Juleindkøb i stor centeret

På trods af kulden og den overdådige mængde af sne som der var blevet krydset på vej hen til stor centeret, så havde Revan ikke den største mulighed for at sige nej til ’invitationen’ som James havde givet ham, han var bogstaveligtalt blevet slæbt ud af sin ellers lune kælder på La Rosa Rossa, og stort set tvunget med på juleindkøbende med James, sådan var det vel, når James bestemte. På trods af Julestemningen som tydeligvis herskede inde i storcenteret, så var Revan ikke den største tilhænger af julen, han så det mere som et tidsspilde at fejre, dog så kunne han da godt se nogle muligheder for diverse butikker at få solgt ud, og mange af de så ellers naive familier, købte også tydeligvis ind i større mængder end hvad der var brug for. På trods af at Revan var blevet smidt ud af huset, så var der en glæde over det, det at komme uden for husets vægge og faktisk komme ud i kulden, snavset og de mange forskellige dufte, en oplevelse som han ikke tog forgivet. Revan spejdede rundt i butikken for at få et lille hint af hvad de skulle, James havde ikke ligefrem givet ham en detaljeret beskrivelse over hvad de skulle hente af gaver og hvad dælen de blot skulle hente, Revans blik faldt hurtigt på den tynde julemand som gik rundt og delte slik ud, Revan kendte godt James og kunne blot ved at kigge på ham, se hvad han tænkte, trods alt, så havde han i flere år tjent James, trofast og loyalt. Da James og Revan passerede den tynde julemand lod han blot stille og roligt sin hånd glide ned i skålen hvor slikket blev opbevaret og tog en håndful, hvorpå at det ikke ville blive opdaget før de var over himmel og jord, slikket lod han dumpe ned i sin lomme og smilte for sig selv.
På trods af mylderet fra de mange mennesker og væsner som gik skulder ved skulder, så var det lidt som om at James lettere undgik at blive ramt, om det så var folkene som kendte ham, respekt for ham, eller om det blot var tilfælde vidste Revan ikke, dog så respekterede han James så meget at han ikke gik i vejen for ham. Da James begyndte at tale om at anskaffe sig et juletræ, hvad kunne han så sige? Han kunne ikke ligefrem stå og sige nej til James, på trods af at han syntes det var en dårlig ide, dog så lod han denne tanke slippe hurtigt væk ”James, Personligt mener jeg at, det er dumt at købe et juletræ, du fejre jo ikke ligefrem julen, og vi ved jo begge godt at disse butiksmænd, har fordrejet priserne gevaldigt så de kan punge mere ud end højst nødvendigt, men jeg kender så også dit syn på….. offentlig omtale, og sådan et juletræ vil helt sikker få folk til at snakke” Revan smilte til James som et tegn på at beslutningen helt og Adeles var hans, og at han nu havde givet sin mening til kende overfor ham.
Revan havde som altid sin slidte brune læderjakke på som stod åben, en blåsort trøje indenunder, og et par blå jens, han gik stort set altid med sine hænder i lommerne, når der ikke var andet end grund til det. Revan tog hurtigt sine hænder op af lommerne igen da James henvendte sig til ham, ”Jeg ved ikke ligefrem om det ville se flot ud, måske nærmere… specielt, altså, alene størrelsen på træet, giver dig en vis form for autoriet, for udevedkommende, du vil vise at du er.. mere end blot velhavende, dog så de negative sider af det kunne være at folk ville opfatte dig som godtroende, fordi du fejre jul” Atter smilte Revan til James, og stak sine hænder ned i lommerne og kiggede på juletræet, ”Måske” endte han dog blot med at sige.

James stoppede bare op foran træet, og lod sine blågrå øjne glide op af det. Det var jo en stor overvejelse også selv om han viste at kvinderne nok ville blive glad for det, men var det penge hver? det var det han var lidt usikker omkring, han viste jo godt at det ville blive kastet af lort tid.. når julen var over. Han lignede nok en som ikke lyttede efter på hvad Revan sagde, mens hans øre hørte kun efter på hvad han stemme fortalte ham. Han ville jo heller ikke risikere at komme til at ligne en person med et alt for godt hjerte, få folk til at miste deres respekt for ham. For ham betød respekt jo alt, hvis han ikke havde det.. så kunne han først lægge sig til at dø.
Hans blik gled langsomt over på Revan ved sin side, hans blik så kort tænkende på ham "du har fat i noget der" sagde han og gik bare videre i stedet "lad os tænke over det.. vi kan sikkert finde et gratis et i skoven" sagde han og ville bestemt ikke bruge sine penge på noget som han ikke fik brug for i længeresigt, så ville han heller tænke lidt over det og se om han kunne finde et som var gratis i stedet.
Han var der jo også for at købe gaver og ikke for at købe et juletræ, også selv om det stadig lå i hans tanker. Han var vel bare en af dem som tænke over sådan noget, for ham betød penge jo ret så meget.
Hans blik gled kort over på Revan, mens de gik ned af en af gangene med butikker på hver side "hvad har du så lyst til at få i år?" spurgte han om og var ikke den bedste til at finde på sådan noget, han plejede bare at købe ting som folk ønskede sig også håbe på at det var den rigtige størrelse og det hele "måske vi kan tage i en dyrhandel.. og finde dig en kone?" spurgte han om også selv om det var noget af hans dårlige humor, som næsten kun ham selv forstod.
Han tog en seddel op af sin ene lomme og rakte den hen til ham "vi skal have købt dette, det er hvad pigerne ønsker sig" sagde han og lag bare sin arm om bag ryggen igen, og vende kort sit blik mod ham "nok er det meget, men heller det end at gøre rent" sagde han og ville aldrig være en af dem som ville gøre rent, det var noget han lod kvinderne om og ville altid mene at det var kvindearbejde.

