Mørkets Møde (Mika)

Sted: Gyderne
Vejr: mild iskold brise
Omgivelser: Nogle skraldeposer og og papkasser
Tid: omkring midnat
Påklædning: samme som på billedet

Lazarus stod og ventede på Mika. Han så faktisk frem til at møde hende igen og denne gang havde han spist. Lazarus vidste hun ville komme til tiden derfor havde han snydt og var kommet lidt tidligere bare for at kunne sige at han troede hun var for bange til at komme. Lazarus smilede og tappede sig fod imod den væg han stod og lænede sig op af. Han slikkede sig let om munden.

Mika kom forsigtigt gående, man kunne se hende fra lang afstand, hendes mørkelilla øjne var nok det mest tydelig markeret på hendes marmorhvide ansigt, hun kunne ligne en lygte, sådan som hun lyste natten op. Hendes skridt var rolig og et sarkastisk velplaceret smil var på hendes læber, da hun kunne skimte Lazarus skikkelse, *Du kom før tid?* Man kunne høre hendes milde latter, da hun stod lige overfor ham, lagde hun armene overkors og smilte med som altid et høfligt nik, "Godaften Lazarus, ventede du længe?", hun lagde mærke til at han så meget raskere ud end igår aftes, han havde sikkert fået sig et fyldigt måltid.

Lazarus grinede en smule og kiggede på Mika med et drilsk blik i sine mørkerøde øjne '' Jeg ventede ikke længe.. Jeg troede bare du var for bange til at komme ''. Lazarus smilede ondt og kiggede hende direkte ind i øjnene. Der var noget dyrisk og udfordrende i hans blik. Dog virkede han meget stærkere denne nat og han havde en del farve i huden hvilket tegnede på han næsten lige havde spist. Lazarus sagde med en sarkastisk stemme '' hvad har du så lavet i dag hellige gral? ''.

hun gav et komisk fnys fra sig og sendte ham et elevator blik, "Du giver virkelig dig selv alt for meget selvtillid", hun smilte drillende, "Intet ved dig skrammer mig, overraskende nok så facinere du mig faktisk" hun lod sit blik blive tåget og drømmende, før hun gabte komisk, og vendte sig rundt for at hoppe op og side på en stor fast tønde, Hun smilte med et grin af hans hentydning af hende, "Natten er ung, så mit arbejde er ikke færdigt", hun strakte sig, med et opmuntrende smil, "Men indtil videre har jeg fået 7 sjæle, tre børn og resten vampyre", hun sukkede irriteret, da vampyr sjæle ikke var ligeså kraftfulde som andre, hun vente sig med interesse i blikket, og et skævt smil, "Dog er det længe siden jeg har fået en fuldblodsvampyrs sjæl", hun hvilte sine hænder under hagen, de var nogle kræftfulde sjæle, "Flere årtier siden faktisk", hun smilte trist.

Lazarus smilede og bevægede sig over til hende så hurtigt at det så ud som om han forsvandt et split sekund. Med et stod han lige foran hende med sit hoved meget tæt på hendes. Hans dybe røde øjne var blevet blodrøde og lyste. Lazarus slikkede sig om munden '' jeg tror også der kommer til at gå en evighed før du får en til vis du angriber det forkerte Fuld Blods ''. Lazarus grinede drilsk og lød trådte et skridt tilbage imens hans øjne blev formale igen.

Hun rettede sig let op, med et bredt smil, så hendes venstre smilhul kunne tydes, på det marmorhvide ansigt, "Er det en invitation eller en advarsel?", hun grinte og rode op i det sølvhvide hår der allerede var pjusket, "Eller begge dele?", hun så på ham med sine betagende øjne, "Og hvad har du så fordrevet tiden med? nogle bedrifter der er vær at nævne?", hun smilte sarkastisk, hun kunne godt lide hans drilske personlighed.

Lazarus smilede drilsk '' Det er skam begge dele... smukke engel ''. Lazarus rystede på hovedet '' Nej min plan tager tid og kræver en del tålmodighed... Men når den træder i kraft så vil det give genlyd i hele Di Morga og skabe en dejlig bølge af Kaos ''. Lazarus grinede sagte med en ond og dyster latter. Han kunne godt tillade sig at fortælle så meget. Dog ville han ikke fortælle om sin plan '' men du siger du har dræbt Vampyrer.. bare du holder dig væk fra en pige med et halsbånd på.. hun er min slave ''. Lazarus kiggede Mika dybt i øjnene og sagde med en drilsk stemme '' skulle være jeg også skulle gøre dig til min slave ''.

