------------------------------
Den var en hyggelig aften, den blev kørlig og tågen gik i gang med at ligge sig, så smukt som Luna selv.
Hun sad under et træ og flettede en krans af ny udsprunget gule blomster, hun blev færdig med den og sætte den over sit hoved, den passede perfekt, ikke for stram og samme tid stram nok til ikke at falde ned i øjne, hun sætte håret over den, så den holdt hendes hår på plads.

Hendes blik gik op på himlen, det var svært at se Luna, men man kunne se hendes skær gennem tågen, hun nynnende lidt af en gamle sang mens hun sad for sig selv, da sangen var slut valgte hun at gå hjem af, på turne så hun en kanin, hun gik ned på knæ og nynnende lidt, den kom helt hen til hende, hun nussede den lidt bag ørene, ud af det blå kom lyder af et bump, og et skrig af fra en hjort, hendes hjerte glemte at slå et slag eller to, hun rejste sig op, kaninen løb væk fra hende på grund af hendes hurtige bevægelse.

Hun listede afsted mod der retning lyden kom frem, hun kom frem af mod en lysning hvor der sad en menneskelig figur, En vampyr?! Tænkte hun, det kunne ikke være meget andet der overfaldt dyr og satte sig sådan over dem.
Det irriterede hende, at skikkelse valgte at dræbe et dyr og ikke et mening løst menneske! Hun skreg inde i sit eget hoved for hun råbte til skikkelse Hvorfor et dyr!? Hvorfor ikke et menneske som ikke laver andet end af ødelægge Modernes Natur og blokere Lunas lys!? Samme tid med hun sagde det gik hun frem mod lysningen.

Hun var stadig ikke sikker på om det var en vampyr eller hvad det var, men det var en kvinde, kunne hun godt se, sølv farvet hår, ikke mange der har det, endelig næsten ingen.

Hun stoppede op i starten af lysningen, hun bøjede sit venstre ben og tog venstre arm ned på hendes hofte, og kikkede med en negativt blik på kvinden.

Hun hørte godt kvinden, men hun ignorerede det til at starte med, indtil dyret var tømt for blod. Hendes blik vendte sig med kvinden og hun sendte hende et kort smil " Jo det skal jeg sige dig.... Menneskene er så udulige at deres blod ikke er det værd... Og jeg dræber ikke bare fordi jeg lyster unge dame... Jeg gør det fordi jeg har noget at mætte..." sagde hun og himlede med øjnene Nej... Det er ikke et barn, men min bedte ven som er varulv... Han bliver nødt til at have kød og han kan ikke selv lide at jage, derfor gør jeg det for ham" sagde hun og rejste sig fra dyret, som faldt ned til jorden med et bump.

Hun tørrede sig omkring munden og sukkede. Hun vidste inderst inde godt det var koldblodigt det hun lige havde gjort, men så alligevel ikke. Hun gjorde vel bare som en hver anden ven ville have gjort?

Hendes hånd gled gennem hendes lange hår inden hun begyndte at gå over mod den kvinde der havde opdaget hende " mhm..: Aspara.. Herlig duft " sagde hun og smilte kort for sig selv. Hun trak sig tilbage og stillede sig overfor den anden " Hvor jeg dog elsker jer folk... i er så søde når i spiller vrede" sagde hun og grinte kort over hendes egne ord. Hun havde set mange aspara'er sure, men det gik aldrig godt for dem, men denne aspara var anderledes, hun kunne sagtens være vred.

Varulve! Ja nok skal de dræbe men de er også en del af morderens natur! Tænkte hun til sig selv da hun nævnte varulve, hun påstod at hun spilede sur! Hvor voger hun, sikke en koldblodig kvinde! Hun snakkede så om hun var en vampyr, så det betød at hun var farlig, hun havde ikke lyst til at blive bidt af sådan en ting, hun fik mod til at snakke, så hun sagde med en bestemt og alvorlig stemme "Selv med behov for blod behøver de ikke dræbe! Du kan tage blod fra levede og lade dem leve! Men som så mange af din art er dit sind ikke modent nok til at vide hvor grænsen går!

Hun gik lidt frem og tilbage mens hun snakkede, dette var langt fra tilfældig gang, hun stoppede under en gren og med en busk tæt ved sin venstre side, hun kikkede med sine sorte øjne op mod kvinden.