Efter mange års tro tjeneste vidste Revan meget omkring James, hans måde at tænke på, hvad han tænkte på, og oftest om diverse ting var det værd, ”Disse træer er for dyre James, du kan altid finde et billigere, og flottere ved at tage en tur igennem en skov, plus at det nok også er større end disse” På trods af hvordan James så ud, så vidste Revan godt at James lyttede til ham, hvorimod at andre nok ville se det som om at Revan ligeså godt kunne tale til end væg. Revan og James mindede meget om hinanden, når det galt julen og diverse nips genstande, det var enten spild af omtale, penge og respekt hvis det skulle gå den gale vej, godt nok ville Revan aldrig sammenligne sig selv med James da han trods alt kun arbejde for ham, og det at James var i en helt anden liga end ham selv. ”Jeg har altid fat i noget James, det burde du da vide” kom det fra Revan som stadig smilte til ham, hvorpå at han fortsatte efter at James var færdig ”Blot sig ordren, og det skal ske, du kender mig jo så godt” det var bestemt billigere for James at få Revan ud i skoven og fælde et træ, end at han skulle til at punge ud her og nu, trods alt, så var det jo gratis at hente et træ ude fra skoven, hvor lovligt det var, vidste Revan ikke noget om, men ingen ville alligevel finde ud af noget omkring det. De mange butikkers lys var næsten uudholdeligt, larmen fra de store menneske mængder var ubærlige, og ikke mindst lyden af børn som skreg, hvordan James kunne holde det ud var en gåde for Revan, måske var det blot mange års træning i juleindkøb? Eller også var det måske bare at det ikke gik ham så meget på som det gjorde ved Revan ”Julegave, det burde du da vide, blot endnu et år hvor jeg kan tjene dig James” lød det fra Revan, andet ønskede han sig ikke, blot det at han havde et sted at bo, en at tjene, og det at han ikke ville forsvinde eller blive solgt som en eller anden billige slave, et venligt smil bredte sig på Revans læber da James omtalte en kone til ham fra en dyrehandel, hvorpå at han prøvede at holde et halv kvalt grin nede ”Nej ellers tak James, jeg klare mig, ellers tak” Revan prøvede stadig at holde grinet nede. Trods den lange seddel han blev rakt var det ikke til hans store forbavselse hvad James koner og andre arbejdere ønskede sig, dog så vidste Revan ikke om han skulle gå rundt og skaffe de forskellige ting, eller om James ville hjælpe til i år, ”Skal jeg blot skaffe dem, og du finder dig et sted at sidde? Eller vil du gå rundt og finde dem i år?” lød det fra Revan som blot stod med en lille meters mellemrum væk fra James, trods alt, så var James sluppet for at gøre rent, og nu var han her? Hvilke planer han havde vidste Revan intet om, lige ud over at James ville købe nogle julegaver, men om han selv skulle gøre det, eller Revan skulle vidste han ikke.

James fortræk bestemt at tage nogle steder hen med Revan end alene, den mand viste jo altid hvad han skulle sige og det var nok derfor James gad lytte til hans ord "du er ikke helt dum.. det må vi nok heller gøre" sagde han også selv om det nok i sidste ende bare blev Revan som blev sendt ud, da det nok bare blev til at James ikke gad eller ikke havde tid til det. Han kunne alligevel bedre lide at bruge ordet vi end du, da det ikke lød alt for dovent også selv om han ikke ligefrem var den dovne type. Han havde jo bare folk til at lave ting for ham, så gad han da ikke selv bruge tid på det.
Hans blik gled kort over på ham, mens han hævede sit ene øjebryn "gør jeg skam også, ellers havde jeg smidt dig ud" sagde han helt ærligt og havde nok smidt ham ud, hvis det ikke var fordi han godt kunne lide at høre Revan's meninger. Han havde nok også gjort nogle dårlige beslutninger igennem årene, hvis ikke det var fordi denne mand fik ham til at tænke to gange over tingene. Han var jo også nok den eneste udover ham selv at han stolede på, også selv om han ikke ligefrem ville indrømme det. Han ville nok heller lyve og finde på de underligste grunde til hvorfor han stadig havde ham, end at fortælle at han stolede på den mand.
Han gav et lille nik fra sig, som var ligefrem svært at se at han gjorde "det tror jeg vi gør.. så slipper vi også at høre på brok over at vi ikke har noget træ" sagde han og gad bestemt ikke høre på brok fra kvinderne, det var ligefrem som en irriterende summen inde i hans hoved. Så ville han heller skaffe et træ også få dem til at være stille, også kunne han jo også samtidigt vise sig lige frem i samfundet.
Han kiggede bare få gange på ham, for at se hvor han gik og at der ikke var nogen der gik ind i ham. Selv om han lod folk flytte på sig, han gad ikke ligefrem gå rundt omkring folk for at komme frem. Det lod han sgu alle andre om, så kunne han altid give dem en på hovedet.. hvis de ikke flyttede sig "det ville være det dummeste, hvis jeg ikke lod dig blive et år til eller et par stykker.." sagde han og havde ikke tænkt sig at give slip på ham, ikke uden en kamp som nok bare ville koste en eller anden døden "du slipper først af med mig, den dag hvor du bliver nød til at give dig mad med en ske.. og du savler udover det hele" sagde han også selv om han nok bare personligt selv havde slået ham ihjel der, han var sikker på at det nok ikke var særlig sjovt at ikke kunne gøre noget. Han var bare glad for at han aldrig skulle ende der, ikke selv kunne spise, fanget i en seng, og ikke engang kunne få en stå dreng. Han slog hurtigt tanken ud af hovedet, og havde ikke engang lyst til at tænke over det.
Revan var nok den eneste som ville forstå den mørke side af James humor, selv om den var mere den rigtige af den. Så ville han ikke havde folk skulle begynde at havde ham, tro at han var som alle andre vampyr.. selv om han nok var det. Han ville bare ikke have at alt for mange havde et had til ham, så ville hans forretning nok bare køre i bund.
Han så lidt tænkende ud i luften, før han vende sit blik mod ham "lad os gøre det sammen i år, bliver alligevel sindssyg af at se alle de mennesker løbe rundt" sagde han også selv om han mere tænkte på hvad folk tænkte, at han lod Revan løbe rundt og skaffe alt. Så ville han heller vise sig fra den gode side, også i det mindste bare gå med ham "så kan vi også finde en passende gave til dig" sagde han og forsatte bare med at gå "du viser vej.." sagde han og viste ikke engang hvor man fandt det halve det, måske fordi han ikke viste engang hvad det halve var.

