BegivenhederPlot ⤋
Vi befinder os i en fiktiv by, kaldet Di Morga, som er beliggen i Frankrig. Dette sted, vrimler med forskellige væsner, hvis eksistens er ukendt for den omgivende verden, der ikke er klar over de mange racer der befinder sig i verdenen udover nogle typiske mere kendte: Vampyrer og Varulve. I denne by lever de forskellige væsner side om side med hinanden. Dette resulterer i forskellige slag imellem disse, som ofte leder til et større tumult i byen. Tidsperioden er i vor nutid, placeret i Frankrig.
Seneste emner
Nyheder
Mulig race ændring på Engle og Djævle i deres oprindelse. Vigtigt at få det læst, og deltaget i valget om denne ændring skal ske!
Mest aktive brugere denne måned
Statistik
Der er i alt 512 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er ziko41
Vores brugere har i alt skrevet 255494 indlæg i 12833 emner
Den sidst registrerede bruger er ziko41
Vores brugere har i alt skrevet 255494 indlæg i 12833 emner
Refuge from the cold - Nicole S. Volkan
Vie La Mort :: Off Game :: Archives
Side 1 af 1
Refuge from the cold - Nicole S. Volkan
af Gæst Fre 15 Mar 2013 - 20:47
Tid - ca middags tid
Sted - selve kirke skibet
Omgivelser - en halv tom Katedral
Vejret - Koldt blæsende, og godt gang i sneen
Det gungrede i hele kirken da han lukkede de tunge døre bag sig, han var som altid fornuftigt klædt, slidte støvler, læderjakke og jeans. Hans halvlange mørke hår var fugtigt af sne, og i det begyndende fuldskæg sad endnu sne fnug og glimtede.
Han så sig om, og med et roligt smil vaskede han sine hænder i vie vandet inden han fortsatte ind, satte sig på knæ ved alteret og bad en hurtig bøn til herren.
Han rejste sig op og fandt en tom kirkebænk og satte sig ned, tog en dyb indånding og lod hvilen falde på sig. Han nød roen og stilheden og følelsen af gud.
Sagte smilede han, han nød roen
Sted - selve kirke skibet
Omgivelser - en halv tom Katedral
Vejret - Koldt blæsende, og godt gang i sneen
Det gungrede i hele kirken da han lukkede de tunge døre bag sig, han var som altid fornuftigt klædt, slidte støvler, læderjakke og jeans. Hans halvlange mørke hår var fugtigt af sne, og i det begyndende fuldskæg sad endnu sne fnug og glimtede.
Han så sig om, og med et roligt smil vaskede han sine hænder i vie vandet inden han fortsatte ind, satte sig på knæ ved alteret og bad en hurtig bøn til herren.
Han rejste sig op og fandt en tom kirkebænk og satte sig ned, tog en dyb indånding og lod hvilen falde på sig. Han nød roen og stilheden og følelsen af gud.
Sagte smilede han, han nød roen
Gæst- Gæst
Sv: Refuge from the cold - Nicole S. Volkan
af Gæst Fre 15 Mar 2013 - 21:28
" Puuuhhhhh! ". Lyden af dørene der blev hurtigt smækket i og nogle hænder der ligeså blev smækket sammen, som tegn på at personen muligvis prøvede at opvarme sine egne hænder, ved at glide skind mod skind. Det var koldt udenfor og den Crimson Røde Jakke, var ikke ligefrem egnet til snevejr. Et lille barnligt smil spillede over de rosa pink læber, der havde fået et blåligt skær, på grund af kulden. Det var en sjældenhed at opleve sne i denne by, men den var her og det mindede hende om hendes hjem, om hendes elskede Alaska, som hun voksede så fredeligt op i.
Hun børstede sit mørkebrune chokolade hårfarvet hår, fri for sne, eftersom hun ikke var så glad for at det skulle dryppe hende ned af nakken, når det nu endelig ville smelte, det efterladte sne der havde lagt sig som et slør, over hendes smukke lange hår, der gik hende til hofterne, dog nu til midt på skuldrene, eftersom hun havde sat det op i en sporty hestehale, som altid.
