This Aint A Love Song

Efterhånden var hun kommet til at holde af dem.Disse vægge.
Som i resten af det store mondæne modehus, var også kostume afdelingen og selve rummet hvor modellerne skulle til fittings, indrettet enkelt og stilfuldt.Men på samme måde som en smuk hvid iphone kan personifiseres så den fremstå sjov eller dresses op eller sågar tunes ned - med et simpelt cover, kan også et stilrent modehus få et ansigtsløft...eller hængerøv i bukserne.
På hendes skrivebord tronede blandt andre sjove ting , en lille nisse af keramik der viste røv og en nålepude med et stoftryk af hendes chef Watson.Mange andre finurlige — og mere eller mindre undværlige ting , gjorde at netop dette rum og dette skrivebord tog sig en kende anderledes ud...på godt og måske mest ondt?
Det fik hende til at slappe af, til at føle sig...hvis ikke hjemme, så velkommen da...og som hun hørte til.
Og ærlig talt....så havde hun en stor pæn del af deres sucess på samvittigheden efterhånden.Ikke nok med at tøjet sad perfekt på alle deres shoots, catwalks og reklamer, så lavede hun selv små ændringer...tilføjelser eller undladelser på det ellers færdig designet tøj og rober, og indtil nu synes ingen at have bemærket det.Kun pigen selv- Millicent.
Hun holdte nøje øje med salgstallende, og sålænge de steg- og steg blev hun ved, så var der ingen grund til at ændre kurs.
Hvis hun en dag lavede en ændring der slog tallet ned, ville hun overveje at stoppe— but untill then , levede hun efter hendes egne regler.
Duften af kaffe sneg sig omkring i lokalet.Den var frisk brygget, og selv om den slags laster var komplet unødvendig for den nyfødte vampyr, så hun ingen grund til at skille sig af med den.Desuden skulle promillerne vel også spædes op med et eller andet.Hun var begyndt at drikke en del.Udover blod.
Men kaffen var nu også til en ny model.En eller anden fyr...what's his name? hmmm..Nate? Noddy? ...Nathan...var det vidst.
Hun havde erfaret at en del af de nye modeller var lidt generte. Enten det, ellers var de så fyldt med hot air, at hun nærmest var nervøs for at punkterer dem med en nål, under sit arbejde.
Det var ikke hendes plads...ikke hendes job at justerer de utålelige egos, som især de snoppede og umådeligt selvoptaget piger spankulerede rundt med.Thank God hun ikke var model, så meget hun efterhånden holdte af sit job, havde hun det sjovest i de timer hvor hun bare sad og skitserede .Måske hun en dag burde viset et par af hendes tegninger til Watson, hvis hun rendte ind i ham.
Millicent klikkede lidt på kuglepennens top... en distraherrende og dårlig vane, i nogens øjne , og så på sit ur....lidt i fem- allerede? så kom han nok snart.
Hun rejste sig op for at hente kaffe, og justerede lidt på den sorte nederdel, og den figursyet vest , der sad formstøbt oven på en lille hvid skjorte, som Andrija havde måtte hægte i ryggen for hende, inden hun susede afsted.
Sammen med de høje sorte sko og tyndtvævet strømper, lignede hun en blandning mellem en lærerinde og sekretær, kun det løst hængende hår, modarbejdede dette look.

Nathan var stået op ved en tretiden for at komme afsted til kostume prøve og var af samme grund gået utroligt tidligt i seng, det var den eneste ulempe ved at arbejde for et mode firma der accepterede alle racer, af og til skulle man møde på mærkelige tidpunkter, men Nathan havde efterhånden lært at acceptere det og tog det blot som en del af det job han elskede. Han forstod ikke hvordan han i fire måneder havde levet uden Desiré Noir og på mange punkter var han glad for at han havde fået lov til at komme tilbage, også selvom det havde krævet blod, sved og tåre, han havde jo været lidt af en idiot dengang, men man blev dog heldigvis klogere med årene, for selvom hans ydre måske ikke ændrede sig, så fik han da flere og flere ting at tænke på efterhånden som årene gik og han udviklede sig derfor rent mentalt, ret så meget endda.

Nathan havde efterhånden arbejdet som model i 5 år og tog det hele i stiv arm, men lige præcist denne kostume pige havde han ikke været ved før, om det var fordi at hun var ny eller fordi at hun bare ikke havde tilhørt de shoots han før havde været til anede han ikke. Han satte benene indenfor i den store bygning og nikkede til reseptionisten der med det samme genkendte ham, Nathan havde været en af de mest brugte modeller ved firmaet sammen med en ung pige ved navn Kathleen.

Han bankede venligt på døren indtil der hvor kostume afdelingen lå: "Hallo?" sagde han med et skævt smil og kiggede sig kort omkring indtil han fik øje på en ung kvinde et stykke længere fremme og han gik venligt hen og rakte hånden frem til hende: "Nathan" sagde han en smule arrogant og rettede let på sin jakke, selvom han altid havde en lettere arrogant attitude så var han altid smilende og var jo også god nok på bunden, han mente ikke at han ville være arrogant eller snoppet, men så mange år i branchen havde efterhånden fået sig præg på ham, især dengang han rejste verden rundt med de øverste i firmaet. Lidt VIP havde man jo følt sig.

I Millicents øjne stod forbløffelses malet og hun måtte sande at have snork sovet i timen.
Hun kendte ham her.Fra diverse blande og magaziner.Hun huskede dog ikke at forbinde ham direkte med Desiré Noir, hvilke kunne betyde to ting.Eller tre, hvis man talte at sove med.Med fyren kunne jo tænkes at arbejde free lance eller der var den anden mulighed at læseren simpelthen fokuserede meget...al for meget ...på modellen, hvilke aldrig måtte ske.Modellen skulle sælge varen, komplimenterer varen - ikke stjæle billedet totalt.

" Over here" lød hendes imødekommende stemme og med et smil gik hun også ham i møde.
Millicent rakte hånden frem, og gav hans et fast tryk." Vel mødt Nathan" hun slap hans hånd men lod øjnene hvile på ham.Ubevidst var arbejdet allerede startet og hun sugede detaljer om højde ,drøjde og andre features til sig.
"Smid du bare jakken" lød hendes instrukser, da Nathan rettede lidt på den " så kan jeg se hvad jeg har at arbejde med.Jeg hedder Millicent" hun kastede et skævt smil hans vej og skævede kort til sit fyldte og velduftende krus på skrivebordet.
" Vil du have kaffe? Den er frisklavet" og takkede Nathan ja, ville Millicent fylde det sorte Darth Vader krus op og give det til Nathan.

