En stor chance - Kajika privat

Sted: Dybt inde i skoven
Tid: 12:00
Vejr: Sol
Omgivelser: Fulge der synger, en lille sø og nogle andre skovdyr


Cricker sad oppe i et træ, han var let kamofleret, da han havde brugt sin evne til at få bark hud, der kom tit folk forbi her, og Cricker ville til at kommunikere noget mere. Han ville vente på at der kom en forbi, uanset hvad så ville han komme i kontakt med den næste person.
"Hmm, der er gået et par timer nu, mon ikke der snart kommer nogen?"
Der var den vane igen, han snakkede med sig selv, han rystede let på hovedet og blev ved med at observere, han kiggede på nogle dådyr der så ud til at snakke sammen på deres eget sprog, han var lidt misundelig, han ville også komme i kontakt med andre.

En pige iført en hvid smuk skjorte stram og figursyet med en sort nederdel der knap dækkede hendes bagdel. Kom gående for sig selv med en taske over skuldren med sit idræts tøj, hun var 17 år og hendes hår var smukt hvid blonde og gik til hendes hofter, sat op i en pjusket hestehale og hendes hår var tykt og smukt samt hendes rosa pinke naturlige læber var fyldige og silkebløde, mens hendes tunge der gled over dem for at gør dem fugtige var jordbær rød, mens hendes øjne udstrålede en babyblå hav farve som dådyrs glas inde i de krystal blanke øjne, mens hendes hud var som små dirmanter i solens stråler, fordi hendes hud var så gyldebrun ikke for brun eller for lys. hendes tænder perlehvide og hendes figur timeglad formet dog elegant feminin former og ikke for tyk eller tynd. Hun gik der for sig selv på sine sorte klipklapper og nød virkelig sommer vejret.

Cricker fik øje på pigen nede på jorden, han tænkte lidt på hvem det mon var, han havde aldrig set hende herude før, han skulle ned og snakke med hende, men han besluttede sig for først at følge lidt efter hende og se hvad hun var for en type. Så lydløst som han nu kunne klatrede han længere ned fra træet og listede sig efter hende, han ville ikke skræmme hende når de skulle mødes så han ville finde det rigtige tidspunkt at dukke op på, han vidste heller ikke helt hvad han skulle sige endnu, han var lidt ukoncentreret, han skulle huske at tage sin bark hud af når han sagde hej, måske fik hun et chok? Der var alt for mange tanker i Crickers hoved lige nu, så han fald ned fra træet der var i nærheden af hende, han havde stadig sin bark hud.

Kajika vendte sig elegant om og det var som om der var magi om hende som om hun strålede i det hun så på cricker og sagde"årh! er du okay" hun løb direkte hen til ham og hjalp ham op ved at tag fat ved hans skuldre og hjælpe ham støttende op og børstede ham stille af i det hun så lettere overrasket ud og så på ham med de blanke babyblå øjne og sagde"Wauw!! det var vist noget af et styrt hva? vis du landet fra det der træ..... det må ha gjordt ondt men er du okay" hun slap ham blidt og kiggede stille på ham om han var okay og sagde"uuuuh er du .... er du noget med skov at gøre altså i evner??" hun smilede kært og rakte hånden frem og sagde"mit navn er kajika"

Han kiggede på hende og takkede.
"Om det gjorde ondt? ikke sporm og ja. Jeg er en jord dæmon, den her bark hud gjorde at jeg ikke kunne mærke noget"
Han kiggede på hende og tænkte at han hellere måtte fjerne bark huden, inden han rakte hende hånden tog han en hånd i vejret og lavede en bevægelse med den der gjorde at han fik normal hud igen, han rakte hende hans hånd.
"Mit navn er Cricker"
Han sukkede lidt og rystede på hovedet.
"Jeg er ked af at jeg... Udspionerede dig, men jeg har boet her i skoven i... Åh.. Undskyld, du er nok ikke interesseret i at høre min livs historie"
Han kiggede ned i jorden og derefter på hende, han havde kune været sammen og snakket med andre 2 gange før, så han vidste ikke helt hvordan han skulle reagere, eller hvordan han skulle starte samtalen, måske havde han gjordt det eller også har han bare vrøvlet.