Hendes tofarvede øjne så nysgerrigt omkring. Først så de slet ikke skikkelsen, men nærmere kunsten der hang rundt omkring, samt de fine flere farvede vinduer med alverdens lys der skindede ind. Forsigtigt trådte hun frem. Hendes sko efterlod ingen former for lyd, eftersom det var Crimson røde allstar, der matchede hendes jakke. Hun så en smule rundt og trak sit sorte halstørklæde om sin spinkle hals, en smule op til munden, eftersom hun frøs. Hun gned endnu engang sine hænder sammen og trådte så en smule tættere på alteret. Hendes sorte skinny jeans var en smule fugtige, dog var det ikke noget, som en omgang læ kunne tørre.
Hun gik tættere og tættere på alteret, indtil hun pludselig fik øje på en skikkelse. Brat stoppede hun op og så flovt rundt. * IK!, der er en her!?.... hvad skal jeg gør *. Hun tog en dyb indånding og overbeviste sig selv om at kirken var et offentligt sted og trådte så længere frem. Hun satte sig på den anden side af bænkene, foran.. og samlede så sine hænder og lukkede sine øjne og begyndte så småt at mumle nogle få ord. Hun bad og håbede at hendes elskede mor var et godt sted og at hun ikke led på nogle måder, skønt det var vel ønske tænkning i bund og grund.
Hun børstede sit mørkebrune chokolade hårfarvet hår, fri for sne, eftersom hun ikke var så glad for at det skulle dryppe hende ned af nakken, når det nu endelig ville smelte, det efterladte sne der havde lagt sig som et slør, over hendes smukke lange hår, der gik hende til hofterne, dog nu til midt på skuldrene, eftersom hun havde sat det op i en sporty hestehale, som altid.
Hendes tofarvede øjne så nysgerrigt omkring. Først så de slet ikke skikkelsen, men nærmere kunsten der hang rundt omkring, samt de fine flere farvede vinduer med alverdens lys der skindede ind. Forsigtigt trådte hun frem. Hendes sko efterlod ingen former for lyd, eftersom det var Crimson røde allstar, der matchede hendes jakke. Hun så en smule rundt og trak sit sorte halstørklæde om sin spinkle hals, en smule op til munden, eftersom hun frøs. Hun gned endnu engang sine hænder sammen og trådte så en smule tættere på alteret. Hendes sorte skinny jeans var en smule fugtige, dog var det ikke noget, som en omgang læ kunne tørre.
Hun gik tættere og tættere på alteret, indtil hun pludselig fik øje på en skikkelse. Brat stoppede hun op og så flovt rundt. * IK!, der er en her!?.... hvad skal jeg gør *. Hun tog en dyb indånding og overbeviste sig selv om at kirken var et offentligt sted og trådte så længere frem. Hun satte sig på den anden side af bænkene, foran.. og samlede så sine hænder og lukkede sine øjne og begyndte så småt at mumle nogle få ord. Hun bad og håbede at hendes elskede mor var et godt sted og at hun ikke led på nogle måder, skønt det var vel ønske tænkning i bund og grund.
Gæst- Gæst
Sv: Refuge from the cold - Nicole S. Volkan
af Gæst Fre 15 Mar 2013 - 21:37
Manden så op overrasket over at se den unge kvinde komme ind, han fulgte hende med øjnene, ind til hun opdagede ham. Han kunne ikke lade være med at smile, det var tydeligt for ham at hun ikke havde ventet at se nogen her. Der gik lidt inden han så det.. engle blodet.. i overraskelse spærrede han øjnene op.. hans nysgerrighed var vagt. Han ventede til hun var færdig.