Hun så på kvinden foran hende og fnøs " Du ved jo ikke engang hvad race jeg er gør du vel?" sagde hun " Du tror sikkert jeg er vampyr... Men nej " sagde hun igen og grinte kort. Hun var langt fra vampyr..Hun var djævel, hvilket hun var ufatteligt stolt af og hun ville for alt i verden ikke blive til andet end djævel. Ikke engang hvis hun fik flere millioner for det.

Hun gik i en cirkel omkring hende for at studere hende, ikke dårligt syn ligefrem. Faktisk var hun et ganske smukt væsen i hendes øjne " Så sig mig... Er du bange for jeg også tager dit blod? For det skal du ikke være... jeg gør ikke smukke væsner noget" sagde hun og smilte venligt til kvinden. Shiwa var faktisk ikke så slem når man bare kom på den gode side af hende, men når man var kommet på den dårlige side, skulle der meget til før man blev venner med hende igen.

" Jeg gør dig ikke noget" sagde hun og gik helt op til hende og lod kort en hånd glide ned over hendes kind " Det ville være spild af din skønhed" sagde hun igen og tog så hånden til sig og gik et stykke fra hende igen.

Som skiwa gik tættere på hende, hun kikkede mod hendes tænder, hun fik ikke et ordenligt øjekast på dem, hun vidste ikke hvad hun skulle sige, men hun stod stille mens hun gik omkring hende, hun lagde meget pres på at hun var smuk, det var næsten nemmere at få denne pige tæt på sig end mange mænd hun havde mødt, hun kunne synge og binde hende til træet eller få busken til at vokse omkring hende, men nej, pigens smri fik hende til ikke at gøre det.

"Nu hvor de ved hvad jeg er, blod drikker! Jeg kan nævne flere racer der drikker blod, men ja vampyr var den der faldt mig ind. En du virker ikke så om det er sandt, nogen aspara drikker også blod, kunne passe til dig med den krop du har!
Sagde hun roligt til hende, om hun var bange for om hun gjorde hende noget ja, det var hun, hun var ikke ret god til at forsvare sig selv medmindre hun havde adgang til skoven.
"aspara er heller ikke venlige væsner blod drikker, siden du ender så tæt på mig uden jeg behøve at forføre dig overrasker mig" sagde hun lidt alvorligt, hvis man hørte godt nok efter kunne man høre hun var lidt bange.

Hun sukkede kort over kvindens ord " Søde skat.. Jeg er djævel... At forføre mig ville ikke hjælpe dig overhovedet... jeg er imun" sagde hun og smilte kort for sig selv. Blod drikker!? Fandme om hun fandt sig i det. Hun stillede sig helt op af hende og greb omkring kvindens kæbe " Var din mund.: Ganske vidst drikker jeg blod... Men jeg er ikke vampyr! Jeg lever af andet end blod.: Fatter du det!?" hvæsede hun som en vred kat. Ja hun fandt sig ikke i at blive sammenlignet med en vampyr.

Hun gav igen slip omkring kvindens kæbe og så kort ned i jorden. Hendes blik gled igen op på kvinden foran hende " Jeg ved udmærket godt at aspara'er også kan drikke blod, men det er jo ikke ligefrem alle der gør det" sagde hun og smilte " Og du ligner ikke ligefrem en der gør". Hun sendte hende et kækt smil.

Hun gik igen væk fra hende og så ned på dyret på jorden. Hun ville ikke kunne nå hjem med det, jo det ville hun, men det ville ikke længere være frisk og så ville hendes ven uden tvivl flippe ud. Hvis der var noget hun ikke ville, så var det at ligge sig ud med en varulv, når den var ved sine fulde fem.

Hun tog hånden til sin kæbe og kikkede på kvinden der var ikke langt foran hende, en djævel, længe siden hun havde høre en snakke sådan, hun påstod at hun var immun over for hendes forførelse, det kunne ikke passe, måden hun kikkede på hendes krop var unormal for en der ikke kunne forføres, men måske var det sandt, der var nogen der ikke kunnes, men denne djævel virkede som der kunne, en træls hun ikke havde noget med fra sit hus, da der var en uden respekt for modernen, og endda i Lunas lys.