"Siden hvornår er jeg begyndt at blive opfattet som dum" kom det drilsk fra Revan, på trods af at James stort set ejede ham, så vidste Revan godt hvor den hårfine grænse var imellem den smule drilleri at James godt kunne tage, og så hvornår han ikke skulle lave sjov med James, denne hårfine grænse havde han før overtrådt og ville ikke til at overtræde den igen. Hvorfor Revan tidligere havde spurgt om James ville deltage i at skaffe diverse ting vidste han ikke, trods alt så havde James jo folk til at gøre den slags for ham, og derudover havde han trods alt heller ikke altid tid til at gøre sådanne ting, alene det at James tilbragte dagen i dag, i stor centeret med Revan var kommet som noget af en overraskelse for ham. Revans blik mødte James' da han havde hævet sit øjenbryn og atter tænkte Revan bare på om han måske havde bevæget sig ind på et område hvor han ikke skulle befinde sig, "Eller også så havde de måske solgt mig til en anden, knap så fin herre" lød det fra Revan, hvorpå at han kom med et lavmælt suk, om James hørte det eller ikke vidste Revan ikke noget om, men hvis han gjorde så håbede Revan på at James forstod hvorfor, nemlig det at han havde stillet et dumt spørgsmål og et måske lidt for kækt svar tilbage.
Igennem de mange års tro tjeneste hvor Revan havde været hos James havde Revan opbygget en stor respekt hos denne mand, og ofte så og lød det da også til at James havde opbygget én lille smule respekt for Revan, blot mere end hvad Revan kunne drømme og håbe om. Revan havde fungeret som en rådgiver for James når det kom til beslutninger, grundet var det nok fordi at igennem de mange års tjeneste hos James, så havde Revan aldrig været et ja siger, han havde blot ydret sin mening omkring hvad han mente og hvordan offentligheden havde set det, eller om det var fordi at James følte en forpligtelse overfor Revan var han i tvivl om, dog så inders tinde så vidste Revan godt at han betød noget for James, dog så var han selv i tvivl om hvilken større rolle at han betød. Revan kiggede atter ned på listen som han havde fået overrakt og spejdede rundt omkring, "hvor dælen skal vi skaffe alle de ting" lød det lavmælt fra ham, om James hørte det eller ikke vidste han intet om, han stod blot i sin egen lille verden og prøvede at skabe sig et overblik over hvor henne at de skulle skaffe de forskellige ting, indtil at James begyndte at snakke om at hente juletræet ude i skoven, Revan vidste godt hvad han mente med det "Og med vi, så mener du vel at Jeg går ud og henter det, og du vil slippe for brokkeriet fra dine koner" Revan mente ikke at han havde brudt den hårfine grænse som var imellem dem, dog så ytrende han blot sin mening omkring det som James havde sagt, hvordan James ville tage det, ville han vel finde ud af. Blot ved at kigge på James var det som om at Revan forstod hvad han tænkte, de ville begge slippe for brok og larm angående et træ, James kunne vise sig lidt frem for samfundet over det træ som nok ville være større end alle andres, samt det at James måske kunne slappe af og afstresse for en gangs skyld, eller sådan opfattede Revan det når det handlede om at tænke lidt ligesom James. På trods af at mennesker og andre væsner som undgik James så var det tydeligt at se at nogle ikke yde den selv samme respekt for James, hvilket at Revan slet ikke forstod, ej heller hvorfor James blot lod det ske, hvorfor at han ikke satte sig i større respekt end hvad han gjorde, folk måtte da vide hvem de dumpende ind i "James du kunne da aldrig gøre noget dumt, det burde du da vide, det er jo trods alt også derfor at jeg er her, for at sørge for at du ikke dummer dig" På trods af alt hvad der var sket, så gjorde James ikke hvad Revan sagde, godt nok så lyttede han, og mere kunne Revan da heller ikke ønske ej heller ville han have mere end det" Revan smilte til James og kiggede rundt omkring, for blot at kortlægge sig hvor henne de befandt sig, og hvor henne at der knap var så mange mennesker, samt hvor henne udgangene var, en vane at han havde fået hver eneste gang de rundende et hjørne eller blot gik ind i en butik, alle muligheder måtte opdages. Måske havde James det sådan lige nu at han ikke ville miste Revan, men senere når han blev.. ældre og mere skrøbelig så var der en anden historie, hvilket at James da også gjorde ham opmærksom på "Hvis jeg nogen siden komme til at være sådan James, så, så beder jeg dig om at ende de lidelser og blot at sørge for at jeg ikke er her mere" lød det alvorligt fra Revan, hvis der var noget han ikke kunne udstå så var det at være hjælpeløs og ikke gøre andet end blot at trække vejret og vente på at han ville dø.
James mørke humor var ikke ukendt for Revan, ej heller var hans tankegang, James var en særdeles speciel vampyr, og ikke opførte sig som alle de andre, han havde klasse, stil, og meget, meget mere end hvad ord kunne beskrive, trods alt, hvis James humor kom ud, så ville det først og fremmest bringe et dårligt ry over hans virksomhed, og over alle dem som arbejde der, hvilket også var en af de klare grunde til at Revan stort set aldrig talte om det, og når han talte om det, så var det kun med James, når folk spurgte ham om hvad han arbejde som, så sagde han blot at han var tjener for den højt stående James Black, hvilket heller ikke var løgn, men hvis folk så begyndte at spørge mere ind til det, så ville han blot sige at han tjente James Black, og derefter ville de fleste samtaler dø hen.
Revan kiggede over på James og så blikket, dette tænkende blik som James ofte havde når han skulle til at tage en beslutning, også selvom at svaret kom noget bag på ham, det at han skulle gå sammen med James i år var anderledes end de fleste år når det galt om at skaffe julegaver "Jamen så skal vi vel starte med butikken der over regner jeg med?" lød det fra Revan som pegede over i retningen af hvad der ligende en tøj butik, "altså hvis vi skal se på listen, så ønsker op til flere af dine koner sig tøj, samt at det gør nogle af de andre kvinder sig også James" lød det fra Revan som pegede på indkøbslisten, om det var der at James ville starte var Revan i tvivl om, og derfor var det blot et forslag til James.