kajika smilede og grinte sødt i det hun sagde"jo fortæl endelig det er nemlig første gang jeg møder en dæmon af rolig og sødt sind og det gør ingen ting hellere du gjorde det end Zanes vagter hihi" hun strøg håret blidt til siden og kiggede rundt og begyndte at gå lidt frem af og sagde"kommer du med Cricker så kan du fortække mig om din livs historie og er du født Dæmon eller lavet dæmon eller sådan noget nu når jeg tænker over det og uuuuh har du forældre stadig og hvor mange år du er eller hvad dine talenter er ?? eller noget i den stil vi skal nok få os en go snak" hun grinte kært og satte sit hår op for bedre at kunne få støre syns vinkel og så på ham med et smil og sagde"så ? du en jord dæmon spændende kan du lave flere ting med jorden og sådan"

Cricker så ud til at blive en smule forvirret af alle de spørgsmål, han prøvede at remse dem op i hovedet og svare på dem.
"Øhh.. Mine forældre aner jeg ikke hvor er, jeg ved ikke men jeg tror jeg er født dæmon, det er først nu mine kræfter er begyndt at vise sig"
Han var fuldstændig forvirret og kunne ike huske flere af hendes spørgsmål.
"Det var lidt mange ting du gerne ville have svar på, måske vi kunne tage et af gangen"
Han smilede til hende og rystede let på hovedet.
"Du er da i hvert fald fuld a spørgsmål var? Det går nok, vi kan finde et andet sted hvor vi kan sidde ned, jeg kunne også bare lave noget til os at sidde på hvis du gerne vil have det?"¨Han opførte sig næsten som en gentlemand, selvom han ikke vidste hvad det var.

hendes smil blev stort og hendes måde at gå på var elegant i det hun nikkede og sagde"du må gerne lave noget vi kan sidde på og du besvarede det meste men jeg tænkte har du specielle talenter som hmmm at tegne eller spille musik måske???" hun kigggede lidt på ham og roede sig underne i håret i det hun bed sig lidt i underlæben og turde ikke rigtig sige noget for måske at virke for mærkelig over for ham men når hun blev nervøs plaprede hun bare løs desværre... hun lod blidt fingerne gå igennem håret smukke totter og lukkede øjnene stille da de endelig sad ned og havde fået noget at sidde på... hun betragtede ham lidt og sagde"så hvor lang tid har du boet??? i di morga"

Cricker havde nærmest lavet en bænk ud af et par rødder. Han satte sig ned ved siden af hende.
"Tegne? musik? Hvad er det?"
Han tænkte at hans spørgsmål måske var lidt dumt, det lød så normalt for hende, men han vidste jo ikke hvad det var.
"Jeg har boet herude i skoven i hele mit liv.. 126 år nu"
Han kiggede på hende, han havde svaret meget køligt, næsten som enhver ville gøre, så han kune åbenbart godt lide at bo ude i skoven.
"Jeg er meget i den her del a skoven, da der kommer flest mennesker her, jeg har ikke rigtig haft kontakt til dem, jeg har jo været her hele mit liv, jeg har set mange mennesker, men har ikke rigtig turde at snakke med nogen"
Han kiggede på hende med et næsten sørgeligt blik.

Kajika tog ham i hånden og sagde"kom med!!" hun hev ham hen til en slags skov dam der var rigtig smuk med vandfald og der var en slags sand... kajika så på Cricker og slap hans hånd blidt og sagde"kan du se det der under grasset, det er sand prøv at fjern det græs der er så der kommer mere sand..." hun smilede fordi hun ville tegne noget i sandet så for ham ... hun betragtede ham og smilede sødt i det hun kiggede ned af mod sandet.