"du brude vide hvem de snakker til før de snakker sådan, nej jeg drikker ikke blod, men bruger det gerne som farve, men at de er så nærsynet at du tror at du kan dræbe dyr i Mordernes arme og i Lunas lys, uden side effekt, så må du tro om igen min lille djævel." sagde hun alvorligt til djævel, hun lød meget mere rolig nu, da hun var sikker i sin sag, Luna havde stadig ikke snakket til hende så hun vidste ikke hvad hun skulle gøre ved djævlen.

Hun smilte tilfreds til hende " Hvor er du sød, som du står der og skælder ud" sagde hun med et smil på læberne. Hendes blik gled op mod himlen " åååh Luna... Så smuk" sagde hun og så derefter på aspara'en foran hende " Uha uha... som du viser klør der min kære.... Men tro mig.. Du vil ikke ligge dig ud med mig" sagde hun og grinte kort.

Hun lod kort en hånd glide gennem hendes hår inden hun så over mod dyret igen. Det var en skam sådan et bytte skulle gå tabt, men sådan var det jo. Hun kunne jo ikke gøre noget ved det, efter som denne aspara nu holdte hende ved selvskab.

" Jamen min kære lille aspara.. Pas nu på.. Jeg skal nok lade være med at drikke dit blod" sagde hun og sendte hende et smil " Jo din tiltrækning virker på mig i hvis forstand, men det er ikke så meget at jeg ikke kan holde fingrene for mig selv" sagde hun og smilte kort til hende. Ja Shiwa havde på en måde løjet over for aspara'en, hendes tiltrækningsmagi virkede på hende, men hun kunne alligevel godt styre sig.

Hun stod stille og stille og kikkede på hende mens hun snakkede, da hun kikkede op mod Luna kikkede hun også selv der op, hendes blik gik ikke ned igen i noget tid, først da hun snakkede om at drikke Hendes blod tog hun blikket ned igen.

Da Shiwa sagde det, vendte hun så mod hende, hun stod og kikkede på dyret. "Hmm, nok er Luna pæn, men hun kan være lige så led som alle andre, Hold dem til mennesker, deres smag passer bedre til din opførelse over for Luna og modernes væsner" Sagde hun med en klar stemme.

Hun holdt blikket på kvinden og gik lidt tættere på hende efter hun havde sagt det, "Og pas på med hvad de invitere måske vil jeg sætte kløene i noget" mens hun sagde det spredte hun fingerne hænderne og kikkede alvorligt på kvinden.

Hun skulle passe på med at gå for lang ud i lysningen, hvis hun gjorde det mistede hun sig forsvar, det eneste der var derinde var græs og hun skulle synge længe for det skulle have nogen effect, og hun vidste stadig ikke hvad den kvinde var i stand til, og det var jo ikke engang en kvinde, eller jo en kvinde var det, men ikke en af de kvinder hun havde haft fat i før.

Hun så på hende med et kort smil " Menneskeblod smager af helvede til" sagde hun og sukkede over aspara'ens ord " Jeg ved godt at Luna kan være forfærdelig til tider, men det må man tage med, vi kan intet gøre noget ved det" sagde hun og sukkede. Hun vidste næsten ikke hvad hun skulle sige til denne aspara.

"Jeg beklager jeg dræbte et dyr... Det var jo ikke fordi jeg ville ødelægge naturen" sagde hun og smilte blidt til hende. Hun vidste godt at denne aspara foran hende sikkert ikke hoppede på den, men hun var egentlig også ligeglad et eller andet sted.

" Sikke dårlige manerer jeg har... Mit navn er Shiwa" sagde hun og smilte blidt til hende " Beklager meget at jeg har gjort naturen fortræd, det var virkelig ikke min mening" sagde hun og lod en hånd glide gennem hendes lange blonde hår inden hendes blik, endte på aspara'en foran hende.

Ikke skade naturen?! Jamen, hvorfor dræbte hun så et dyr! Hendes blik blev en smule forvirret, det gav ikke mening det hun lige sagde, men det lød som om hun ikke ville skade naturen. Hun blev også høflig ud af det blå!?

Hun nejede for kvinden. "mit navn er TsaLav Yas Irinonia" sagde hun roligt, det var tydeligt at se på hende at hun underede sig over et eller andet.

Hun rettede sig ordenligt op, og kikkede mærkeligt på pigen shiwa. "undskyld mine hårde ord før shiwa, troede du var en der dræbte for at dræbe. sagde hun uden meget føles i sin sætning. Der var stadig utryghed og forvirring i hendes blik.