Det var nok mange som mente at Revan var ret så dum, at han endnu ikke havde flygtet fra James og prøve på at få sig et liv som alle ønskede sig. James var bare glad for at han ikke havde prøvet på det, han ville jo helst ikke slå ham ihjel endnu og havde jo ligefrem brug for den mand i sit liv "det må du nok sige" sagde han og betragtede ham ikke selv for dum, en af grundende til at han gad høre på ham. Han kunne alligevel ikke lade være med at grine, når han hørte den drillende tone i hans stemme.
"mmh" kom der let glidende ud mellem hans læber, da han jo bestemt havde ret i noget der "ja til en fornuftig pris selvfølgelig.. men ville nok ikke spørge om hvad han skulle bruge dig til" sagde han og viste at Revan var ret så heldig at have James, hvor han ikke blev seksuelt misbrugt som så mange andre slaver nok blev. James havde ikke engang tænkt sig at spørge om hvad de kvinder og mænd han solgte, blev brugt til. Han var jo alligevel ligeglad med det, da han jo bare tænkte på at få penge for det alligevel.
Han var bare heldig at have en som forstod ham så godt, at han knap nok behøvede at snakke før han blev forstået. Måske fordi han havde været hos ham så længe, eller måske bare fordi han forstod ham bedre end alle andre "du har ret igen, snart skylder jeg dig en kæmpe gave.. brok er det sidste vi gider" sagde han og mente mere ham selv, han gad jo virkelig ikke høre på det. Han havde så mange andre ting at tænke på, end på kvinder der brokkede sig ind i hovedet på ham.
Så ville han heller slipper fra brokket fra starten, og bare sende Revan ud i skoven og få skaffet det de nu skulle bruge. Han ville først gøre det personligt, hvis de stadig var igang med at gøre rent. Så ville han heller flygte ud af huset som han havde gjort, så heller være blandt alle mulige mennesker som stresser end at skulle høre på kvinder der brokkede sig.
"Nej, det kunne jeg jo aldrig.. for gud skyld jeg er jo James Black.." sagde han og rystede kort på hovedet, han havde jo bestemt dummet sig flere gange igennem sit liv. Det var bare ikke noget som han gik rundt og snakkede højt om, da det jo bare ville hive hans status i samfundet ned "og du er her.. for at du ikke skal dumme dig i livet" sagde han og gav et lille grin fra sig, selv om det lød mere som en brummen end et grin.
Hans blik gled langsomt over på ham og han hævede sit ene øjebryn "ellers forvandler jeg dig når du er gammel.. så kan du være ligesom i de der superhelt film, hvor de har en gammel mand til at gøre alt" sagde han og gav nogle grin fra sig, da han selv synes det kunne være meget sjovt. Selv om han ikke selv nogensinde ville blive en helt, udover når det kom til at redde mænd fra at voldtage kvinder. At være helt på andre måder, kunne han ikke se sig selv som. Han havde ikke tænkt sig at stoppe indbrud, eller løbe efter en som har stjålet en gammel dames taske.
Han ville nok slå ham ihjel hvis han blev så hjælpeløs, både fordi Revan ikke fortjente sådan et liv og fordi James ikke gad tage sig af ham "jeg skal nok dræbe dig.. hvis det sker" sagde han mens nogle folk så på dem med store øjne, forstod ikke at nogen kunne snakke om døden på sådan en hjerteligtid. Han snakkede vel bare glædeligt om døden, ligemeget hvilken tid på året det var.
Han hævede sit ene øjebryn af det han sagde, så bare hen over på butikken og nikkede en enkel gang "hvorfor.. kan kvinder ikke bare ønske sig et par sokker" sagde han mens han rullede med øjnene, og begyndte at gå over mod butikken. Han havde ikke særlig stor lyst til at gå der ind, men gjorde det alligevel end at stå og vente på Revan. Butikken var ligefrem fyldt op af kvinder, som skulle købe de sidste julegaver til dem de kendte "lige som at være på bordellet på en forkert dag" sagde han og fik en gammel dame til at stirre på ham med nogle bange øjne "og det plejer at være dig som gør dette.. nu forstår jeg bedre at jeg aldrig har tid" sagde han og tog en indkøbskurv og rakte den til Revan "her" lød det kort fra ham.

James’ latter var ikke den overfladiske han plejede at fyre af når han blot manipulerede nogle til at tro og mene det samme som han selv gjorde, latteren var ægte nok, hvilket blot fik Revan til at trække på smile båndet, dog fik han det hurtigt til at forsvinde igen, hvorpå at han fortsatte i James’ fodspor, og lyttede til hans svar ”Og denne pris? Hvor meget taler vi så om her? Trods alt, så er jeg jo mere værd end hvad man ville sige om mange andre, trods alt, så er jeg jo den jeg er, og siden hvornår er du begyndt at gå så meget op i hvad dine købere vil med deres varer?” Kom det fra Revan som havde taget et stykke slik op fra hans lomme og var i gang med at pakke det ud, ”Mmmhm Razor blades” lød det lavmælt fra ham, inden han begyndte at spise det, blikket faldt igen på James og han kunne ikke lade være med at smile til ham ”Et stykke? ”kom det fra Revan, som lod hånden falde ned i lommen og trak endnu et stykke op som han overrakte til James, godt nok så vidste Revan jo godt at sådan noget ikke var for James, men trods alt, så var det jo ren høflighed at tilbyde sådanne ting.
Det var tydeligt at se at James også forstod Revan, måske bedre end.. stort set alle andre, trods alt, så havde Revan jo også gået i hælene på James i mange år, faktisk så var det 23 år han havde arbejdet for James, denne mand som han nu var i kropsalderen ligeså gammel som, hvor Revan havde gjort alt for ham, og stadig ville, minderne fra dengang hvor Revans øjne faldt på James var noget han aldrig ville glemme, ej heller dengang fandt ham og tog ham til sig ”Du skylder mig ikke noget James, hvorimod at jeg skylder dig alt” Revan bukkede sig for James og rejste sig op igen, blikket fra forskellige folk som kom forbi lå på Revan som havde bukket sig for James, de fleste tænkte nok hvad han lavede, hvorimod at andre nok ville se Revan som en lavtstående slave som blot lige havde fået af vide fra sin herre at han skulle bukke for ham. Dog var ingen af disse gæt det rigtige, dette var frivilligt og af sin egen frie vilje og af ren og skær respekt for ham. ”Se selv James, du er jo perfekt, og meget mere end blot det” Revan fulgte atter blot efter James og smilte lettere for sig selv, hvorpå at han fortsatte med at tage nogle stykker slik op fra sin lomme, som han havde stjålet fra den falske julemand ”Jeg dummer mig da aldrig James” lød det selvhoverede fra Revan som godt vidste at han tit begik fejl, men aldrig nogle som ville kunne påvirke James, noget som han ikke kunne finde på var at stille James i et dårligt lys, hvis han skulle påvirke andres syn på James, så var det altid så de enten så op til ham, eller frygtede ham. ”Forvandle mig?” lød det lavmælt fra Revan som ikke havde overvejet den mulighed overhovedet.. ”Heh” lød det kort fra Revan som allerede var i gang med at tænke over hvilke muligheder at dette kunne åbne, men så igen, hvilke bivirkninger og de andre risikoer som ville blive bragt med sig. Hvordan hans liv ville være var ham en gåde, hvis James valgte at gøre det, og om James overhovedet ville gøre det, så længe at Revan kunne huske, så var han ikke klar over om James overhovedet havde forvandlet andre, han kendte godt historien om dengang James blev forvandlet, dog så havde Revan aldrig set dette komme, ej heller havde der været tale om det. Dog så forsvandt den tanke hurtigt da James begyndte at tale igen, det føltes som der var gået mere end blot et par minutter, det føltes som om at han havde været væk i flere år ”Takker James” lød det blot fra Revan som også havde opdaget de mange folks blikke på dem, og deres, ellers meget åbne tale omkring døden, godt nok var de i julen, men hvorfor de ikke kunne tale om det nu var en smule mærkeligt for ham, Revan mente at der ingen forskel var på at tale omkring døden i julen eller om det så var høj sommer, hvorfor julen var så hellig for folk var ham en gåde. James hævede øjenbryn fik et lille smil frem på Revans læber og nikkede blot til ham ”Det kan de jo ikke bare, de skal jo stort set have hele butikken hvis de kan” Revan fulgte blot efter James og smilte for sig selv ”Jeps dette er ligesom brodellet på en helt skæv dag, og sådan er det hver eneste jul” den sidste del var vel mere et suk end en glad mime fra ham, ”Jeps James, næsten hver eneste år, så er jeg en del af dette vanvid, der er dog en smule morskab over det alligevel” kom det fra Revan som blot tog kurven fra James, han vidste godt hvilke forpligtelser han havde, og det at han skulle skaffe de forskellige ting som stod på listen, hvilket at han også havde i sinde at skaffe, om han så skulle snuppe det fra andre personer var ham lidt lige meget, så længe at han skaffede tingene, i løbet af kort tid havde Revan fået indsamlet de forskellige tøj genstande som stod på listen, nogle vrede kunder var der da også at møde, hvilket at Revan ikke tog sig af, stadig smilende så overrakte han indkøbskurven til James, hvor de forskellige ting lå i ”Jeg har vist været her for mange gange” lød det kort fra Revan som blot smilede til James og tog endnu et stykke slik op fra lommen og begyndte at spise det, hurtigt fandt han atter et stykke og overrakte det til James.

