det lille håb i skoven- Toshiya-privat

Tid: aften
Sted: skoven
Omkring: ingen endnu
Vejr: mørkt


Elisa svævede rundt i skoven, hun kiggede sig rundt, men hun kunne ikke se andet end træ og mere skov, hun håbede på at møde nogle som kunne få hende tilbage til livet, hun savnede det meget, men hendes håb var ikke særligt stort. Hun svævede bare rundt, hun ville så gerne leve igen, så hun kunne mærke græsset, vinden og vandet, spise og drikke en masse, det kunne hun jo slet ikke for hun ville bare gå lige igennem det som om det slet ikke var der eller som om hun selv ikke var der.

Længere væk fra denne unge dame gik en ung mand rundt i sine egne tanker da han kunne fornemme at der var nogle andre end ham i nærheden og besluttede sig derfor at undersøge hvad det var. Det sorte hår bølgede efter han efter som han gik med hastige skridt mod stedet hvor denne person muligvis skulle befinde sig, men han var ikke 100% sikker på om der overhovedet var nogle eller om det bare var hans fantasi der spillede ham et puds

hun hørte noget, hun kiggede lidt rundt og så en eller anden person som kom hen imod hende, blev bare hvor hun var, det var jo ikke sikkert han kunne se hende, hun svævede så derfor ind i en skygge så man kunne se hende meget bedre, hun rettede lidt på sin hat så den ikke sad i øjne på hende, hun tog et lommeur frem, men det var gået i stå, på det tidspunkt hun døde på, men det var svært at se hvilket tidspunkt det var da glaset der i var blevet helt ødelagt

Han så i retningen af den unge kvinde og smilte for sig selv. Det var ikke hans fantasi der havde spillet ham et puds " Godaften" sagde han og nikkede kort som en gestus, for ikke at virke som en kold idiot som ikke tænkte på andre end sig selv. Han gik over til hende og studerede hende og kunne mærke at hun ikke var som alle andre, hun var faktisk en død person

"godaften"sagde hun høfligt tilbage til ham, hun fuldte ham med blikket "hvad bringer dem til skoven?"spurgte hun høfligt, hun var osse fra ca 1700 tallet, men ja hun var død og det var hun meget ked af. hun blev ved med at holde øje med ham, man kunne aldrig vide hvad han ville, men røre hende det kunne han ikke, han ville bare gå lige igennem hende

Toshiya så på hende med et blidt smil " jeg er bare ude på min sædvanelige gå tur" sagde han og så på hende. Han undrede sig over hvor længe hun mon havde været død, men ville ikke sige noget da det ville være temmelig uhøfligt bare at spørge om det sådan uden videre. Han strøg en hånd gennem det sorte hår og så omkring sig for at se om der var andre end de 2 der ude, men det var der ikke

"okay, men jeg vist ikke se dem her før, er du ny eller er jeg bare for meget på kirkegården"sagde hun og kiggede på ham, hun ville gerne lige vide det, hun undersøge ham nu, hun svævede lidt rundt om ham"og hvad for en race er de dog? som de kan se er jeg død desværre"sagde hun og så lidt tridt ud, men det forsvnadt hurtigt igen

Han så på hende med et skævt smil " jeg er en hybrid.. Født djævel men med engleblod i mine årer" sagde han og lod hende studere ham. Han så på hende med et roligt blik " Jeg har boet her i Di Morga et stykke tid efter hånden" sagde han og så på hende med et svagt smil

hun stoppede igen"de er i det mindste heldig at havde livet i behold"sagde hun, hun smilede lidt til ham, hendes hat falde lidt ned igen, hun rettede på den"dumme hat"sagde hun lidt sur, hun fik den så til at sidde som den skulle, selvom det blæste lå hendes hår helt stille som om der ikke var nogle vind

Han så på hende og nikkede kort " Hvad skete det med dig siden du døde?" spurgte han og bed sig i underlæben, da han syntes det var et lidt underligt spørgsmål og at det føltes forkert, men nu havde han jo spurgt. Han så på hende og hende ur " Jeg tror jeg kan hjælpe dig med at få livet tilbage, men du skal ned i helvedet sammen med mig og hente din sjæl igen" sagde han og så undrende på hende

"jeg blev slået ihjel under et træ på kirkegården"sagde hun, hun sukkede lidt "er du sikker på det?"spurgte hun og kiggede ham lige i øjne for at være sikker på han talte sandt om det med at få hende tilbage til livet, hun vill så gerne havde det tilbage, men hun skulle osse være sikker på det var rigtigt

