Once again.. // Godric //

Tid: 11:35
Vejr: Blæsende lunken temperatur, solen skinner.
Sted: Skoven
Omgivelser: En masse træer, nogle sten, et sted hvor nogen har haft været og holdt et ophold, man kan se det på bålet som er lavet.

Luna vågnede op, da solen havde ramt hendes ansigt og hun lå ikke særlig godt. Hun satte sig op og gned sig i øjnene før hun endelig havde opdaget at hun var udenfor. Luna var ikke decideret overrasket at hun var udenfor, hun havde gået i søvne endnu en gang. "Hvor ville det være rat for en gang skyld at vågne i sin egen seng!" Sagde hun meget irriteret og tog sig til hovedet. Hun rejste sig og daskede jord af sit tøj, hun havde naturligvis sit nat tøj på. Luna havde himmel blå lange silke bukser på som var meget løse, men der var snor i dem som gjorde at de holdte godt ind til hende, hun havde en hvid kort løs tank trøje på også.

En lyd kom ved buskene, Luna gemte sig som en refleks. Det var tre mænd som satte sig ved bål stedet. "Så var der ikke fangst i dag," Sagde den ene. "Skal vi tag i byen og finde noget?" Sagde den tredje. Den anden hostede højlydt, Luna havde kigget et par gange og var blevet opdaget. Mændene begyndte at bevæge sig mod hende som dyr. Vilde dyr. Luna tøvede ikke et sekund og begyndte at løbe, hun var hurtigere end normale mennesker, så da hun var noget et godt stykke vej, stoppede hun op for at få vejret, de var ikke til at høre i dette øjeblik. Luna faldt på numsen og kiggede rundt omkring i skoven, indtil videre var der meget stille og rolig.

Det var rimelig tidligt om morgenen, men Godric havde allerede været vågen et godt stykke tid nu. Godric løb nogle gange om morgenen, og idag var en af de dage. Godric var forvandlet sig til sin los, og løb stille gennem skoven da han kunne lugte røj. Han blev nysgerrig, og fuldte efter lugten. Hvem havde tændt et bål helt her ude i hans skov? Det skulle klart undersøges.

Lidt efter var han nået frem til en bålplads. Der lå en pige og sov ved det. Hvad i alverden lavede hun her, og så i nattøj? Godric var nysgerrig, men gemte sig i en busk lige ved siden af. Det varede dog ikk længe før pigen vågnede. Hun så noget forvirret ud, som om hun ikk vidste hvad hun lavede her. Havde hun mon gået i søvne? Det nåde Godric ikk at finde ud af før hun også gemte sig. Man kunne tydeligt høre at der kom nogle. Det viste sig at være tre mænd som kom tilbage fra en mislykket jagt. De fik dog øje på pigen, og begyndte af en eller anden grund at jagte hende. Godric fuldtekst efter, men holdt sig i skyggen så han ikk blev opdaget af nogle af dem. Pigen var entlig ret hurtig, så de tre mænd måtte ret hurtigt opgive hende, men hvorfor jagtede de hende som et dyr? Selv da hun var et stykke væk fra dem, turde Godric ikk helt at gå over til hende. Tænk nu h(is hun var farlig? Han vil helst lige betragte hende lidt først, og så måske gå over til hende.

Mændene var havde for længst opgivet og Luna havde rejst sig og holdte nu sin hånd på halsen, hvorfor de havde jagtet hende? Selvfølgelig på grund af halskæden hun havde, plus så lignede hun en væld-haven forkældet unge. Hun strøg sit hår afvejen og om bag øret men kun på den ene side, hendes hjerte dunket og det gjorde ondt. "Nej.." Sagde Luna stille. Inde i hovedet på hende forgik en stor diskussion om at hendes dæmoniske jeg ville dræbe de forbistret mænd for i det hele taget at kigge på hende, men Luna var stærk nok og kæmpede imod. Hendes dæmon jeg var ikke nær så stædig som sit menneske jeg, så det gik hurtigt ovre. Hun kiggede en gang rundt, hun hørte en bevæge sig. Hendes hørelse var bedre end flest menneskers. "Hvem der?" Spurgte Luna. Hendes hjerte dunkede ikke længere eftersom hendes dæmon jeg var stille igen. "Kom frem!" Beordrede Luna.

