beautiful but boring (Nathan)

Sted: Søen

Tid: Eftermiddag

Omgivelser & vejr i teksten:

Klokken var tæt på 5 og de fleste folk der havde været ved søen var nu på vej hjem. Nogle folk havde været ude at se på det smukke frosne landskab andre var der for at stå på skøjter på den frosne sø, andre havde et helt tredje formål. Der var vindstille og tynde næsten gennemsigtige skyer gled langsomt hen over himlen, der var fuldmåne og temperaturen var næsten nede på 10 minusgrader. Hvilket nok også hjalp til at jage de fleste folk hjem eller et varmere sted hen. Alt var dækket af næsten 10 centimeter tyk sne og selvom der var blevet trampet stier og lavet snemænd og andre sneleje var der stadig store områder af uberørt sne, man kunne se starten af skoven som var på modsatte side af søen, og den var et fryd for øjet, sølvlyset fra månen fik den sne og is der beklædte skoven til at glimte som var der diamanter over det hele.
En ung kvinde sad på en bænk ikke langt fra søen kun et par meter faktisk, hendes hud var næsten lige så hvid som sneen, hun var klædt i en tynd silkekjole der gik hende til anklerne, den lignede mest af alt en lidt forfinet natkjole, hun havde bare føder og arme og hendes hår hang smukt ned over hendes skulder og nåede hele vejen ned til hendes lænd. Hun havde sat på det samme sted lige siden solen var stået op og betragtet menneskerne, den måde de begik sig på, hun havde brug for at lærer noget af det, det med at begå sig var ikke hendes stærke side. Hun var nu fokuseret på skoven, der så så vidunderlig smuk ud. Hun lagde begge hendes albuer på hvert sit knæ og lod tit hoved støtte på hendes hænder hvis fingre havde flettet sig sammen, det så underligt nok meget elegant ud, selvom det ikke var hendes intention.
Hendes øjne gled frem og tilbage hen over skoven og hendes hår faldt ned omkring hendes knæ, hun strakte kort fødderne for at lade dem begrave sig længere ned i den tygge sne. Et underligt syn for andre, men det havde hun ikke selv overvejet. Hun sukkede kort, tog derefter en dyb indånding og pustede en isnende vind ud mellem hendes læber som vivlede sne rundt så det gav et smukt mønster. Hun halvsmilede veltilfreds og lænede sig derefter tilbage og stirrede op i himlen, til månen skyerne og de blinkende stjerner. Hun nynnede en melodi hun havde hørt og så de ud af øjenkrogen de sidste mennesker trisse op mod byen, væk fra søen

Nathan var gået i mod søen, det var eftermiddag og han havde tømmermænd, ret så mange endda, gårdsdagens druktur var ikke gået så stille for sig som han i første omgang havde planlagt. Han havde været på arbejde på stripbarn og efter et par timer havde det lykkes den nye bartender at drikke ham så fuld så han knapt kunne huske hvem han selv var, også var det ellers gået slav i slav derfra. Rundt på alverdens bare i hele byen, drikke sig fuld, lave body sucks på pigerne med vodka og absint indtil de til sidst alle var gået i sort. Derefter huskede Nathan ikke så vildt meget, kun korte glimt der fortalte at han var endt i en lejlighed et sted i Terrre.

Men nu var det en ny dag, en ny morgen og han var gået udenfor for at få sin kvalme væk. Han havde en appelsn juice i hånden og den så jo ganske uskyldig ud, men den druknede lige nu den smag af alkohol og bræk som gemte sig i hans indre. Han gik med tunge skridt ned i mod søen og satte sig tungt få meter fra den og kiggede med tunge øjne ud i mod den. Han var mørk under øjnene der fortalte at han ikke havde sovet så meget som han måske havde ønsket han kunne og han gled let en hånd igennem sit pjuskede hår der let strittede til alle sider, men han orkede ikke at sætte det, han skulle bare have luft.

Han kunne mærke sneen der let formede sig omkring ham da han satte sig og han kiggee over i mod en pige der nynnede: "Er du sød ikke at gøre det der?" sagde han med et lille smil i mod hende imens han tog sig til hovedet som en hentydning til at han havde ondt i det: "Det er lidt... Forstyrrende" sagde han roligt.

