måske noget spænde at finde

Tid: 17
sted: Terre
vejr: oversky
Omgivelser: masse af folk

der sad en høj person på en bænk, denne person er Dragovich, han har blod rødt hår som er halv lang, hans øjne er blå men det var kun fordi han har kontaktlinser i, ellers er hans øjne rød, han havde går rundt i by efter noget mad side i morgens, indtil videre havde han kun få nogen æble som mad, det havde hjulpet lidt men ikke meget, ud over det havde han sove dårlig, det var ikke lige altid men var heldig at der er en seng i de forladt hus, han læner sig tilbage på bænk og kiggede op på himmel, hvor skulle han leder efter mad hen mund.

Det havde været en lang dag, det var en god søndag med masser af mennesker der var ude for at få de gode tilbud i Terre. Hende selv havde også været ude på lidt tilbud, efter mad der bare kunne komme i fryseren derhjemme, ellers havde hun ikk noget der skulle hentes. Hun havde tre poser, en i den højre og to i den venstre. Hun sukkede stille over alt det mad hun havde fundet sig. Halvdelen skulle i fryseren, resten skulle rundt omkring i skuffer og køleskab.
Hun fandt en bænk hvor der sad en ung mand, heldigvis så han ikk ud til at være en tyv. Hun satte sig på den anden side af bænken, med et bump. Hun stønnede træt og fik sat sine poser ned på gulvet. Endelig, en lille pause fra det tunge slæb. Hun lænede sig tilbage og lukkede sine øjne, mens hun havde poserne op af sine ben så hun kunne mærke at ingen rørte dem. Der var mange lugte af mad, fra forskellige restauranter, caféer og bar. Og forskellige lyde fra mennesker, der både snakkede, råbte og alt muligt.

han kiggede på en kvinde som kom går med tre poser, det så tungt ud for hende, kun være at han var heldig at kun få noget mad af hende, hvis han hjælp hende, "goddag, de ligner en som godt kun bruge en hjælpe hånd med de tung poser" sagde han og smiler rolig, han kiggede kort på hende end han rette blikke frem for sig, han håber virklig at han er heldig, da han godt kun bruge et rigtig måltid mad, han kiggede kort rundt end han rette blikke mod hende og afvente et svar fra hende.

Hun sukkede lavt, gad vide hvad hun skulle lave til aftensmad når hun kom hjem? Hun trak stille på skuldrene, det kunne hun altid finde ud af, nu havde hun trods alt fået købt alt muligt ind. Hun åbnede sine øjne og kiggede ned af sit tøj, et par jeans, en hvid top med en sort jakke. Hun lignede vel en svag dame. Hun grinede let, rystede på hovedet og satte sig op igen. Hun drejede hovedet da manden snakkede til hende, hun smilede. "Det behøves ikk, jeg har fint styr på det." sagde hun bestemt. Hun nikkede lidt, "men ellers mange tak for tilbuddet." sagde hun. Hun valgte at bruge muligheden til at observere ham, han havde meget kraftigt rødt hår. Og lugten af djævel stod ud til alle sider fra ham.

//Kan du ikk skrive i datid kun? :) Det er lidt forvirrende at der både er nutid og datid ^^

//kan prøve//

han havde nogen sort cowboy bukser på og en mørke grå trøjen, "er du sikke, poser ser ellers tung ud for dig" sagde han og kiggede kort på hende, end han kort lukke øjne, når der var hvis ikke rigtig noget held med sig, det kun ellers var rart, hsn læner sig frem og stykke armere på bener, kun også være at han skulle overvej hvor han skulle sove i nat, det skulle ikke være det sammen forladt hus som i nat, hans mave rumpe af sult, han smiler svagt af det men kun også være at han skulle finde noget mad første end han begynde på noget andet.

Hun kiggede undrende på ham, han virkede meget bestemt på at ville hjælpe. Hun rynkede brynene, en tyv? Han ville måske finde ud af hvor hun boede og så holde øje med når hun ikk var hjemme, hvorefter han ville røve hendes ting. Hun sukkede stille, det kunne vel ikk være derfor? Men det var stadig underligt at han var så opsat på at skulle hjælpe med hendes poser... Hun rystede blidt på hovedet, "Det behøves altså ikk, jeg er stærkere end jeg ser ud." smilede hun uskyldigt. Hun kiggede stadig observerende på ham, indtil hun hørte en rumlen. Hun kom til at fnise, "Du er vist sulten..." grinede hun let og pegede mod hans mave. Hun stoppede lidt efter og satte hovedet på skrå, "Skal du å ikk til at have dig noget at spise?" spurgte hun roligt. Hun pegede mod en café, "De har rigtig gode tilbud dem der." smilede hun til ham

han smiler svagt af hende da hun fnise over at hans mave rumlen, "jo det vil jeg virke gerne og det ved jeg godt at de har, men hvad hjælp det nogen man ingen penge har, derfor vil jeg hjælp dig med poser og håber på at jeg kun få noget mad ud af det" sagde han og kiggede kort på hende, han kiggede kort rundt end han lad an til at rejse sig, han måtte nok også heller kommer videre, end det bliver for sent, ellers havde folk det med at tro at man er en tyv, som han nu ikke er selvom det vil gør hans liv noget nemmer.