Godric betragtede hende i stilhed. Hun havde åbenbart en indre diskotion med sig selv, for ud af det blå råbte hun bare nej. Det var en smulge underlugt, plus hun sagde ikk andet end det ene ord. Hvad mon den diskotion havde gået ud på? Han fik det nol aldrig af vide. med mindre han spurgte hende lige ud, og det var nok en lidt dum ide.

Pigen havde åbenbart opdaget ham, fo4 hun spurgte hvem der, og at han skulle komme frem. Godric tøvede to sekunder, men kom så frem fra sit skjul i sin losskikkelse. Han stod bare og gloede en smule på hende. Skulle han skifte skiggelse eller lade være? Han skulle nok helst lade være, men hvis han skulle tale med hende, så blev han nødt til at skifte, og hun skulle bede ham om det hvis han skulle.

Luna sukkede højlydt da hun så lossen. "Bare et dyr," Sagde hun ikke særlig imponeret. Hun strejkede sin krop så hendes tank top viste hele hendes mave, ikke noget fascinerende ved den, der var dog en drage hale man kunne se en smule af, hun havde en tegnet tatovering som hun havde lavet natten før på sig selv, den gik fra under brystet til over og hen over brystet, hun var meget god til det med at tegne tatoveringer. Hun vinkede en gang til lossen, "Lille ven, du kan vel ikke vise mig vejen til den nærmeste flod?" Spurgte hun. Hun stod henne ved lossen og havde knælet ned ved den, så hun var nogenlunde på højte med den.

Godric så på pigen som nu sad helt foran ham. hun vidste åbenbart ikke at han ikke var et rigtig dyr, men hvad så? hvis han havde været et rigtigt dyr, vil han nok knurre en smule af hende, og bakke en smule skræmt tilbage, men det gjorde han ikke. I stedet nikkede han bare af hendes spørgsmål, og så på hende med et udtryk som sagde, følg med. Han begyndte at gå, men så efter om hun fulgte efter før han fortsatte.

Der gik ikke længe før han standsede op foran en rimelig stor sø. Han så spørgende på hende, som for at vide hvad hun ville her. Hvis han opførte sig meget som et menneske i stedet for et dyr, kunne det jo være at hun selv kunne regne det ud. Hvis man havde en god nok lugtesans, kunne man sagtens lugte at der var noget forkert over hans duft. Noget uægte som ikke lå til dyr.

Luna fulgte flittigt med. Underligt, havde hun kun testet ham. Et normalt dyr ville have prøvet at angribe eller blive bange og løbe, i det hele taget ville dyret muligvis ikke forstå hende. Hun sukkede.

Da de var nået til søen kiggede hun bare på den. Hun duftede til renheden af vandet, ikke noget mange enligt lægger mærke til men det gjorde Luna. Hun kiggede på lossen igen. "Jeg fortrækker nu at snakke med mennesker, men hvis De som dyr kan fortælle mig Deres navn så.." Sagde hun med et smil, hun var på hun og i din side lossen var havde hun håret bag øret så han kunne se hendes ansigt mens det andet dækkede den anden side, hun havde faktisk meget langt hår. hendes blik var dog ikke på lossen, det var ud mod vandet.

Godric skævede op til pigen, som så ligeud i vandet. Hans navn? Nej det kunne han sandt nok ikke fortælle mens han var et dyr, og nu havde hun jo også på en måde bedt ham om at skifte skikkelse. Han skiftede hurtigt, og satte sig ned på jorden. ”Du har nok ret. Jeg kan ikke snakke mens jeg er et dyr, men mit navn er Godric, og hvad er dit?” han så ned i græsset mens han ventede på et svar af en art.

