tid til et lang varm bad - Adonia

Tid: 19:30
Sted: de varme kilde
Vejr: det blæse
Omgivelser: ikke nogen ser det ud til

der kommer en høj person gåe op af bjerg, person er iklædt nogen mørke blå cowboy bukser og en stor sort hættetrøjen, hvor hætte er trukke op over hoved, denne person er dragovich, han var på vej til de varme kilder, han havde hele gemt at de lå her op, hvorfor var han ikke kommer i tanke om det noget før, så havde han ikke behøver at gåe rundt i by, i håber om nogen var venlig mod ham, han når endelig frem til kilder hvor han kiggede sig kort rundt, hvorefter han rolig klæde sig af, vind tog fat i hans halv lang blod rød hår og blæse det væk fra hans ansigt, så hans rød øjne kom til syn, efter han havdeklæde sig af hop han ned i kilder, det var bedre end han havde huske det, han var godt veltræner så et køn syn for nogen, han sad sig ned i kilde så kun lige hans hoved var over vand flade.

Endelig var det blever rigtig aften, og rigtigt mørkt. Tiden for at komme ud, uden at få ond i øjnene. En skikkelse kunne ses. Den bevægede sig elegant og langsomt igennem skoven oppe i bjergene, ikke så langt fra de varme kilder. Skikkelsen så påfaldende ud. Langt hår med farve som måneskinnet. Kroppen var iført en tæt sort dragt, lavet af smidigt stof der samtidigt var vandafvisende, den afslørede hendes slanke figur, en figur alle sort-elvere var i besiddelse af.
Hun smilte et lille smil. Hun elskede denne tid på dagen. Når hun kunne gå ud og være i fred. Træne lidt med sine kastedolke og nogle gange de evner hun var blevet givet i vuggegave. Der var næsten aldrig nogle herude, og især ikke på denne tid, mørket gjorde det farligt at færdes oppe i bjergenes skove da en ulykke let kunne være ensbetydende med døden. Dette var dog ikke noget Adonia frygtede. Hun kunne se lige så godt i mørke som i dagslys, eller faktisk set bedre. Dagslyset skar i øjnene, og gav hovedpine, hun undgik det derfor helst.

han sad og slappe af i den varme kilde, det har han virkelig bruge for det her, han dykke under vand i et halv min tid, for også at for rens hår, han køre hænder gennem hår og læner sig tilbage, for at slappe bedre af, han kiggede kort rundt da han synes at kun høre en lyd, han rakte ud efter sin bokseshorts som han tog på efter han havde få fat i dem, han sat sig lidt længe ned i kilde så men ikke rigtig kan ser ham, hvor han sad rolig og lytte, om der vil kom nogen eller om det bare var ham.

Længere fremme for Adonia’s synspunk var der ikke nogle træer. Hun rynkede let på brynene og gik med hurtige skridt frem. På et splitsekund stod hun ved skovens lille udmunding til en lysning. Hun trådte længere frem så hun ikke længere var skjulet af træerne. Hendes skridt var forsigtige mens hun lod sine sanser søge ud. Hendes skarpe hørelse og skarpe syn. Hun tog et skridt og standsede. Hendes blik blev fastsurret på et bestemt sted og hun kiggede intenst på det. Der var nogle. Med hurtigt skridt var hun henne ved kildens kant, hun havde en kastedolk i hver hånd, og rettede dem mod der hvor hun havde hørt puslende vand fra.
Hun så en fyr der så forholdsvis ung ud. Hans race kunne hun ikke bestemme da han lignede et menneske. Hun vidste dog af erfaring at folk sjældent var hvad de lignede.

han havde fremme en dolk ud af luft under vand så hun ikke rigtig kan ser den, han havde trukke ilt ud af vand for at kun fremme den, han kiggede op på lyder som viser sin at være en kvinde og at race sort elver, "undskyld må man ikke sidder og nyder et varm bad" spurgte han og kiggede stadig op på hende, han havde stadig dolk af luft i hånd, nu hvis hun vil angreb ham eller fandt på noget andet, vil det altid være godt at kun forsvar sig med et eller andet frem for ingenting.