Hans blik så bare tænkende på ham, også selv om han ikke rigtigt tænkte over det "hvor meget tror du at du er værd?" spurgte han om og hævede sit ene øjebryn en lille smugle, selv viste han at han var meget værd. Han var jo nok en af de eneste slaver til dato som lyttede efter på jeres herre, og ikke bare modsag ham hele tiden. Måske var det derfor han hørte hjemme hos James, fordi han viste hvornår han skulle snakke og hvornår han bare skulle lukke. James kunne derfor ikke finde på at sælge ham, eller risikere at miste ham på nogen måde. Han havde jo brug for den mand i sit liv, mere end sine koner som betød meget for ham.
Det var jo ikke ligefrem mange som turde at sige ham imod, at komme med deres mening som Revan kunne også vide helt hvad han skulle sige.. uden at James blev sur over det. Han synes alligevel det var sjovt at snakke om en pris, bare for at se hvor meget manden selv synes han var værd "siden aldrig.. men med dig, vil jeg da gerne vide om du bliver voldtaget eller hvad der sker" sagde han og sende ham et ret så skummelt smil, selv om det forsvandt lige så hurtigt igen.
Han tog bare imod stykket og rystede på hovedet af ham "vil aldrig forstå hvordan i kan lide det" sagde han og så ned på det, før han kastede det i hovedet på en mand.. som så sig lidt forvirret om. James vende sit blik mod Revan igen og rystede på hovedet af ham "jeg har ikke givet dig lov til at hugge slik" sagde han også selv om han lød alvorlig i det, så viste han at Revan godt kunne høre at han slet ikke mente det. Han var sgu ligeglad med om manden stjal slik fra en fake julemand, så længe han ikke blev fanget i at gøre det.
Han rystede let på hovedet af ham, da han bukkede for ham og folk begynde at stirre noget mere "ja, du skylder mig at vi kommer ud her fra" sagde han og gad ikke begynde at diskutere om det, da han jo alligevel selv mente at Revan skylde ham hans liv og det var han jo allerede igang med at tage.
Det var helt utroligt hvor meget bedre han kunne få det, bare ved at høre på hvad denne mand havde at sige. Det var nok også en af grundende til at han kunne lide at have ham ved sin side, at han altid skulle snakke så pænt om sin herre... og det var ikke ligefrem fordi at James kunne klage over det.
Han gav et lille nik fra sig, også selv om han ikke selv havde tænkt over det. Han kunne vel bare ikke se sig selv uden ham, men der var alt for mange år til at han skulle tænke over sådan noget. Han kunne jo heller ikke være sikker på om Revan havde mere lyst til at dø, end at blive ved hans side i en evighed.
Han så bare kort rundt på alle mennesker "du burde få en stor gave.. bare for at gå igennem dette" sagde han og var ikke engang sikker på om han nogensinde havde lyst til at prøve dette igen, så ville han sgu heller sende Revan igennem alt dette. Han blev bare stående og så på mens han løb rundt, og det gik heller ikke længe før han var tilbage "du kan jo bare det der" sagde han og tog imod den og tog bare imod slikket, som han hurtigt kastede i hovedet på en ny person. Han gik bare op til kassen og vende sit blik mod Revan "hvor mange flere butikker skal vi til?" spurgte han om også selv om han endelig ikke ville vide det, også selv om han ikke gjorde særlig meget end at stå og glo. Han gav kvinden bag kassen penge, og begynde bare at gå ud af butikken også selv når kvinden rakte ham poserne og han tog ikke engang imod dem.