Hun så på hende med et blidt smil " Smukt navn må jeg sige" sagde hun og bed sig kort i underlæben. Hun følte sig usikkert af en eller anden grund, men hun vidste ikke hvorfor. var det mon fordi denne aspara forvirrede hendes følelser. Shiwa havde ingen anelse om, om hun skulle være sur på denne aspara eller om hun skulle være venlig. Hun var vel bare sådan som aspara'en var.

" Det gør slet ikke noget Tsalav" sagde hun med et smil på læberne. Hun kunne godt se at hun var forvirret, hvilket fik Shiwa til at smile "Jeg ved at jeg gør noget forkert, men ville også ønske at han selv kunne jage sit bytte... For så bliver jeg fri for at blive smurt ind i blod" sagde hun og sukkede kort inden hun lod en hånd glide gennem sit lange hår.

"Mon ikke vi skulle finde et sted der er mindre opsynsvækkende?" sagde hun og smilte blidt til hende. Hun vidste det var risikabelt at lokke en aspara med ind i skoven, da hun sikkert kunne et eller andet med planterne, som dækkede skovbunden. Men hun tog chancen.

Hun gav et lille smil da hun snakkede om hendes navn, hun holdt også selv meget af det navn hun havde fået. Hvem var det hun jagede for? Og hvorfor løb hun ikke bare fra hvis han var et problem, hun gav flere spørgsmål end svar og an en eller anden grund ville hun meget gerne have de svar. Hendes blik gik rundt på kvinden, det var ikke alle steder hvor hun kunne se hendes farver, så om noget af hende ikke var naturligt.

Gå væk fra lysningen? Ville være fordel for hende, hun kunne ikke regne nogen måde ud hvordan det var en ulempe for hende at sige at det kunne de godt.

"Det kan vi godt shiwa, nogen ønsker på hvor du vil hen? Og må man spørger hvem han er? sagde hun med et roligt klang i sin stemme, hun lød stadig en smule forvirret, hun gik et skidt hen mod Shiwa, mens hun sagde det, hun var forsigt i sit krop sprog.

Hun sendte hende et smil " Bare et andet sted hen end her i lysningen" sagde hun og bed sig kort i underlæben og så sig over sin ene skulder, da det lød som om noget kom nærmere. Hun så igen på kvinden foran hende, som nu havde taget et skridt frem mod hende. Hun var slet ikke truende, men afslappet.

" Ham jeg jager får kan man vel godt kalde min herre på en måde... Han er varulv" sagde hun og sukkede kort. Det var ikke ligefrem fordi hun var specielt stolt af det, men sådan var det. Hun gik mod kvinden med et smil på læberne og stoppede foran hende " Du burde kende nogle gode steder her i skoven" sagde hun og smilte kort inden hun lod sin hånd glide over kvindens kind med et smil, inden hun gik ind mellem træerne i skoven.

Hun stod ved et træ og så sig over sin skulder " Kommer du med?" sagde hun og sendte aspara'en et uskyldigt smil. Hun kunne sikkert godt selv finde rundt i skoven, men det ville da være rart at have noget selvskab til at gå gennem skoven, så hun ikke uden videre blev overfaldet. Ikke fordi hun regnede med at nogle var dumme nok til at overfalde hende, jo måske for at stjæle hendes penge, men det ville ikke hjælpe dem noget, for lige nu havde hun ikke specielt mange penge på sig.

Varulv? Uhyggelige væsner, men de havde deres plads i naturen, ligesom så mange andre, men hun kunne ikke analysere det med varulve mere end det da shiwa ville have hende til at finde et sted i skove de kunne være der ikke var en lysning? Tankerne kunne ikke holdes stille mens hun gik hen mod kvinde, de kunne tage hen til et sted med eg hvor der var uhyggelig mange blomster, eller ud til den lille å! Mhm, det var nemt at se på hende at hun tænkte sig meget om mens hun gik hen mod kvinden, men hun gik med et smil på læberne. "Vi kunne tage ud på en lille eg med en masse fine blomster, eller ud til en smuk lille å, eller! Vi kunne tage ud til nogen træer der nærmest former et hjerte hvis man kikke fra den rigtige vinkle!" sagde hun glad mens hun gik ned ved siden ved Shiwa, "hvor vil du gerne hen! Så skal jeg nok føre os der over!"