Lad os mødes (Zack)

S:Théâtre
O: ikke rigtigt nogle
T: 03.00
V: små regn.

____________________________________________________

Hana stod på scene med omkring 10 tilbage person, som alle spille i orkesteret som spille til skuespillerne, Leder i gruppen var ved at give de sidste tak for en flot aften med masser af musik og sluttede af med at sige "I må havde en god vej hjem alle sammen" folk gik ned til deres instrumenter og noter, de pakkede dem pænt sammen og gik igen forbi Hana som stod stadig ved Ledderne i gruppen " Godt spille i aftens Hana" en anden sagde "Flot som altid " og en helt tredje "Perfekt som altid, du er virkelig et geni", hun nikkede bare til dem alle og ved den sidste svarede hun "Man bliver kun perfekt ved at øve sig" hun lagde tryk på Øve sig. man kunne høre en svag stemmen og derefter en blid latter fra hende, person gik og Hana stod tilbage med leder "Sir har de noget i mod jeg bliver lidt" Manden vendt sig mod hende og rystede på hovedet "Nej, skal nok fortale din værge at du øvere lidt mere, men pas på" Hana nikkede blid *har set det værerest, grådig mennesker* tænkt hun og lavede et lille suk, hun vendt sig omkring og så udover scenen mod publikum.
Der gik lidt tid og så strakt Hana sin krop igennem og gik ned til sine ting, hun lod en figner glide over klaveret og ramme en tone til sidste "Så det bare os to, min kære ven" hun havde en svag stemmen, som om hun vil beskytte den.
hun sætte sig elegant ved på stolen foran og rakte på sin store tøjre, en hue over sit sort hår, nogle leggings som var sort og nogle små strøler med hæle, hun lavede igen en tone på klaveret og strakt kroppen, hun lagde hænderne over og lukke øjne i, hun begyndte at spille en utrolige smuk melodi, men på et punkt over utrolig sorglig, den tomme salen gjorder at melodi bliv smukkere og mere klare

https://www.youtube.com/watch?v=RICpwzD5eQQ

Zack var som sædvanligt en af de sidste tilbage i teateret, da det altid var ham der sørgede for at de sidste par ting var ryttet op og klar til næste forestilling.
Han skulle lige til at tage hans ting og gå da han hørte tonen fra klaveret og Hana begyndte at spille.
Zack lænede sig op ad en af søjlerne bag scenen og lukkede øjnene, mens han lyttede til de smukke toner fra klaveret. *Hana spille så smukt som altid* tænkte han så. Han elskede at høre Hana spille, det var altid så smukke og fredelige melodier hun spillede, som om musikken kom direkte fra hendes hjerte.

Da hun spillede de sidste toner på klaveret, begyndte Zack stille og roligt at gå op ad trappen op til scenen. Han havde hans sædvanlige sorte jeans på, med enkelte slidmærker her og der. Udover det havde han en sort bluse på og en stor sort læderjakke på udover det, som nåede ham ned til knæene. I det hele taget gik han mest bare i sort, selv hans små støvler var sorte.
Han smilede kort til Hana da han trådte op på scenen hvor hun sad ved klaveret.

Hana lod den sidste tone holde i lidt tid da hun derefter flyttede sine hænder fra det, et lille suk kom frem, men hendes stålede nærmest af fred og ro, men på en beghagelig måde, så det fik hende til at virke glad og rolige.
Hana tog sin ene op til sin hue og grab fast i sine sort hue, hvorefter hun lod den gled af sit hovede og lagde den elegant på klaveret.
Zack kunne nu se at hun få føreste gang i dette område lod sit hår hang ned friet, normalt havde hun en knold, så alt håret var op sæt og gemt bag sin hue, hun havde et smuk langt hår, som glitter i lyse fra scenen. hun holdet båndet i sin hånd mens hun strakt sin krop igennem og derefter lagde hun den på klaveret, hvor hue også lå, hun skulle derefter til at spille igen.
Men hun hørte et skridt på scenen bag sig og hun lod være, men vendt sig rundt for at se hvor lyden kom fra, der midt på scenen så hun en person i helt sort tøj. Hun havde hørte om en med helt sort tøj, han virkede uhyggelig, men var utrolig hjælpsom, hana var enligt lige glad med rygter, hun så lidt på ham *hed han ikke Zack* tænkt hun og smilede blidt til Zack "Godaften Zack, jeg tro jeg var alene" hun havde en svag stemmen, den lyd ikke hæs mere som om hun lod sig snakke lavt, for at beskyttede stemmen.

