let's see ~ Godric

P: En sort T-shirt med et kranium på. En sort langærmet læderjakke og blå cowboybukser på.

Det var ikk så sent. Godric havde næsten lige stjålet noget mad uden at blive opdaget, og gik nu og spiste af det. Det var alligevel godt klaret at han kunne stjæle noget som helst nå der var så mange til stede. Det var efterhånden noget tid siden at han havde stjålet mad, men han havde ikk så mange penge for tiden og vil derfor gerne spare. Han havde intet job så han kunne ikk rigtig lige tjene penge. Han gik stille, og skynde sig at spise det han havde stjålet så hurtig han nu kunne så der ikk var nogle beviser på at han havde stjålet. Han kunne desværre ikk spise det hele. Han sukkede og var tvunget til at smide resten ud for det kunne ikk rigtig holde sig.

Han vidste ikk helt hvad han skulle foretage sig. Han gik bare lidt rundt og så sig om. Der var ikk noget han skulle købe, og hvis han fandt noget der så nogle lunde ud havde han ikk råd, og vidste heller ikk hvad han skulle bruge til da han jo var hjemløs.

Godric lod sine tanker flye en smule, og så ikk rigtig hvor han gik. Han mærkede at han kom til at gå ind i en person. ”Undskyld” skyndte han sig at mumle og så op.

Personen som Godric var stødt ind i stirrede lidt, og det fik Godric til at bide sig i læben, inden han hørte ham sige alt forladt. Da personen smilede skævt og venligt til Godric blev han en smule genert. Han var stadig ikk vandt til at folk smilede til ham eller noget som helst. Han smilede hurtigt tilbage, men man kunne desværre godt se at det ikk var helt ægte. Godric vil gerne blive mindre menneskesky, men vidste ikk helt hvordan han skulle bager sig ad med det. Han kunne vel prøve at komme i snak eller var det en helt dårlig ide? Han sukkede stile og sagde så en smule tøvende ”Jeg er Godric og hvem er du?” Han vidste ikk hvad han ellers skulle sige, men det ville forhåbentlig komme med tiden. Det var af en eller anden grund en smule nemmere for ham at snakke med en dreng end en pige, fordi han ikk rigtig følte at hans gamle venner som var skredet fra ham var lige så uterligt som da en pige skred fra ham. hun havde faktisk knust ham mere end de andre havde gjort.

Han nikkede kort. ”hyggeligt at møde dig Black” Denne gang smilede han mere ægte end før. Godric trak på skuldrende af spørgsmålet, og kiggede en gang rundt og så så på Black igen. Han bed sig kort i løben inden han svarede. ”Øhm. Ikk rigtig noget. Er bare ude og kigge på alle de ting som jeg gerne vil havde, men ikk har brug for. Hvad bringer dig selv her til?” Et lille vindstød tog legende fat i Godric’s hår, så han fik det i øjnene. Han fjernede det irriteret. Nogle gange kunde han bande og svovle over sit hår, men han elskede længden. Han kunne ikk lide kort hår, men det vil helt klart være meget nemmere end det han havde nu. Han sukkede en gang af frustration over sit hår. *Så bliv da forhelvede siddende skide lorte hår* tænkte han, og man kunne på en måde også se det på ham.

Godric sukkede over sit hår og lod det være. Han bed sig i læben og nikkede kort. ”Det var da ikk så godt at du har glemt det” sagde han forsigtig. Han vidste ikk rigtig hvad han ellers skulle sige til det lige nu. Han så ned i jorden, og kørte sin ene fod rundt i en lille cirkel. Godric så kort i den retning som Black havde set i, og fik øje på bænken. Han så forsigtigt op på Black igen og kastede let med hovedet over mod bænken. ”Skal vi gå over og sætte os?” forslog han med en lidt lav stemme. Han var meget forsigtig. Det lå simpelthen til ham. Han ville gerne slippe af med det, men det vil blive meget svært, især fordi han havde svært ved at stole på nogle.

Da Black rettede på Godric's hår, kunne Godric ikk lade være med at rykke sig væk. Han bed sig let i læben så der kom hul. Der piplede en smule blod frem, som han slak væk. Han var ikk vant til at folk var så tæt på ham, og han havde svært ved at lade folk komme for tæt på. Det havde han haft siden han var 9 år da alle han kendte og stolede på havde svigtwt ham.

Godric smilede forsigtigt da Black sagde at han nok skulle begynde at skrive det ned."ja det vil nok være en god ide" Godric blev en smule nysgerrig, og kunne ikk lade være med at kigge. "Hvad er der sket?" Spurgte han tøvende da han så sårne på Black's knoger. Han var ikk sikker på om det var Okey ham spurgte.

Godric kom til at fnise en smule, men stoppede hurtigt igen. Det var uhøfligt, det vidste han godt, men han kunne ikk lade være. Han havde slået sit spejl i stykker? Okey det var ikk sjovt. Der var sikkert også en god grund til det, men den havde han nok glemt. Han kunne jo glemme at han havde slået et spejl itu, så kunne han nok også godt glemme grunden til det. Godric bed sig i læben, og vidste ikk hvad han skulle sige til det. ”Undskyld.” sagde han bare. ”Undskyld fordi jeg kom til at grine af det.” han så ned. hvad skulle man ellers sige? Han var helt blank for ting han kunne sige.