Det tænkende blik fra James var ikke noget Revan fandt særligt behageligt, ej heller var det afskyeligt, grusomt, det var blot et af de blikke man ville undgå når man snakkede med ham, enten fordi at James overvejede kraftigt om der skulle tjenes penge, hvilket at det nok mere var ment som en joke i Revans sag, godt nok så brød han sig ikke om det, men tænkte at det alligevel kunne være sjovt at hoppe med på den lille bølge ”Jov ser du James, jeg er jo… meget unik, jeg har en høj standard, og tag lige og kig på mig, du finder ikke et smukkere eksemplar end det du har lige her” Da Revan havde udtalt den sidste del smilte han lettere til James og pegede på sig selv ”Jeg er unik” lød det hviskede fra ham over imod James. Revan var også virkelig et unikum, noget som, mange ville se sig heldige på at have som ’kæledyr’ hvis man ville se på det på den måde. Trods alt, så vidste Revan jo godt at han ikke skulle sælges, fordi at han betød meget for James, men hvor meget vidste han ikke, og om der ville komme et tilbud senere som ville overgå den grænse som han selv mente at han lå på, så ville han jo være færdig, dog så lod han ikke tankerne strejfe ham meget længere, og lod atter hånden glide ned i sin lomme og trække op et stykke slik, som han begyndte at gumle på, papiret så han ingen årsag til at gemme papiret som han blot lod dumpe til jorden.
Revan kendte James, kendte hans holdninger, dog ikke hvad han ville sige, ej heller hvordan han ville reagere i en givende situation, såsom denne, godt nok havde James aldrig taget hensyn med dem han solgte, men det lod til at det betød meget for ham, for at vide hvad der ville ske med Revan ”Jamen James, jeg kan da godt tage hånd om mig selv, og så let slipper du heller ikke af med mig, det ved du da godt?” Revan smilte blot til James og prøvede at forestille sig en verden, eller blot en situation hvor han ikke arbejde for James, men for en anden, eller var fri, noget som han ikke kunne se som en mulighed, ej heller at han ville det, han kendte kun til livet som James tjener. Det kom noget bag på Revan at se James tage slikket, ikke det at han havde set det som en mulighed, men nærmere det at han blot virkede en smule overrasket over at han tog det ”Grunden til at vi kan lide det James, er at det tiltaler vores søde tand” Revan puffede en smule til James som et venligt tegn på at han forstod hvad han mente, og så som et tegn på sin egen dårlige humor overfor James, som fra tid til anden godt kunne tåle at få et puf en gang imellem, dog så skulle man ikke overskride grænsen imellem dette og så hvis tilfældige ville gøre det, Revan havde arbejdet i mange år for James, og udelukkende derfor følte han at han godt måtte. ”Jeg stjæler da ikke James… Jeg tog det bare, uden at spørge om lov, og han giver det alligevel gratis væk til små børn… og vi ved jo begge at jeg er et lille barn indvendigt” Revan smilte til James og hapsede posen som butiksdamen havde tilbudt James inden de fortsatte ud af butikken, ”Hvis du gerne vil give mig en gave, så ville en kniv, sølv kniv, velsignet af en præst, altid være en dejlig gave” lød det fra Revan som atter tjekkede listen for de næste stop i centeret, ”kun 5 butikker tilbage James” lød det fra Revan som atter var i gang med at spejde centeret ”Og så ikke, seks, hvis jeg også skal have min gave” lød det fra Revan som allerede stod foran et stort skilt over centeret og pegede på det, ”Her skal vi hen” lød det fra Revan som smilte til James, hvorpå at han drejede sig om og pegede i retning af hvor han havde peget på kortet ”Det vil sige, den vej James” Revan pakkede listen sammen og lagde den i sin lomme og med et fast greb om indkøbsposen, var der ikke andet at gøre end at vente på James som skulle passe pengene og betale det hele.

James var ligeglad med det blik kvinden gav ham, han behøvede jo ikke at bære poserne.. da han jo havde Revan. En ting som kvinden nok aldrig ville forstå, ville nok aldrig have nok penge til at købe en slave. Han ville nok først tænke på at bære noget, når Revan var så meget pakket op af poser at manden ikke kunne bære mere. Først der ville han nok tænke på at hjælpe ham, også selv om han nok ikke ville hjælpe ham særlig meget. Hans blik gled langsomt over på ham, og han hævede ligefrem det ene øjebryn af det han sagde "du har høje tanker om dig selv" sagde han og rystede bare på hovedet af det "men bare rolig.. sælger dig først, når der kommet noget bedre frem" sagde han og troet bestemt ikke på at der ville komme noget som var bedre, slaver til dato troet jo næsten ligefrem at de kunne gøre hvad de ville. Nok var James ikke en af dem som ikke lod Revan gøre noget overhovedet, men det var også fordi han stolede på manden på ikke at gøre noget dumt. Han var også sikker på at han ikke ville kunne finde nogen, som han stolede på så meget som denne mand "håber da heller ikke at jeg kan slippe af med dig hurtigt.. hvis jeg nogensinde overvejer at sælge dig, så regner jeg da med at du går ned på knæ og tigger mig om at blive" sagde han og regnede bestemt med det, han ville nok blive skuffet hvis han ikke fik det at se. Selv om han heller ikke havde regnet med at sælge ham, den mand havde jo allerede været i hans liv ret så længe.
"ja, men nu er du jo en voksen mand udenpå.. så længe du ikke bliver opdaget" sagde han og ville nok bare give ham en på hovedet, også selv om folk sikkert ville stirre underligt på at en anden mand skaffede en mand ud af problemer.
Han havde heller ikke lyst til at risikere at skulle være den, som skulle bære alle tingene hjem.
Han hævede bare sit øjebryn af at høre hvad han ønskede sig "okay, men jeg slår dig ihjel.. hvis du overhovedet overvejer at røre mig med den" sagde han og havde ikke noget imod at købe sådan en gave til ham, så længe han ikke skulle være i nærheden af den. Så havde han ikke noget imod at have sådan noget i hænderne på sin slave, det var vel også bare et tegn på hvor meget han stolede på ham "okay, så lad os få det overstået" sagde han og flygte bare efter ham ind i butikken.

