Fight!

Natten var kun lige begyndt. Det var midnat og en perfekt nat til at tagge ud og feste. Gaderne hvor diskotekerne lå på, var begravet i stiletter af alle afskygninger, høje som lave. Kvinder klædte i korte kjoler, bare for at kunne forføre mænd og få dem ud hvor de ikke kunne bunde. Hun selv fandt ingen mening i det, men det var vel også bare hendes holdning til at se ned på kvinder, som i hendes øjne klædte sig som prostituerede. Festen var allerede startet i gaderne, hvor der var nogle få menneske grupper som holdt sammen og fulgtes til diskoteket. Blandt den store mængde mennesker som stod i køen, for at komme ind på diskoteket, stod en kvinde med et skævt smil på læberne. Hun var ved at gå amok over de små teenager tøser, som kun lige er gamle nok til at komme ind, de blev ved med at stå og skubbe til hinanden, hvilket fik dem til at bumpe ind i hende. Hendes øjne begyndte svagt at få det rødlige skær, hvilket normalt kun kom i hendes blodrus, men nu var det også begyndt at komme når hun blev vred. Hun vendte sig om mod dem og greb den enes arm “ Hør her små menneske unger… Hvis i ikke snart tager og styrer jer, skal jeg personligt sørge for at jeres blod fylder gadernes kloaker´” vrissede hun, mens hun svagt blottede sine tænder mod hende og slap derefter hendes arm.

Endelig begyndte køen at synke og hun var nu kommet frem i køen, hvilket fik et smil frem på hendes læber og hun begyndte igen at falde til ro. Hun nikkede kort til dørmanden og satte sine ben indenfor på diskoteket. Der var allerede godt fyldt der inde, men hun skulle sikkert nok stadig få en god aften, eller nærmere nat. Der var endnu ikke nogle velkendte ansigter at spotte mellem mængden, men det skulle sikkert nok komme. Håbede hun. Uden egentlig at vid noget om det, satte hun direkte kurs mod baren for at få noget at drikke, så hendes fest også kunne begynde. Musikken pumpede i baggrunden og sendte lydbølger ind gennem hendes krop, hvilket fik hende til at trippe lidt til musikken.

Med kroppen vendt mod baren, lå hun slet ikke mærke til at der var 2 mænd på vej op til baren. Den ene lå hans hånd på hendes røv og smilte derefter kækt til hende “ Hva så smukke? Skal du med hjem?” lød hans stemme. Man var slet ikke i tvivl om at han var stang stiv og så stank han langt væk af vodka “ Hør her… Jeg er ikke en af de tøser… Så fjern dine beskidte fingre fra mig dit uværdige menneske” vrissede hun og tog et skridt til siden og greb hendes glas med drinken. Hun gik ind blandt menneske mængden og fandt sig et bord hun kunne sætte sig ved. Hvad bildte han sig overhovedet ind! Sådan bare at begramse hende på den måde? Tja det måtte hun vel finde sig i nu hvor hun jo trods alt var model af nærmest alle former.