Han havde reageret hurtigt, og havde selv en dolk i hånden. Adonia noterede sig dens størrelse og placeret, men blev ved med at kigge på fyren.
"Jo, hvis det var din intention, hvorfor sidder du så selv og fægter med en dolk" spurgte hun køligt og en anelse skarpt. Hun prøvede at stage bestik af hvor farlig en modstander han var, men eftersom at han stadig sad i kilden var det svært at afgøre det præcist. Havde han i stedet stået oprejst ville hun kunne have bedømt hans muskulatur.
Adonia slækkede ikke på sine egne parader, og bebeholde sine kastedolke. Hun havde haft dem siddende i skeder der var fastspændt på begge underarme så de let kunne tages ud. Dragten var desginet til dem, og de kunne derfor ikke ses. ligeledes havde hun et par dolke spændt om læggene og en i en snor rundt om halsen, så kniven var på hendes overkrop. Hverken kniven ved hendes bryst eller de to på hendes skinneben var synlige. Dog ville hun lynhurtigt kunne få fat i dem alle, og fyre dem afsted hvis nu fyren viste sig at være en trussel imod hende.

"det er det og hvorfor jeg gør, tjo det er det med at kommer en bag fra en og har trukke et våben, så er det rent at kun forsvar sig" sagde han og kiggede op på hende, dolk af luft forsvandet ud i ingenting, "nu er jeg ikke bevæge mere" sagde hanog kiggede kort på hende, end han lod sig falde længe ned i kilde så han kommer under vand, han bliv ligger under vand overfald i noget tid, end han sat sig op så kun hans hoved er over vandfald.

“Ja jeg kom bagfra, men det var dig som var krøbet i skjul.” argumenterede Adonia, mens hun skubbede knivene på plads i skederne på underarmene. Hun var nu uden et våben i hånden ligesom ham.
“Jeg ville være ufattelig dum hvis jeg bare var vandret hen til en fremmed person, som lå i skjul uden at være forberedt. Man ved jeg aldrig hvad man møder herude” sagde hun roligt. Hun vidste at der fandtes en masse forskellige lags væsener, og at ikke alle, langtfra alle, var venligtsindede. Især ikke de som havde et horn, eller rettere en glorie, i siden på sortelverne. Adonia skulle ikke nyde noget af en slåskamp med en engel lige nu. Hun orkede det ikke. Ikke efter den lange rejse hun havde været ude på.
“Hvad er du?” Adonia kunne ikke se på ham hvad han var, og fandt det derfor klogest at spørge. Hun ville gerne vide hvad hun havde med at gøre.

"ja det ved jeg godt, heller det end at bliv ramt af et våben fra afsted, som du godt kun med din dolk" sagde han og kiggede kort på hende, "ja det vil det derfor havde jeg også en dolk for en sikkehed skylde og nej det ved man ikke" sagde han og smiler svagt, han smiler svagt at hendes spørgsmål om hvad han er, "er en djævle af lucifer og du er sort elver så jeg kan ser det" sagde han og kiggede på hende, det kun jo være at hun er en blande race hvor den sort elver dna var stærke end de andre, "hvad laver du så her op hvis man kan tillades at spørge" spurgte han.

Han snakkede, konstaterede og stilte spørgsmål. Adonia synedes at han var lige lovlig snakkesagelig, men hun kommenterede ikke på det, han kommenterede jo blot det hun nu engang havde sagt.
Djævel... tænkte Adonia, og følte sig lidt mere afslappet. Det kunne godt være at han var en djævel, og at djævle kunne være farlige, men i det mindste vidste hun nu at han ikke ville angribe hende med nogen form for lysmagi, og en kamp på evner og magiske kundskaber ville derfor blive mere lige. Hvis han altså bibeholdte sin nuværende menneske skikkelse, og ikke antog den han havde fra helvedes dybder.
"Jo jeg er sortelever," svarede hun mens hun tog et skridt tilbage, et skridt tilbage som tegn til at hun ikke ville gøre ham noget, hvis han ellers forholde sig i ro, og ikke angreb hende.
"Jeg laver egentlig ikke det store, kigger mig lidt omkring og den slags" hun trak på skuldrene for understrege at det virkelig ikke var det store. "Og du? Udover at ligge i varmt vand så du med sikkerhed kommer til at få hud som en rosin"

han nikke kort til det hun sagde som tegn på at han havde hørt hende, han lo kort af hende, "laver ellers ikke noget end at tager bad her, og så bliv nu hud ikke, da jeg har prøve det som er en del varme end det her" sagde han og kiggede kort på hende, efter noget tid lad han armene op på kant at kilde for bedre at slappe af, hvor han læner hoved tilbage mod kant og lukke kort øjne end han kiggede op på himmel, han måtte heller lad være med at havd øjne lukke i for lang tid af gang, da han ikke hele virket om han kun stole hele på hende.

