mere vide er altid godt

Tid: 20
sted: bibliotek
vejr: kold og regne
omgivelser: masse af bøger

gabriel var kommet ind på bibliotek for nogen time side, han havde hørt at de skulle opbevare nogen spænde bøger, som han gerne vil kiggede nærmer på, han sad ved en af de mange bord med en tyk bog foran side, bog var skrev i et ligner kode sport, han regn med at han var alene her på bibliotek da han ikke havde set nogen da han ankomst, han var iført nogen sort stof bukser og en sort t-shirt, som sidder lidt tæt på ham, så man kan ser at han er godt veltræner, det havde stor set regne hele dag så han havde ladt sin lang læder jakke på en stol ved side af side.

Idet Alik trådte ind på biblioteket gik hun målrettet efter et lille bord, hvor hun kunne sidde og arbejde. Hun smed sin regnvåde jakke over en stoleryg, og placerede sin tunge taske på sædet. Hun var iklædt en meget mørkeblå tanktop, der klædeligt smøg sig om hende slanke krop. De gamle jeans var forvaskede og slidte at se på. Hendes trofaste grønne strikhue var som sædvanligt placeret på hendes hoved, og fødderne dækkede hun med sine udtrådte grønne converse. De fleste af hendes tattoveringer på overkroppen var synlige, selvom nogle få var mere eller mindre skjulte.
Hun åbnede tasken, og trak et stykke papir op af den. Der efter gik hun på jagt efter de bøger hun skulle bruge til at forberede undervisningen på hendes første dag i jobbet som lærer på Lycée. Det lod ikke til at være en voldsomt populær skole, men indtil videre var det ganske udemærket. Når hun havde fået lidt mere erfaring kunne hun jo altid se sig om efter noget bedre.

han sad rolig for sig selv og læse, han kiggede kort op da det kom en kvinde gå ikke så lang fra ham, han smiler svagt af hende eller over hendes tattoveringer, han var også selvom tattoveringer men det kun men ikke rigtig ser, han nikke kort til hende som en hils, bare for at være høflig over hende, han rette blikke ned i bog igen, hvor han læse videre, det tager sig tid at læse men indtil videre vidste han ikke de ting, som han havde læse om indtil vildere.

Alik fandt hurtigt en del af de bøger hun skulle bruge. Lige med undtagelse af en enkelt. Det vil sige hun fandt den, hun kunne bare umiddelbar ikke få fat på den. Hun så sig om et øjeblik. Der så ikke ud til at være andre end manden der sad med næsen begravet i sine egne bøger. Så gik hun hen til den reol hvor bogen var, lidt skjult fra hans synsvinkel, og så tænkende op på bogen.
Hun kastede et blik over skulderen, for at sikre sig at den fremmede stadig var mere interesseret i sin bog, end han var i hende. Jo, det så stadig sådan ud.
I næste nu var den unge kvinde væk, og en mørk kat havde taget hendes plads. Det agile dyr manøvrede sig smidigt op til hylden hvor den store bog var opbevaret. Forsigtigt puffede katten til den, indtil bogen faldt mod gulvet med en høj lyd. Kort efter var katten igen landet sikkert på gulvet, og kvinden tog igen dens plads. Kastede et blik mod manden for at tjekke om han var blevet forstyrret af larmen, før hun bukkede sig efter bogen, og gik tilbage til sit lille bord.

han sad og kiggede op engang imellem ud men kun ser, for at ser hvad hun laver, han smiler svagt af hende da hun forvandle sig til en kat, han læner sig tilbage i stol og lukke kort øjne, "det var fin magi du brugt der eller er det mere en medfødt evne" spurgte han og åben øjne, hvor han kiggede over på hende, han slappe af i lidt tid end han rette blikke mod bog igen, hun var ikke et menneske, det kun han sige ud fra hendes aura men hvad hun var ved han ikke hele, det var en aura som han ikke møder så tit på, han blade side i bog og kiggede kort rundt, hvorefter han lukke bog og trylleri den væk, da han ikke regne med at nogen kun ser ham eller kiggede på ham.

