The new prey

Hendes lejlighed var så tom for tiden, men nu var hun trods alt også først lige kommet til at bo for sig selv. Før var hun vandt til at have mennesker omkring hende, men tid var slut, nu var hun 25 og hun måtte komme i gang med at leve sit eget liv. Et smil gled over hendes rosa læber idet hun så sig i spejlet inden hun samlede sit hår i en hestehale og satte et elastik der i “ perfekt” sagde hun med et lille fnis i stemmen inden hun kort rettede på hendes ufatteligt korte kjole. Hun nikkede kort og gik derefter ud i gangen i hendes lejlighed og tog sine sorte stiletter på. Nu var hun klar til at tage i byen.

Hun gik gennem Terre’s gader, med et fast tempo, for at komme over til diskoteket så hurtigt som muligt “ MARI!! Bare gå indenfor” lød en mandelig stemme. Det var dørmanden, som råbte hendes navn. Hun var temmelig kendt på diskoteket, for både dårlige og gode ting. Da hun passerede dørmanden lod hun en finger glide under hans hage “ mhm mange tak” sagde hun og blinkede til ham inden hun gik indenfor.

Hun gik målrettet op til baren og bestilte en drink, modtog den og gik derefter ned til et bor og ventede på der ville ske noget, hvilket der altid gjorde dette sted. Drenge der slås over en pige, piger der slås og drenge der slås med piger… Det var jo forfærdeligt i manges øjne, men Marishka fandt det underholdene.. Især når det var over hende drengene skændes, hvilket var sket nogle gange før. Men nu måtte hun vente og se om der kom et muligt offer.

Et lille og meget svagt bump kunne høres da en ung mand kom fra VIP afdelingen. Manden kunne man se var ung men hans alder var langt derfra. Han gik roligt igennem diskoteket med sin lange røde læderjakke blafrende efter sig. De store bukser som sad perfekt over hans sko og som sad lige ved midten af hælen så han ikke trådte på dem. Samt hans muskuløse overkrop som var blottet inde bag jakken. Denne mand var selvsikker over sin krop det kunne tydeligt ses. Hans jakke var hevet op i ærmerne så hans store kraftige arme var fremme. Helt kridhvidt hår var fremme på hans hoved mellemlangt og sad perfekt som altid. Og til sidst de smukke himmelblå øjne som strålede nærmest i lyset. Utroligt at denne unge vellignende mand var i virkeligheden en lejesoldat. Men ikke idag. Han havde efterladt våbene derhjemme for en gangs skyld og ville idag bare se om han kunne få en med hjem. Bare for sjov for en gangs skyld. Roligt stoppede han op da han så en kvinde siddende ved et bord alene. Han smilede roligt. Før han tog et glas fra en af de få tjenere som gik frem og tilbage og lagde 10 euro som betaling. Hvorefter han med raske selvsikre skridt og en krop som strålede af selvtillid gik hen imod hende. En eller anden tumpe sjusked nar gik over for at lægge an på denne unge kvinde men Zann grinte svagt af hende. Før han gik helt derhen og satte sig ved stolen overfor hende lige ind foran manden som havde lagt an på hende. "Skrid med dig tumpe." Sagde han til manden. Zann lagde sit glas. "Hva så smukke er du frisk på en sving om med en ordenlig mand." Sagde han med et smil. Den mand der havde prøvet at lægge an på ham før lagde en hånd på Zann's skulder. Og gjorde klar til at slå Zann. Men Zann var klar og sad klar til at undgå angrebet. Hvis han altså tog chancen. Og hvis hun intet sagde til den tydeligvis fulde mand som ikke var Zann.

Hun var offer for en masse fyrer, som blev ved med at prøve at ligge an på hende, hvilket irriterede hende grænseløst efterhånden. Hun så op i et ryk da hun hørte en dør smække og en fyr kom gående gennem diskoteket. Ikke værst måtte hun indrømme, men hun skulle passe på nu til dags, der var mange fyrer hvis udseende kunne snyde kvinder til at tro han var en af de søde mænd, men når man kommer hjem med ham er han voldelig og sindssyg. Men det var ikke noget hun ikke havde prøvet før, så hun var klar. Hendes blik var fastlåst på denne fyr indtil en anden mand kom over og lagde an på hende “ Mhm snuske vil du ikke med mig hjem og putte?” lød hans stemme. Hun så på ham med et skævt smil “ Mhm Jo det har du ret i..: Det vil jeg ikke” sagde hun og skubbede kort til ham for at får ham væk “ fuck nu bare af klamme menneske !” hvæsede hun og så ned i sin drink.