Hun klappede sarkastisk i hænderne, "Uhh hvor det dog lyder som noget meget stort", hun spillede øjne komisk op, med grinte så, og vippede stile benene frem og tilbage. Hun så tænkende mod himmlen, "Flere en jeg har kunne holde styr på talmæssigt", hun smilte en anelse, men rettede så sit blik imod ham, hun satte hovedet på skrå, "Slave? du vil blive overrasket over hvor hurtigtigt jeg kan finde hende", hun lod sit grå'violette blik blive en anelse mørkere, "Din.. Slave?", hun væssede ordene og rejste sig, hurtigere end lys, var hun lige bag ham, "En slave skal ikke være ligeså stærk eller stærkere end dens ejer", hun stod pludselig ved hans venstre side, "En slave skal kunne underkaste sig sin herre, hvilket jeg aldrig vil", hun stod nu ved hans højre side, "+ en slave skal kunne lide sin ejer for at kunne være ved vedkomnes side, dig", hun fnyste sarkastisk, "Jeg er ikke engang sikker på om jeg kan tåle dig?", hun grinte og sad så igen på den store tønde, hun smilte sødt til ham og betragtede ham.

Lazarus brød ud i en mild latter og sagde så med en drilsk stemme '' har jeg fået den smukke engel helt oppe og køre over mine små ord... Jamen dog, vidste ikke du brændte så meget efter mig lille engel.. men tro mig, hvis der er en i verden der ville kunne styre dig.. så tror jeg det er mig ''. Lazarus slikkede sig drilsk om munden og kiggede på hende med hans dyriske og charmerende blik. Det var normalt det blik han brugte sin tiltrækningsmagi med. Dog brugte han det ikke fordi han ikke havde lyst og fordi han vidste hun var immune.

Hun satte armene overkors med et opgivende smil, "Bliv du bare ved med at sige det til dig selv?", hun blinkede sarkastisk, og valgte ikke at fjerne noget af hendes pandehår der var faldet over hendes øjne. Hun rettede sig dog op over hans sidste bemærkning, man kunne se de før lyse øjne blive mørke og nærmest lyse igennem det hvidehår, hun grinte med en anelse hysteri og holdte sig for maven, "Så du kender mig godt nok til at kunne styre mig?", hun smilte ondt, med hovedet på skrå, at sige at man kunne styre hende var som at sige at man let kunne ovetage verdnen. * du er i sandhed facinerende, eller bare dum?* hun grinte.

Lazarus smilede og sagde med en drilsk stemme for at pirre hende mere. '' Jeg er ikke dum.. Jeg kan bare godt lide at lege... Og jeg tror du ville være et sjovt legetøj.. Hellige Gral ''. Lazarus kunne ikke lade være med selv at grine af hvad han lige havde sagt. Han nød at det var ham der havde overtaget i deres samtale lige nu og det var klart at se han nød at drille hende. Faktisk havde han set frem til deres måde. Der var noget specielt over Mika som Lazarus fandt interessant.

Hun smilte svagt og lod sit blik falde på sine fingre, da hun forsigtigt knækkede fingre, hun rystede blidt på hovedet, "Du er virkelig noget for dig selv", hun lod sin pegefinger hvile mod sin underlæbe, men grinte så, "Jeg ved ikke engang hvad jeg skal kalde dig!?", hun kunne ikke lade vær med at le, og skjulte sit ansigt i hænderne, selvom hun kunne se perfekt gennem sine finger sprækker, og da det var tydelig gjorde det, det kun mere komisk. Og da han nævnte det med at hun kunne være et sjovt legetøj smilte hun skævt, og satte en finger til munden, hun havde en lille fix tatovering på den hvor der stod Shhhh~ Hun grinte. *Du ville ønske du var MIT legetøj ikke den anden vej rundt*, hun strakte sig let.

Lazarus grinede da han hørte hendes tanke. Lazarus stod lidt og lod hans blik køre op og ned af hendes krop. Efter lidt tid gik han omkring hende og holdt sig ved hagen og så eftertænksom ud. Lazarus stoppede lidt efter foran hende og smilede så drilsk og sagde med en drilsk stemme '' Sååh... hvad koster et stykke legetøj som dig så? ''. Lazarus brød ud i en blid latter og kiggede på Mika.

Mika greb sarkastisk fat om hans næse, som for at give ham tilbage, på hans drilerier, hun grinte, "Et stykke "Legetøj", som mig kan ikke købes for alverdens penge", Hendes stemmeføring var høj, men sarkasmen flød ud af den, mens hun stadig havde fat om hans næse, men gav slip efter et stykke tid, "Og vil dit menneskelige legetøj aka din slave ikke blive ked af det?", hun smilte sørgmodigt, hun var god til skuespil, men kunne ikke lade vær med at smile.

Lazarus grinede og gjorde ikke noget for at få sin næse fri '' Hun er ikke et menneske men en Vampyr... Hun er min slave.. Hun gør som der bliver sagt og er god til det... hvorfor skulle hun blive sur over jeg køber... et... stykke.. legetøj ''. Lazarus smilede drilsk og vidste han ramte plet med hans drillerier. Han havde hende hvor han ville. Han syntes selv at alle hans comebacks var sjove. Selv om han også syntes hendes var.

