Parken efter mørkets frembrud

Sted: Parken
Tid: 22:34
Vejr: Solen er på vej ned, men det er dog hverken koldt, eller specielt mørkt.
Omgivelser: Parken er næsten mennesketom.

Giselle var vågnet op til en dejlig og solskinsrig dag, så en tur i parken, var ifølge hende en meget god idé. Det var bare ærgerligt, at hun først var gået den der tur efter solen var begyndt at vandre over himlen, og lige så stille blev erstattet af den mørke nattehimmel med de millioner af stjerner. Træernes kroner, var flettede ind i hinanden, langt over hendes hoved, som om de bevidst prøvede at holde de sidste af solens varme stråler ude af skoven. Hun var ret glad for, at gå rundt udenfor, og samle tankerne ind i mellem. Skønt hun kunne få gåtur og natur nok i haven bag ved hendes forældres kæmpe-villa, valgte hun alligevel at tage hen til parken. Hendes forældre var utroligt velhavende og sjældent hjemme. I haven bag huset var der både springvand, blomsterbede, træer osv. Det hele var rent og havde stil. Intet var overladt til tilfældighederne. Intet ukrudt, ingen blomster, der hvor der ikke skulle være blomster osv. Og de steder, hvor der var blomster, var de plantet og rettet sådan til, at det lignede, at nogen havde været forbi med en lineal. Hendes forældre havde en masse gartnere ansat, som sørgede for, at haven altid var flot og.. kunstig. Der var intet i den der var "ægte". Dog var parken også rettet til og gjort "fin". Men slet ikke i samme omfang og på samme måde. Her var der dog stadig nogle ting, som var tilfældige.
Giselles påklædning var ikke bare "tilfældigt" tøj. Hendes forældre var jo enormt velhavende, og det kunne tydeligt ses på hendes påklædning. Hun var iført et par jeans fra Prada og en stram stropløs top fra Chanel. Udenover dette en varm Burberry-frakke og et par støvler, der sluttede midt på anklen fra Gucci. Om halsen havde hun en guld-halskæde med en hjerteformet diamant, som vedhæng. Det samme diamant-hjerte, var på et par guldøreringe og et guld-armbånd som hun også havde på. Hendes gylden-brune hår bølgede blødt ned omkring hendes skuldre, og ned af hendes ryg. De chokolade-brune øjne var omringet af nogle lange, sorte øjenvipper - som så sådan ud fra naturens side af, for hun havde ingen make-up på. Der var ikke en eneste fejl at finde i hendes ansigt - eller nogle andre steder på hendes krop, for den sags skyld. En lille næse, og en velformet mund med et par fyldige læber. Hun var smuk - unaturligt smuk, af et menneske at være. Det havde noget at gøre med gener. Hendes farmor havde vidst været en elver, så vidt hun var orienteret. Og derfra havde hun udseendet , som faktisk var det eneste, der var "unaturligt" ved hende. Forstået på denne måde, at hun ingen seje "super-kræfter" havde. Hun kunne ikke gøre sig usynlig, ikke løbe hurtigt, ikke kontrollere nogle af naturens elementer osv.
Smilende forsatte Giselle sin vandren i Parken, og slog sig ned på en bænk. Hun betragtede solen, som var på vej væk. Et svagt vindpust blæste hendes lange, gyldenbrune hår, hen over hendes ene skulder. Med en let og yndefuld bevægelse, lod hun sin hånd glide op i sit hår, og vifte det væk fra skulderen, så det igen hang ned af hendes ryg. Tanker virvlede igennem hendes hoved, derhen hvor de nu gerne ville. Hun tænkte på alt og intet. Lod blot tankerne få frit løb. Det var hendes måde, at slappe af på. Det undrede hende, at hun ikke havde været på stranden så tit. Det var et pragtfuldt sted, og på denne tid af aftenen var her mennesketomt. Perfekt.