Pludselig slog det hende....hukommelsen vendte tilbage som en boomerang.Det måtte være forvandlingen der var årsag , den der skabte dis i hendes tanker.Pokkers.Det var virkelig ubehageligt ikke at kunne stille noget op , men bare se til imens minder og erindringer stille og roligt spadserede ind i Avalon, stedet der var svøbt og altid omgivet af tåger.

" Sanders....du er den Sanders.Nathan Sanders.Arh....stjerne modellen.
Jeg troede egenlig ikke du arbejdede her længere? Var du ikke i paris? " små sludrede hun, imen hun smækkede et målebånd om sin hals.

"Har de sat dig ind i hvilke tema dit shoot skal være i ?" Millicent have ofte frie tøjler, men andre gange var banen kridtet op med vandfast farve- og hun rettede blot tøjet ind, så det hele spillede sammen.Denne gang lå selve temaet fast, og så havde hun ellers kunstenerisk frihed.

Nathan smed jakken som hun sagde og smilede venligt til hende, betragtede hende som han gjorde med alle folk, det var ikke fordi han var nogen trussetyv, det mente han ikke selv han var ihvertfald, men derfor kunne han jo godt lige kigge lidt på folk og se hvad de var for noget, og denne unge pige, eller dame, udstrålede hun jo næsten, virkede jo både sød også havde hun en ganske flot figur og et kønt ansigt. Han nikkede da hun spurgte om han ville have kaffe og han tog i mod den med et lille smil som tak. Han var en smule træt og kunne godt bruge sin seng lige nu, men han stod naturligvis altid klar for firmaet. Det var jo hele hans liv og han fattede ikke at han havde kunne undvære det de måneder han havde været væk pga. uoverensstemmelser.

"Paris, og efterfølgende London" sagde han med et kort smil og kiggede over i mod hende: "Men jeg er kommet hjem igen som du kan se, havde dog ikke forventet jeg gad vende tilbage til arbejdet her, men tiderne skifter" sagde han kort og tog en tår af sin kaffe. Det havde været på forsiden af alle aviser hvordan han var blevet fyret fordi han var blevet dømt for at have voldtaget en af modellerne, som dog uger efter havde sagt at det var løgn og sigtelserne var derfor frafaldet men på det tidspunkt havde Nathan ikke haft lyst til at vende tilbage til firmaet.

"Jeg har desværre ingen idé" sagde han ærligt og med et lille skævt smil: "Har ingen ringet til dig og fortalt noget?" spurgte han kort og kiggede i mod hende, han regnede med det var et reklame shoot han skulle have tøj til, sådan var det oftest: "Du må lige sige hvis jeg skal stå anderledes eller gøre noget" sagde han venligt og smilede over i mod hende med et flabet drengerøvs blik som altid sad i hans øjne.

" Bare læg jakken der" hun slog ud med sin arm gestikulerende mod en lille plys chaiselong, hvor også et tæppe lå henslængt."Der burde være nogle knager herinde" snakkede hun med sig selv.Kun en lille garderobe beregnet til hende selv og så selve tøjstativerne og ginerne til tøjet var der, men intet til modeller eller andre gæster der lagde vejen forbi.
Millicent bevægede sig over til en reol, og på tåspidserne fik hun bukseret en sort hvid papæske ned, alt imens hun small talkede lidt med Nathan." Også London? Fedt job du har....du kan få se de cooleste hovedstæder....jeg mener Paris...London" - med æsken i hånden vendte hun sig mod ham og gik over og satte den fra sig, på sit arbejdsbord.

Hurtigt fik hun givet ham den ønskede kaffe og nu var det sådan at Millicent var blevet ret så dygtig til ikke at lade sit ansigt afsløre nogle følelser....hvilke var rigtig godt, hvad der derimod var knap så heldigt var, at hendes øjne åbenbart havde sovet eller været fraværende under den lektion, så de haltede håbløst bagud.De afslørede derfor hendes meget ligetil og umiddelbare nysgerrighed omkring ham og den lille skandale som hun huskede fra de kulørte ugeblade.
" Mmm...hjem ...siger du, det lyder sødt." Millicent satte sig på kanten af sit arbejdsbord og krydsede benene.
" Jeg er glad for det hele endte godt, der var lidt ...kaos.... Hvorfor havde hun løget om du havde....ja du ved?" Spurgte Millicent og lettede på æskens låg og fremdrog først en politi kasket og dernæst et stetoskop, som hun holdte i hver hånd.

Millicent nikkede, og med et lille glimt i øjet sagde hun " indtil du skal i tøjet, må du selv bestemme hvordan du står, men bagefter....then you'r all mine "
Hun snorrede kasketten rund på en finger, og så interesseret på Nathan.Hun syntes selv ideen hun lige havde fået var fantastisk.Den var så kliche at den faktisk ville fungerer i en annonce , og alverdens kvinder ville sidde og savle.
"Det er til den nye smykke serie.Et armbånd og et ur.Watson ønsker et rent look, et klassisk pic, med sorte bukser og en hvid skjorte" hendes øjne slog smut , og hun elskede den her del af processen.....den lille legesyge rebel inden i hende.Egenlig var det et under at hun ikke havde fået ballade for de ændringer hun ofte lavede i tøj hun ændrede og i hendes styling af modellerne til et set up.Men ingen synes at bemærke det, de så kun at lortet solgte.
" klassisk...kan piftes op....jeg tænker ...en hvid skjorte ja.....men den skal stå åben....og så Nathan, kan du bestemme og du vil lege læge og have et stetoskop om halsen, eller være en hotass cop med en kasket på?"
Hun håbede han var med på ideen, også selv om Watson ville glo en ekstra gang over de billeder.
Men hun vidste af erfaring, at han ikke så alt.Så havde hun helt sikkert stået skole ret noget før.

"Det er fint" sagde han blot en smule koldt, hans arbejde var blot arbejde og han bemærkede jo nærmest ikke hvilken by han var i, for ofte var alt han så et hotelværelse og en catwalk, samt. et par fotografer og folk der ville spørge ham om alverdens ting: "Men ja, jeg er meget taknemmelig for muligheden" sagde han med et lille smil og blødte let op, han var ikke så arrogant som nogen mente han var, han var nok bare en smule nervøs for nye mennesker og ville helst ikke give for meget af sig selv til folk han ikke kendte.

