A Place to Start - Zack og Jack

Den høje mørk hårede mand så sig om, han var blevet efterladt på skole af en af de andre lære, med en besked om at se sig om.. Han rystede på hovedet.. han var rimelig sikker på han ikke ville få jobbet.. manden han havde mødtes med havde kigget på ham med et misbilligende blik da han havde set den slidte brune læder jakke og de udtrådte vandre støvler. Det lange hår og de hullede bukser havde ikke gjort det bedre.. hans eksamens papirer havde dog hjulpet lidt.

Nu stod han så her, han satte sig i bevægelse.. hvor han gik hen viste han ikke helt men han var sikker på der nok skulle ske et eller andet interesant.

Han kom ud af hoved bygningen og rundt om et hjørne og var nærmest ved at støde ind i to unge mænd, de stod lidt af vejen, i skyggen af bygningen og var næsten umulige at få øje på.. John så op.

"Undskyld, jeg så jeg ikke"

De unge mænd var næppe mere end 17, nærmest identiske, den ene bukkede sig ned og samlede en rygende genstand op.. John Gik ud fra det var en cigaret, men det var umuligt at se på denne afstand.

Zack så på manden. I mens Jack holdt sig bag sin bror " hey se dem for " sagde Zack vredt, Jack sukke " Zack rolig nu det var et uheld ikke andet og jeg har nogen flere i tasken. Men lad os komme ind inden rektor komme efter os igen" sadge Jack og forsøget at trække Zack med sig selv om Zack var den stærkeste af dem, var Jack den som altid holde sin bror tilbage og søger for at han var glad. Det meste af tiden " Jack alser han gik næsten ind i os " sagde Zack, og så på sin bror " jeg ved det godt Zack men lade i der mindste være med at sloge eller. Skælde ud på ham okay " sagde Jack og Zack nikke

Lidt overrasket så manden på dem, smilede så, han virkede oprigtigt underholdt.
"Hør i må undskylde, det var ikke meningen, Jeg skal nok lade være med at genere jer, og jeg skal nok holde for mig selv hvad jeg har set her"

Mens han talte holdt han hænderne frem i en fredelig gestus..

"Jeg tænkte på om i måske kunne hjælpe mig.. jeg har lige søgt job her, om kunne godt bruge en rundtvisning.. I virker som om i kender stedet?"

" det er okay du skal ikke. Lige tag dig af Zack han er lidt gnaven lige nu og det gør vi, selv om det kun er vores 4 dage på skolen her " sagde Jack og smielde til Zack som. Så ret trist ud og Jack viste også godt hvorfor Zack var trist og tilbød, deres nye lære at vis ham rundt på skolen i mens de havde fritime. Da Jack og Zack kunne være ret voldlig men kun vis de følde sig truet eller genet, Zack lag armen på Jack skulder og smielde undskylden til deres nye lære

Den høje mand smilede varmt og venligt til de to, han kunne li dem.. han fornemmede hvad de var, men alligevel var der noget ved de to der fangede hans nyggærighed.

"jamen så før an" sagde han med en munter tone i stemme, "og fortæl mig, hvad er jeres opfattelse af den her skole"

" endlig ville vi slet ikke være her. Men børnehjemet hvor vi bor siget vis vi laver mere ballade ryger vi ud, og så har vi indet sted at være eller er her meget ret. Og være bort se fra Rektor han hakke altid på os bare fordi vi ingen forælder her, selv om det ikke passe vi ha en far som vi ikke har set i lange tid. Og ikke ønsket at se da han ønske os begge 2 døde " sagde Jack og så på Zack, om tog helt om sin bror fordi Jack var ved at græde hans ønske at de havde deres mor.