Luna satte sig på numsen og vendte hele sin krop mod ham, mens hun kiggede på ham, hun sad i skrader-stilling. "Mit navn er Luna, ligesom månen." Smilede hun. Hun tog ikke blikket væk fra ham et eneste sekund. "Hvad laver De her ude, Hr. Godric?" Spurgte hun. Nu kunne hun ligeså godt være nysgerrig eftersom hun lige havde mødt denne Godric. Hun havde glemt et øjeblik at hun var i nattøj indtil hun følte med hele sin krop. Hun måtte tag at komme hjemad. "Og ville De gøre mig den tjeneste at følge mig hjem?" Fnisede hun.

Godric kiggede op på Luna. ”Luna? Det virkelig et pænt navn” sagde han smilene. Han kiggede igen ned på sine hænder. Det var heldigt at det ikke var alt for koldt, for Godric havde ikke andet på end bukser. Det havde han aldrig når han forvandlede sig. Det var den mest behagelige måde for ham. ”Øh, hvad jeg laver her ude?” spurgte han forvirret.” øh, jeg løb, plus så plejer jeg at sove i skoven. Man kan vel godt kalde det mit hjem.” lo han. ”Jeg kender det meste af skoven her ud og ind.” han bed sig kort i læben. Godric så meget hurtigt op. ”Følge dig hjem? Hvor bor du så kan jeg da sagtens følge dig hjem.” sagde han, og rejste sig.

"Inde i Terre," Sagde Luna. Luna havde ikke opdaget det før nu, men han havde ingen trøje på, de fik hende ikke til at rødme for det var ikke første gang hun havde set en overkrop før. Luna rejste sig op og kiggede ned på Godric. "Dit hjem.." gentog hun ganske stille. Var han mon forældreløs? Det var ikke til at vide. Men det havde hun ikke tænkt sig at spørger om, nu ville hun faktisk bare hjem så hun kunne skifte tøj.

”Inde i Terre? Du er da kommet langt væk hjemmefra så” lo han, men begyndte at gå mod byen. De var et lille stykke inde i skoven, så det ville tage sin tid at nå byen alt efter hvor hurtigt de gik. Godric nikkede stille til hende. ”Ja, det her er mit hjem. Faktisk bor jeg ingen steder men alligevel overalt, hvis det giver bare en smule mening for dig?”

Luna nikkede, "Det giver mening.. Og ja Terre.. Jeg har den her ting.. at gå i søvne.. Jeg har faktisk aldrig nogensinde vågnet op i min egen seng, er altid et nyt sted hver dag, det er ikke til at finde ud af, men på en eller anden måde ender jeg altid nogle farlige steder." Smilede Luna. Det lød måske meget underligt at sige det som om det var noget helt normalt, for ikke alle mennesker gik i søvne, faktisk var det sjældent at Luna hørte om at andre gik i søvne. Hun kiggede kort på ham og derefter ned på jorden, hun havde bare tær, jorden følte ikke specielt dejligt, men når de ramte tæt læggende græs var det faktisk meget rart, som en varm sommer dag, bare i dette tilfælde minus sommer. Og så havde hun jo også kun nattøj på, det var ikke særlig fedt at gå rundt i det, men folk i byen var faktisk blevet vandt til det. Luna's nabo kom tit og låste døren om enden natten efter arbejde eller om morgnen inden. Nogle kom af og til og spurgte om hvordan hun fandt hjem og hvor hun havde været. De søgte om hendes morgen / natte eventyr.

Godric smilede, og nikkede forstående. Ser man det. En pige som gik i søvne.”Det lyder da rimelig irriterende.” smilede han, og fortsatte ind mod byen, som man nu kunne ane. ”Hvor præcis i byen bor du?” spurgte han, og så på hende mens han gik videre. De var nu helt inde i byen, men Godric vidste ikke hvor de skulle hen ad. ”Du må nok hellere selv vise vej nu. Jeg er ikke så vandt til byen her.” smilede han.