"Hey hey" sagde Nathan med et lille smil og holde hånden ud foran kroppen: "Jeg løj altså ikke..." sagde han bekræftende og rystede kort på hovedet: "Hun gjorde... Jeg har hele tiden benægtet, ikke at vi var sammen, men at der var tale om ufrivillig sex" sagde han med et kort smil, han benægtede bestemt ikke at de havde knaldet, for det havde de, åh ja... Meget endda, men hun havde gjort det frivilligt og ikke under tvang som hun ellers havde sagt.

"Hvis der er piger i nærheden er jeg altid frisk på et lege læge" sagde han med et lille kækt smil og blinkede charmerende til hende, han kunne ikke gøre for det, eller lade være. Han kunne lide at flirte med folk og han kunen generelt bare lide folk og nærkontakt: "Men jeg tror måske til shottet at politi idéen er federe" indrømmede han og smilede kort: "Piger elsker vel også en mand i uniform right?" sagde han med et lille grin og kiggede på hende som var det et spørgsmål til hende.

At han var en smule reserveret, kunne hun egenlig udmærket forstå.
Det var vel anstrengende at alle hele tiden hev og flåede i en? Selv ville hun nok, meget hurtigt , ende ud i at flå hovedet af dem.
E brudstykke af en Miss Spears tune, dukkede op og hun smilede af refrainet der gik ' you want a piece of me?' Og egenlig handlede om hvordan alle synes at have en holdning til en, at vide en hel masse om en og altid sidde med de kritiske briller på og bare vente....vente på at man trådte en liiiiille smule forkert, og så BANG ...så slog de til og råbte og skreg højt om det.Aldrig til at stille tilfredse.Mon det var sådan for ham? Alle ....arbejdsgivere, journalister, fotografer....og alle tøserne...de ville have en bid af ham? Og fik de det, gav de ham bagefter en dom....enten idyaliserede de ham eller devaluerede ham.
Hun smilede blidt og imødekommende til ham og valgte at ignorerer den første kulde i hans tone.
" beats at sidde i det samme rum her....nat efter nat" konkluderede hun og kunne mærke at han sænkede paraderne, en smule da.

"Argh....den del vil jeg slet ikke blande mig i Nathan, men....jeg vil stole på dit ord....og...desuden...sådan som jeg kender Watson...eller kender og kender....skal vi sige det indtryk jeg har fået af ham, så tror jeg ikke du ville få lov at sætte dine nok så værdifulde ben her, hvis den historie havde hold i virkeligheden."
Hun sendte ham et blik, der ikke lige var så let at tolke.
"Men...måske du skulle overvejer lidt, hvem du render rundt og leger ' Far ,mor og børn med'?"
Nathan havde ry for at være quite a charmer, og grovæde af livets buffet.
Han lagde kvinder ned på stribe, hvis man ellers lige var til knægte som ham."Der er mange der vil misbruge det at...være sammen med en kendt....hun fik sine 15 minutes of fame...kom i alle medier, selv om det sluttede med en brat opvågning for trunten" sagde Millicent og lod sig glide ned af bordet og gik over mod Nathan.

Hun trak målebåndet af sin hals. "Løft lige armene " instruerede hun ham, og førte sine arme rundt om hans liv, for at tage det nøjagtige mål, der og bagefter fra armhulen og ned.
"Nå...så læge legen tiltaler, hva" hun kunne ikke lade vær med at gengælde hans smil, da han blinkede til hende.
Hun trak sig væk igen og imens hun vendte ryggen til ham og noterede målene ned, huskede hun at sige " tag du bare armene ned igen Sanders".
Hun havde haft modeller der var blevet stående sådan længe....nogle var så autoritetstro.
Millicent snorrede omkring sig og viftede med målbåndet igen."Vi mangler lige ben længden"
Hun knælede foran ham, og imens hun strakte båndet mellem hendes hænder, så hun op på ham.
"Nu må du gerne stå stille...imens jeg måler" og med effektive hænder, fik hun målt fra hans skridt og ned til fod.

" Dejligt du er med på ideen.Så håber jeg vores boss, ser det geniale i det vi laver." Millicent kom på benenen igen og smilede stort til Nathan..." Jo...jeg er helt enig.Kvinder kan ikke stå for uniformer.Så enkelt er det faktisk, og den bølge rider vi med på her." Hun gik over og begyndte at rode i et helt stativ fyldt med tøj af forskellig karakter.
Efter et øjeblik havde hun fundet det udvalgte tøj.
Hun kunne næsten ikke vente med at prøve det på Nathan.

Han nikkede som en tak til at hun troede på hvad han sagde, han talte nu også sandt og kvindemennesket havde heldigvis også indrømmet overfor politiet og domstolen at hun havde løjet: "Ja Mr. Watson er en fin fyr" sagde Nathan blot og nikkede, det var jo ham der var skyld i hele hans karriere også selvom han sjældent så Lawrence, så var det jo trods alt ham der styrede firmaet.Der var nu mange mennesker han skyldte en tak og det havde de da også fået igennem årene.

Han grinede lidt over hendes fine udtryk for sex og han kunne tydeligt fornemme at hun var en lidt finere pige en han var en dreng. Når han snakkede med folk var han ofte meget direkte, naturligvis alt efter hvilken situation han sad i og hvem han var i nærheden af, men nu var det jo faktisk bare hende og ham der snakkede, og hun virkede jo både flink og fredelig: "Du mener jeg burde tænke mig om enden jeg knalder en random tøs?" sagde han med et lille grin: "Tro mig, man tænker ikke så meget i momentet" indrømmede han og rystede let på hovedet. Han var nu en følsom guy langt inde, i forhold til sin bror Dean var Nathan klart den søde af brødrende. Dean tog jo stoffer, voldstog og var vel egentligt ligeglad, Nathan var bestemt ikke ligeglad og han blev hurtigt sat i kontakt til hans følelser på de rette momenter.

Han gjorde som hun sagde da hun målte ham og smilede skævt da hun gik med på idéen om en uniform: " Sex Sælger " bekræftede han, det var noget som hans coach altid havde sagt når han fik taget billeder, fordi at det var den skræmmende sandhed: "Så du har ikke arbejdet her så længe?" spurgte han en smule nysgerrigt.