Musikken syntes at skamfere alle genkendte toner, som erfarende øre kendte. Hvad lavede han her?! Det var absolut ikke skænken værd at møde op i en så tonedøv rede.. Ligegyldigt om det var en helgens blod med servicen. Dette var en rede af ungdom, hvis smagsløg stadig havde udfordringer til overs. Børn i en vampyrs øjne vel sagtens. Han havde svoret at de sidst indtrædende ikke var ældre end sytten somre. Ahngel selv… Selv efter et liv med snart femogtyve årtier, følte Ahngel sig ikke synderligt fristet af det enogtyvende århundredes forkærlighed for neonlys og digitalt likvideret musik. Hvad der havde hjulpet ham til klubbens dør den nat havde været et lovende kvindeligt væsen med sødme strømmende under hendes hud. Dét… Samt femten nætters manglende tilfredsstillelse. En kløen i tandkødet havde udvalgt den unge rødhårede bartender. Alfahannen havde ageret en gentleman og taget imod de drinks hun havde lovet ham for hans selskab over hendes vagt. Deres smag havde ikke været tiltalende dog. Kun alkoholen kunne smages og den var næppe en fryd for ganen. Ahngel havde holdt hende på sit ord dog. Da hun sagde at hun skulle sørge for, at slukke hans tørst, havde hun vel næppe haft billedet af hende selv, naglet imod en af badeværelses båses bagvægge med hendes hals fanget af en lovende one-night stands tænder.
Hendes søde stønnen kølede af og eventuelt blev hun stille. Hendes muskler fortog deres indflydelse og hun endte op med udtrykket af en forstørret slaskedukke. Blodet frigjorde sig stadig fra hendes hals – Han havde denne gang holdt sig fra pulsårens centrum. Hun havde en bror at vænne hjem til og trods Ahngels appetit, ville han ikke drage tilfredst fra et bytte med tanken om at han havde skabt endnu et værgeløst yngel. Drengen ville dog ikke blive befriet fra bekymringens tag når hun ikke ville være hjemme til morgen. Men til den tid havde hospitalsfolkene nok sørget for at kontakte ham.
Ahngel tav. Han tænkte det for meget igennem, gjorde han ikke? De røde øjne betragtede stille den bevidstløse pige, som klodset sad på den lukkede toiletkumme. Besluttet på at lade sagen udflettes naturligt trådte han ud af båsen og lukkede døren bag sig. Et klik kom fra ugenkendte kilder og derved var døren låst indefra. Ved lukketid ville rengøringen finde hende… Ikke?
Det sorte, lakerede sko trådte ud fra badeværelset og optog alle diskotekets underskønne farver i den glatte overflade. Over dem tårnede Ahngels skikkelse: Høj.. Godt de to meter, hvis ikke kun få centimeter derfra. Hans beklædning var diskret i sit sorte element. Mærkeløse bukser, som flatterede hans slanke udtryk.. Samt en skjorte af samme genre, let åbnet ved kravebenet og den elegante hals. Den sorte farve gik i et med det lange hår, kulsort som natten, der herskede udenfor. Og i dette mørke væsens centrum var en kerne af hvid. Hans hud støbt i en vampyrs skønhed, trods praktisk talt farveløs i sit marmorhvide udtryk. Det bølgede tæt om hans struktur: Hænderne lange og slanke – armerede med negle med en kæbemuskels standhaftighed.. Hans ansigt samlet og skabt i den sælsomme klassiske skønhed: Lige linjer, markerede kanter og huden ren og ensartet. Man kunne ønske sig, at han blot havde været heldig med miksturen, som udgjorde hans gener, men sandheden var… At udseendet var en fremprovokeret form for avl. Selvfølgelig ville Ahngel alene være bæreren af det faktum – Heldigvis. Det andet lød så meget mere luksuriøst. I midten af dette gudelige ansigt spejdede den eneste rigtige farve på hans person: De vagtsomme, dog blidt og tålmodigt bevægende øjne var dybt røde. Røde som den farve kvinder ønskede på deres læber, men aldrig fik naturligt… Eller rød som det idylliske syn af et blodspor i friskt sne. Disse ligeså genspejlede klubbens farvevæld, som et stykke glas holdt imod lyset. Øjnene gled imod baren, hvor en mørkhåret kvinde smed et verbalt angreb imod en af de lokale fordrukne. Lyden fra dem var let forstummet i musik og eventuelt forsvandt kvinden blandt mængden. Ahngels sorte øjenbryn hævede sig et par millimeter inden han selv begav sig imod baren imens de lange fingre fjernede røde spor af farve fra hans mundvige. Interessant. Man så sjældent nogen omkring midtbyen, som ikke tog chancen for at gnide sig op af den første og den bedste fordrukne bilejer, der for et nøgent inderlår ville få dem til at føle sig som prinsesser. Et par glimrende eksempler gjorde Ahngels enlige færden til baren en smule mere besværligt. Glitrende skiver på tøjet og sorte i øjnene, som havde begge blondiner viljeværdigt ladet deres øjne slå ud inden deres bytur startede. Et ugideligt udtryk mødte dem og trods deres stædighed, stak de af da han begyndte at kede dem nok.

Hun sukkede over de mænd som blev ved med at hænge op af hende. Man var ikke et sekund i tvivl om at hun var ved at eksplodere, men hun blev nødt til at holde det inde, i hvert fald mens hun var her inde. Hun var jo trods alt ikke kommet for at komme op og slås… i så fald ikke denne aften. Mændene blev ved med at ligge an på hende, men hun prøvede så vidt muligt at ignorere dem, men det blev det nærmest kun værre af. Hun vendte sig om mod den ene af dem som igen havde lagt hånden på hendes røv. Hun svingede hånden og ramte ham på den ene kind “ Gør det en gang til og det bliver ikke min hænder du kommer til at mærke!” hvæsede hun som en kat der var blevet trådt over halen. Hun så på ham med et stift blik inden han trådte nogle skridt tilbage “ Slap dog af kvinde menneske” sagde han kort inden han rystede på hovedet og gik * Forbandede idiot* tænkte hun og lod kort en hånd glide gennem hendes lange mørke hår. Hvis det ikke var for der var så mange mennesker, havde hun sprunget på ham, eller taget ham med udenfor, for at kunne bore sine tænder ned i hans hals og suge alt hans livsenergi ud af hans krop.

