Looking for a job? [Privat]

Tid: 19:50
Sted: Northmans
Vejr: Regn, slud & sne.
Omgivelser: http://fc02.deviantart.net/fs70/f/2011/023/f/7/fangtasia_set_background_stock_by_riogirl9909-d37wyxq.jpg
Rækkefølge: Goran, Trey, Mallorie

Aften havde netop fået overtaget den så ellers lumre vinterdag, tidligere på dagen havde det været varmt, samt folk faktisk havde kunnet opholde sig udenfor, uden det største lag tøj på, foråret var ved at komme, dog så ville der stadig gå en lille rums tid før at foråret virkelig ville sætte ind.
Denne lumre aften var beviset på at der stadig var en smule vinter tilbage i luften, sneen lå stadig udenfor, samt at der også var slud og regn i luften. Dog så havde Goran ikke de største intentioner om at gå udenfor da hans aften skulle gå med at snakke med et par friske unge mennesker om at arbejde for ham, i Northmans. Selvom baren var splinter ny, så var Goran ikke helt med grønne fingre når det galt forretninger, også selvom det aldrig rigtigt havde interesseret ham, så havde han været tvunget fra tid til anden om at sætte sig ind i økonomien, for at være ”tættere” på menneskerne, hvilket han også havde prøvet på i de seneste tusinde år. På trods af de mange års slid og slæb han havde haft med at sætte sig ind i tingene som et menneske ville gøre, så blev han altid overrasket over hvordan de var som personer, alle var unikke, men så igen, der rungede altid et eller andet over dem, som gjorde dem alle så ens.
Goran kiggede rundt, for at se om der var andre ting som skulle tages hånd om før de første aspiranter ville komme og søge om arbejde. Baren var fyldt op med alt hvad leveren kunne begære, samt nogle blodposer som lå på køl, så der ikke kom en episode med sultne vampyrer som ikke kunne styre andet end deres lyster om at gå løs på kunder og skabe en masse ravage, dog så regnede Goran slet ikke med der ville ske sådan noget, de fleste vampyrer som befandt sig I Di Morgan var kun omkring de 100-300 år, hvorimod at han selv var tæt på at runde 3000 år, så hvis der skulle opstå problemer, så kunne han vel sagtens selv ordne dem, men så igen, lidt ravage og kaos vil altid bringe skæg og ballede med sig på en natklub, dog så var der en grænse, godt nok en usynlig grænse, men en grænse var der, som man ikke skulle overtræde angående ravage og kaos, da det ville få konsekvenser.
Atter røg Gorans blik rundt i de forskelige hjørne af klubben for at være helt sikker på at alt var på plads, alt var som det skulle være. Goran kiggede op på uret som hang over baren, om få minutter burde de første aspiranter være der, dog så kunne der ske noget uheldigt som ville forsinke dem, det kunne jo være at de var forsinkede, eller der havde været en familie krise, eller sådan noget, dog så skulle det ikke ødelægge denne specielle dag, dagen hvor Northmans endelig var blevet åbnet, og nu skulle til at være den eneste officielle godkendte natklub i Terre. Goran gik over til døren som både var lyd og lysisoleret og sørgede for at den ikke var låst, hvilket den heller ikke var, han gjorde det blot for at være sikker på at døren ikke var låst, såfremt at hvis der var aspiranter udenfor at de ikke ligefrem ville blive stående derude, når de havde en aftale om at snakke med ham klokken 2000 sharp.
Goran kiggede op på den rødlige væg, de mange billeder samt lyset som gav hele lokalet et helt og særdeles unikum look, ikke et syn man så tit stødte på, ikke det at der var andre klubber som havde et sådan look, men så vidt Gorans viden gik, så var der ingen klubber i Di morgan som havde det look hans klub besad. Dog så faldt Gorans opmærksomhed atter på klokken der var ikke andet end ét enkelt minut eller to måske, før at de første ansøgere ville ankomme, med en hastig bevægelse, Passerede Goran baren og snuppede en blodpose fra bunken, selvfølgelig med hans farvorit blod, der var ingen grund til at han ikke skulle drikke hans favorit blod når han kunne gøre det, dog så ventede han med det, han ville næppe skræmme eventuelle aspiranter væk, så i stedet for at tage den med sig, så da han passerede kontoret med skiltet ’privat’ lagde han blot posen derind, hvorpå han forlod kontoret og låste døren bag sig, stadig under et tidspres skyndte han sig hen til scenen som stod bagerst i rummet, hans egen lille trone kunne man kalde det, hvorpå at han ville – forhåbentligt- blive set som den med den største autorit, samt at han ejede stedet. Foran Gorans trone havde han placeret et bord med diverse drikkevarer som kunne friste selv en sart sjæl, samt en af de mange stole som man nemt kunne spotte rundt i rummet, nu skulle han ikke gøre andet end at vente på den første aspirant, som mente at han eller hun havde en chance for at arbejde hos ham.