Zack sendte hende et venligt blik mens han svarede hende. "Godaften Hana, det var også lige før jeg var gået, men de smukke toner fra klaveret fik mig til at blive lidt endnu. Du spiller smukt."
Han nærmede sig lidt endnu men stoppede så op nogle meter fra hende. Det var svært at se hans øjenfarve på lang afstand, men da han nu kun var få meter fra Hana, ville hun kunne se de mørkelilla øjne med det rødlige dæmoniske skær.
Zack kunne ikke lide hans øjne, da de ofte skræmte folk væk, men på den anden side ville han heller ikke skjule hvem han var.

Zack var egentligt lidt overrasket over at Hana havde ladet sit hår hænge frit, da hun jo normalt altid havde det sat op. Og nu da han så det hænge frit, undrede han sig lidt over hvorfor at hun ikke lod det være sådan noget oftere, da det tydeligvist klædte hende.
"du må meget gerne spille en melodi mere hvis det er. Jeg vil ihvertfald ikke stå i vejen for det." Sagde han så venligt han kunne, han ville meget gerne høre hende spille en melodi mere, da hendes melodier var så smukke og de fik ham til at glemme alle hans bekymringer.

"Jamen tak, man siger ens melodier, lyder som lidt hjerte" sagde hun og lagde mærkede til han var vild med hendes musik og nyd at lyttede til det, han kunne nu se hun små rødmede på kinderne, ikke meget men det var der.
Da han nærmede sig lagde Hana godt mærkede til hans øjne farven "Hmmm, er du vampyr" spurgte hun lige ud "Normalt har vampyr et skær af rød i dem" sagde hun og smilede blidt, hun virkede ikke bange for ham, selvom hun tænkt han var vampyr, hun lagde hovedet lidt på skrå "Så er der vel noget i dine rygter" et lille grin kom frem, men det var ment som en sød ting, hendes latter lyd mere ren og fin end hendes stemmen, da man ikke kunne dække den.
"Hmm, kan jeg godt, kun vis, du sætte sig her" hun klappede på den bænk hun sad på, hun havde rykkede sig så han kunne sidde ved siden af hende, hun smilede blidt til ham "Lyder næsten som du er forelsket i min musik" sagde hun dog blidt og vendt på han sætte sig på bænken ved siden af hende, så det vil ende med at sidde tæt på hinanden

Zack smilede da hun takkede ham. Han kunne godt lide når folk var venlige mod ham, det skete jo så sjældent, og for det meste var folk bange for ham.
Zack's smil falmede da hun lagde mærke til hans øjne og spurgte om han var en vampyr. Han var ikke meget for at der var gået rygter rundt omkring ham som en mørk skikkelse i teateret. Han ville jo helst ikke skulle forlade endnu et job fordi at folk gik rundt og blev bange for ham. Sjovt nok blev Hana ikke bange eller overrasket da han svarede med et kort og lavt "ja" til hendes spørgsmål.
Zack begyndte så småt at smile lidt igen da hun inviterede ham endnu tættere på, på trods af at han var en vampyr. Han gik så småt tættere på og endte med at sætte sig på bænken ved siden af hende hvor hun havde klappet. "jeg synes bare den er smuk." sagde han så og smilede venligt til hende dog uden at man kunne se nogen af hans tænder, han prøvede for det meste at smile uden at blotte sine tænder, da man ville kunne se hans to hjørnetænder hvis han gjorde.

Sad bare rolige og ventede på han kom tættere på og indtil han havde sæt sig sagde hun endeligt ikke noget med så på ham med sine rolige øjne, han kunne nu se hun havde gråblå øjne, de var beghagelig at se i, ikke nogle tegn på frygt, hun smilede da han sætte sig ved siden af ham "Bare rolige, er ikke som et normalt menneske" sagde hun og vendte sig mod klaveret og smilede over hans orde, hun lavede en blid tone da hun lod en figner gled ned over en og vendt blikkede mod ham "Det vel os godt nok, til at blive forelsket i noget ik" hun små grinede og så ham lige i øjne ved den bemærkning som om det var hentydning til noget "Du har utrolig smukke øjne" sagde hun blidt.
"Jeg kender end, som meninger om den tidligere" hun havde stadig den svag stemmen som om hun beskyttede sin stemmen.
Hun trækkede vejret dybt inden hun begyndte at spillede melodien, i starten havde hun siddet og kiggede på Zack, men efter lidt tid bliv hun fanget i melodien og hendes øjne lukkede i, hun virkede nu så sorgbare, som om hun ikke lagde mærkede til noget omkring hende. hun vil ikke opdagede noget andet vis du rørt hendes hud, udover han siden rørt hendes siden.