Hendes blik gled over mod en mand som nu havde placeret sig i baren. Ganske nydelig måtte hun indrømme, men det var sikkert fordi de var af samme art. Hun kunne se det på hans smukke hud, den spinkle krop og det sorte hår… Og ikke mindst de røde piercende øjne, som nærmest lyste op. Hun slikkede kort sine læber da duften af blod kærtegnede hendes næsebor. Det var efterhånden længe siden hun havde fået blod i hendes system, hvilket uden tvivl kunne mærkes på hende. Hun virkede utroligt anstrengt og vred af sind. Dog kunne hun alligevel frembringe et skævt smil på hendes læber.

“ Marishka? Jeg tror der er nogle der vil snakke med dig” sagde bartenderen og pegede på noget bag hende, hvilket fik hende til at vende sig om. Den ene mand fra før og 2 andre stod nu bag hende og lignede nogle der ville have hende med udenfor “ Hvad vil i? skal i virkelig have det ind på den hårde måde?” sagde hun irriteret og begyndte derefter at gå imod døren da hun kom af med et svagt suk. Lyden af hendes høje hæle var nærmest gennemborende, men det var mere eller mindre bestod af en jern hæl, som var snoet som noget der lignede et horn fra et eller andet dyr, og under skoen var der plastik, for ikke at smadre gulvet inde på diskoteket.

Et smil kom frem på hendes læber da de var kommet udenfor. Hun vendte sig om mod dem og kneb kort sine øjne sammen “ Okay hvad vil i? Have en autograf?” sagde hun med en lettere snobbet tone. Hun var efterhånden ved at være træt af alle de mænd der henvendte sig til hende, på grund af hendes udseende, men der var jo ingen der vidste hvad hun virkelig var.. En blodsuger, som efterhånden ikke kunne styre sin trang til blod og derfor snart måtte have noget blod ind i systemet, inden det lukkede ned.

Anonyme øjne fulgte de forskellige historier, som diskoteket havde at fortælle… Nogle var, som han selv havde været få minutter førinden, på jagt efter kød. Måske søgende andre værdier end han selv, men kroppe var nu engang kroppe. Ahngels blik søgte dog ikke de diverse syndere, som bevægede sig rundt om i rummet og atter spurgte han sig selv hvorfor han stadig var til stede. Måske fordi nætterne havde kedet ham ligeså meget udendørs som indendørs. Hvad der før havde været en søgen efter klar luft var blevet mindst ligeså befængt som slotshallernes evige forpestninger af skadefro politikere og noble spytslikkere. Ahngel udledte et suk, som let flyttede sig som en brise fra smalheden mellem hans læber. Hvad grund var der ved at opsøge netop de arenaer, som bebyrdede hans væsen mest? De høje lyde.. den kvalmende lugt af nikotin og sprit samt smagen af hans egne læber som den usterile os satte sig som et lag af usynligt skidt over hans hud.


Han rejste sig som pladsen ved hans side blev taget af endnu en febrilsk søgende dranker og således forlod Ahngel sin plads og gav den til folkets velbefinde. Hvis de selv vidste hvad der gjorde dem vel. Retningen imod udgangen blev lagt som hans endelige kurs.. og som havde det været en mindre parade af blodsugere og deres tilhængere, dannede han en bagtrop til den mørkhårede vampyrinde med det osende ego. De røde øjne gled kort over hendes baghoved og samlede værdierne i hendes hårstrå inden han kort skænkede toiletdøren en tanke og minimal bekymring. Hensigten havde trods alt ikke været hendes død. Det parallelle optog holdt ikke ved lige længe og inden Ahngel fulgte den mindre gruppe ud af døren, blev han stoppet ved garderobeforetagendet af den berusede service derved, som med en fejlagtig flirten hentydede tykt til glasset ved diskens side, hvor man med en sort spritpen havde skrevet ’TIPS’. Beholdningen af kontanter havde sjældent været til den store fordel, men en seddel og nogle mønter havde gjort sig deres veje til Ahngels bukselomme. Glasset gav et klir og fruentimmeret lænede sig interesseret over diskens overflade for at udveksle romantiske øjne med en vildt fremmed, rødøjet velhavende. Udvekslingen forblev dog ensrettet og Ahngels kurs blev atter sat imod døren og friheden fra det usmagelige kaos af lyd, farver og os. Som forlod han rammen fra et abstrakt ’maleri’.
Luften fra selv den beskidte by føltes som et remedium fra gudernes egen keddel.. og før Ahngel havde trådt fuldkommen ud fra syndernes studium, følte han sig som nybadet af den anderledes aroma. Her blev frøkenen med det mørke hår atter søgt med øjnene. Blot en pause? Det skar ham en smule i det stillestående hjerte at vide, at en af hans egen kin kunne finde på, at genoptage en færden tilbage igennem affaldsstofferne og de tilhørende rotter. Men hvad..? Ahngel kunne dog heller ikke prale af at nogensinde være vildtfaren. I hvert fald ikke i den kontekst.