Alik kløede sig let i nakken. Hun havde ellers håbet at han ikke havde lagt mærke til det. Hun sendte ham et kort, afmålt blik før hun svarede: "Den en evne jeg født med." Den tykke, russiske accent omklamrede tæt hver eneste af hendes ord. Hun betragtede ham kort, før hendes blik gled videre til hans bøger. Hun havde ikke ofret meget opmærksomhed på dem tidligere, men nu lagde hun mærke til dem. De så gamle ud. Meget gamle faktisk. Hendes blik gled igen op til hans ansigt. Han så en anelse dyster ud, med det sorte tøj og hår. Dog kunne hun ret godt lide det hvide pandehår midt i alt det sorte. Det brød billedet på en god måde syntes hun.
Alik brød også billedet. Men det var nu mere det store billede, med pæne mennesker hun brød. Hun var så kaotisk i sit udseende, at der var sammenhæng i det.
Hun sendte ham et svagt smil, før hun lod blikket falde mod sine forberedelser, og trak begge ben op på stolen, så hun sad i skrædderstilling.

han nikke kort til det hun sagde og smiler svagt, "så du er en animagus kan jeg høre på det" sagde han og kiggede kort på hende, end han rejse sig op og gik over til hende, han rakte hånd frem, "gabriel er navn og deres er" spurgte han og kiggede på hende, hvor han kiggede på bøger som hun havde tager med over til bord, "og du er lærer ud fra de bøger eller gætte jeg hele ved side af" spurgte han og kiggede på hende, end han sidde sig på bord kant og kiggede kort rundt.

Alik nikkede kort, for at bekræfte hans udtalelse om hendes race.
"Min navn er Alik-Rae" svarede hun, og tog hans hånd.
Hun fulgte hans blik ned på hendes bøger, og smilede let. Hun var så stolt over endelig at have fået sig et arbejde. Et rigtigt arbejde, med uddannelse og det hele. Ikke bare sådan et job som en hver køn lille pige på gale veje kunne skaffe sig.
"Da, jeg lærer." svarede hun, og så op mod ham igen. Sendte ham et kort smil.
"Hvad med dig? Hvad din race?" Alik var meget ligefrem af og til. Desuden så syntes hun at han skyldte hende lidt information om sig selv. Noget for noget, ikke? Det var i hvert fald hvad Alik var vant til, så det var det hun forventede af andre, det meste af tiden.

han nikke og smiler svagt igen, så hun er lærer så havde han gætte rigtig men det kun det næste også kun, med de bøger hun havde tager ned, "jeg er en dæmon, og jeg arbejde ikke som rigtig noget" sagde han og kiggede på hende, han lukke kort øjne og kiggede kort rundt derefter, han vil ikke kun hold ud at skulle arbejde for nogen, medminde han selv må bestemme hvornår han skulle laver noget og hvad det så skulle være, han kiggede nærme på bog hun havde ligger, for at finde lidt mere ud at hvad hun underviser i.

Alik nikkede let til hans svar. En dæmon altså? Hun havde ikke mødt mange dæmoner tilbage i Rusland. Hvis nogen da overhovedet.
Hun undrede sig kort over hvordan han kunne klare sig uden et job, men lod det ligge. Det kunne jo være at han havde en mindre formue at leve af? Eller at han ganske enkelt levede af gaden.
Hun rettede igen blikket mod sit arbejde, og viste ham forsiden af den åbne bog.
"Kemi." sagde hun, for at svare på hans uudtalte spørgsmål, mens hun hurtigt skriblede en note ned på sit papir. Det var fyldt med en masse små noter og tankebobler. Det så utroligt rodet og kaotisk ud, men for Alik var der nu god mening i det.

han smiler kort af hende da hun ligner et stor spørgsmåls tegn, da han sagde at han ikke rigtig arbejde, "har lever i så mange år at jeg ikke behøver at arbejde ellers kan jeg få fat i alt for mange penge på end tid" sagde han og kiggede på hende, han nikke kort til det hun sagde hvad for et fag det var og vis ham bog, "det har jeg aldrig bliv undervis i men har læse tons vis af bøger om det, han rette sig og knæk kort nakke og kiggede derefter rundt, "hvad sige du til en omgang mad, jeg giver, kun hvis du har lyst" spurgte han og kiggede kort på hende, han gik rolig over til sin jakke, hvor han tog den på, læder jakke gik ham ned til fødder.