Lilah så først på den unge mand da han snakkede til hende, og hendes ansigtsudtryk ændrede sig voldsomt. Hun stirrede længe på ham og forsøgte ihærdigt at finde ud af hvorfor han tog sig til hovedet, hun ville tage sig til hovedet hviiiiiis….hvorfor ville nogen tage sig til hovedet? Hun havde set nogen slå en hånd imod deres hoved når de mente nogen var uintelligent… Men han slog sig ikke i hovedet… Hvad var der så galt? Han kløede sig heller ikke, så det var ikke fordi han tænkte.. vendt… Hade han ondt? Efter et halvt minut hvor hun havde nynnet videre og tænkt lysnede hendes ansigt op og hun stoppede med at nynne, han havde hovedpine! Hun rystede på hovedet… Hun skulle jo bare lige i gang igen, så gik det nok! ”ja” sagde hun stille og trykkede sig svagt ned mod bænken fordi hun var nervøs for om hun havde sagt det for højt. Den unge mand lugtede stærkt af …sprit? Nej alcohol… Vodka? Det kendte hun til! Hun havde set nogle andre være nede ved søen og de lugtede af det samme, de save sluttet sig til en lille gruppe og de sad alle og drak forskellige ting noget af det var vodka… Nogle af dem havde sagt nej til at drikke mere og klagede over noget de kaldte ”tømmermænd’ gad vide hvad det var? De havde under alle omstændigheder haft ondt i hovedet så det havde nok noget med lugten og vodka at gøre!
Hun rystede kort på hovedet for at få tanken væk og så så igen på den unge mand ”undskyld?” prøvede hun, det var vist nok det man sagde når man havde gjort noget forkert og ikke ville ha gjort det. Og hun halvsmilede velfornøjet over at ha fundet det rigtige ord… troede hun da.
Hun tog fat om sit hår for at få det hele om at ligge på hendes ryg, det lykkedes i nogle få sekunder før enkelte totter af det gled om og landede over hendes bryst. Hun skævede til det men lod det lettere opgivende hænge.
”tømmermænd?” forsøgte hun sig, om det var fordi hun ville have en forklaring på ordet eller fordi hun ville ha bekræftet sin teori om at lugten, vodka og hovedpine havde noget med hinanden at gøre var uvist, men hun prøvede da at starte en samtale. Og det ville måske hjælpe hende en smugle til at forstå hvordan man begik sig.

Nathan kiggede træt i mod hende og sukkede let for sig selv, hun lignede en der var snot forvirret og i hans tømmermænds rus orkede han næsten ikke at begynde en lang og dyb samtale med en eller anden pige der var forvirret over hans tilstand for det måtte jo betyde at hun ikke selv havde den store erfaring med druk.

Han kiggede kort over i mod hende, hun var da ganske køn, det var a slet ikke det, men hvor meget hun havde mellem ørene kunne han ikke vudere, han var ikke den store fan af helt dumme piger der ikke anede hvad de snakkede om og som troede at deres udseende var nok til at få alt de ønskede at opnå i livet: "Ja" sagde han da hun spurgte om han havde tømmermænd og han tog en slurk af sin juice imens han kiggede over i mod hende med et lille smil: "Det kan man vidst gode sige" sagde han og sukkede så tungt imens han kort kiggede ned i sneen under sig og derefter igen hævede blikket og kiggede over i mod hende.

"Jeg kan gætte mig til at du ikke ligefrem har nogen?" sagde han og smilede kort og flabet, han hentydede naturligvis til at hun ingen tømmermænd havde, hun så jo både sød og uskyldig ud, hun var sikkert typen der hverken drak eller dyrkede sex og som ventede på den eneste ene og prinsen på den hvide hest og alt det der shit som Nathan helt gerne ville være foruden: "Nathan forresten" sagde han og skålede i mod hende med sin juice og tog så en tår, så havde han da sagt sit navn og det var vel en god start på en præsentation, i tilfælde af at hun altså havde lyst til at snakke med ham selvom han så ret så død ud.

Hendes ansigt ændrede mine, hun så både utilfreds og tænksom ud, han så ud som om han ikke var helt tilfreds med hende. Hun rejste sig og satte sig ned i sneen ved siden af ham, alt imens hun tænkte deres møde igennem, måske havde undskyld alligevel betydet noget andet?
Hun gravede igen fødderne ned i sneen og så derefter op på ham.
Hendes ansigt lyste op og hun halvsmilede da han sagde at han havde tømmermænd, det måtte betyde at hun havde ret.
Hun så tænksomt på ham da han sagde hun ikke havde nogen, nej ikke ligefrem. Denne gang gik det en del hurtigere med at finde ord dog ikke så hurtigt som det skulle, ”nej, jeg… har aldrig drukket vodka” hun lød lidt ligesom en skuespiller der havde glemt sine replikker, og grunden til at hun sagde vodka var fordi hun ikke kendte andre ting der kunne give en ondt i hovedet.
Hun kendte måden at hilse på, den havde hun set så det tog ikke lang tid at reagere på det ”Lilah” hun halvsmilede til ham. ”jeg… snakker ikke gå godt… Jeg er ikke god til at tale?” forsøgte hun sig og så en smugle forvirret på ham. Hun vippede lidt med fødderne og der kom sne op på hendes bare ben, hvilket ikke så ud til at genere hende sønderligt. ”men lærer hurtigt, så skal… det skal nok blive bedre” hun nikkede som en form for forsikring til ham.
Hvad han mente om det vidste hun ikke, det kunne være han troede hun kom fra et andet land og derfor ikke kunne sproget, eller også troede han bare hun var gak. Det vidste hun ikke, og hun ville ikke tage sig ret meget af hans mening med mindre det kom til at koste hende dyrt. Hun kunne vel lære noget af denne person, måske kunne han lærer hende at begå sig? Han ligene en der var meget social, og hun havde lært at man skulle have tøj, og alle steder hun havde set tøj måtte hun ikke tage det og så, de kaldte det tyveri, de havde forklaret hende at man skulle betale penge for det. Og hun forstod nu hele konceptet i at arbejde, få tøj, penge og være social. Hun vidste nogenlunde hvordan det fungerede, hun vidste bare ikke hvordan man skulle gøre det.
Hun så kort på ham, og det ville nu nok være for meget at forlange men det kunne ikke skade at prøve ”vil du… ehmm hjælpe mig? Jeg skal lærer… hvordan man begår sig her” hun lænede hovedet på skrå og så afventende på ham, hun anede ikke hvordan han ville forstå det og hun ville sandelig ikke bebrejde ham hvis han rykkede sig lidt væk fra hende, ikke at hun sad ret tæt på ham, men hun virkede nok lidt mærkelig.