Det var ikke fordi at Trey havde tænkt sig at blive i denne kedelig by særlig længe, han var bare på gennemrejse til et bedre sted ude i verden. Han skulle bare finde ud af hvor det var, også skulle han nok komme der hen på en eller anden måde. Han havde alligevel tænkt sig at blive lidt i byen, tjene nogle penge så han havde noget at rejse for når den tid kom. Det var heller ikke fordi at jobbet som tyv gav ham særlig meget, også var der bare en chance for at han ville havne i fængslet. Det var ikke ligefrem fordi han var en af de fyre, som nød at være låst inde også var det ligemeget hvad det end var. Han var en af dem som kunne lide at være fri, rejse verden rundt og bare nyde det liv han nu havde. Han havde kommet til byen for et par dage siden, efter han havde flygtet fra en nærliggende by. Han havde dummet sig med de forkerte fyre, som nu ville have hans hoved på et sølvfad. Han havde sovet de sidste par dage ude i skoven, som han bestemt havde nydt også selv om det var lidt koldt. Et hult træ havde endt med at blive et gemmested for ham, og de par småting som han havde haft med sig. Han havde kun taget ind i byen for at skaffe mad, stjæle lidt fra de butikker som lå rundt omkring. Det var der han havde hørt et par mennesker snakke om et nydt sted som skulle åbne, Northmans hed stedet og skulle være en nat club hvis han havde forstået rigtigt. Han havde også hørt at de søgte ansatte der, og havde hurtigt kommet til at tænke på sig selv. Hvem ville ikke være mere perfekt til det job end ham? Sprut var jo noget som stod ham meget nært, og derfor viste han også hvordan man skulle behandle det. Man skulle behandle det ligesom med mad, med kærlighed eller hvad man nu kunne kalde det. Det var ikke fordi han havde særlig meget kærlighed inde i sig, og hvis han havde det så lå det meget dybt inde i ham... men han havde bestemt stor kærlighed til sprut, og mest når der var noget han havde brug for at glemme. Han havde taget fornøjelsen i at tage noget mere tøj på denne aften, en sort skjorte og et par bukser der passede til. Hvis der var hvilken som helst anden aften, så havde han bare taget noget let på så han hurtigt kunne flygte i sin ræv form.. hvis det var det han havde brug for.
Han havde gået hele vejen fra skoven og ind i byen, mens han begynde at blive omringet af mennesker og endda fulde mennesker. Hvis det var noget han havde det svært med, så var det at være omringet af for mange mennesker eller væsner for den sags skyld. Det var der hans temperament kunne gå af, og man aldrig viste hvad han kunne finde på at gøre. Han havde en cigarret placeret i sin mundvig, mens hans hænder var dybt betraget ned i lommerne på hans bukser. Han holde bare sit blik rettet frem, mens han gik forbi alle mennesker og væsner som var ude på gaderne. Det gik ikke længe før han stod udenforan bygningen, som ligefrem så alt for ny ud og klar til at blive brugt. Han tog langsomt sin hånd op af lommen, lidt modvilligt da han godt viste at hans fingere hurtigt ville mærke kulden. Han skubbede bare døren op med en let bevægelse, før han gik ind i varmen. Hans blik gled ligefrem rundt på alt som så alt for nyt ud, det ville jo ikke ligefrem tage længe før det hele ville begynde at se brugt ud og det gjorde vel heller ikke noget. Han tog bare en stort sug af sin cigarret ”det ser okay ud” sagde han til sig selv, mens røgen kom ud af næsen på ham. Han lignede ligefrem en drage, mens røgen kom ud af ham og man næsten ligefrem bare ventede på ilden kom efter. Hans blik fald hurtigt på en mand over ved en trone, som bare fik ham til at hæve det ene øjebryn. Han gik med lette skridt over mod ham, mens han begynde at mærke den kulde han udsende. Der var ingen tvivl om at denne mand var en vampyr, og selv om Trey mest havde lyst til at gå sin vej. Så forsatte han sin fært over til ham, og stoppede op et par meter foran ham ”hey” sagde han med et let nik ”jeg skal søge om arbejde her” sagde han kort tid efter, også selv om han aldrig havde troet at han ville sige det! Og slet ikke til en vampyr.