Nathan havde netop afsluttet et af sine mange shoots på Desiré Noir og efter det en tur på catwalken lidt udenfor byen, så nu var der afterparty, han havde allerede fået et par glas champagne inde på Desiré NOir og ham og hans venner havde derfor nu besluttet sig for at tage i byen, de skulle fejere at dagen var gået så godt, at de havde gået for et udsolgt show og frem for alt så skulle de fejre at Nathan nu igen var tilbage på Desiré NOir efter at have været væk flere måneder fordi han havde været fyret efter en lidt uheldig episode noget tid tilbage.

Drengene var taget ind til byen og Nathan havde købt sig ngoet alkohol som han nu gik rundt med i en pose, han ville lige ind og trække vejret lidt i parken, inden han joineede de andre også kunne han også lige mødes med Frank som han købte stofferfra. Nathan havde mørke cowboy bukser på, en løs top til fyre og en løs overcoat som hang over hans skuldre. Han mødte med manden med mørk hætte og penge blev hurtigt til en lille pose med pulver og piller og Nathan satte så kurs ud af parken igen.

Han fik dog hurtigt øje på en ung pige der sad helt alene på en bænk, det var sådan noget der altid fangede hans blik, især når de ikke virkede som om der var venner i nærheden, var hun mon ensom, eller ked af det? Hun var ganske køn, uden tvivl og det fik ham til at stoppe stille ud foran bænken hun sad på: "Er du okay?" spurgte han med et lille smil, han var stadig ret så ædru men lyden af flasker i hans pose var ikke til at skjule og han satte sig ned ved siden af hende på bænken: "Hvorfor sidder du her?" spurgte han en smule nysgerrigt.

Giselle så op og overraskelsen var tydelig i hendes store, grønne øjne. Hun havde ikke regnet med selskab. Ikke der, og ikke på denne tid. Men det, havde hun altså fået. Hun studerede kort og lettere diskret, hvad hendes selskab egentlig bestod i. En ung mand. Ældre end hende, men ung. Hun var selv 16, og han måtte vel være omkring 19-20 år, gættede hun på. Der var ingen tvivl om, at han - efter hendes mening - havde været ganske heldig med sit udseende. Han satte sig på bænken ved hendes side, og hun lod ham gøre det. Selskab manglede hun faktisk, og det gjorde bestemt intet, at hendes selskab samtidigt fungerede som en ganske god udsigt. Hun smilede, og først da besvarede hun hans spørgsmål.

"Ja, jeg har det fint". Den stropløse top fra Chanel, var både stram og nedringet, og overlod ikke så meget til fantasien. Dog ville hun ikke betegne trøjen som vulgær, bare let udfordrende. Hun gjorde intet for at skjule dette . Trak den ikke engang op. Hvorfor skulle hun det? Den sad jo godt der..
Smilende lod hun en hånd glide igennem det gyldenbrune hår. Det skete med en elegant bevægelse, og ganske ubevidst Det var en vane hun havde tilegnet sig. Hånden gled ofte igennem de brune krøller, uden at hun overhovedet lagde mærke til det.

"Jeg gik bare en tur.. og så ville jeg holde en pause", hun skævede ned til de tårnhøje stilletter, som nok i grunden var skyld i hendes spontane pause. De var pæne, dyre og fik hendes i forvejen lange ben, til at se endnu længere ud. Men de egnede sig på ingen måde, til at gå tur i.

Den unge mand foran hende virkede ædru. Dog var dette svært at bedømme, eftersom hun ikke kendte ham, og ikke vidste hvordan han opførte sig i ædru tilstand. Det gjorde hende altså ikke i stand til, at bedømme, hvorvidt han havde indtaget alkohol eller ej, eftersom hun ikke havde den fjerneste idé om, hvordan han ville opføre sig, efter det. Grunden til, at hun overhovedet overvejede om han var påvirket, var fordi han havde en pose i hånden. Når han bevægede sig, kunne man sagtens høre at denne indeholdt flasker. Og hun gættede på, at det ikke var sodavand der var i dem.