"Det er et herres vejer i dag hva"
"Det er et herres vejer i dag hva"
Gæst- Gæst
Sv: Refuge from the cold - Nicole S. Volkan
af Gæst Lør 16 Mar 2013 - 22:01
Nicole åbnede langsomt sine øjne og lod sine tofarvede øjne glinse endnu engang ud i lokalet. Det venstre var lyseblåt som is, samt det højre var mørkebrunt som mørkt chokolade. Pigebarnet så mod den store statue af jesus overfor sig. Hun troede egenlig ikke på gud, samt heller ikke på jesus, men vis de fandtes, så håbede hun at de ville hjælpe hendes mor, samt give hendes far styrke til at kunne finde lykke igen, især fordi hendes mor´s død, ej var blot for mere end et år siden. Hun lod sig ikke gå på af at der var en anden blandt hende, det var vel en form for tryghed, især fordi denne fremmede ej virkede farlig på nogle som helst punkter.
Da hun hørte hans stemme, vendte hun sin opmærksomhed mod ham, samt sit blik, så hun nu så hen mod ham med de glinsende to farvede øjne der stod i stor kontrast til hinanden, på grund af farve forskellen. Hun smilede uskyldigt og nikkede forsigtigt, eftersom hendes stemme ikke syntes at ville ud, dog var der vel intet at sige til det, fordi hun havde aldrig rigtig snakket med nogle fremmede før, især ikke en mand og da slet ikke nu da hun var blevet 18 og var det man kunne kalde for en ung kvinde.
Hun rødmede en lille smule og rykkede lidt på sig og adskilte de rosa pink læber, der havde et fugtigt skær, eftersom hun havde strøget sin jordbær røde tunge hen over dem kort, for at give dem fugt, så de ikke blev tørre i det. " Ja. Det lang tid siden Terre sidst har haft sådan et storm vejr.. eller det læste jeg i hvert fald i avisen ". Hun så kort ned mod gulvet og rømmede hals, før hun så mod manden igen med et lille genert smil og så derefter op mod alteret igen. " Kommer du tit her?.. ". Hun så ikke mod ham denne gang, men holdte sit blik stift mod alteret, dog stadig med en venlig front og ansigts udtryk.
Da hun hørte hans stemme, vendte hun sin opmærksomhed mod ham, samt sit blik, så hun nu så hen mod ham med de glinsende to farvede øjne der stod i stor kontrast til hinanden, på grund af farve forskellen. Hun smilede uskyldigt og nikkede forsigtigt, eftersom hendes stemme ikke syntes at ville ud, dog var der vel intet at sige til det, fordi hun havde aldrig rigtig snakket med nogle fremmede før, især ikke en mand og da slet ikke nu da hun var blevet 18 og var det man kunne kalde for en ung kvinde.
Hun rødmede en lille smule og rykkede lidt på sig og adskilte de rosa pink læber, der havde et fugtigt skær, eftersom hun havde strøget sin jordbær røde tunge hen over dem kort, for at give dem fugt, så de ikke blev tørre i det. " Ja. Det lang tid siden Terre sidst har haft sådan et storm vejr.. eller det læste jeg i hvert fald i avisen ". Hun så kort ned mod gulvet og rømmede hals, før hun så mod manden igen med et lille genert smil og så derefter op mod alteret igen. " Kommer du tit her?.. ". Hun så ikke mod ham denne gang, men holdte sit blik stift mod alteret, dog stadig med en venlig front og ansigts udtryk.
Gæst- Gæst
Sv: Refuge from the cold - Nicole S. Volkan
af Gæst Lør 16 Mar 2013 - 22:17
Han svarede roligt og venligt, han så på pigen, rolig og uskyldig.. han blev uvildig mindet om en gammel ven, et sørgmodigt glimt tændtes i de grå øjne, så var det væk og erstattet med varme igen "tjaa.. tit og tit, jeg er ny i byen, men ja jeg kommer i kirker rimeligt ofte ja" Han kunne ikke andet en at se næsten fortryllet på den unge pige, på tros af hendes alder var der noget ved hende der fik ham til at tænke på et barn. "Hvad med dig?" Han betragtede hende , rettede sig op så det var tydeliget hvor stor en mand han egentlig var, "kommer du tit her?"