Et lille smil spillede i Millicents mundvige.
Det var Nathans Mr.Watson kontra hendes Watson, der var grunden til dette.
Normalt var det Millicent der forsøgte ære så korrekt som muligt, men alle krukker havde deres sprækker, og ingen fine lakeringer uden ridser.Det var dem der gjorde både mennesker og alle andre racer så...unikker.Sprækkerne.

Hun ville sikkert have et kæmpe smil klistret på, hvis hun havde kunne opfange Nathans lille label ' finere pige'.
Hun betragtede sig ikke som fin....faktisk var hun fuldstændig jævn og almindelig, men hun var måske mere blufærdig og værnede lidt mere om sig selv, forstået på den måde at hun ikke bare delte ud, uhæmmet.
Det var ikke et snerpet gen, der var årsagen.....mere at hun var ....så blød...at følelserne flød sammen hos hende.
Fuld af kontraster...hun var så åben som en bog og alligevel mere tilbageholdende end de fleste.
Svag og blød ville mange sige, og dog udviste hun større styrke og udholdenhed end de fleste.
For selv om hun ikke var et menneske længere, var hun stadig en kvinde af kød og blod....og desværre følelser.
Mange af dem, men dem arbejdede Andrija på at få fintunet.Som en radio der liiige skal have fjernet lidt støj, og ramme den helt rigtige frekvens.

Millicent så op på Nathan, og lo.
" Ja...du har forstået det helt korrekt.Ikke alt der skinner er guld, Nathan"
Hun gik over til skrivebordet og snuppede sit krus, hun havde selv valgt et med Darth Maul.Mest grundet han hans dobbelte lyssværd.Hun havde både en lille rebel og et stort legebarn ,derinde i maven.No wonder det kunne være svært at finde sig selv, every once in a while.

Millicents øjne lyste kort op.Årh...han lød da som en rigtig mand....typisk male talk.
Hendes stemme have et lille snært af udfordring , da hun sagde....
"Sig mig lige....nu hører du vel ikke til de oldnordiske mænd på alder med gravballe manden, der tror at kvinder ingen lyster har? Det er da ikke lettere for os at holde lidt igen.?"
Hun pustede lidt på den sorte kaffe,hun ikke havde gidet spæde op med mælk, denne gang og drak en slurk.
"Helt ærligt....det er jo bare et spørgsmål om fokus" hun satte kruset og gik for sidste gang over til et stativ, hvor en jakke blev udvalgt.

"du er nød til at tage tøjet af nu...alt pånær det inderste" smilede hun og hoppede tilbage til deres forrige samtale.
" Kliche...,men effektivt, luge som bores shoot her.....du skal bare tænke med det rigtige hoved Sanders, så går det sku nok al sammen"

Millicent vidste godt at det var hans liv og hans valg.....og al det der, men stemningen virkede så afslappet og hyggelig, så hun regnede ikke med at han havde noget imod at være objekt, også for snak.

"Ja...det sælger...." Hun lo og rakte ham en hvid skjorte.Den var rimelig standart men havde nogle sygninger ,der var anderledes samt alle knapperne foran var sorte, og skiftevis almindelig i størrelse og lidt mindre.Så der var nogle fine finesser på den. " Nej....jeg er næsten lige ansat, men jeg elsker at være her....og har så fine frie tøjler, det er ret fedt....når jeg nu ikke kan sidde på et fancy kontor og designe haut couture rober hele natten lang" lo hun og trak en elastik af sit håndled, for at hæfte det vildt farende hår ,som der var rimeligt meget af, fast i nakken- i en heste hale.
Så rakte hun Nathan en sort jakke med nogle kulørte syninger.Den skulle ikke på, men blot hænge over hans skuldre,løst...hvis det stod til Milicent.Men nu skulle hun jo ikke styre selve fotoshootet, så den skulle alligevel oasse perfekt i size, hvis og så frem at fotografen, skulle få andre tanker undervejs.
Tilsidst, kronen på værket.Kasketten.
Også ur og armbånd...." Viil du have hjælp til at lukke armbåndet?" Spurgte hun , da han havde fået iført sig det hele.
Hun kastede et blik på ham.Åh guder, han ville smelte hjerter i flæng.Sikkert hos begge køn.

"Det har jeg ikke sagt" sagde han og rystede et på hovedet. Han benægtede ikke at kvinder havde lige så store lyster som drenge, desuden var kvinder nemme, fordi de tændte på udseende, penge og magt og Nathan vidste godt at han havde det hele og at han næsten bare skulle knipse efter hvad han ville have, men det var nu ikke fordi han var videre snoppet eller arrogant over det, det mente han da ikke selv ihvertfald - og dog så mente han jo at det var et faktum og han havde da også fået bekræftet det gang på gang i løbet af årene.

Nathan smed tøjet til at kun stod i boxeshots, igen noget der ikek rørte ham, han gjorde det jo nærmest kontakt på desiré noir, netop fordi at 'sex sælger': "Hvad med dig? Kæreste?" sagde han med et lille flabet smil imens han klædte sig tøjet: "Jeg tror ikke du skal bekymre dig om hvilket hoved jeg tænker med, for i denne branche kommer du nok ikke langt ved at være et røvhul" bekræftede han og mente da heller ikke selv at han var sådan, selvom andre folk der ikke kendte ham godt kunne have den mening om ham, men et prøvede han nu ikke at blande sig alt for meget i.

"Ja tak" sagde hun og rakte armen frem for at få hjælp til at lukke hans armbånd. Han vendte sig så rundt og kiggede sig i spejlet og rettede kort på tøjet og et let flabet smil kom frem på hans læber: "Jeg burde gå noget mere i byen sådan her" sagde han med et kort grin og kiggedeover i mod hende med et roligt blik og lftede let i hatten for at lade en hånd glide igennem sit halvlange hår, hans hår som vel efterhånden var blevet hans varemærke: "Ved du hvornår shootet finder sted?" spurgte han og havde absolut ikke styr på hans kalender, det regnede han med at hans manager tog sig af.