Der var bejlere der blev ved med at komme over til hende, som om hun var en eller anden prinsesse, som ledte efter sin udkårne! For helvede hun hadede det noget så grusomt. Endnu en mand kom over til hende “ Du er hende modellen ikke? Mar… Marish…. Ka? Ikke” sagde han og så på hende med et spørgende blik “ Jo sir.:: Det er mig… Undertøjsmodel, model og catwalk queen i 3 år nu… Hvorfor?” sagde hun og så på ham med et hævet øjenbryn. Hun nåede ikke at få svaret før manden som kom fra VIP’en kom og rev ham væk og snakkede til hende “ Mhm lyder tiltalende” sagde hun og sendte ham et blidt smil.

Hun så at manden der havde spurgt om hun ikke var model ville til at slå ham foran hende. Hun for op i et ryk og så stift på manden og blottede sine tænder “ Hør her menneske… Du slipper ham med mindre du vil miste alt dit blod og blive til en ligegyldig Ghoul! Fatter du det!” hvæsede hun og så vredt på manden som gav slip på den anden og gik “ Kvinder..” mumlede han mens han gik fra stedet. Hendes glødende røde øjne rettede sig mod manden fra VIP’en igen “ Ehem… Beklager “ sagde hun og fniste kort over sig selv og satte sig atter ned.

Zann slap det knockout metal han havde haft fat i fra sin støvle. Det var det eneste våben han altid bar ligemeget hvad han lavede. Roligt rettede han sig mod den anden mand. Et lille smil rettede han efter manden et flabet smil. Han rejste sig op og svang stolen rundt som han sad på så den stod med ryglænet mod hende hvorefter han satte sig ned med ryglænet mellem hans ben hvorefter han lænede sig mod ryglænet med sin mave. Hans øjne blev kort røde. "Du er ikke et menneske det er tydeligt." Sagde han smilende mens han så på hende fortsat. Med et nysgerrigt blik. "De tænder og den skønhed tyder på du er vampyr. Ret mig endelig hvis jeg tager fejl. Selvtilliden viser at du ikke er nyligt skabt vampyr. Du er mere end din kropsalder i virkeligheden. Men det er jeg ligeglad med." Han smilede roligt før han rejste sig og gik hen og satte sig ved siden af hende i sofaen. "Navnet er Zann. Dæmon. Og bigtime forretningsmand i alt fra entreprenør til sort marked." Sagde han smilende og bukkede sig svagt for hende mens han drejede sig på sofaen imod hende for at se på hende. "Og hvem mon du er." Han tog hendes hånd og kyssede den blidt med et smil.

Hun så på ham med et kækt smil og nikkede anerkendende “ Ja jeg er vampyr og har været det omkring 150 år efterhånden…” sagde hun og smilede kort til ham. Well det var temmelig tydeligt at hun var vampyr og hun lå ikke ligefrem skjul på det, eftersom hun ikke var tilbageholdende for at blotte sine tænder overfor mænd som pissede hende af. Hendes udseende kunne nu også afsløre hende, hendes smukke blege hud og hendes lange negle, som var vedligeholdt. Og man hørte til om vampyrer, som var modeller, takke været deres smukke udseende. Da han satte sig over ved siden af hende, sendte hun ham et usikkert smil * hvis han er som de andre flipper jeg ud* tænkte hun og bed sig kort i underlæben idet han tog hendes hånd i sin og kyssede den. Hvad fanden bilede han sig egentlig ind! Sådan bare at tage hendes hånd uden tilladelse? Han var sikkert bare høflig, hvilket hun ikke havde været vandt til før i hendes liv. De mænd hun havde mødt havde altid været nogle egoistiske møg svin og tænkte kun på penge.

Et smil kom frem på hendes læber da han præsenterede sig selv “ Zann.. Ser man det..: En af mine veninder siger du er en god mand… Når det kommer til det modsatte køn” sagde hun og sendte ham et kækt smil “ Mit navn er Marishka som du sikkert hørte fulderikken sige…” sagde hun og bed sig kort i underlæben og så derefter på ham med et blidt smil på læberne.

Han grinte svagt og lænede sig mere tilbage i sofaen. "Er der faktisk nogle som har sagt jeg er sød? Hvem er det så jeg kan rette på det." Sagde han smilende mens han lagde en arm hen langs ryglænet bag hende og slappede mere af mens han tog en slurk af det glas han havde snuppet tidligere. Roligt smilede han. "Hvad laver en så underskøn person som dem frøken et så festeligt sted hvis du ikke gider de fulderikker som render rundt og irritere alle." Spurgte han roligt mens han stadig havde fat i hendes hånd. Ikke hårdt bare sådan at hun kunne fjerne den hvis hun gad. Det var noget han altid gjorde. For at se om hun var interesseret. Eller ej. Hans blik var rettet direkte imod hende og musikken pumpede bag ham. Folk dansede over det hele. Han tog en svag slurk mere. "Og hvis du ikke har noget at lave kan du jo gå med mig i VIP afdelingen eller vi kan skride herfra og smutte hjem til mig og holde vores egen fest." Han blinkede svagt og lagde sin tommelfinger fra den hånd bag hende som lå hen af ryglænet nusse hendes skulder svagt. "Altså hvis du gider." Smilede han roligt