"Kvinder er komplexe væsner, jalousi ligger til os", hun smilte uskyldigt for at signalere at hun aldrig kunne være jaloux, det så komisk ud, men rettede sig så en anelse op, "Dominerende hva'?", hun satte hovedet på skrå og betragtede ham med sine betagende øjne, men så, så kort væk, og fnøs, "Vampyr som altid går efter vampyr, i er kloge på lige det punkt", hun smilte sødt, "I går nemlig ikke efter noget i ikke kan få, så som min slags", hun smilte drillende, da hun ikke havde kaldt ham en fuldblods men bare en vampyr.

Lazarus kiggede alvorligt på Mika '' Jeg er ikke en normal Vampyr.. aldrig vil jeg sammenlignes med de svage og ynkelige væsner du anser som Vampyrer... de eneste rigtige Vampyrer er Fuld Blods... alt andet er mindre værd en dyr ''. Lazarus fik sit drilske smil tilbage '' Jeg kan få lige hvem jeg vil have... hvis ikke så tager jeg dem bare... Dræber dem... eller holder dem som fanger og torturerer dem lidt.. eller i sjælene tilfælde lader jeg dem gå ''.

"Hvor er du sød", hun lagde en iskold marmorhvid hånd mod hans kind, "lille Lazarus ved du ikke at verdenen ikke altid er som du vil havde den skal være?", hun smilte skævt med et undrende smil. "Tingene køre ikke efter dit ønske, men som de selv ønsker", hun strakte sig efter at havde holdt øjenkontakten i et stykke tid, hun så mod himmlen, "Og lad nu vær med at starte på det dersens ønsketænkning", hun smilte, "Der er en grund til at du kan lide mit selskab", hun så hen imod ham med et drillende glimt i øjet, "Og det er at du ikke kan få mig", bed sig tænkende i underlæben.

Lazarus grinede '' Hvem har sagt jeg vil have dig?... Grunden til jeg nyder dit selvskab er at vi er så ens og det er sjovt med noget modspil en gang i mellem ''. Lazarus grinede lidt '' Have dig... Du har godt nok høje tanker om dig selv smukke engel ''. Lazarus kiggede drilsk på Mika. For han var det næsten en dans de havde hvor den ene drillede den anden og så skiftede det. Det morende ham på en måde han ikke havde moret sig på i mange år.

Hun bed sig i underlæben af grin, mens hun holdte sig for maven, "Det stiger mig jo til hovedet når du bliver ved med at kalde mig en smuk engel", hun satte hovedet på skrå, med et smil, hun viste hun var køn selv hvis han ikke sagde det, hun blev kun mindet om at hun var det når han sagde det. Hun sukkede, "Ja vi minder faktisk meget om hinanden, lige undtagen det faktum at jeg er kan tolereres hvorimod du!", hun pegede anklagende på ham med et smil, "Du er i en klasse for sig", hun rakte drillende tunge.

Lazarus grinede venligt og rystede på hovedet '' Du er noget særligt smukke engel... jeg nyder vores samtaler og jeg håber at det her ikke bliver vores sidste samtale.. måske skulle det være en ugenlig tradition at vi mødes her og snakker lidt en gang om ugen... Hvad siger du til det smukke engel? ''. Lazarus kiggede på Mika med et spørgende og venligt blik.

Hun greb ham forsigtigt om kraven og satte hovedet undrende på skrå, med et let smil, "Har en sjov fornemmelse af at det er din exit-replik", hun grinte og tyggede tænkende på hans ord. "Det kunne vi sagtens, men det ville være dejligt med at gøre det et andet sted end lige hér", hun så rundt da stedet var rimelig luset, "Måske Kirkegården? eller Impure?", hun smilte afventende.

Lazarus smilede venligt og sagde med en rolig drilsk stemme '' Jeg skal ingen steder hen... I nu.. Ja lad os mødes der.. Du bestemmer hvilket sted.. Noget skal du jo have lov til at bestemme så jeg kan give dig illusionen af at du har noget at stille sige i alt det her ''. Lazarus grinede lidt og fjernede det pandehår hun havde ned for sine øjne.

Hun lod sine øjne blive smalle, og så på ham med et spekulerende udtryk, før hun lagde armene overkors, hvorfor var hun så givende idag? det var som om hun ikke var lige så frisk som andre gange, hun så væk med et fnys, "Måske burde vi gøre dette til vores sidste møde?", hun sendte ham et tirrende blik, da han idag havde vundet de fleste af deres verbale dueller, og det pirrede hende.

Lazarus grinede og sagde med en drilsk stemme '' Du gør det jo alt for let for mig i dag.. Hvad er der galt min smukke engel.. jeg ville jo kunne pille den ned ved at sige... Nååh er den lille smukke engel bange for at møde den store farlige Vampyr igen ''. Lazarus grinede drilsk og kiggede så alvorligt på Mika '' Er der noget galt i dag min ven? ''. Faktisk var han en smule bekymret. Han vidste ikke hvorfor han var det men det var han nu engang. Lazarus lagde en hånd på hendes skulder og kiggede på hende med et bekymret blik.