Millicent lo og smilet var ikke til at vride af hende igen.
" Det er jeg da glad for du ikke påstår , men at have lyster er jo ikke nødvendigvis det samme som man er forpligtet til at handle på dem. Der er jo noget der hedder konsekvensberegning.... Google det " drillede hun mildt. Havde hun kunne opsnappe det usagte fra Nathan ville Millicent meget bestemt have indført et lille NOGLE kvinder tændte på de ting og NOGLE kvinder var måske lette. Millicent ville nok ikke lige passe ned i den sko, ikke engang hvis man huggede en hæl eller klippede en tå. Det var ikke fordi magt, penge eller et godt udseende var et turn off, det var da indlysene....men aldrig nogen sinde kunne hun falde for en fyr af de årsager. Aldrig.
Millicent faldt for helt andre ting.
En X factor blandt andet, humor og en der kunne udfordre hende. Empati og ikke mindst en hjerne der kunne tænke for den selv og ikke havde noget imod at gå imod strømmen.
Smykker, penge og luksus var ikke et begær hun havde og ikke noget hun fandt interessant. Kunne hun proppes i et badekar i ny og næ , med et levende lys , så ville hun være lykkelig for den luksus. Hun rynkede på næsen. Naturligvis havde hendes egen lejlighed Intet karbad.

Da Nathan stod tilbage i boxers , noterede Millicent hans mål med på et lille kort, til hendes arkiv.
Et lille smil blev kastet Nathans vej , da han spurgte til kæreste. Hun havde sin hånd og lavede en 'Beyonce'. " Forlovet... " hun lo stille.
Det måtte without doubt være den mest alternative og kompliceret forlovelsen i byen. Meget skulle stadig snakkes igennem der. Hell .... Bare at kysse med ham var ganske nyt, så.... Ja , det var en dejlig udfordring.

" Hvis du bare er dig selv Sanders, så kan ingen bede om mere" svarede hun.
Det var vel sandt nok. Var man ærlig så snød man jo ingen, uanset hvordan man valgte at leve og generede sig.
Millicent betragtede ham, iført tøjet.
"Du ville ramme forsiden på samtlige blade i det outfit der " sagde hun og skød ham et muntert blik. Lækkert hår og charme og en pæn krop. Se fleste ville være solgt på stedet.
" med lidt held får dit billed lidt ekstra opmærksomhed , udover den tiltænkte annonce .... Og så havner du der alligevel"hun nikkede tilfreds.
" Det hele ser fint ud.... Bare tag set af igen. Shootet er sat til 10.45 i morgen formiddag , så husk nu vores ide, jeg kan desværre ikke selv deltage " sagde hun smilende og satte sig igen på arbejdsbordet.

"Konsekvenser gør livet kedeligt" bekræftede Nathan hurtigt, han ville hellere handle end han ville tænke, også selvom det af og til var gået galt: "Men hør..." sagde han en smule arrogant, mest fordi han gerne ville have at hun forstod at han altså ikke blot var en eller anden uansvarlig snotunge: "Jeg var i byen, trunten var lækker, vi snakkede, vi knaldede... Hvor skulle jeg vide fra at hun følte for at sagsøge mig og se om hun kunne få lidt penge ud af det også?" sagde han og kiggede på Millicent som forventede han at hun havde et svar. Han havde ingen idé om det dengang og han var heller ikke sikker på hvordan han ville have en chance for at vide det.

"Tillykke" sagde han med et oprigtigt venligt smil da hun sagde at hun var forlovet: "Det må være dejligt" sagde han, det var da heller ikke fordi han aldrig ville have en kæreste, giftes eller være forlovet, men lige nu var han bare ikek et sted hvor han følte at det var muligt, eller også havde han bare ikke mødt den rette endnu, for han skulle nok havde en pige af en ganske særlig støbning før at hun helt kunne styre ham.

"Cool" sagde han med et kort smil, det var en ny oplevelse for ham at snakke alene med nogen som han ikke havde en idé om at lægge an på eller knalde med senere og han havde derfor ikke lyst til at stoppe med at snakke, mest fordi at det virkede rart. "Jeg gør et forsøg på at være mig selv" sagde han med et lille smil, han prøvede virkeligt, han ville gerne være sig selv, men af og til følte han bare ikke at der var plads til sig selv i sin lille verden.

" Konsekvenser gør livet kedeligt? Måske hvis man overanalyserer alt...men uanset hvad Nathan, så er konsekvenser ikke til at undgå....så hvorfor ikke vælge nogle handlinger så de konsekvenser du får til at bide dig i røven er nogle behagelige nogen?"
Ja...det var da ikke fordi hun var en mester i at tage sine egne råd.Hun dummede sig jo gang på gang, det var vist bare på nogle andre områder end dem Nathan begik sig i.
"Man kan ikke vide hvad andres hensigt er....det kan ingen" medgav hun ham og så ham ind i øjnene.
Et trist skær var dukket op i hendes egne.To personer ville hun gerne vide...kende mere til hensigten omkring —og det var hendes skaber som var hende ukendt og så hendes kæreste, Andrija.
Men man fik ikke altid det man ønskede sig....faktisk gik der ret ofte pubertet i livet, og man fik nøjagtig det modsatte af, hvad man havde bedt om.
" Men jo bedre du kendte hende ...du bedre havde du kunne bedømme hendes karakter?...argh...what do I know"

Hun lyste dog op igen ved talen om forlovelsen " Mange tak....dejligt? Ja det er det bestemt...men hvis det bliver imellem os to, så kan jeg da godt fortælle dig at jeg nok ikke lige havde forudset hvordan det hele ville ....fungerer.Jeg har jordens mest .,,,.ved du hvad? Kender du en Chihuahua hund? De er så grimme at man ikke kan andet end at holde af dem" hun trak elastikken ud, så håret igen boltrede sig frit...." Altså...ikke at han er grim, han er ....bjergtagende" hun så lidt væk..."Men det jeg mener er, at han er så skide pisse irriterende og komplet umulig, at man ikke kan lade vær at falde for ham....en slags Chihuahua" hun lo.Andrija ville hate på den sammenligning , lige indtil 2045.
Millicent ville gøre nogle klare plastik kapper klar, så tøjet til fotosessionen ikke ville opfange støv eller andre unoder, inden morgen dagens skud, og når Nathan var ude af det ,ville det møjsommeligt blive ophængt på et stativ, med dato,tid og hans navn på.

Millicent sendte ham et varmt smil.."Det er jeg glad for, for jeg tror du er en yderst dejlig person Sanders...når du giver dig selv lov til at slappe lidt af"
Det morsomme ved det med at være sig selv, var...som alt andet i hendes liv synes at være...en skarp kontrast til det fact at hendes kæreste også var Millicents mentor, hvis opgave var at ændre hendes personlighed.
Puste hendes menneskelighed ud af hende, som man puster æg til påske....og fremmane vampyrens kolde og udspekuleret sjæl istedet.
Hun sukkede.