Han nikkede kort " Jeg er meget sikker, men jeg skal snakke med en speciel person der nede og jeg ved ikke hor længe det tager. Og det kommer sikkert til at koste dyrt" sagde han og vidste det var en meget resikabel tur, men han udsatte gerne livet for denne unge pige som ønskede sit liv tilbage

"det ville være rart at kunne mærke græsset, vinden og vandet igen og kunne spise og drikke og alt andet"sagde hun, hendes ansigt lyste næsten over det, men det forsvandt igen, da hun opdagede hvor langt væk det var for hende, hun så lidt trist ud, hun kiggede på sit lommeur igen, men hun viste godt hun ikke kunne se klokken på det

Han så på hende med et svagt smil idet han kunne se der var noget galt " er du sikker på det er det du vil?" purgte han og strøg en hånd gennem sit hår så hans blodrøde øjne kom til syne. Det var ikke for at skræmme hende at han gjorde det, men mere for at kunne se hende tydeligere

"jeg vil gerne leve igen men... jeg ved bare ikke om det er meningen"sagde hun lidt trist, hun satte sig ned, men hun var stadigvkæ lidt over jorden"hvorfor skulle det lige gå ud over mig, hvorfor var det lige mg der skulle dø og ikke en anden på det tidspunkt"sagde hun til sig selv, hun kunne ike huske hvorfor hun var på kirkegården den nat og på det tidspunkt som hun heller ike kunne huske

Han så på hende med et halv trist blik " Det skal nok gå" sagde han og gav et skævt smil fra sig " Vi fik egentlig ikke hilst på hinanden gjorde vi?" sagde han stille og satte sig overfor hende nede på jorden " Mit navn er Toshiya Phoenix" sagde han og smilte blidt til hende og så på hende med lysende røde øjne

"mit navn er Elisa Melina Marjoe"sagde hun, hun så på ham, hendes øjne var fyldt med tåre, men der løb ikke nogle ned af hendes kinder, hun kunne ikke græde, hun så meget trist ud, det eneste hun kunne, var bare at gå rundt og havde ondt af hende selv hele tiden" sys du jeg har fortjent at leve?"spurgte hun, hun blev ved med at kigge på ham, hun havde øjn kontakt med ham

Han nikkede stille " Rart at møde dig Elisa" sagde han og smilte til hende, men lagde mærke til at hun endnu engang så trist ud. Da han hørte hendes spørgsmål så han på hende og nikkede " Alle har fortjent at leve hvis de bliver myrdet uden grund" sagde han og bed sig i underlæben og kom til at tænke på om der mon var en grund til hun var blevet myrdet

"jeg kan ikke huske ret meget fra den nat, underligt nok"sagde hun, hun sukkede lidt"det var Toshiya du hed ikk"sagde hun, hun prøvede på at huske det så godt hun nu kunne, men hun havde et lille problem, hun var ikke så god til at huske navne, men hun ville prøve at huske hans

Han nikkede kort " det er jeg ked af at høre" sagde han og så på hende med et svagt og trist smil " Jo det var det" sagde han og så hende i øjnene " Vi må finde ud af hvordan vi kommer til helvedet og får dig tilbage til livet" sagde han og smilte til hende

"mener du at du virkelig vil hjælpe mig?, men jeg har ikke gjort noget for jeg har jo lige mødt dig"sagde hun, hun rejste sig så op"men hvis du vil hjælpe mig skal du bare vide, du kan ikke se mig om dagen"sagde hun så var hun sikker på han viste det så han ikke skulle begynde at lede efter hende det ville være lidt fjollet hvis hun var lige ved siden af ham hele tiden

Han nikkede kort " Ja jeg vil gerne hjælpe dig. Jeg behøver ikke få noget for det, da jeg gerne hjælper nogle som dig" sagde han og nikkede kort over det hun sagde " Jeg kan føle hvor du er. Altså på hvilken side eller om du bare er i nærheden" sagde han og smilte til hende

hun ville gerne give ham et kram, men hun ville bare gå lige igennem ham istedet for"nogle som mig?"spurgte hun forvirret, den forstod hun ikke helt, hun kiggede på ham, hun var lidt nem at forvirre,hun ville gerne være hans ven og hun var glad for at han ville hjælpe hende

Han nikkede " Ja du er en kvinde, eller nærmere en ung dame og jeg har fået som pligt at beskytte det modsatte køn, da jeg selv har været en idiot over for en kvinde engang" sagde han og så på hende. Han havde ikke lyst til at snakke om hvad det var han havde gjort da han syntes det var meget ondt og derfor helst ville glemme det

"så må du virkelif ha dummet dig, når nok om det skal vi finde ud af hvordan vi kommer afsted"sagde hun, hun svævede lidt rundt om ham, hun prøvede at røre ved hans hår, men hendes hånd gik igennem, hun sukkede lidt trist