Hun kiggede en smule forbavset på ham, han lød vist ikk til at have noget? Hverken penge til mad, eller til noget som helst andet. Hun bed sig i læben, hendes gæstfrihed slog vel til igen? Hun smilede stille til ham, "Så skal du også tage dem alle" Hun kunne vel godt drille ham lidt? Hun rejste sig og tog blidt fat ved hans ærme, pludselig kunne hun også se han var delvist højere end hende. Hun løftede sine poser og rakte ham dem, "Men hvis det er, skal jeg da nok tage en enkelt, eller to?" lo hun let og blinkede med det ene øje. En der var sulten, skulle vel heller ikk overbelastes, da de intet havde at forbrænde. Hun kiggede stille op på ham, hun begyndte lidt at studere ham. Hans væremåde og også om han kunne blive som sin race.

han nikke kort til det hun sagde og smiler svagt, "det kan jeg godt" sagde han og tog alle poser for hende, "det behøver du ikke, så tung er de nu ikke, men bare du viser vej" sagde han og kiggede ned på hende, da han havde rejs sig op for at kun tager poser, han stod og vente på at hun skulle vise vej til der hvor hun nu bor.

Hun kiggede på ham, hun var en smule overrasket over hvordan han egentlig bare havde tænkt sig at gøre hvad hun sagde. Hun trak mildt på skudrene, mens hun vendte sig om og begyndte at gå i stille og rolige skridt. Hun tænkte en smule, han virkede ikk som en djævel. Ihvertfald indtil videre, de plejede vel at have noget over sig, med ikk at ville lytte til "mindreværdige". Hun smilede ved tanken, det var da altid noget.
Hun kiggede rundt i byen, stadig mange mennesker. De manglede muligvis at handle det ind til aftensmaden i sidste øjeblik, eller var på vej til baren. Hun rystede opgivende på hovedet, drejede det og så om han var med. Hun smilede let til ham, "jeg hedder Keela Uzumaki." sagde hun mildt og venligt.

han gik rolig med hende ved side af hende, "Dragovich, vil giv dig hånd men kan jeg ikke lige nu" sagde han og kiggede kort på hende, *hvor gad han godt havd et arbejde, så behøver han ikke det her selvom det kun gå hen og giv nogen god venner* tænke han og gik rolig videre efter hende, han kiggede kort ned i poser for at ser hvad hun havde købt ind, mad ser det ud til at være.

Hun kiggede stille på ham, hun grinede lidt og tog hans hånd så godt hun kunne. Hun rystede den blidt, "Rart at møde dig" smilede hun og slap hans hånd igen. Hun kiggede ligeud for sig, hun skulle jo holde øje med hvornår man skulle skifte retning. De skiftede til venstre, for at gå ligeud af den næste vej. Der var heldigvis ikk så lang fra hvor hun boede, man ville så småt kunne ane en masse lejligheder. Hun kiggede undrende på ham, "hvad tænker du på?" Hun satte hovedet let på skrå og kiggede nysgerrigt på ham.

"tænke bare over at jeg vil har et arbejde, så behøver ikke at bed om mad eller penge hos fremme" sagde han, han smiler svagt af hende da hun ryste hans hånd, hun kun da bare havde vente tilat giv ham hånd, til de var hjem hos hende og havde stille poser fra sig, "også hyggelig at møde dig" sagde han og kiggede kort på hende, han kun ser bolig blok med lejlighed længe frem, bor hun mund der.

Hun nikkede blidt til ham, det var da klart. Det ville altid være meget bedre med et arbejde. "Det er vel sådan det er, det er svært at komme over dødens grænse, hvis man egentlig overhovedet ikk har et sted at starte..." mumlede hun let. Det ville være svært at få arbejde, hvis man ikk havde et stabilt liv på én eller anden måde. Hvilket han tydeligvis ikk havde. "Du kunne vel egentlig få job på strip club for mænd? Eller ved at tage penge for at gøre ærinder/pligter for andre?" smilede hun opmuntrende. Han lignede en der godt kunne trænge til at få et smil frem.
Hun gik videre mod de mange blokke, og til sidst åbnede hun døren til en af opgangende og sørgede for at han kom ind, så han ikk skulle besværes med døren. Hun begyndte at bestige de mange trapper, indtil de var ved anden sal på højre hånd. Hun smilede og fandt nøglerne frem fra lommen. Døren blev åbnet, hvorefter hun smed sine sko på den lille gang og tog poserne for ham, da de bare skulle ud i køkkenet.

han nikke kort til det hun sagde og smiler svagt, mens han gik videre ved side af hende, han takke da hun hold dør for ham indtil opgang, han gik op af trappe efter hende, han lod hende tager poser fra ham, da de var kommet ind i lejlighed, han smed skoer ved side af hende, hvorefter han gik efter hende ind i køkken.