Mallorie havde længe bare gået hvileløst rundt i byen, uden rigtig at tage sig sil noget specielt. Det kom ikke som en overraskelse for hende, eller nogen i hendes omgangskreds for den sags skyld. Det var ved at blive meget normalt for hende aldrig at være ret meget hjemme. Ikke fordi der var noget galt i hendes familie, ud over nogle enkelte små problemer, som hun var sikker på alle havde på et eller andet tidspunkt. Hun havde bare lysten til at være ude på eventyr, om det så var at gå rundt i gaderne, uden virkelig at foretage sig det helt store, eller rende rundt i de skumle dele af byen på udforskning, det afhang alt i alt af hendes humør den pågældne dag.
Det havde været meget godt vejr, da hun forlod huset tidligere på dagen, men det var det sandelig ikke nu. En blanding af regn, sne og slud ramte hende for hvert skridt hun tog igennem byen. Klokken måtte være lidt over 20 og hun kom pludselig til at tænke på noget, som hun havde fået af vide nogle dage før. Var det ikke noget med, at ham vampyren hun havde snakket med for en tid siden, skulle åbne en natklub? Det kunne nu være meget spændende at få et arbejde på, selvom hendes forældre med garanti ikke ville syntes om det. Det var måske det der tiltrak hende en smule. Okay. En smule ville nok være en underdrivelse. Det tiltrak hende meget. Ikke kun pga det faktum, at hendes forældre ville hade det, men også fordi det var nyt og spændende. Ikke noget, som hun havde prøvet før og det fik hende straks til at gå en smule hurtigere. Nu var det bare at huske på, hvor pokker den lå henne. Det havde hun vidst ikke fået af vide, i den tid de havde snakket sammen på baren. Eller havde hun? Hun stoppede op et kort øjeblik for at tænke sig om. Hun havde fået det af vide og det begyndte så småt at komme tilbage til hendes hukommelse. Da hun endelig huskede på det, satte hun straks mod højre og ned igennem byen. Hun blev mødt af en helvedes masse fulde mennesker, som havde sat dig for at tage ud lige netop den aften.
Efter nogle minutter, med at kæmpe sig igennem mængden af fulde folk, som bare ikke virkede til nogensinde at ville stoppe, nåede hun endelig til sin destination. Inden hun trådte ind gennem døren beundrede hun først det udenpå. Det så ikke helt dårligt ud og virkede nu til at være et sted, som hun kom til at elske meget hurtigt. Med et lille smil trådte hun ind gennem døren og ind i varmen.
Det var lige netop det, som hun havde behøvet. I det samme lukkede hun også sin jakke op og hendes outfit for dagen kom til syne. En nederdel i sort, som sad en smule tæt og en top med pallietter på i et mønster på forsiden af den. Hun havde været klog at tage et par store støvler på, da hun trådte udenfor. Det passede ikke helt til resten af hendes tøj, men på det punkt, så ville hun langt hellere se dum ud, end risikere at blive syg. Hun kiggede rundt i rummet og et smil formede sig med det samme på hendes læber. Det var nu ganske hyggeligt og havde en eller anden bestemt atmosfære omkring sig, som fik hende til at kunne lide det. Dog tænkte hun ikke så meget mere over det, da hun fik øje på Goran siddende i sin lille tronstol i den ene ende af lokalet. Hun gik med elegante skridt over imod ham og havde godt opdaget den anden person, som også stod derovre, men havde lidt mere travlt med at komme på en kæk bemærkning, som hun kunne stille Goran. "Jamen dog. Sidder du der og spiller helt hellig?" spurgte hun med et løftet øjenbryn og sendte ham et flabet smil. "Men altså. Du sagde, at du behøvede arbejdskraft, så her er jeg" tilføjede hun med et kækt blik og lod derefter blikket falde på drengen ved siden af hende. Hun sendte ham et smil, samt et lille nik, inden hun sagde "Hejsa" Hun vendte derefter igen sin opmærksomhed mod den ælde vampyr, som stadig sad og tronede på sin plads.