John spærede øjnen op, var tydeligt overrasket.. "wauw.. det er jeg sku ked af at høre" Hans stemme var ærlig og varm. "Hvis jeg for jobbet skal jeg se hvad jeg kan gøre for at få rektor til at slappe lidt af!"
Han rystede på hovedet og sukkede så "jeg ved godt jeg lige er stødt ind i jer.. men.. men hvis der er noget jeg kan gøre.. " den store mand virkede, oprigtigt påvirket og det var tydeligt at han ikke helt viste hvad han skulle sige, et kort øjeblik så det ud som om han ville række en hånd ud mod Zack, men han lod være

Jack ryste og satte sig ned på knæ. Zack tog om sin græden bror og viste at han virkelig ikke havde glemt, hvad der en gang skete " de må undskyld det før jeg ved ikke rigtig. Hvad der gik af mig men lige nu har Jack brug for mig " sagde Zack stille, og trak Jack helt ind til sig og lod ham græde ind i mod sig Zack. Viste at Jack aldrig kom sig over den gang han var bliven tævet til blods på børnehjemmet, hvor de leve siden de var ret små og det var også sidste gang de. Nogensiden så deres mor igen hun blive dræbet kort efter hun var vent tilbage, til sin plads som tjenstepige for deres far

Den høje mand så virkelig ud til at lide med de to, han viste knap hvor han skulle gøre af sig selv

"det er helt iorden, vi har alle sammen ting i vores baggage vi ikke har lyst til at blive mindet om" en rystelse gik i gennem ham.

"hør, hvis der er noget jeg kan gøre så sig til, med lidt hel kommer i til at se mig rundt om på skolen, ellers så bor jeg fortiden på hotellet inde i byen og er jeg ikke her el. der er jeg nok at finde i kirken"

han rystede igen på hovedet, "Det var ikke min mening at starte det her.. det er jeg virkelig ked af"

" det er ikke deres skyld. Hr det er bare fordi Jack for en del år siden fik banl og blive banket til blods på, børnehjemmet efter at vores mor havde gemt os her for at vores. Far ikke skulle finde os i alt den tid har vi vent på at kun skulle komme efter os,men hun er aldrig kommen igen og nu trot vi at vores far har sloge hende ihjel. Som han også ville ha gjordet ved os vis mor ikke havde braget os her til, i sikkehede for ham " sagde Zack og kunne mærke at Jack´s gråde stillen af igen.

Et kort øjeblik flammede Mandens indre ild og hans engle natur blev tydelig selv gennem, hans øjene blev smalle.
Så samlede han sig selv igen og blev mere rolig " det er jeg virkelig ked af at høre.. INGEN fortjæner den skæbne!" Vræden og foragten mod denne "fader" var tydelig, men samtidig var det klart for de to at han kun havde omsorg, og beklagese over deres skæbne.. hvis man ikke viste bedre ville man tro at denne mand til en hvis grad følte deres smærte.

" Jack er den af os. Som lidt mest af saven af vores mor for efter han havde får så mange, bank kaldt han nemlig efter hende men efter som hun ikke var i nærheden. Var der kun mig til at tag mig af ham og sådan har det være siden vi var små, jeg er den vildest og voldsomet i mens Jack er den klogste og snedigest af os " sagde Zack

Johns øjne blev rolige, men det var som om at der var blevet tændt en ild inde bag dem. Han nikkede sagte.. "hør, igen jeg ved jeg er en fremmed og alt sådan noget.. men hvis i får problemer, eller bare har brug for et sted at være så find mig, så finder vi ud af noget.. jeg har det virkelig skidt med ikke at kunne hjælpe.." han sukkede dybt og smilede så skævt.. "jeg lyder lidt som en skummel stalker type, går jeg ikke"

" de lyde som en rigtig søde onkel. På en måde " sadge Jack stille og det gav Zack siin bror ret i, noget ved deres nye lære minde om deres mor og gjorde dem begge mere trygge. Og mere sikke på at der fandtes en beder fremtid for begge dreng, i stædet for et live med vold og stoffer som de havde lige nu de tog kun et. Stof som gjorde dem i stand til at slappe af og falde til ro efter en hård dag, i skole og hjemme på børnehjemmet hvor de bor

Han smilede, det var tydeligt at jacks ord gjorde indtryk, "tak" ordet var enkelt men sagde det hele, han rodede i en af jakkens lommer og fandt en seddel, "her er mit mobil nummer og mit værelses nummer" han rakte det frem mod de to, "ring til mig hvis i ikke kan finde mig, dag og nat.." han smilede så.. "hvad hedder børnehjemmet i bor på?.."