"Men..." sagde han og kiggede op på hende, han kunne jo lige så godt være fuldstændig ærlig med hende, han skulle jo ikke imponere hende alligevel: "For at være ærlig" fortsatte han og trak let på skuldrende: "Så er jeg ikke interesseret i at lære folk at kende, jeg er interesseret i sex" sagde han, det var sådan han havde stemplet sig selv, værende som sin bror, også selvom han måske slet ikke var sådan, så følte han at det var sådan han var blevet og sådan han skulle være og han kunne snart ikke finde ud af hvor modellen i ham startede mere og hvor han selv sluttede. Det hele var efterhånden alt for forvirrende.

Nathan smilede let til hende, han ville også gerne finde kærligheden, men bare den samtale han nu havde haft med hende var længere end samtaler han normalt havde med piger, ganske simpelt fordi at han ikke var god til at snakke med folk, han følte altid at der var noget der drev ham, men ved hende så var der itnet, og derfor elskede han at snakke med hende, men det tog også håbet fra ham. Som om han nogensinde kunne det, leve i et fast forhold?

"Slappe af?" sagde han med et suk og tog det sidste af sit tøj på og satte sig så ned på en stol som hentydede han til at han ikke havde tænkt sig at gå:" Det er bare nemmere at sige end altid at gøre" sagde han med et kort smil og trak på skuldrende.

Hans direkte tale bragte hende kortvarigt ud af fatning, og hun stirrede en smule fortabt på ham.
Hun havde vist aldrig hørt lige dén præsentation.Men da hun langsomt genfandt mæglet, fik hun da svaret.. " Kunne man ikke kombinerer de to ?" Hun følte sig lidt ....fåret...sex var ikke et tabu for hende, på noget sæt.Det var bare heller ikke noget helt almindeligt at tale om, på niveau med vejret.
Havde hun kunne rødme, ville hun sikkert have små rosa pletter på sine kinder, men hun havde ikke drukket så meget blod endnu, så hun håbede at der ikke var tilstrækkeligt af det i hendes system, til en desideret rødmen.

Millicent betragtede ham lidt tid.
Han levede det søde liv og i hendes hoved var det sådan at man blev lidt....forvendt....ting mistede lidt deres betydning.
Tolerance øgning, hed det inden for piller....man skulle have mere og mere af den samme medicin, for at opnå den samme virkning.For at opnå den samme effekt.
Mon det også galdt for sex?

" Når du siger det sådan, så lyder det som du sover med alt og alle Nathan" jokede hun, men et lille glimt af usikkerhed flakkede i hendes alt for udtryksfulde øjne.De passede slet ikke til hendes race....og i følge Andrija, var hun nærmest en skamplet for vampyrene.Men det havde han lovet at ændre.

"Hvad med en lille dare Mr.Sanders.....den næste pige der vil....nej....den næste pige du er tændt på og som vil flå bukserne af dig, takker du pænt nej til? Er du mand nok til det?" Hun smilede et triumferende smil og slog klik med tungen.

"Men hvorfor?" spurgte hhan let og kunne godt fornemme på hende at sex ikke ligefrem var det samtale emne hun havde det bedst med, men altså, hun var jo forlovet så hun havde vel sex med sin kæreste og sådan nogen ting: "Hvorfor skal jeg bruge to timer på at lære nogen at kende, når jeg kun er interesseret i at knalde dem også alligevel ikke se dem ingen?" spurgte han og kunne ikke helt se hvor hun ville hen med det, for det virkede jo en smule ligegyldigt. Det mente han selv ihvertfald.

"Jeg sover ikke med nogen" grinede han kort, som om han gad at ligge ved siden af og sove med folk han havde knaldet med, han var langt mere overfladisk end det. "Jeg vil knalde med alle der er lækre" bekræftede han og kigede alvorligt på hende selvom hun jokede.

Men nu kunne han ikke lade være med at joke let og han smilede en smue flabet til hende: "Prøv at lægge an på mig, så skal jeg nok se om jeg kan afvise" sagde han som en lille dare til hende og lagde armene over kors som afventede han af hun ville gøre det, han ville nok have svært ved sådan at afvise en pige, og hvad var pointen egentligt også i at han skulle gøre det, sådan helt præcist?

//Sorry længden, all tired xD//

At gøre rede for hendes forhold, ville sikkert fylde ikke bare en bog, men en hel triologi, så det var der nok ingen grund til at gøre. Ikke lige nu da. " To timer? " Millicent begyndte at le og hendes hånd gled gennem den lange manke. "To timer ? Åh Gud Nathan... Du er da fra Mars og jeg fra Venus " mente hun , men Millicents øjne var fyldte med smil og stemmen var det samme.
" prøv med to dage.. To uger ? Hvad ved jeg.... Inden du går videre " grinede hun.
" ej.... Jeg ved da heller ikke om du burde det.Er du tilfreds og lykkelig med dit liv, giver det jo ikke mening at ændre på noget. Det var mere... Du ved..." Hendes øjne søgte hans og Millicent havde en mere nøgen og sårbar tone i sin stemme "hvad med kærlighed ? Savner du ikke den. Sex og kærlighed er to forskellige ting , you know? " hun trak lidt på skuldrene og tænkte at hun måske var på afspor , ved at tale med ham om de her ting.... Men nu var det lige så interessant. " Det bedste må være når man kan fusionerer dem, har du prøvet det? Sex ... Med en du elsker?" Spurgte hun nysgerrigt indtil ham.

Millicent måtte bare indse at Sanders var en lille drengerøv , charmerende og lækker men han manglede stadig at blive en rigtig mand. Knalde med alle der er lækker? Det var da en ultimativ drengerøvs bemærkning. Et lille smil beklædte Millicents læber.
" afvise mig ? Det er da al for let. .. Du ved jeg er forlovet , så det er da al for nemt at afvise mig " sagde Millicent og kløede sig i nakken.De måtte finde på noget mere udfordrende. " Nej... Der ER for let ... Og desuden , hvad ville Andrija dog ikke sige hvis jeg rendte rundt og lagde an på modellerne.... Eller Watson for den sags skyld.
Du skal afvise den næste lækker trunte, du møder i byen "

// helt ok. Antal linier ikke afgørende for mig :) er selv på job nu,sågar det lidt stærkt :)

Nathan kiggede på hende med et ægte are-you-kidding-me blik: "Mener du helt seriøst at jeg skal bruge 2 dage på at snakke med nogen, bare for at få sex og aldrig snakke med dem igen? Spild af tid!" sagde han med et kort skuldertræk, det var jo spild af tid når det kun var slutningen af det hele der interesserede ham, hvis han bare skulle have sex med folk så var han daligeglad med hvad deres hund hed eller hvilken legetøjs butik de besøgte mest som barn.