https://www.youtube.com/watch?v=QIVo0xGVSE8&feature=related

Zack smilede let da hun snakkede til ham og så kiggede han opad tankefyldt. "det er det vel." Han kiggede ned på hende igen kort efter, et øjeblik kiggede de begge to hinanden i øjnene, og han rødmede kort da hun nævnte at han havde smukke øjne.
Da hun begyndte at spille, faldt han ind i tankerne igen og tænkte over alle mulige ting, også over hvordan det kunne være at Hana var så venlig over for ham. Det var virkelig usædvanligt for nogen at være så venlig overfor ham. Og hun havde endda sagt at hans øjne var smukke på trods af at folk somregel blev bange for ham på grund af dem.
Da Hana spillede den sidste tone af den smukke og lidt sørgelige melodi, sad Zack med lukkede øjne og hovedet lænt lidt tilbage, som var han faldet ind i en form for dagdrømning eller tankestrøm. Han så helt afslappet og fredelig ud, som han sad der med lukkede øjne, fordybet i tankerne.

hun mærkede den sidste tone mellem sine figner og lagde blikkede mod ham, hun lagde en figner mod hans kind mest for han skulle vågne lidt op af sin tankerne, hun forvent ikke han kom frem og hviskede derefter i hans øre "dette er min yndlings sang" hun snakkede med sin normale og renen stemmen, den var smuk og var perfekt til at syngende med, hun lagde igen hænder over klaverte hun lukkede øjne inden hun begyndte at spille, hendes ansigt så utroligt fredefuldt ud og blidt, hun smilede derefter mens første tone bliv taget , en smuk melodi kom ud af klaveret det lyd som en smuk kærlighed sang, men utrolig varm og begbær, hun virkede også anderledes hun lyd sin fangens af den selv og lignede en i ansigt som var forelsket og fredefuldet

https://www.youtube.com/watch?v=u5b36xVACGo&feature=BFa&list=WL4459773E9F5C0812&index=8

Zack mærkede fingeren mod hans kind og hørte så Hana's blide stemme hviske i hans øre. Hende stemme fik Zack til at slappe endnu mere af, hvis det overhoved var muligt. Han smilte bare lidt som tegn på at han hørte det, udover det var der ikke nogen reaktion fra ham og han nød bare at lytte til de blide toner der kom lige fra hendes hjerte.
Zack var egentligt ved at blive lidt sulten, men det havde han ikke tid til at tænke på, da han nu sad her og lyttede til hende absolut yndlingsmelodi, og man kunne i den grad høre at hun spillede den med hendes hjerte og ikke kun hendes fingre.
Da melodien fadede ud i de sidste toner, åbnede Zack øjnene og kiggede blidt og venligt på hende med et lille venligt smil. Zack havde dog helt glemt at tænke sig om og man kunne derfor se spidsen af hans to hjørnetænder i hans smil.

Hana så mod ham "hvad synes du så" hun lagde mærke til hans hugtænder som var synlig, men sagde ikke noget, der var heller ikke tegn på frygt over hun så dem, hun vidste hvad han var, men han kunne dog se hun havde kiggede på hans læber kort og vent derefter blikkede mod hans øjne og endte nok med øjekontrakt ....
Hun strakt kroppen godt igennem og endte med at komme tættere på ham kort, hun laget sig frem og lukkede klaveret efter sig og så mod ham "Skal lige havde en pause for fignerne" hun lod en smil breddes på sine læber, det var blidt, da hans hugtænder stadig var frem, lod hun en figner af sine ramme den ene og tog derefter hånden tilbage , hun smilede blidt "Synes bare du skulle vide de var frem" hun små grinede , de var en blid latter, men igen var hendes stemmen svag og gemt

Zack smilede venligt til hende. "Det var virkelig smukt." sagde han så blidt og smilede stadig lidt. Han lagde ikke mærke til at han tænder var fremme da hun kort havde kigget på hans læber, men da hun derimod kort efter rørte hans ene tand med en finger rykkede han hovedet lidt tilbage og skjulte tænderne med det samme.
Zack havde stoppet med at smile men så snart han så hvor urørt hun var af det så smilede han igen til hende, dog uden at vise tænder denne gang. "hvordan kan det være at du slet ikke er berørt over at jeg er en vampyr?" spurgte han så lidt pludseligt, da han virkelig gerne ville vide det, alle andre mennesker flygtede nærmest bare de hørte et rygte om det.
Så tæt på som Hana sad på ham kunne han tydeligt dufte hendes søde blod, og han havde modstået tørsten det sidste lange stykke tid han havde siddet der, men det blev værre og værre nu længere tid han var så tæt på, han havde dog i sinde at holde tørsten helt hen indtil han igen var længere væk fra hende. Han havde ikke tænkt sig at drikke hendes blod, ikke en der var så venlig mod ham, nu havde han jo endelig fundet en der måske kunne blive venner med ham.