Nathan kunne ikke lade være med at grine let, den unge pige virkede da næsten fuldstændig håbløs og hun lød jo nærmest som en der var blevet lukket ud af et lyserød værelse efter flere år i fangeskab: "Aha" sagde han bare og nikkede let arrogant da hun sagde sit navn og tog en slurk af sin gule juice der efterhånden var halvt tom. Han kunne mærke den så småt var ved at have dræbt hans kvalme som ikke ligefrem var den rareste ting i verden, men at dømme efter gårdsdagens bytur var den det hele værd.

"Sig mig er der noget galt med dig?" sagde han irriteret og satte en finger op til hovedet som ville han skyde sig selv med sine hænder, hun virkede utrolig underlig, måske hun var retaderet eller havde en hjerneskade eller noget i den stil? Det var jo ikke unormalt at folk var sådan og han kunne derfor ikke lade være med at lyde som en der ikke var interesseret i at snakke med hende, det varikke for at være ond - eller jo det var det jo sådanset, men han var bare sådan. Der gik ofte lang tid før at personer rigtigt nåede ind til ham og han startede næsten alle samtaler med at prøve at få folk til at gå væk.

"Hjælpe dig?" sagde han og betragtede hende let: " Med hvad?" sagde han og kiggede på hende med et ophøjet og dog let nysgerrigt blik, var hun mon bare et barn der var blevet væk hjemmefra eller noget i den stil? et eller andet var der da helt galt ihvertfald.

Lilah bemærkede at han trak let på smilebåndet over hende, og hun vidste at det betød at hun morede ham, nok nærmere hendes uvidenhed. Hendes ansigtsudtryk ændrede sig en smugle igen, og hun så lidt skeptisk på ham, men rystede det hurtigt af sig.
Hun kunne se at han ikke havde det så dårligt som før, og måske det ville være til hendes fordel?
Hun halvsmilede triumferende da han spurgte om der var noget galt med hende, og hendes øjne så for et kort øjeblik nærmest morderiske ud da han lod som om han ville skyde sig selv med fingrene. Det forsvandt hurtigt og hun nikkede bekræftende til ham… Det tog hende noget tid at svare denne gang, men kun for ikke at lave fejl ”jeg har aldrig været sammen med mere end 20 mennesker, i al fald ikke hvad jeg kan huske… Og… Jeg ved ikke hvordan man opfører sig, og heller ikke hvorfor jeg er her… men jeg skal ha fundet.. ehmm arbejde? Ææh ja arbejde! Så jeg kan få tøj… men først skal jeg lærer at begå mig så folk ikke tror jeg er mærkelig ligesom du tror” ud over de små fejl og pauser lød det faktisk fint nok, og hun var ved at finde ud af hvordan man talte rigtigt. Hun tog sig på intet tidspunkt af at han virkede ond over for hende, og kunne ikke være mere ligeglad om han hadede hende eller ej, hun vidste trods alt intet om ham og han betød endnu intet for hende, so whye bother?
Hun så tænksomt på ham ”jeg gør som du siger, hvis du lover det hjælper” tilføjede hun efter nogen tid. Først efter han havde spurgt med hvad han skulle hjælpe med. Hun nikkede insisterende til ham, og håbede vel egentlig på at få lidt hjælp. På den anden side, havde han kun vist minimal interesse så det var langt fra sikkert at han ville hjælpe, og hun ville ikke sætte sine forventninger for højt op.


//er virkelig ked af at jeg først har svaret nu! Har været hos kæresten i weekenden og har ikke haft mulighed for at komme på nettet. Undskyld//