Let's having fun-Toshiya

Gaden var fyldt af mennesker, ikke fordi det var nogen forandring som sådan, men det var som om der var flere i gaderne denne aften. Blandt menneske mængden gik en mand, som de fleste trådte til side for, men det var ikke ligefrem fordi han havde gjort folk noget, eftersom han var en af de fredeligste dæmoner her i Terre. Men det kunne have noget at gøre med han var fotograf ovre i England, dog var han ikke kold for at tage billeder her i Terre. Man kunne godt se han var en af de personer som var højt oppe hvad angik penge. Hans sorte skjorte var ikke knappet helt op, 2 knapper manglede at blive knappet, hans sorte jeans passede perfekt til hans mandlige væsen. På fødderne bar han et bar fine sorte sko. Han sukkede kort og så op mod den grå himmel hvor den svage regn faldt ned fra * Hvorfor regn? * tænkte han og så der efter ud blandt menneske mængden. Uden videre stoppede han op i det hele da han fik øje på en kvinde foran en smykke butik. Hun så bekendt ud, men han var ikke sikker på det var hendes om han troede det var. Stille begyndte han og gå over mod butikken medet svagt smil på læberne, men smilet forsvandt eftersom han så en mand gå overmod hende, dog var dette en gammel nar, men man vidste jo aldrig. Dog førte hans fødder ham stadig over mod hende.

Han hørte mandens ordbog rynkede kort på næsen * god hvor er ham dog lam..* tænkte han og så på kvinden ved hans side “ Godaften “ sagde han da han kom over til butikken. Han sendte kvinden et smil, men væmmedes ved manden. Manden rejste sig op og bukkede kort for ham “ Beklager Toshi… Vidste ikke hun var en af dine” sagde manden og gik fra dem. Hans blik faldt på nogle af smykkerne i udstillingsvinduet og han sukkede. Han ville engang købe en ring til en pige, men så skulle han her til Terre og så fik han det ikke gjort, hvilket han har fortrudt det siden, men han var sikker på han ville møde hende engang.. Eller han håbede i det mindste på det.

Normalt var der ikke regn ved Terre’s gader , og generalt omkring terre, men lige i dag styrtede det ned. Chanel betragtede manden, og lagde det ene ben kryds over det andet, bare fordi det fik hende ben til at se meget længere ud. Hun fik helt et chok da hun hørte at den klamme gamle mand var en, der kendte til denne unge herre der havde hilst på hende. Det var ikke så tit hun havde oplevet det..Normalt gik fyrerne bare hen og regnede med at nu var man deres kvinde for en nat, ja eller et one night stand, eller noget i den stil. Det var Chanel træt af , hun ønskede at møde fyrer der for en gang’s skyld var anderledes. Hendes blik faldt på fyren der virkede meget elegant, sådan meget høflig type, hun smilte bredt”Godaften”svarede hun ham. Dernæst rykkede hun lidt på bænken hvis han nu ønskede at sidde ved siden af hende.
Det var underligt for hun mente at hun havde set denne mand før, måske et sted fra, eller måske var han en hun havde mødt for lang tid siden.. Nåmen det kunne enlig være lige meget, for han var kommet hen til hende, så nu havde hun i det mindste selskab.

”Tillad mig at spørge men, hvad laver en som dem herude ved gaderne så sent”det stilte spørgsmål, valgte Chanel at spørger ham om med en venlig stemme, fordi han havde ikke vært’som andre fyrer denne aften, så der var måske noget der sagde at hun godt kunne stole på at denne mand var anderledes.”Jeg sad enlig lidt og betragtede smykkebutikken, har tit overvejet at gå derind for at kigge på de mange smukke smykker de har”sagde hun og kiggede hen på ham. Med nøje eftertanke så lignede han måske lidt den type der havde mange penge, eller som sagtens godt kunne få penge , uden nogle problemmer. Hun lod blikket falde hen på den ældre mand der havde været henne ved hende først, og så var det næsten tydeligt for hende at hun måtte vide hvem han var.”Undskyld jeg spørg igen..Men hvem var ham der manden ligefør” godt nok have hun lige mødt ham,men hun var typen der altid spurgte om noget hvis hun havde noget hun var i tvivl om eller noget hun havde på hjertet.

Hun frøs ikke, i modsætning til diverse mennesker der vandrede rundt , nogle stod bare i flokke og betragtede hinanden og hende, og andre stirrede nærmest hen mod hende, og ham hun var ved. Var der noget Chanel ikke brød sig om, så var det folk der stirrede og stirrede som om det var det eneste de kunne. Man kunne hurtig føle sig utilpas når de gjorde det-Sådán følte Chanel det hvertifald. Dog tænkte hun meget positivt for ham den mytiske mand var jo kommet hen mod hende, og havde hilst på hende, så nu var hun jo ikke alene.”Jeg hedder Chanel Gold..Men kald mig Chanel eller et kældenavn”sagde hun og sendte ham et smil.

Et smil kom frem på hans læber inden han kort så op på himlen, hvor der var nogle dråber som ramte hans ansigt, hvilket fik et skævt smil frem på hans læber. Hans blik endte igen på de mange ringe og halskæder, som lå i butiksvinduet. Der var mange af dem som sikkert ville falde en kvinde ind, men det var jo selvfølgelig ikke altid nogle man havde råd til, med mindre man havde et godt arbejde eller var selvstændig som Toshiya selv var. Det var nu ikke fordi han havde nogle af ringene at bruge til noget, jo en skønne dag, når han fandt den rigtige, hvilket nok ikke skete inden for den seneste tid. Eller det regnede han ikke med.

Da han hørte hende spørgsmål smilte han skævt til hende, dog stadig med blikket vendt mod butiksvinduet “ Jeg er her ude fordi jeg ikke har andet at give mig til” sagde han og rettede derefter hans blik mod hende “ Hvad laver du selv her ude på denne våde nat?” sagde han og så hun gjorde plads til ham. Han rystede kort på hovedet og hævede et øjenbryn “ Du behøver ikke at flytte dig for min skyld…” sagde han og sukkede kort inden han lænede sig op af butiksvinduet og lod en hånd glide gennem det korte blonde hår.

Da hun præsenterede sig selv nikkede han kort som en gestus “ Hyggeligt at møde dig Miss Gold..: Mit Navn er Toshiya Goldheart” sagde han og smilte kort til hende som en gestus.