Cricker betragtede sandet og græsset og sukkede lidt.
"Hmm, jeg kan da prøve hvis du gerne vil?"
Han kiggede på hende med et smil og derefter kiggede han derned igen, han begyndte at koncentrere sig og græsset begyndte at flytte sig, han fik det til at danne en cirkel som var den en swimmingpool hvor sandet skulle forestille at være vand.

kajika smilede og tog en pind fra jorden og sagde"okay at tegne er sådan noget her" hun tegnede ham og hende og det lignede dem på en prik og sagde"hihi kan du se det er at tegne at tegne noget man ser eller at tegne ud fra fantasi og ikke nok med det men så kan man os spille musik om det med munden at synge det er som et instrument alle kan ikke være lige god til det såååå" hun grinte og sagde"kan du bedre for stå det nu`??"

Cricker kiggede lidt på det hun havde gjort i sandet, han satte sig på hug og prøvede at røre ved det.
"Så det er at tegne? Hmm er der mange der kan finde ud af det? Det så ret.. Svært ud hvisdu spørger mig"
Han var begyndt at forstå det lidt, det med musikken kunne han også godt en smule forstå.
"Men det med musik, er det ligesom når det blæser her i skoven og der nogen gange kommer nogle lyde i træerne? Eller er det også det som fuglene gør? Jeg har tit hørt nogen sige at fuglene synger."

kajika tog endnu en gren og begyndte at slå blidt på træerne så de afgav hver deres hule lyd og sagde"det er som når man skaber musikken en melodi eller når fuglene bruger deres stemmer og man får de smukkeste toner ud af det prøv at trum lidt" hun grinte og sagde"man kan også trumme på sig selv" hun trommede på sig selv og sagde"sådan kan du os gøre du kan lave alle mulige melodier og lyde det er musik du kan selv være et instrument for musikkens smukke lyde og jaaah de fleste kan vel ikke tegne men nogen kan dog"

Cricker kiggede lidt på hende, med et underligt blik. Bruge sig selv til musik, han vidste ikke helt om han skulle gøre det, men det kunne vel ikke skade at prøve. Han slog på sig selv et par gange og smilede lidt. Han kiggede på Kajika.
"Nu ved jeg hvad du mener."
Han kom lige i tanke om noget han skulle spørge hende om fra starten, noget han spørger alle om når han støder på dem.
"Hvad laver du egentlig herude?"
Han kiggede sig omkring i skoven og derefter på hende igen.

kajika smilede og rettede let på sin hvide skjorte og sagde"ude og gå en tur i stilhed og fred men i stedet mødte jeg dejligt selvskab og snak" hun blinkede til ham fordi det var ham og hun var glad for der alligevel ikke blev så stille som hun regnede med. hun rømmede sig let i det hun sagde"så cricker??? bor du her ude i skoven altså under fri himmel eller har du en hytte eller noget??" hun kiggede let omkring og smilede i det hun satte sig lidt ned på det tøre græs og kiggede op mod himlen og så mod Cricker med dette venlig smil.

Cricker kiggede på hende og begyndte at smile da hun blinkede til ham. Han havde fanget at det var ham, hun mente.
"Jeg bor egentlig bare ude under himlen, nogen gange bruger jeg dog mine evner til at lave en hytte ud af nogle rødder.. Altså, bare så jeg har noget læ og sådan."
Han kiggede på hende, det var ikke lige det mest attraktive at bo i, men det hjalp ham da med at overleve.
"Jeg ved godt det ikke lige lyder som det mest spændende at ligge under en masse rødder, men det har da hjulpet mig indtil videre. Bor du da inde i byen?"