Alik kastede et overvejende blik mod ham, før hun nikkede.
"Det jeg gerne vil." svarede hun, mens en smil listede frem og krusede hendes fuldige læber. Hun rejste sig fra stolen, og pakkede sine ting sammen. Trak sin tykke stof jakke på, og svang tasken over skulderen.
Jakken lignede mest af alt en meget tyk skovmandsskjorte. Der havde fået tilføjet en hætte af grå jersey-stof. Den var ikke særligt vandtæt, men den var varm, og Alik elskede den.
"Du måske kender et god sted at spise?" spurgte hun, mens hun fumlede let med sin lynlås.
Selv var hun meget ny i byen, så hun kendte ikke rigtig stedet. Overhovedet.

han nikke til at hun godt vil med ud og spise, "ja det gør jeg, noget bestemme slags mad du helst vil har, nu hvor du er russer" spurgte han og kiggede på hende, end han trylleri sin sort hat frem, som han tog på hoved, han stod og vente på at hun bliver gå til at de kan gå og at hun svar ham, da hun var klar begynde han rolig at gå mod udgang, det regne stadig men det var til at hold ud eller det mener han, han vidste ikke med hende, "hvor bor du så hen i by hvis du har noget at by i" spurgte han og kiggede kort på hende.

Alik rystede let på hovedet, og fulgte ham ud på gaden igen.
"Jeg ikke kræsen." svarede hun, mens hun rettede let på sin grønne hue. Æ'et var tydeligt svært for hende at udtale, men på den anden side så var det ikke så længe hun havde været i landet. Så alt i alt klarede hun sig meget godt.
"Jeg bor i Logement. - Der billigt." svarede hun med et let grin, og kløede sig let i nakken. Alik var ikke ligefrem rig, og hun så frem til at begynde at arbejde, så hun fik lidt flere penge mellem hænderne. På sigt kunne hun også flytte til en bedre lejlighed. Hvis hun da blev her så længe. Hun havde det jo med at tage store beslutninger meget pludseligt. Og nogle gange gik det bedre end andre. Men det hele var oplevelser, og Alik elskede oplevelser. Hun hadede at kede sig...
"Hvad med dig? Hvor bo du?" spurgte hun, og sendte ham et kort nysgerrigt blik.

han nikke kort til det hun sagde, så behøver de ikke at gå så lang for at kom et sted at spise, "ja det er et at de billigere område i by og hvor jeg bor, ikke her i by" sagde han og kiggede kort på hende, den skulle han lige tænke over hvordan han skal forklar det, "nu hvor du selv kender til magi, kan jeg vel godt sige det, jeg har laver min ejer verden som et er stor slot som jeg bor i" sagde han efter en lille pause, hvor han kiggede på hende for at ser hvordan hun tager det, nogen min efter kom til en lille restaurant, hvor de få et bord efter havde ladt overtøj fra sig,

Alik smilede af hans forklaring af hans hjem.
"Din egen verden? Det lyde... Alternativ?" bemærkede hun, og hængte sin jakke på en bøjle i gardaroben. Hun trak håret frem over den ene skulder, og vendte sig mod ham igen, mens de ventede på at blive vist til et bord.
Når man tænkte over det så var det utrolig typisk hende sådan at ende op steder hun ikke kendte, sammen med folk hun ikke kendte.
Det var jo også sådan hun mødte Dmitri. Hun havde godt kunne lide Dmitri. I hvert fald i starten...
Hun rystede vagt på hovedet, som for at ryste tanken af sig, og blev igen nærværende, da en tjener kom hen mod dem.

"ja det er det også men når men kan finde ud at det kan men lige så godt" sagde han og kiggede kort på hende, da tjener kom og vis dem et bord og derefter kom med et menu kort, han sad og kiggede på menu kort og lad det fra sig kort efter, "du vælge bare det du vil havde" sagde han og kiggede kort på hende, efter noget tid kom tjener ned til dem og tog imod deres bestiller, hvor der gik lidt tid end deres mad, derefter begynde han rolig at spise, han havde bestille vin til sin mad.