Der var en lille gang, der førte direkte til køkkenet. Til højre for indgangen, var en lidt bredere indgang til en stue. På gangen var der tre døre på hver side. En til hendes værelse, en anden til et gæsteværelse og sidst men ikk mindst, badeværelse. Hun stod ude i køkkenet, og begyndte at komme diverse ingredienser, i fryser, køleskab, skabe og skuffer. Hun kiggede ud af vinduet nogle enkelte gang, en fin udsigt, til en lille græs park mellem denne blok og næste blok af lejligheder.

han gik ud tilhende og kiggede kort ud af vindue, "skal jeg giv en hånd med noget" spurgte han og kiggede på hende, hvis han ikke kun hjælp med noget vil han nok sidder sig ind i stue, han vente rolig på at hun vil afgiv et svar til ham.

Hun stoppede op, satte pegefingeren på hagen og tænkte en smule. "hmm..." mumlede hun stille og kløede sig i nakken. Hun knipsede med fingeren, "jo! Du kan finde ud af hvad du vil have at spise!" smilede hun glad til ham og pegede mod køleskabet. Hun begyndte at pakke de sidste poser ud, mens hun gik lidt rundt omkring til hvor de hørte til ingredienserne.

han nikke kort til det hun sagde og vend sig om, hvor han åben køleskab og kiggede ind i det, der var mange god ting at spise, efter lidt tid tog han nogen bøffer ud og lukke køleskab, "så må du selv bestemmer hvad du vil laver til bøffer" sagde han og kiggede kort på hende, mens han læner sig op af køkken bord.

Hun sukkede tilfreds da hun endelig havde pakket alt ud! Hun foldede poserne sammen og smed dem i en skuffe, med mange andre poser. Hun kiggede over på ham, smilede let, mens han skulle overveje hvilket måltid han gerne ville have. Hun tog imod dem og kiggede stille ned på dem, hun rystede let på hovedet. "Niks, du betemmer, så kan det være du bliver helt tilfreds med et fyldt måltid!" smilede hun glad.

"okay, så skal der være kartofler og brun sovs" sagde han og kiggede på hende, når hun vil havde at han skal bestemmer det, "skal jeg hjælp med at laver mad eller klar du det selv" spurgte han og kiggede på hende, han rette blikke mod vindue og ned på den lille græs park, efter noget tid rette han blikke på hen på hende.

Hun nikkede let, godt hun havde købt nogle kartofler også. Hun åbnede en skuffe og fik fundet en 2 kg pose med kartofler frem. "Hvor sulten er du?" spurgte hun let. Hun kunne godt lave dem alle, halvdelen, men hun ville heller ikk lave så mange at hun skulle leve af det samme tre dage i træk pga der var mange rester. Hun fandt to kartoffel skrællere frem da han spurgte og smilede til ham. "Du kan hjælpe med at skrælle kartofler, det hader jeg at gøre."

han tænke kort over hvor meget han enlig kun spise, "lidt over et kg vil jeg tro" sagde han og kiggede på hende, end han tog imod skrælle, hvorefter han begynde at skrælle kartofler sammen med hende, nej det var ikke det sjovt der her men det skulle gørs, "man mange tak for at du vil giv noget mad til mig" sagde han og kiggede kort på hende og smiler.

Hun kiggede en smule overrasket på ham, et helt kilo!? Hun tænkte sig lidt om, det var vel egentlig ikk så stor en overraskelse, hvis han ikk havde spist ordentlig i mange dage. Hun fnes let, med hendes madlavning ville det nok blive endnu mere, hun var rimelig god til at lave mad. Hun skrællede videre og smed de "rene" kartofler ned i vandet igen, hvorefter hun tog sig en ny og sådan fortsatte hun. Hun kiggede stille på ham, hun trak på skuldrene. "Det var ikk noget." sagde hun roligt.

han fortsatte med at skrælle kartofler og smed også de ren ned i vand, han kun ser at hun bliv overrasker over at han kun spist så meget, men så er det ud rigtig mad i nogen dag, "hvad arbejde du enlig som" spurgte han bare for at snakke om et eller andet, der var enlig mange kartofler til et kg når de ikke er så stor som de her, han fortsatte stadig med at skrælle kartofler.