Godric bed sig i læben, og så forsigtigt op på Black. Godric trak på skuldrende. Ja hvad lavede han ellers for tiden? ”Øh, jeg løber ture hvis vejret er til det, og hvis det regner, sider jeg for det meste inde på en lille kro her i byen.” han trak igen på skuldrende. Var der andet han lavede? Hm, næ ikke lige hvad han selv kunne huske af. ”Hvad laver du selv?” prøvede han forsigtigt at spørge. Black kunne måske ikke huske det, men så havde Godric da spurgt om noget.

//sory. kunne ikk finde på mere//

Godric smilede forsigtigt, og nikkede. Så Black tegnede simpelthen. Jamen det var vel nok også hyggeligt. Godric ville faktisk gerne selv prøve at tegne. Han havde aldrig prøvet det, og vidste derfor ikke helt om han kunne finde ud af det. ”Er du god til det?” prøvede han forsigtigt at spørge. Godric var faktisk meget nysgerrig, men var det nu okey at være det? Han så ned på sinde hænder en enkelt gang, men så op igen, da Black talte. Så Black syntes at Godric havde et kønt ansigt? ”Øh, tak tror jeg nok” mumlede han, og kiggede væk. Han var ikke vandt til at få komplimenter, og vidste ikke helt hvad han skulle sige eller gøre. ”For resten” sagde han tøvende. ”jeg vil gerne lære at tegne. Kan du ikke lære mig det? Jeg ved ikke hvor god jeg er, for har faktisk aldrig prøvet det ” han så tilbage på Black igen, og sukkede stille for sig selv.

Godric smilede en smule genert, og nikkede. Blac var nok bedre end ham selv til at tegne, der skulle heller ikke så meget til. ”Jeg har aldrig rigtig før prøvet at tegne, men vil rigtig gerne lære det.” sagde han forsigtigt, og fortsatte i samme forsigtige tone. ”jo vi kan god tage hjem til dig.” Han så kort ned i jorden og sukkede, men så så op på Black igen. ”Jeg skal nok følge med, hvi du viser vej” Godric bed sig kort i læben.

//Hm. Vi tager hjem til Lucas så, det kunne da blive sjovt :)
undskyld kunne ikk lige finde på mer//

Godric smilede forsigtigt, og rejste sig op, og skyndte sig efter Black. Der var heldigvis ikke så langt vej over til Black’s lejlighed. Godric fulgte med ind af døren, og med op af de mange trapper. Fuck der var mange, og det lød sjovt når Black gik med de høje hæle.
Endelig stoppede Black op foran en dør. Der hang en seddel på døren. Godric læste den hurtigt inden han fulgte med ind i lejligheden. ”Tak.” mumlede han, og gik helt ind. Det var en meget stor lejlighed, og der var mange ting her. Godric så sig en smule målløs rundt. ”Pænt sted.” han blev ved med at stå op stirre. Bare han boede sådan et sted, men han måtte nøjes med gaden eller skoven, men det var også fint nok.

Påklædning: Hvid åben skjorte, sorte bukser, ingen sko.


Døren blev åbnet, lyden var så høj og så skar den tilmed i ørerne. Han havde lyst til at spæne ind i entreen og bare råbe op omkring hvem fanden der nu bildte sig ind at gå ind i hans lejlighed, når nu der stod han ikke var hjemme.
Lucas, som fyren nu hed, havde været ude det meste af natten, og havde også drukket en del, samt haft pige besøg. Lige nu lå han bare, halvt påklædt, i sofaen og ønskede bare at verden ville gå hen og æde sig selv ihjel.
Et fustreret suk flød over hans læber da han rejste sig op og gik imod entreen.
"Hvad fanden er det der foregår?" Lukas' stemme var nok ikke lige den blideste, og det ville være synd at kalde hans blik det, da han endelig dukkede op i døren imellem stue og entré. De isblå øjne lynede nærmest, da han så hvem det var, Black.
*Han burde vide bedre end at larme sådan!* først da han tænkte nærmere over, hvorfor Black egentlig larmede, gled hans blik videre rundt og opfangede så en fremmed fyr.
"Black, jeg har vel sagt at du skal fortælle det, inden du tager legetøj med hjem..." Et skævt smil tog form på hans læber og han kiggede vurderende på denne fremmede. Blikket var blevet legesygt og intenst. Selvom han ikke vidste hvorfor fyren var med Black, havde Lucas sine forhåbninger...


//Undskyld at have ladet jer vente så længe...

Godric så overrasket på den nye person som åbenbart var rimelig mopset. Hvorfor var han så mopset? Godric kom i tanke om det Black havde skrevet på sedlen om, at Lucas havde tømmermænd. Denne fyr måtte jo være Lucas så? Godric var ikke helt sikker men næsten.

Da Lucas sagde til Black at han skulle fortælle det inden han tog legetøj med hjem, blev Godric en smule mere sky, og tog et lille skridt bagud. Godric blev stående i gangen da Black gik ind for at finde sin tegneblok. Han var ikke rigtig så tryg ved at gå med ind på grund af Lucas var der, og Godric stolede ikke på nogle.