hun tænkt sig om og lyd et smil bredde sig " godt spørgsmål, jeg er lige glad med hvad folk af Race, du har ikke vis hentydning til at vil mig noget ondt" sagde hun og smilede blidt, han vil kunne duftede hun var jomfru stadig, gjorder det nok ikke bedre af det.
hun tænkt stadig "derudover vil jeg ikke havde noget mod vis du bid mig, betyder ikke jeg bliver en vampyr eller dør" sagde hun og smilede blidt til ham, hun virkede til at vide meget til omkring overnaturlig væsner... Mere end et normalt menneske "Jeg vil sige mennesker er værre end jer, med deres grådighed og magtbegær " hun sukkede og lagde armene over hovedet ned på klaveret, der var dog kasse for, derefter så hun mod Zack igen "Så bare rolig... vis du end dag ender med at bide mig, frygt ikke, kommer ikke til at hade dig" hun små grinede

Zack smilede over hendes beskrivelse af de forskellige ting og hendes syn på de forskellige væsner. "Jeg er glad for at du ikke ville komme til at hade mig over det, men jeg komme ikke til at bide dig idag.. selvom dit blod dufter virkelig godt, så bliver det ikke idag, har jeg besluttet." Sagde han blidt og lod en hånd glide igennem hendes lange hår mens han så på hende med et blidt blik.
Zack kiggede på klokken et øjeblik. "Jeg bliver desværre nødt til snart at tage hjem.. Du ved jo en del om overnaturlige væsner, på trods af at du er et menneske, så du kan vel også regne ud hvorfor jeg er nødt til at tage hjem inden klokken bliver 6." Sagde han mens hans smil så smådt forsvandt lidt, da han egentligt ikke havde lyst til at sige farvel lige nu.
Det kan godt være at det stadig var overskyet og regnvejr udenfor, men solen stod op klokken halv 6 disse dage og den var somregel ikke særligt langt tid om at brænde igennem de tyndeste skyer, og Zack skulle helst være et mørkt sted når det skete.

hans figner gav hendes hud en kort berøring, hans hud var kold men han kunne se hun små rødmede, hun nikkede "Nej vi skal ikke havde du bliver til støv" hun skær ansigt da han ikke behøvede at forklar til hende, hun rækkede efter sin hånd og hue og pandet det op og dækkede det, han lagde mærkede til hun gemt hendes smukke hår, men hendes hals bliv dog helt blottede i sammen sekundet "Jeg sagde heller ikke du skulle, men vis det sket, vil jeg bare sige det" hun rejste sig op og samlede sine papir, hun lagde sig frem og så mod hans ur, hun fik store øjne "Nej er klokken så mange" nu så han frygt i hendes øjne "Jeg må hjem" hun smilede blidt til ham og skulle lige til at løb da hun kom i tanke om noget og gik tilbage til "dette er min adresse, kom og besøg, når du har lyst" han kunne nu se hun gemt sin frygt væk fra ham, hun lagde en hånd på hans kind og smilede "det var hyggeligt, at møde dem Zack" hun slap hans kind og løb nu ud af teater og hjem

Zack smilede svagt da hun vidste grunden til hvorfor han ikke skulle alt for sent eller tidligt hjem. Han sad kort bare og kiggede på at hun satte sit hår op igen, han havde dog ikke lige regnet med den meget søde duft af hendes blod der blev så meget tydeligere nu da hun havde blottet hals så tæt på ham, og det gjorde det ikke bedre at hun så lænede sig frem mod ham.
Zack var et kort øjeblik lige ved at blotte hans tænder for at læne sig frem mod hende og sætte dem i hendes hals, men han holdte det tilbage.
Han glemte dog næsten helt hans tørst da han så hendes frygt i øjnene så snart hun så klokken.
Zack sagde ikke så meget da hun skyndte sig med at pakke det sidste sammen og skulle lige til at løbe hjem da hun gav ham en note med hendes adresse på.
Zack havde kort lagt en hånd oven på hendes hånd som rørte hans kind inden han svarede hende. "i lige måde, Hana." Han så hende løbe ud af teateret og vidste at hun frygtede et eller andet og det var ikke ham. Han havde egentligt et øjeblik haft lyst til at bruge sin evne til tankelæsning for at finde ud af hvad det var, men han havde lovet sig selv aldrig at bruge den evne på en person der var sød overfor ham. Det ville være en for stor krænkelse af personens privatliv i hans øjne.
Zack begyndte så stille at gå ud af teateret og hjemad, det regnede stadig og det så ud til at blive ved de næste par timer endnu.