Et smil kom frem på hendes læber da han spurgte om hvem det var “ Du burde kende hende… En lyn dæmon…” sagde hun og holdt en kort pause inden hun fortsatte “ Men hun forlod Terre… “ sagde hun igen også ned i sin drink. Egentlig kendte hun ikke denne kvindelige dæmon fuldkommen, men de havde meget tiltro til hinanden og derfor havde hun fortalt Marishka om Zann. Hun tog om glasset og sukkede kort inden hun tog et lille sip der af “ Zann… Du kunne vel ikke gøre din eks kæreste fortræd kunne du?” sagde hun medet smil på læberne. Mon ikke han forstod det nu. Hun frygtede dog han anklagede hende for at have dræbt hende, men så havde hun forberedt sig. Hun lod kort én hånd glide gennem det lange mørke hår inden hun igen rettede blikket mod ham afventende efter hans svar.

Hun bed sig kort i underlæben over hans tilbud og nikkede derefter “ Tjo hvorfor ikke.. Så bliver jeg også fri for alle de mænd der skal kommentere mit udseende” sagde hun og smilte kort over han kærtegnede hendes skulder og rødmede svagt, inden hun rejste sig op, klar til at følge efter ham “ Skal vi smutte i VIP?” spurgte hun og smilte kækt til ham.

Blikket så kort forvirret ud. Zann havde en vane med ikke at kunne huske særlig meget hvis han vil glemme det. Pludselig gik det op for ham og han smilede. "Sonya" Sagde han roligt og så fortsat på hende. Før han roligt rejste sig op. "Det er så lang tid siden jeg har set hende jeg har nærmest glemt hende. Men det rør mig ikke at hun er min ekskæreste." Sagde han smilende og så fortsat på hende med det rolige blik. "Sonya og jeg havde noget specielt engang. Men jeg snakker ikke med hende mere. Desværre." Det gik pludselig op for ham at hun sagde Sonya var rejst. "Rejst? Det forklare hvorfor jeg ikke har set hende længe. Nej jeg kunne kun finde på at skade Sonya når vi havde sex. Vi havde en lidt speciel måde at ha sex på. Men ellers så nej jeg kunne aldrig finde på at skade hende." Sagde han roligt og smilede roligt. Og rakte hende en hånd. "Lad mig følge dem til VIP logen." Sagde han roligt og smilede roligt. "Alt hvad du vil ha derinde giver jeg det lover jeg." Sagde han smilende mens han fortsat så på hende.

Hun nikkede anerkendende til ham “ Hun rejste for nogle år siden… Og hun sagde til mig at hvis jeg stødte ind i dig en dag skulle jeg sige undskyld” sagde hun og så ned i jorden med et usikkert blik. Hendes store frygt var ovre, da han ikke anklagede hende for noget som helst. Hun så på ham med et forbløffet blik “ Ja det sagde hun godt nok… Men man skulle også kunne skade hinanden under visse omstændigheder” sagde hun og smilte blidt til ham. Hun kunne slet ikke forstå hvordan folk kunne sige at denne mand var ondskabsfuld, for det kunne hun slet ikke se på ham. Efter hendes mening var han da stille og rolig… Indtil videre.

Hun nikkede og fulgte efter ham indi VIP logen med et smil “ Virkelig? Du er godt klar over jeg har meget svært ved at blive påvirket af alkohol “ sagde hun og fniste kort over sig selv. Det var ganske rigtigt, eftersom hun var vampyr havde hendes blod svært ved at optage alkohol og hun kunne derfor ikke blive fuld. Ikke på samme måde som så mange andre væsner kunne. Hun så på ham og sukkede “ jeg er ked af at jeg var den der skulle fortælle dig at hun er rejst…” sagde hun og havde nærmest tårer i øjnene, eftersom Sonya også stod hende nær, men det er hvad der kan ske.

Han smilede roligt og så på hende. Lyttede til hende. Tanken om at hun var væk var jo hårdt for ham. Men Zann havde prøvet det der var værre. Først Kajika så Anna så Moon og nu Sonya. Efterhånden kunne han lukke af for det. Men han kunne ikke fordrage en pige græde. Tårene som svagt stikkede frem gjorde ham blød i knæende. Han gik hen og lagde armene om hende, holdte hende tæt. "Er du sikker på vi skal være i VIP afdelingen? Tror du ikke vi hellere skal gå et andet sted hen?." Spurgte han roligt. "Det gør intet jeg burde have tænkt over det for længst." Sagde han smilende mens han så på hende fortsat. "Du bestemmer. Jeg kan følge dig hjem eller vi kan tage hjem til mig. Jeg kunne jo ikke få fat i Sonya så jeg flyttede tilbage til den lejlighed jeg boede før i tiden. Den er godt nok ikke så stor. Og heller ikke så rummelig. Men man kan bo der." Sagde han roligt med et smil mens han så ned på hende kort.