På trods af poserne som næsten ikke vejede så meget, heldigt for Revan, da kvinderne i La Rosa Rossa ellers plejede at bestille meget mere end blot dette op til julen, så, så det ud til at han var sluppet billigt i år, med hensyn til tøjet, dog så var der stadig nogle butikker tilbage på listen, som der også skulle besøges, for at se om de havde de resterende ting som der manglede. Hvor mange poser der ville komme vidste Revan ikke noget om, men han ville nok skyde på at lille dusin eller der omkring, hvilket ikke ligefrem fik den største glæde frem i ham, at bære rundt på poser, noget som han selv mente lå under hans standard, dog så ville han ikke brokke sig, eller bede om hjælp, han kunne godt bære det hele selv ”Trods alt, så har jeg jo også tjent hos dig James, så det er da kun naturligt at din naturlige hoverende personlighed smitter af på mig” Revan smilte atter til James og tog lidt bedre fat omkring de tre poser hvori at tøjet lå i, *Dette bliver et helvede* andet tænkte Revan ikke på, imens han bevægede sig ved siden af James, med tankerne andetsteds og hans opmærksomhed var væk, lod han ikke mærke til den givende person som bevægede sig imod ham, hvilket også endte i en kollision med dem, stadig uden opmærksomhed ramte Revan den forreste person som endte på gulvet foran Revan, helt forvirret stod Revan blot og kiggede ”Ehhm” lød det fra Revan som stadig ikke havde opdaget hvad der var sket, dog så faldt fokus hurtigt på manden som lå foran ham, med hænderne ’fulde’ af poser smilte Revan blot til ham ”Det er hvad der sker når du ikke kigger dig for” lød det fra Revan stadig prøvede at finde ud af hvad der skete hvorpå at han prøvede at følge med James igen, med et bredt smil på læben så kunne Revan ikke lade være med at holde et halv kvalt grin inde, om James havde opdaget det vidste han ikke, trods alt, så vidste han ikke engang selv hvad der var sket og hvem dælen personen var som han havde gået ind i. ”James.. så nemt slipper du ikke af med mig, og jeg vil ikke tigge på mine knæ for at blive, jeg vil simpelthen nægte at fjerne mig fra din side, medmindre at det er dit ønske, så vil jeg gøre det” Revan som blot startede med at sige noget, han var ikke sikker på at det gav nogen mening overhovedet, men han følte og huskede noget om at James vistnok havde sagt noget omkring at skille sig af med ham. De tre poser blev alle flyttet over i en hånd, og med den anden tog Revan atter et stykke slik op, smed papiret og begyndte at gumle på slikket, en dårlig vane han vistnok havde udviklet her på det seneste, han var ikke selv den største fan af slik, men det var som om at i de seneste par dage at han bare var nødt til have slik tit ”Baah, jeg bliver først opdaget når jeg siger det” Revan havde tit stjålet noget, og det var kun sjældent at det blev opdaget, en selvsikkerhed som han havde udviklet ved at arbejde for James, som tydeligvis havde påvirket ham. Revan havde ikke ligefrem regnet med at James ville give ham den gave, da det ville betyde at James skulle bevæge sig ind i en kirke og snakke med en præst, hvilket kom bag på Revan ”øhhm… Jeg vil aldrig røre dig med den James, men det er en just in case, trods alt, så elsker jeg jo våben” Revan smilte til James og lænede sig nærmere James og hviskede til ham ”Trods alt, så kan vi ej hellere stole på varulve og de andre afskum som blot venter på at slå til” Revan rettede sig op efter at han var færdig med at hviske til James og tog endnu et stykke slik op begyndte at spise det, ”damn… ” Revan opdagede at det var det sidste stykke slik han havde tilbage, og det havde han nu spist, og papiret lå atter på gulvet, ”Vi skal også lige forbi en slik butik” lød det fra Revan som blot stædigt var sikker på at han havde mere slik tilbage et eller andet sted på sig.

James viste ikke engang hvor meget han plejede at bruge af penge til jul, når det handlede om gaver og hvor meget de ønskede sig. Han holde bare et smil på sine læber, når de åbnede gaverne og takkede ham. Han var vel bare det kønne ansigt, som tog imod det hårde arbejde som Revan stod for. Han tænkte vel slet ikke over det, og skulle da bruge sin slave til et eller andet også tage æren for det. Nogle ville nok se det som at udnytte en person, mens James så det på en helt anden måde. Han tænkte jo slet ikke over det! han gjorde bare det han havde gjort i mange år, og ville nok forsætte sådan til den dag hvor han blev dræbt.
Han så det jo som en svag ting at begå selvmord, så det ville aldrig falde ham ind at gøre sådan noget. Hvis han skulle dø, så skulle det være med hagen højt oppe i luften og ikke på grund af selvmord. Svaghed var nok en af de ting som han ikke fandt sig i, og selv om han lod folk se ham som en sød mand.. så var han jo noget helt andet inde i, som han holde tilbage for folk. At sige svaghed var noget man skulle holde væk fra sig, var noget han holde sig væk fra også selv om han mente dette.
Hans blik gled hurtigt tilbage på Revan, da han ligefrem forsvandt fra hans side. Han hævede bare sit ene øjebryn af den mand som lå på gulvet, og Revan som stod og så forvirret på ham. Han stoppede bare op og ventede på sin højre hånd, som åbenbart også skulle sige et par ord til manden "du kunne også bare have givet ham en på hovedet" sagde han og gik kort tid efter videre, da han ikke kunne se hvorfor de skulle blive stående der. Selv om manden rejste sig op og så efter Revan, før han forsatte videre med et sur blik i sine øjne.
James rystede på hovedet af ham, og forsatte sin fært ind i butikken "det må vi håbe" sagde han og havde ikke lyst til det, med at folk skulle begynde at snakke om at hans slave gik rundt og stjal. Han var jo ligeglad med om han stjal, så længe det ikke begyndte at blive snakket om det.
"så køber vi sådan en til dig" sagde han og stoppede op i butikken og vende sit blik helt mod ham "hvad skal vi så have her?" spurgte han så om også selv om han mere mente at Revan skulle skaffe det, han tog bare en kurv og rakte den hen til ham "her" sagde han kort. Han hævede sit ene øjebryn af ham "slik? du skulle heller æde noget bedre" sagde han og gav kort et nik fra sig, som tegn på at de nok skulle gå ind i en slikbutik.