Han rystede på hovedet. "Jeg har aldrig elsket nogen" sagde han, ikke piger og drenge han havde forhold med ihvertfald, han elskede sin bror og han elskede sine forældre og det var nogenlunde der det hele stoppede, kærlighed gjorde at der var en risiko for at blive såret, det havde han da erfaret og hvorfor skulle han sætte sig selv ind i den situation hvor det var en risiko? Det kunne jo nærmest kun gå galt og det vidste han ikke om han var villig til.

"Afvise hvordan?" spurgte han nysgerrigt: "Sige 'skrid jeg knalder ingen i aften'?" sagde han med et lille grin og prøvede at forstå hvor hun ville he, for det fik han da ikke meget samtale ud af, altså bare at sige til folk de brude skrubbe af: "Og jeg er altså ligeglad med om folk er forlovede, gifte, med barn eller hvad fanden... det er deres problem ikke mit" sagde han koldt og trak på skuldrende.

Millicent rystede på hovedet, og lod ham se at det slet ikke var det hun mente.
Faktisk forstod han stort set intet af hvad hun sagde, som havde hun snakket russisk til ham.
" Nej...jeg mener det ikke sådan.Jeg mener....ligesom man kan varierer en gryderet og tilsætte mere eller mindre krydderi, så kan smagen falde forskellig ud...og ved at prøve sig frem, finder man ud af hvilken smag man bedst kan lide" Hun så på ham...tjekkede om han stadig var med ..." Mvis man altid laver den på samme måde , i dit tilfælde Wham bam thank you mam' , hvordan ved du så at du ikke vil finde sex med en knivspids kærlighed tilsat, endnu mere fantastisk? Man kan jo overdrive ting....og hvis du har et så stort sex drive så du skal vælte piger hele tiden, så ER der måske noget du burde se lidt nærmere på? Kan du egenlig lide dig selv? Ikke dit ydre Nathan...men det indre....er du en god fyr....en der er værd at elske? Vil du være en god kæreste....en loyal partner....slår du på kvinder....??? Og al det bull " Millicent halvt drillede og alligvel var der tilsat lidt alvor.Men ordene fra hende var stadig muntre og lidt legesyge.

At han ikke havde elsket nogen, var så ikke a big surprise.Havde han haft en fast kæreste i et par år, og elsket hende....havde Millicent nok tabt underkæben.
Alt ved ham emmede af evig ungkarl, gjorde det ikke?
"Klart du ikke har.Du lukker jo ikke nogen ind! Du sender dem væk, så snart du er færdig" lød det lidt tørt....at elske krævede at man turde ligge sit hjerte i modpartens hænder.....og så eller bare håbe på det bedste, at de ikke vil smadrer det fuldstændig.

Millicent lagðe hovedet lidt på sned.
"Sanders? A you for real?" Millicent var både facineret og forundret på samme tid.
Nathan var som et ulæst kapitel for hende....så komplet omvendt og helt anderledes.
"Spørger du mig hvordan afvise?...du skal da holde dig fra al det intime...flirt og dans ....snak og har du lyst så inviter hende til at møde dig en anden aften, men ingen gramsen ,kys eller sex. Tror du overhovedet du kan det....med en du normalt ville have givet den helt store tur?" hendes blik strøg over ham...vurderende.

"Vi kan teste det? Tave et eller andet sted hen...en cafe!" Millicent gad ikke et diskotek, og var heller ikke kæædt rivtigt på til den slags.Selv om hun skulle være i baggrunden og studerer Nathan....så var hun tilpas forfængelig til ikke at ville afsted, i et ' skolelæreinde outfit fra en Sarah Young film look a like' tænkte hun sarkastisk.

Nathan kunne ikke lade være med at grine af hendes ord: "Wham Bam Thank You Mam?" sagde han og kiggede på hende med et drillende smil og et undrende blik: "Den har jeg ikke hørt før" sagde han og rystede grinene på hovedet, det var da egentligt en ganske herlig sætning, den burde han uden tvivl bruge noget oftere. Nathan var lidt itvivl om han var på Desiré Noir eller han var endt til psykolog time, men han lyttede alligevel til hendes ord og ville gerne fortsætte samtalen: "Jeg kan lide mig selv nogengange" indrømmede han. Han vidste jo godt at han faktisk var en god fyr, han var følsom og langt mere sensitiv end sin storebror, og alligevel så var han på nogen punkter blevet en kopi af ham: "Men jeg lover dem jo aldrig noget, så jeg såre jo ingen" sagde han og trak på skuldrende: "Men nej jeg ved ikke om jeg er en god eller loyal kæreste, men nej jeg udøver ikke vold" sagde han og rystede på hovedet, han havde aldrig slået nogen, sådan fungerede han ikke.

Nathan sukkede tungt: "Jamen fint jeg skal nok prøve så" sagde han og trak på skuldrende imens han kiggede over i mod hende: "Men hvad hvis hun hader mig?" sagde han en smule bekymret, han var jo altså ikke meget mere end indre begær og et godt udseende, han havde jo ingen personlighed, ikke i følge ham selv anyways: "Måske i næste uge efter shootet" sagde han med et skuldertræk.

Millicent lo...det var faktisk på en underlig måde befriende, deres mærkelige samtale.
" Jamen...jeg er da glad for at kunne lære dig lidt.Hvem skulle tror at jeg kunne lære dig noget i den genre ?" ordene blev svøbt i en mild drillende tone.
At have Millicents job, kunne på sin egen måde godt sidestilles med at være frisør.
Det hele handlede om at få ' noget' til at tage sig ud fra dets bedste side.....og i den process, small talkede man med kunderne...og fik dem til at føle sig godt tilpas.Hun var normalt god til at få folk til at stresse a og åbne sig en smule.
Millicent selv var dog en smule mere besværlig....hun var altid sød og venlig...med mindre hun seriøst manglede blod, så blev hun cranky.Men det var ikke over for alle hun åbnede sig. Faktisk var hun dårlig til at åbne sig.Hun svarede hvis hun blev spurgt...og stort set altid ærligt.Med mindre hun virkelig var bange for hendes svar blev brugt imod hende, så ville hun lyve til himlen faldt ned.Hendes tanker vandrede kort til Jose.Hun savnede ham.Han var den eneste ven , udover Diego som hun havde.Og han var den eneste der synes at forstå Millicent og ikke have et ønske om at ændre på hendes personlighed.