" børnehjemmet hedder måndskin " sadge Zack og i mens putte Jack nummer og værlset nummet, ned i sin bukse lomme og så på sin bror og så på klokken de måtte. Se at komme til time eller fik de bare ballade medd deres fransk lære Mikkelsen, Som var en gnaven fyr som ikke stod tilbage for at afstraffe sine ulydig elever.

Han smilede og nikkede "jeg kommer nok forbi en dag" smilede så "men vi ses jo nok.. og dont be Stranges" han vendte sig om og begyndte så at gå væk fra de to drenge, inde i sig selv viste han at han havde fundet noget at tage sig til.

Zack og Jack gik til deres fransk time. Deres lære var ikke kommet endnu så de satte sig bagerst, for at slippe for at høre for meget på lære Mikkelsen Zack og Jack snakke lavet sammen. Da deres lære kom ind han så endnu mere gnaven ud en han plejet at være, men det tog tvillingern sig ikke rigtig af da de snakke om. At de skulle ha male deres værlse på børnehjemmet der kom deres lære, ned til dem og klappe Jack en på hovedt så han rejste og og løbe græden ud af døren. I mens råbet Zack af læren og løb efter sin bror og fandt ham sidden græden uden for unden, det store ege træ de holdet så meget af

Han stoppede op, han havde været på vej væk fra skolen, da hoved døren blev knaldet op og Jack kom løbende ud, Grædende! Han ændrede retning og gik mod den grædende dreng.. kort efter kom Zack efter.. Han nåede dem kort efter.. han så på dem med bekymrede øjne, "Hvad er der sket", han bemærkede det røde mærke på jacks kind! hans krop blev anspændt og det var tydelige han rasede invendigt, han stirrede indædt på mærket der langsomt fortog sig

" vores fransklære slog ham. Fordi vi bare sad og snakke lidt så knalde lære mikkelsen Jack en på hovedt, det var tæt på at jge havde slog ham men valg at løbe efter Jack" sagde Zack. Og tog om ham for at trøste sin bror Jack´s højer kind var, helt mørke rød og gjorde ondt Zack hadet alle dem som gjorde hans bror ondt.

Lamslået stod han og så på drengene.. "Jeres lære!" udbrød han vandtro, det var tydeligt det var det at læren slog han knap kunne tro og ikke det de sagde..
Hans øjne blev smalle, og han knælede ned ved siden af drengene.. "må jeg? han så på jack og holdt en hånd frem, mod hans ansigt.. jeg kan hjælpe"

Jack veg bange tilbage. Men Zack smilede til sin bror og tog Jack´s hånd væk fra hans kind så Thazzuel, kunne se på det for der var helt mørke rødt og meget ømt. Så Jack græde endnu og det kunne godt forståes da det gjorde ondt da, deres fransklære vade slog ham med flad hånd med sådan en kræft af det nær havde slog Jack. Ned af sin stol af bare chok

Han samlede sine kræfter, han lod sin energi samle i han håndflade og han rørte forsigtigt ved Jacks kind, og lod energien flyde igennem drengen. Energien gjorde sit arbejde, mærket fortog sig og smerten og hævelsen begyndet at ligge sig. Kort efter var det helt væk.
"Sådan, jeg er ingen healer men småskrammer kan jeg dog klare" han smilede varmt til jack, og så så på Zack.. "hvad så nu?.. hvordan kan jeg hjælpe?"

" jeg har sådan lyst til. At slog vores fransklære sådan en på hovedt som han gav Jack, slaget havde nære slog ham ned af sin stol så megen ktæft var det bag slaget. Og det kunne hørtes i hele klassen " sagde Zack og trak Jack på bene og, Stødte ham da Jack var svimmel efter slaget

"det ville nok være mindre heldigt.." Johns stemme var tør og rolig "fortjent, men dumt.. er det her sket før?" Det var tydeligt at, John var vred, men også at han for en sjælden gang skyld vendte sin plan en extra gang i sit hovede.. Han så på drengene med bekymring i øjnene.. så sukkede han.. "går ikke ud fra der er meget hjælp at hente hos Rektor"