Julen lignede altid sig selv, Revan skulle gøre stort set det hele, og James ville sidde og være den fromme mand, dog så havde Revan da ikke problemer med noget af det, ej heller det at han ikke fik opmærksomheden for det blod og sved han lagde i at bryde med ældre personer om tøj eller hvad det nu var han skulle skaffe, men nu var det ikke rigtigt tidspunktet at brokke sig, hvilket at Revan heller ikke ville, ej heller kunne han finde på nogen sinde at brokke sig over James opførsel, han kunne måske finde på at bide lidt snerpet i den, men aldrig til kendegive sin mening, mere af alt, også fordi at hans egen mening var ved at tage udgangspunkt ligesom James’. ”Nåår Ja James, lige en ting” Revan smilte over til James og fiskede en pung op som han havde i inderlommen, hvorpå han kastede den over til James ”Det ser ud til at vores ven derhenne” Revan smilte til sig selv og pegede på manden som han havde taklet for lidt siden og fortsatte så ”Åbenbart tabte sin pung, og at han ikke kan finde den” Revan smilte atter til sig selv og en knækkene lyd lød fra hans fingre ”Tager jeg fejl eller synes du ikke at vi burde..” Revan stoppede midt inde i sætningen og rystede på hovedet ”undskyld, at jeg burde beholde pungen og dets indhold” Om James forstod hvad Revan mente havde han ingen idé om, dog så havde Revan ikke i sinde at aflevere indholdet af pungen, måske kunne han godt finde på at smide pungen når de rundede det næste hjørne, eller måske endda inden i butikken.
Revan fandt igen listen frem med de forskellige ting som der skulle hentes i centeret, og prøvede at skabe sig et overblik ”Køkkenudstyr, pander, gryder, bestik og meget mere” lød det sukkende fra Revan som blot stadig prøvede at finde hoved og hale i de forskellige ting ”Jeg starter med at kigge på knive, og du ser på… hvad du nu mener at du burde se på” Revan tog kurven, da han godt vidste at James ikke ville lave det store, måske bare stå og tit tjatte med kvinderne i butikken og lade som om at han faktisk lavede noget, hvorimod at Revan ville lave noget, der skulle tjekkes knive, en ting som han kendte til, eller nærmere, han kendte jo trods alt til alt, og hvis der var noget som skulle fikses så var det også altid Revan som blev kontaktet af James.
Inde i butikken stod Revan og var i gang med at tjekke de forskellige knive, for at se om de overhovedet kunne bruges til noget, eller om de blot var atter noget ubrugeligt gang skrammel, som ikke duede til andet end at true med, og kaste med, eller det var det at Revan da gjorde med husets knive når han ikke blev opdaget i det. Nogle få knive som ’bestod’ hans lille prøve blev smidt ned i indkøbskurven hvorimod at andre knive blot blev hængt på plads. Inde i butikken var Revan lige blevet færdig, med at få de mange knive organiseret i kurven, og hvor han havde fundet de restende som nu så ud til at hænge ordenligt på væggen. Nu gik turen så bare hen til de resterende køkkenredskaber, hvilket virkelig ikke fornøjede Revan fortræffeligt, faktisk så hadede han at shoppe køkken ting, det at kvinderne i La Rosa Rossa ikke kunne gøre det, virkede, bare forkert for ham, de var i deres egen perfekte stand til at kunne gøre det, hvorfor skulle han så bruge tid og kræfter på den slags?
De sidste par ting på listen blev ikke udsat for en større prøve, men nærmere en lille prøve for holdbarheden og for at se om de kunne tåle et par slag hist og pist, hvilket at han jo, selv mente at udstyret skulle kunne holde til, faktisk så mente Revan at sådan noget udstyr skulle have et par buler for at man kunne se at det blev brugt til noget, og hvis det ikke havde, så kunne det godt holde i lang tid endnu, hvilket at stort set alle hans ting havde. Revan smed stort set det hele op til ekspedienten som så noget forundret til, hans måde at behandle køkkenudstyr på ”Hvad glor du på” lød det fra Revan, man kunne nærmest forestille sig en hund-ulv stå og knurre overfor ekspedienten fordi sådan lød det, eller det syntes Revan da selv at det gjorde, godt nok tog han ikke selv en større notits af det længere.

James ville nok bare være ligeglad hvis Revan begyndte at brokke, også i sidste ende bare sælge ham over at blive irriteret af brokket. Det var jo ham som bestemt over Revan og ikke omvendt, så han forlangede da ligefrem at han bare holde kæft på det punkt. Det var jo heller ikke meningen at folk skulle synes at han var en skat eller hvad de nu kunne synes, han skulle bare være der som en skygge bag James.
Hans blik gled langsomt over på manden, mens der kom et smil frem på hans læber "så er du ikke så dum alligevel" sagde han og havde næsten lyst til at klappe ham på skulderne, men gjorde det bare ikke "du beholder bare indholdet.. men den pung, en er grim og hvis nogen finder den på dig...." sagde han og hans blik viste ligefrem hvad han mente, at det bare ville slå tilbage på James og det gad han bestemt ikke "bare smid den væk" sagde han og viftede kort med sin hånd, før den røg tilbage på hans ryg.
James gav bare et lille nik fra sig og gik bare op til kassen og stod og ventede, han blokerede ligefrem for at nogle mennesker skulle komme forbi. Han gad nemlig ikke ligefrem at stå og vente i kø, så ville han heller have at folk blev sure på ham. Han lyttede bare ikke efter på dem, og lod sit blik falde på ekspedienten. Køn af et menneske at være, også selv om hun bare ikke var køn nok i James smag. Ikke noget som han ville gå efter, hvis der var noget mere spændende at snakke med. Han fik bare ikke snakket særlig længe med hende, før Revan kom over og begyndte at kaste med tingene. Han hævede bare sit ene øjebryn af ham, og slog ham i baghovedet med en flad hånd og ikke særligt hårdt "man snakker pænt til kvinder" sagde han og sende hende et charmerende smil, før han bøjede sig lidt hen mod Revan og vende sit blik væk fra hende "eller.. til kvinder som er kønne" hviskede han og fjernede sig bare igen, hentydet mere at han skulle snakke pænt når hun ikke hørte det. Selv om hun ikke hørte det sidste, kom der et smil frem på hendes læber. James rakte hende pengene, efter hun havde kommet det ned i poserne "værsgo my dear" sagde han og tog bare imod byttepenge, før han smuttede ud af butikken igen "kom Revan.. vi skal blive færdige" sagde han og glædet sig ligefrem til at komme ud, selv om mange nok mente at La Rosa Rossa skulle ligge inde i byen. Så var det ikke noget han havde tænkt sig, han nød stilheden når det kom til skoven også slap han for alle de mennesker.

De rosende ord fra James var berusende for Revan, noget han gerne ville høre mere af, og hvad han også virkelig havde i sinde i at skaffe, når sådanne ord bar præg, så havde Revan virkelig gjort noget godt, eller blot gjort noget som ikke ville bringe en eller anden form for skam over James "Jamen tak James" Revan smilte til ham, og fjernede indholdet af pungen, samt alle andre genstande, kreditkort, sedler, mønter, bonner, billeder,ect.ect. hvorpå at efter den var tom at han blot lod den 'falde' ud af sin lomme og ned bag en plante som var placert ret så heldigt for ham. "du mener at hvis nogle ser mig med en sådan pung, så vil det bringe skam over dig?" Revan smilte til James og kiggede sig rundt omrking, de mange vrede mennesker som stod og kiggede og sendte næsten dræbende blikke imod Revan og James "Gribbe" lød det lavmælt fra Revan som blot stadig kiggede rundt omkring på dem, "forbandede gribbe" replicerede han sig selv med lige bagefter. På trods af den lille scene at han selv lavede med køkkent udstyret så faldt blikket på James "Jamen James, udstyret skal tage lidt skade, og kvinden har ikke styr på noget..." Revan kiggede på kvinden og dernæst tilbage på James og fortsatte så "ud over at føde børn og være i vejen måske" Revan smilte over sin egen lille kommentar og tog tingene som hun havde lagt poser igen, hvorpå at Revan blot prøvede at følge med så godt som muligt efter James "Jeps, det skal vi James, det skal vi".