Hun så på ham med et smil og tørrede tårerne væk “ jeg er okay.. “ sagde hun og sukkede kort “ Det tager bare hårdt på mig, eftersom Sonya og jeg var gode bekendte” sagde hun og så på ham igen. Hun gav ham ret i at det måske var en god idé at tage et andet sted hen, så de kunne snakke mere privat. Hans spørgsmål fik hende kort til at rødme. Hun syntes egentlig de skulle tage hjem til hende, eftersom hun havde en okay stor lejlighed, ikke fordi hun regnede med at de ville befinde sig andre steder end stuen. Hun så på ham med et forsigtigt smil “ Lad os tage hjem til mig, hvis du vil selvfølgelig” sagde hun inden hendes smil blev mere selvsikkert.

Hun lænede sig ind mod ham med et smil på læberne “ Der er også mere plads til så meget andet” hviskede hun inden hun igen trak sig væk fra ham. I hendes øjne dansede der nærmest en flamme. Hun kunne godt lide hans tilstedeværelse, og ville være ked af at han bare smuttede nu, efter hun havde fundet ud af at de havde noget til fælles. Hun lod kort en hånd glide gennem hendes pandehår, så det kom væk fra hendes ansigt, så man rigtigt kunne se hendes store brune bambi øjne, som stadig glinsede af de tårer der var tilbage.

De glintene lys fra alle de små disko kugler og den tykke røg fra dette diskotek begyndte langsomt at blive mørkere. Det var noget de havde indstillet lyset på. Jo mørkere det blev udenfor desto mørkere indenfor. Det blide nik med hovedet som et tegn på at de godt kunne smutte hjem til hende. Roligt greb han knockout metalet frem fra sin støvle. Satte det godt på fingrene. Tanken var at den sorg han følte ville han have ud som vrede. "Jeg følger dig ud og så må jeg lige gå en tur. Jeg har gemt nogle ting i en gyde ikke langt herfra. Nogle ting jeg altid har på mig." Sagde han med den blide rolige stemme. Som der altid kom ud af Zann's mund. Når han snakkede om noget som man ikke skulle blande sig i. Men det vidste Marishka sikkert ikke. Desværre. Men Zann vidste det jo godt. Han måtte prøve at berolige sig selv. Og prøve at forstå hendes situation

Hun så på ham med et smil på læberne " Zann... jeg ved ikke hvad jeg skal tro på... Er du det bæst som alle snakker om? Eller er du som Sonya sagde en elskværdig mand?" sagde hun og så på ham idet han tog knockout jernet " tror lige jeg har fået svaret" sagde hun stille, nærmest hviskende, så hun var sikker på det kun var hende selv det hørte det.

Hun spilede kort øjnene op da han sagde ordet gyderne. Det var der hun selv var blevet forvandlet for 150 år siden. Hun kunne ikke huske ret meget fra den gang, udover det var nat, hun var sammen med hendes daværende 'kæreste', men hun var ikke i tvivl om det var meningen han tog hende med gennem gyderne..: Det var han skyld hun nu var blevet vampyr, dog ikke fordi det irriterede hende, eftersom hun havde lært at leve med det.

" Jeg følger bare efter" sagde hun og sendte ham et svagt smil, hvor man svagt kunne skimte det velplejede tandsæt.

Han så på hende roligt. Tænkende over det spørgsmål som hun stillede ham. Han tænkte tilbage til Sonya. Mente hun virkelig han var elskværdig. Han rystede på hovedet for at få det ud af hovedet. "Jeg er som jeg er. Mit arbejde er vigtigt for mig. Jeg er en som sjældent er hjemme. Jeg kan være glad. Men det er meget sjældent jeg kan være kærlig. Sonya kunne se det på mig når jeg var lykkelig. Når jeg var kærlig. Hun kunne se det. Det er der ikke mange der kan. For som sagt. Jeg har mit arbejde." Mere fik han ikke sagt før at de var nået udenfor.

Zann så kort tilbage på Marishka. Tankerne kørte stadig rundt i hovedet. Hun mindede ham om Sonya. På en eller anden random way. Men han ville ikke sige noget. Han begyndte roligt at gå hen imod gyden ikke langt fra diskoteket. Da han nåede gyden. Gik han roligt ind i gyden. Inde bag nogle skraldespande fandt han en gammeldags lædertaske frem. Som han kastede over skulderen. Før han vendte sig mod hende. "Skulle vi tage hjem til dig eller har du skiftet mening?" Spurgte han roligt med et venligt smil.