Hun kiggede på det og sagde"sig mig cricker hvad siger du til at jeg kalder dig quick og så begynder vi at bygge dit nye hus oppe i et stort stort træ ud til en smuk åben træplads med træer rundt om og lysning der går i en ring rundt om... hun tog ham med hen til et sted... Der stod et træ i midten og det var det eneste der skyggede ellers var der træer i ring om det smukke store træer der dog ikke skyggede hele ringen om træet i midten der var højest og smukkeste og så i midten af træet ved stammen højt oppe...(kun 8 meter..) der kunne man lave et mega hytte hus.. hun smilede kært og sagde"Så vil du være med til at vi bygger et rigtig hus til dig ud af træ og alt muligt, jeg hjælper gerne!" hun grinte og smilede

Cricker kiggede på hende og skulle til at svare da hun hev ham med hen til det sted hun snakkede om. Han kiggede sig omkring, han var ikke helt sikker på at han havde brug for et sted at bo fast, han havde det jo fint nok som det var nu. Men det kunne jo ikke skade at have et hus til at lægge i skoven som han altid vidste var der.
"Hmm.. Det lyder nu ikke helt tosset, vi kan da prøve ad og se hvordan det går. Skal jeg bruge magi eller ej?"
Han kiggede på hende, han tænkte næsten på at han havde regnet svaret ud.

Hun smilede og sagde"Så er du klar til at lave et ovenligt stort hus til dig" hun grinte sødt og var klar til at hjælpe og sagde"kan du lave brædder ud af træerne der er bagved sådan så jeg kan placere dem og du kan flette dem sammen altså få dem til at gro sammen eller har du ikke med træ at gøre ellers skal vi ha fat i søm???" hun grinte og bed sig let i underlæben

Han kiggede lidt på træerne, han var ikke helt sikker på hvad han kunne med dem endnu. "Øhh.. Jeg kan da prøve at se hvad jeg kan gøre" Han smilede til hende og fokuserede på et af træerne. Han stod der i lidt tid og pludselig blev træet levende. "Øh, ups det var vidst ikke lige sådan jeg skulle gøre det" Han prøvede nogle andre ting, men han fik dog træet til at gå hen til dem så det var lidt nemmere. DEnne gang prøvede han så på at hugge det over med sit katana. Han lagde nogle af de stykker træ på en række og fik dem til at danne brædder. "Nogenlunde sådan der eller?"

Hun smilede og nikkede i det hun grinte og sagde"egenlig fedt tricks at gøre træerne levende og få dem til at komme her hen hahaha så skal du slet ikke bevæge dig så meget egenlig fedt nok" hun bd sig let i underlæben og nogen røde smukke tegn kom frem på hendes krop og man kunne se de så lidt ala kinesiske ud... hun bevægede brædderne med telekinese og fik dem til at danne sig lidt et hus

Han kløede sig i nakken da hun sagde det, han vidste ikke helt hvad han skulle sige. Han vidste jo egentlig heller ikke hvordan han havde gjort det, men det var også ligemeget. "Hvor stor er det du vil have hytten?" Han kiggede på brædderne og kiggede på de træer der lå omkring. Det var ikke noget problem at skaffe materialer til det, men det var rart nok lige at vide hvor stor hytten skulle være så han havde en ide om hvor mange træer de skulle bruge. Men det er vel altid svært at sige i starten.

hun smilede og sagde"på størrelse med et almindelig to etagers hus sådan ca ? måske lidt større vist". hun så på Ham og rødmede let i det hun grinte og sagde"årh den vind hahah den driller så meget og mine kinder er helt røde fordi jeg står mod vinden haha" hun grinte og bed sig let i underlæben og betragtede Cricker i det hun lavede søm agtig træ og fik brædderne til at sidde fast i hinanden

Han kiggede forbløffet på hende. "2 etagers hus? Jamen er det ikke lidt for stort til en person?" Han regnede da i hvert fald med at han var den eneste der skulle bo derinde. Hun havde da ikke tænkt sig at blive boende sammen med ham havde hun? I hver fald fortsatte han med at skaffe det træ der skulle bruges. Hvis hun sagde 2 etages hus, så skulle det være et 2 etages hus, hun vidste bedst tænkte han stille til sig selv. Han smilede lidt når hun grinte. Han synes at hun havde et sødt grin. Han kiggede sig omkring efter mere træ. Når han fandt noget lavede han det samme nummer som med det første træ.