Luna tog at i hans hånd og vise vejen hen til opgangen, "Her bor jeg," Smilede hun. Hun nærmest hev ham med inden for og op ad trapperne, der var nu også en elevator, men den havde Luna aldrig brugt. Luna boede på tiende etage, alt i alt var der 15 etager, så hun boede ikke øverst. "Nu ved jeg godt at jeg har slebet dig med op af mange trapper, så det er nok forsent at spørger, men vil de med indenfor?" Spurgte hun. Før hun fik svar var hun henne ved sin nabos dør, bankede på, og en kvinde åbnede og gik hen for at låse op, kvinden var omkring de 25 år og var smuk, det var naboens datter Elisa. "Du må lære at binde dig selv fast," Sagde hun og låste op før hun gik ind til sig selv. Luna stod nu ved dør kammen og ventede på svar fra Godric inden hun gik helt ind.

Han så ned på hans hånd som Luna havde taget fat i, og fulgte efter da hun nærmest bare hev ham af sted. Da Luna stoppede op foran den bygning hun åbenbart boede i, så han op ad. Den var rimelig høj, og gad vide hvilken etage Luna boede på, men det fik han dog ret hurtigt af vide da hun slæbte ham med op. Godric var ikke vandt til så mange trapper, og pustede en smule da de nåde op på 10. etage. Hvorfor havde de ikke bare taget elevatoren, det var jo langt nemmere. ”Øh, hvorfor tog vi ikke elevatoren, det er jo mange gange hurtigere og nemmere?” sagde han forpustet, men smilede da hun spurgte om han ville med inden for. ”Du har nok i at det er en smule sent at spørge nu, men jo da, jeg vil gerne med inden for.” smilede han, og betragtede hende da hun bankede på hos naboen for at få hende til at låse op. Naboen havde nok ret i det hun sagde, hvis det her skete hver nat.

Godric fulgte stille efter Luna ind i lejligheden. Den var stor ifølge Godric, men nu vidste han heller ikke helt hvad stort var for andre. Han tog skoene af, og gik ind i hendes stuen, og stod og kiggede lidt rundt, men vendte sig så igen mod Luna. ”Det er en flot lejlighed du har her.” sagde han, og smilede sødt.

"Jeg bryder mig ikke om elevatorer," sagde hun da hun havde lukket døren. Luna havde en stor stue med en god udsigt til bygningen overfor, alle der boede i disse lejligheder havde et kæmpe vindue i stuen. "Mange tak," sagde hun da hun var trådt ind i stuen, hun kiggede lidt på ham. "Har du lyst til noget? Så endelig tag for dig i køleskabet mens jeg skifter," sagde hun og forsvandt ind i sove værelset, der var inden dør som forbandt rummene, der var i alt 2 døre man kunne gå ind og ud ad, toilet døren og fra hjem til opgang døren. Luna's stue bestod af et godt stort fladskærms tv som stod på et tv bord, en lang hvid 4 mands sofa, siden af en 2 mands sofa og så en læne stol alt i hvids, stue bordet havde lyse brunt træ farve, hendes gulvtæppe var grå men meget lys. Hendes køkken var også stort og meget lyst, hendes køleskab var stort og havde næsten alt inde i. Luna's badeværelse kunne man kun komme igennem via hendes sove værelse, men der ude var et stort spejl og dejlig bred vask, til og med var der et badekar og bruser, så man selv kunne vælge. Der er 4 vinduer i alt. Det store i stuen, 2 små i køkkenet og 1 i soveværelset. Der kom dog rigeligt med lys ind. Luna skifede til en grå stor trøje og nogle sorte skinny jeans.

Godric nikkede, da hun fortalte, at hun ikke var så glad for elevatorer. Det var da på en måde også meget forståeligt. Der var jo så småt, plus den kunne stoppe midt i det hele, og man sad så fast der. Han havde ikke prøvet det, men havde hørt om nogle som havde, og de sagde at det ikke var spor sjovt. Da han var kommet helt ind, og hun sagde at han bare kunne tage noget hvis han ville, smilede han sødt til hende. ”Tak” han gik helt ind i stuen, og satte sig ned på hendes 2 mands sofa. Den var ret rar at side i. Han var jo ikke rigtig vandt til sofaer. Godric havde ingen planer om at tage noget at spise, men hans mave var vist uenig på det punkt. Den knurrede højlydt, og Godric sukkede. Han havde ikke fået noget at spise, og var godt sulten. Han rejste sig derfor op, og gik hen til hendes køleskab og så hvad der var at spise. Han fandt noget spiseligt, og lukkede køleskabet igen. Han gik over og satte sig ned i sofaen igen, og ventede bare på at hun fik skiftet tøj. Han så sig en smule om i den flotte lejlighed imens han ventede. Gid han dog boede her.