Han lo? Adonia så køligt på ham. Hvad bilde hans sig ind? Hans forklaring om at jo at vandet ikke var varmt nok til at man kunne få rynket hud gav ikke mening. For det var jo ikke hvor varmt det var, men mere hvor længe man befandt sig i vandet. Eller var det anderledes for djævle?
"Okay" svarede hun blot, da hun ikke rigtigt kunne se meget mere i det emne.
Adonia kiggede sig omkring og overvejede hvad hun skulle gøre. Hun vidste ikke om hun turde vende ryggen til ham, sæt nu hvis han ventede på denne chance. Ej heller havde hun lyst til at hakke ud af lysningen. Det ville bare sige at hun var bange for ham, og det ville være uhøfligt hvilket ville kunne fornærme ham så han gik til angreb. Adonia tænkte lidt, hvorpå hun blev stående, for at se hvad hans næste træk ville være.

det lyder ikke til at hun var særlig glad for at han lo, "der er heller det vild at ser her op, hvis jeg husk rigtig ud over den god udsigt, men det er hvis også det hvis jeg huske rigtig" sagde han efter noegt tid i stillehed, han bliv sidder i kilde for bare af slappe af, og for at få et lang bad selvom man ikke rigtig kan kalde det for et bad, da han mangle sæbe til at kun vaske sig i men det klar han sikke nu meget godt kun med det varm vand fra kilde.

Adonia valgte ikke at svarer på det han sagde. Hun vidste ikke rigtigt hvad hun skulle svarer, og valgte af den grund at tie. Hellere tie end sige noget dumt.
Hun kiggede på fyren i kilden hvorpå hun lod blikket glide søgende rundt. Det var ikke fordi at her var så super meget at gøre, men alligevel. Hun havde en nagende følelse af at hun manglede at gå gjort noget. At det var dumt at hun bare stod her, et komplet tidsspilde. Hun tænkte lidt. Jo hun måtte nok hellere til at gå, så hun kunne få ordnet sine ting. Hun havde fået en opgave, og den agtede hun så sandelig at løse.
Hendes blik landede igen på fyren efter at have panoreret rundt. “Må du hygge dig med din badning. Hyggeligt at træffe dig, men jeg må hellere gå”, sagde hun høfligt og begyndte at gøre mine til at forlade lysningen med kilden.

han kiggede op på hende da hun begynde at snakke til ham, "det var også hyggelig at møde dig" sagde han, "du må undskylde, vi kom hvis forkent ind på hinanden, hvis det var mener at du vil tager et bad i kilde, skal du være velkomme" sagde han og kiggede kort op på hende, hvorefter han rykke sig lidt så han ikke fylde lige så meget mere, hvis hun vil i bad i kilde, kun han nem kig væk hvis hun vil havd det.

Adonia så udtryksløst på ham, jo høflig var han da. "Nej ellers tak. Jeg er ikke så meget for at bade i dag" hun kunne ikke forestille sig hvad hendes klan ville sige til at hun havde været i samme kilde som en djævel. Nej det var ikke noget for hende. Hun var jo trods alt en sortelver! Og de nedrankede ikke sig til sådanne ting. Hun tog et par skridt væk fra kilden.
"men som før nævnt må jeg hellere gå. Natten er ung og jeg har en masse ting jeg skal nå at udføre inden næste solopgang. Så du må fortsat hygge dig i vandet. Måske vi træffes en anden gang?" Adonia stod og afventede om han eventuelt ville svare, det var uhøfligt bare at gå inden da.

han nikke kort til det hun sagde, "er det noget du har bruge for hjælp til" spurgte han da hun ikke vil hop i kilde, at hun heller vil kom videre, da hun skulle et eller andet, han bilv i kilde indtil hun svar ham, hvis hun vil havde hans hjælp. vil han går op af kilde og tag tøj på, hvis hun ikke vil, vil han bliv sidder i kilde og nyder det dejlig varm vand.