Tilbage i Nathans nærvær, blev hun lidt berørt over at han rent faktisk prøvede at besvare spørgsmålende, der var sendt i en sand byge regn , ned over ham.
"At føle man er god nok....er kæmpe vigtigt.Hold fast i den følelse Nathan, du lyder som en god fyr"
Millicents stemme var stadig præget af en positiv varme, men man kunne nu sagtens udlede at området var mere følsomt og close to home, for hende.Den havde fået en lille klang af noget sårbart.
Hun så op på ham..." Hvor ved du fra du ikke såre nogen? Du kan ikke se ind til deres hjerter og få en ide om det er knust? Og hvis jeg vidste at en fyr var på vej væk fra mig, ville jeg aldrig nogen sinde forsøge klistre mig til ham.Jeg ville hive ham den sidste gave jeg kunne....lade ham smutte."
Hun smilede kort....."Men...ansvaret for de knuste hjerter ville ikke være dit Nathan...ikke når du spiller med åbne kort.Så er det et Take it or leave it- og pigerne må selv være ansvarlige for det valg de træffer."

Millicent kunne bare ikke helt sætte Nathan på en bestemt hylde.Han var så skide sikker på sig selv og pigerne, men vristede man pigerne fra hans side...og fratog ham muligheden for at gemme sig bag hans ' charmerende bad boy prinse facade' så virkede det næsten til et en usikkerhed begyndte at røre på sig, fra en mere blød side af ham.
Ej....hun måtte virkelig stoppe med at analyserer folk hun ikke kendte på den måde.
Hendes hånd rørte kort hans kind.." bare rolig Sanders...hun vil elske dig"

" en anden god gang....så snupper vi en kop kaffe, deal "

Hun fortrængte et stort smil, da hun begyndte at pakke sammen.Der var ikke andre at betjene end Nathan i aften, så det ville blive en tidlig fridag, hvilke var herligt.Måske hun skulle skitserer nogle kjoler og lege lidt rundt med?

Nathan lyttede til hends ord, det var jo ikke fori at han sagde til piger at han bare ville have et one night stand men han lovede dem intet, og når man blot havde sex en sen aften så regnede piger vel seriøst ikke med at han ville have et langt forhold gjorde de? Desuden havde han jo allerede rygtet som trussetyv, så der var vel ingen der var itvivl om at han ikke ønskede et forhold: "Bliver du aldrig træt af bare at knalde den samme altid?" spurgte han og kiggede over på hend,e hun var jo forlovet, så hun måtte jo kende til kun at have en person at være sammen med. Nathan syntes det lød død sygt men han kunne jo naturligvis ikke vide det.

Nathan rejste sig op, han måtte jo nok også hellere snart komme videre og kmme hjem og sove, hans shoot imorgen ville sikkert tage pusten fra ham. Han tog et hvidt visit kort op af lommen og gaav det til hende: "Her" sagde han og smilede, så havde hun da hans nummer: "og ja lad os drikke en kop kaffe... Det er rart at have fået en.. Ven" sagde han og smilede roligt i mod hende som var det noget helt nyt.

Han havde da venner, men kun folk han enten drak med eller folk somvar elt overfladiske: "Eller en psykolog" sagde han med et lille grin og følte næsten han havd snakket med en af slagsen, ikke at han nogensinde havde været til psykolog men han ahvde en idé om at det nok ville være cirka sådan et foregik.

——————

Millicent trak omgående snuden til sig...som en nysgerrig lille kat der først var legesyg og modig, men med et blev sky da en eller anden lyd skræmte den.Nathan bevægede sig, helt uden at vide det, ind på meget sprængfarlig grund.
Som sagt var hendes forlovelse....anderledes...og inden hun havde mødt Andrija, i hendes menneskeliv,
havde Millicent dated en fyr...en bankrådgiver og havde haft sin sex debut med ham.En sød og rar.....og ekstrem kedelig fyr.Ingen violiner havde spillet under det akt da.
Den eneste orgasme hun havde fået- af andre- var den hun fik da hun drænede en fremmed for blod på et diskotek.Andrija havde leet af hende, og hun var blevet overvældet af ensomhed og ....skam.Hver en fiber i hendes krop havde skreget efter Andrija...og havde ønsket den havde været med ham, men han lod ikke til at forstå hvad der skete med hende tanker og følelser.
Sandheden var dog at...de aldrig havde haft sex....Andrija og Millicent.
Faktisk var hun begyndt at tro at hun ikke.....appelerede til ham...på den måde.
Han blev heller ikke tændt, når hun drak af ham.Noget var seriøst galt med hende.
Millicent blinkede et par gange, inden hun svarede.."Nej...det tror jeg ikke jeg vil blive.Jeg tror at tilfredsstillelsen bliver dybere..jo mere man kender hinanden, jo mere fortrolig man er og jo mere kærlighed der er mellem folk"
hun sørgede for at undgå øjenkontakt, da hun udmærket vidste at alt for meget kunne læses i netop dem, og hun brød sig bestemt ikke om at berøre hendes mest udsatte og usikkre punkter.Hendes forlovede var en af dem.
Hun ville gå gennem ild og vand for ham....og hun anede ikke en gang om han elskede hende? Eller bare fandt hende tiltrækkende.Måske var hun bare ....træt i sit hoved. Andrija var trods alt den der havde friet.At være en babyvampyr kostede flere kræfter end man skulle tro.

Hun så ned på det lille visit kort og trak det til sig med pegefingeren.
"Tak...det har været dejligt at tale med dig Sanders....jeg vil se frem til kaffen" hun smilede og stak kortet i sin taske.
Med et stort grin , tog hun hans jakke fra sofaen og rakte den til ham...."Psykolog? Oh please....det er bare et spørgsmål om at mærke efter ....inden i" hun trak på skulderen...." Ingen siger jo jeg har ret anyway" hun smilede og fik gennet ham ud af døren.
Da hun lukkede og slukkede for at passere de lange gange i Desire Noir, havde hun et smil hængende på læberne.
En vidunderlig dag på jobbet.Nu skulle hun lige et smut forbi blodbanken , og tanke op så køleskabet igen kunne blive fyldt...og hendes mave ligeledes.

// out - og tak for denne omgang :)

// ' indsamler' lige mine gamle emner, da jeg måtte oprette profilen igen.

// same same XD