Alik nikkede takkende da hun fik frit valg på alle hylder. Hun valgte dog en beskeden pastaret. Til gengæld valgte hun at gøre som ham, og bestille vin til maden. Efter en stund hvor de spiste i stilhed, valgte Alik dog at det var på tide at sige noget igen.
"Hvad læst du? - På biblitek?" Nysgerrigheden trådte straks tydeligt frem i hendes smaragdøjne, og krusede hendes mund i et lille smil.
Hun nippede let til vinen, mens hun ventede på at han skulle berette om hvilke spændende emner han bruge tid på at studere.

han havde stor set spise alle sin mad og druk halv del af vin, end hun spurgte ham om noget, "om magi handle den mest om" sagde han og kiggede på hende, han havde sagt det så kun hun, kun høre det, da det ikke er alle som kender til den magiske del af verden, og det vil stille for mange spørgsmål vis nogen fat ud af det, "er det noget du går dig i alt så magi" spurgte han og kiggede på hende, end han rolig begynde at spise igen, han sad sig rolig tilbage i stol da han var færdig med at spist og druk vin.

Alik trak let på skuldrende idet hun drak den sidste slurk vin i hendes glas.
"Ikke meget. Jeg kender det, men ikke gør det." svarede hun med en let hovedrysten. Hun kunne ikke, så enkelt var det. Præcis som menneskerne ikke kunne udøve magi. Det vil sige, hun kunne jo lidt ved at kunne forvandle sig til en kat, men derudover var hun vel lige så kedelig som et hvert menneske var det.
"Men du gør meget?" spurgte hun så, før hun stoppede det sidste stykke pasta i munden. Hun var utrolig nysgerrig med hensyn til hans magi. Fandt det yderst spændende. Tænk sig at kunne bygge sin helt egen verden, og så rent faktisk bo i den... Det gav helt ny mening til talemåden 'Han lever i sin egen verden'...

han nikke kort til det hu sagde og smiler svagt, "ja det gør jeg, har vie mit liv til det, det er stor set det jeg liv på" sagde han og kiggede kort på hende, han trylleri nogen penge seddel frem fra den blå luft, hvor han lad dem på bord, "skal vi går eller skal du har mere" spurgte han og kiggede kort på hende, han var færdig med ar spise men hvis hun vil havde mere vil han bliv, kun han altid tager et glas vin mere, han sad rolig og afvente et svar fra hende.

Alik rystede på hovedet ved hans spørgsmål.
"Nej, lad os gå." svarede hun, og sendte ham et let smil.
Hun så godt hans trylleri men valgte ikke at kommentere dem. Morede sig bare over det i stedet. Hun rejste sig op, og rettede kort på sin top, før hun gik ud mod gardaroben, hvor hun trak sin jakke på, mens hun ventede på Gabriel. Han var spændende syntes hun, og hun ville forfærdeligt gerne vide mere om hans magi. Mon han havde lyst til at tilbringe mere tid sammen med hende, eller var han helst fri?
Nogen gange måtte det være rart at kunne læse tanke, mente Alik. - Så behøvede man ikke at bekymre sig om hvad andre tænkte om en, så ville man vide det, og så kunne man opføre sig derefter... Ja, det måtte være sjovt at kunne læse tanker.

han nikke kort til det hun sagde og rejse sig derefter op, han gik med hende ud til gardaroben, hvor han tager sin læder jakke og hat på, så var han klar til at gå, han vente på hun bliv klar, end han åben dør og hold det for hende end han selv gå ud, "hvad har du lyst til at laver" spurgte han og kiggede på hende end han stak hænder ned i jakke lommer, det var ikke fordi han frøs men bare af slappe af stå så.

Alik fulgte ham ud på gaden, og lagde armene om sig selv. "Fortæl mere om din magi" bad hun, og så på ham med smilende øjne der lyste af nysgerrighed. Hun gik ved siden af ham, og så op mod den mørke himmel. Den var så... Finurlig. Altid i forandring, og alligevel den samme som altid. Egentlig var den et godt symbol for alt det Alik sådan higede efter. - på Det de rhavde fået hende til at tage afsted fra Omsk uden varsel.
Hun smilede hemlighedsfuldt og vendte blikket ned mod fortorvet foran hende. Lyttede efter Gabriels svar.

"vil du høre mere om min magi" sagde han og kiggede kort på hende, han gik i lidt tid ud at sige noget fordi han gik og tænke over sit svar, "det er nok ikke alle der er vild med den slags magi jeg udøver, da jeg udøver magi end for det sort område" sagde han og kiggede kort på hende, hvis hun ikke hele forstod hans svar må hun spørger ind til det, "fryser du" spurgte han og kiggede kort på hende da hun havde ladt armene om sig selv som hun fryser.