do love eksist (Namine)

S: skoven
O: træer
T: 12:00
V: mørket
D: en gang i november

Zann gik alene i skoven og kede sig meget over han intet havde at lave endnu han havde ingen nye piger mødt længe han havde ingen kæreste at gå hjem til og han savnede Kajika meget men alligevel vidste han nu at det er for sent han havde en IPOD nano i lommen og høre bøffer i ørene mens den spillede Go shawty its your birthday - 50 cent og tænkte på om kærligheden eksisterede eller det bare var tomme ord det hele

https://www.youtube.com/watch?v=jMv7mzOdwhs

Namine kom gående stille ned mod skoven hun havde gået og nydt luften og omgivelserne
omkring hende hun nynnede lidt som hun gjorde når hun gik alene. Hendes lange blonde hår hang løst de blå krystalligene øjne var rettet lidt på himlen den lignede lidt hendes øjne men det var kun lidt. Namine kiggede rundt hendes hvide vinger var løftet ldit op og ned.Uden at vide om der var nogen i nærheden

Zann gik roligt videre han stoppede musikken han kunne høre noget vingeslag af en art ikke en fugl det var for store han fandt sit sværd frem lagde sin IPOD i lommen og hoppede op i et træ han hævede sværdet og styrtede afsted mod lyden mens hans sværd begyndte at lyse meget svagt men lidt han nåede grunden han gemte sig i et træ og kiggede på hende hun var smuk syntes han men han vidste ikke helt om hun var sikker hun lignede en engel han kunne osse mærke engle kræfter fra hende men han var stadig ikke sikker

Namine gik lidt videre hendes vinger løftede sig igen lidt op og ned igen hendes hvide silke kjole hang løst og gik ned til hendes lår. Håret flagre i takt med at hun gik hun stopped ekort op i midten ca inde i skoven og holdte rundt om sig selv"hmm faret vild..."sagde hun stille og lod de blå øjne flakke lidt rundt hun kunne mærke en kræft lidt længere væk hvem mon det kunne være der var i nærheden.*hmmm hvem er det* tænkte hun og mærkede noget mer af denne kræft

Zann var kun et spøgelse han kunne stå lige ved siden af hende og hun vil kun kunne mærke kræften svagt han forsvandt i den blå luft og kom frem bag hende han lagde sværdet i holderen og tog hendes arme på ryggen så hun intet kunne gøre "svar på mine spørgsmål" sagde han helt roligt "hvem er du? hvorfor er du her? og hvad race er du?"

Namine fik et chok og hun kiggede lidt rundt bare han ikke skadede hende vinger hun tænkte lidt og fik et lille nik frem"okay okay rolig det gør ondt mit navn er Namine Gold, er en engel fredsengel, jeg gik mig en tur for at nyde naturen og komme lidt væk fra alt der mylrei, og hvad med dig"spurgte hun og kunne enlig ikke vende sig om da han holdte hende i et fast greb.'hmm jeg kunne ikke se nogen* tænkte hun stille

Zann slap hendes arme og forsvandt han kom frem foran hende med sværdet i hånden med bladet den modsatte vej (ligesom på billedet) han så roligt på hende "sorry man kan aldrig vide" sagde han og gik hen til et træ og satte sig ned mens han så på himlen