Nat på kirkegården - Namine

Sted: cimetiére- kirkegården
Tid: 00:30
Vejr: Regnvejr
Omgivelser: Ruiner af kirke, gravsten

Azazel gik rundt mellem de mange gravsten på kirkegården for at se om han kendte nogle af dem der var begravet der. middelbart gjorde han ikke, men så lagde han mærke til et navn på en gravsten. Azazel kendte den gravsten " Yu Angelblood " stod der, det var hans fars grav, der var ikke andet end rødne blomster på graven, men det var Azazel ligeglad med. Han fortsatte med at kigge på de mange gravsten, men der var ingen andre han kendte

Namine kom med lette skridt gående forbi en masse gravstene hun havde kigget lidt
fra den ene til den anden, så mange og enda en kirke omringet af fler gravstene. Hendes blonde hår var pludseligt blevet helt vådt, og mørkt det blev altid lidt mørkere i regenen. Namine gik kort videre mon hun ville få nogen at se hernede

Azazel kunne høre nogen. Hans lange sorte hår var blevet helt sort og vådt.

Azazel's øjne blev helt lyse grønne og hans tøj blev sort, idet han fortsatte op mod ruinerne

Namine kiggede kort rundt efter nogen men der var ikke lige nogen at se. Hun gik en smule videre og stoppede kort op da hun så en person hun vinkede kort til ham"hej.." sagde hun stille

Azazel vendte sig om " hej" sagde han stille tilbage

Hun lod et smil glide hen over hende og hun bukkede kort for ham" hvad lave du herude så sent "sagde hun undrene

//undskyld min krea er lidt forsvundet nu//

Azazel kiggede på hende " jeg kan lide at være her" sagde han og smilede

// helt okay//

Namine smillede kort og nikkede lidt" der er også meget dejligt
at udforske natten" sagde hun og lod et blik glide lidt hen over gravstenene

Azazel kiggede rund om sig og fik øje på noget længere fremme

Namine kiggede lidt på ham var der noget ved dem hun kiggede vildt meget rundt efter sporet" er der nogen" spurgte hun

Azazel tog sig til panden og faldt til jorden og lagde helt livløs, Da han rejste sig op var hans sorte hår længere end før, hans frakke var blevet lang, hans øjne skindene grønne

Namine satte sig ned til hams men hun kiggede undrende på ham" hvad sker der og hvad hedder du" spurgte hun venligt og lidt blidt

Han kiggede på hende med et arrogant smil på læberne " jeg er vågen igen.. Endelig... Hvem er du?" sagde aza med et løftet øjnbryn

Namine kiggede med et kort smil mens hun slog hendes hvide vinger ud fra ryggen og stilte sig op foran ham" mit navn er Namine jeg er en engel en fredsengle, en anderledes engel, hvad er du og havd er dit navn" spurgte hun venligt

Aza grinede " hah en engel.. Hvad laver du på en dæmons domæne?"

Namine kiggede på ham med lette rolige øjne "jeg udforske bare lidt i stedet hvad laver du mon her leder efter menneser du kan sætte dine tænder i "spurgte hun med et kort koldt smil

"HAH, jeg æder ikke uduelige mennesker " sagde Aza og smilte arrogant til hende idet han fortsatte med at gå

Hun kiggede på ham med et løftet blik"virkelig slet ikke? er det ikke lidt underligt"sagde hun undrene og gik hen ved siden af ham

" jeg er ikke den slags dæmon at du ved det" sagde Aza koldt og kiggede på hende " du tror vel ikke bare fordi jeg er lyst morder at jeg også æder mennesker. Gør du?" sagde han hvorefter han grinte

Namine holdte stramt rundt om hende selv mens hun puffede kort til ham"hey det kunne da godt være du var det, det kunne man jo aldrig vide jeg har bare hørt en masse om dæmoner mest onde ting ikke mange søde ting faktisk ingen tror jeg"sagde hun stille

" hah den har jeg hørt før" sagde aza og gav et ondskabsfuldt grin idet han kiggede op mod regnskyerne

Namine kiggede på ham og lod en finger køre igennem det lange hår"så er du vel også ond eller den sødeste der findes eller hvordan"sagde hun med et kort smil

" min bror er sødere end mig" sagde Aza og smilte " jeg er den onde af mig og ham"

"bror har du en bror der går her, det vidste jeg ikke men mon ikke der findes noget sødt ved dig det tror jeg på. der findes noget sød i os alle "sagde hun stille

Aza grinte stille " tja han er her et sted" sagde han og kiggede op hende