Luna kom ind i stuen og satte sig ned i lænestolen. "Hvad laver De til hver dag?" Spurgte Luna med et skævt smil. Hun havde jo fundet ud af at han var animagus og at han ingen steder boede, men for at spise noget godt skulle man da have et lille arbejde. Hun kiggede på ham. Han var faktisk ret flot, ung også, han så yngre ud end hende, men var han nu også det?

Det varede ikke så længe før Luna havde skiftet tøj, og kom ind i stuen igen. Godric fulgte hende med øjnene da hun kom over og satte sig ned ved siden af ham. Hvad han lavede til hverdag? "jeg slapper af i skoven hvis vejret er god, og løber. Hvis vejret der i mod ikke er så godt, er jeg som regel på en kro et eller andet sted. Hvorfor?" svarede han, og smilede til hende. "Hvad laver du selv?"

Luna smilede til ham og kiggede væk, "Intet job, formoder jeg?" Hendes smil blev bredt. "Hvad tror du en pige som mig arbejder med?" Drillede hun ham. Hun ville vide hvad hun kunne gå for at arbejde som, ikke mange kunne gætte det rigtige svar, ikke fordi det rørte Luna. Hun var ret ligeglad, men det var aldrig det samme folk sagde, og heller ikke det rigtige. "Tænk dig godt om, jeg har den her gode lejlighed, bor i et 'rigt' kvarter, mange kender mig?" Hun smilede drilsk for at få ham til at svare. Hun havde på fornemmelsen at lige meget hvad ville han faktisk ikke sige hendes rigtige job.

Godric så på hende, og smilede. Ja hvad arbejdede hun enlig som eller med? Han kiggede på hende. Hun linede lidt en, som der måske var danser eller sanger, men det kunne jo også være at han var langt væk? ”Det er kun et gæt, men sanger eller danser? Du kunne nemlig godt line en der kan lide det. Eller måske hm” han så igen på hende mens han tænkte. ”Du kender mange mennesker? Er det ud fra dit job, eller ud fra fritid? For hvis det er job så må det næsten være et sted med mange mennesker.” han bed sig i læben for at tænke lidt. ”eller nej der er ikk så mange lige det sted, men designer?” forslog han, og smilede til hende. ”Har jeg ret?”

Luna smilede. "Jeg kan godt lide at danse og synge, det passer.. Men jeg arbejder ikke som det," sagde hun. "Det er gennem mit arbejde at jeg kender mange menneske, eller at mange mennesker kender mig," Smilede hun. "Jeg er ikke designer," Fnisede hun. Hun morede sig faktisk over det. Designer? Hun kan være en designers assistent men så går den heller ikke længere. "Jeg er en tjener," hun blinkede med det ene øje. Hun havde det faktisk meget hyggeligt taget betragtning af at hun ikke rigtig kendte denne Herre.
"Så er der noget særligt de har lyst til at lave Hr. Godric?" Smilede hun.

Godric smilede tilbage til hende. ”Det var da tæt på” smilede han ”Jeg gættede da to af de ting du lavede, ikk?” Han satte sig bedre til rette i sofaen, og tænkte sig en smule om. ”Øh, lære hinanden at kende, eller noget i den stil.” han slikkede sig en gang rundt om munden, i stedet for at bide sig i læben som han havde for vane at gøre.

Luna så på ham i det han slikkede sig om munden, hun kunne ikke holde sig selv tilbage, og begyndte at smile bredt. "Hvad kan de lide at lave Hr.Godric?" Spurgte hun. Luna rejste sig til og med op og gik ud i køkkenet. "Og hvad kan de lide at spise?" Råbte hun så. Hun ville gerne lave mad til hende. Det ville ikke undre hende hvis han var meget sulten.