Gæst- Gæst
Sv: Refuge from the cold - Nicole S. Volkan
af Gæst Lør 16 Mar 2013 - 23:33
Hun kunne godt lide tanken om kirke temmelig ofte, fordi de fleste der kom i kirke ofte, var mest af god hjerte, temmelig troende, eller også havde de syndet meget i deres tidligere liv, eller måske blot søgte ly for byens synder. " Mig?. Tjoh, jeg kommer nok temmelig tit fra nu af, men ellers er dette min aller første gang i denne kirke. Jeg kommer nemlig fra Alaska ". Hun holdte inde efter en længere talestrøm, dog var hun stadig klar i sin tone og let at forstå, skønt hun havde denne lette accent over sig, dog var den så småt ved af aftag til en fransk accent, eftersom hun havde været i Frankrig i temmelig lang tid.
Hun kunne ikke lade være med at betragte manden lidt og hans karakter træk, som hans hår og hans øjne, samt hans krops struktur. Han så temmelig høj ud, selvom han sad ned, så havde han en hvis højde til sig, så hun kunne blot forstille sig når han rejste sig op. Hun var jo kun de 1,70.
" undskyld jeg spørg.. men er de.. en ". Hun stoppede sig selv, før hun fik spurgt ham om han var en engle, fordi hvordan skulle hun kunne rode sig ud af dette, vis han blot var et almindeligt menneske?. Hun grinte en smule og tog sig til panden og prøvede at overbevise sig om, at det var dumt at fortsætte sine ord, men hun kunne ikke dy sig mere. " Er de en engle sir ". Hun så hen mod ham med sine blanke to farvede øjne nu og holdte sit blik fast på ham, som forlangte hun et ærligt svar fra ham, dog var der stadig denne uskyld og naivitet.. så hun var vel let at narre, eftersom hun ikke kendte så meget til de forskellige menneskers sande natur.
" Du sagde du var ny i byen?. Samme her ". Hun var jo også lidt ny i denne by, så de var vel i samme båd, kunne man vel sige. Hun var glad for at ha fundet en at tale lidt med, så hun rykkede tættere på ham, skønt midtergangen var i mellem deres bænke, så var de stadig tættere nu, så de ikke skulle hæve deres stemme så højt for at blive hørt. " Mit navn er Nicole. Nicole Volkan ". Hun smilede venligt til manden og sendte ham et blændende smil, eftersom hun var stolt af dem hun var skabt af og hendes blods slagt ligeså. Hun var jo en blanding af de reneste samt smukkeste racer på jorden. Aspara og Engle. En sjælden men dog alligevel tilgængelig kombination.
Hun kunne ikke lade være med at betragte manden lidt og hans karakter træk, som hans hår og hans øjne, samt hans krops struktur. Han så temmelig høj ud, selvom han sad ned, så havde han en hvis højde til sig, så hun kunne blot forstille sig når han rejste sig op. Hun var jo kun de 1,70.
" undskyld jeg spørg.. men er de.. en ". Hun stoppede sig selv, før hun fik spurgt ham om han var en engle, fordi hvordan skulle hun kunne rode sig ud af dette, vis han blot var et almindeligt menneske?. Hun grinte en smule og tog sig til panden og prøvede at overbevise sig om, at det var dumt at fortsætte sine ord, men hun kunne ikke dy sig mere. " Er de en engle sir ". Hun så hen mod ham med sine blanke to farvede øjne nu og holdte sit blik fast på ham, som forlangte hun et ærligt svar fra ham, dog var der stadig denne uskyld og naivitet.. så hun var vel let at narre, eftersom hun ikke kendte så meget til de forskellige menneskers sande natur.
" Du sagde du var ny i byen?. Samme her ". Hun var jo også lidt ny i denne by, så de var vel i samme båd, kunne man vel sige. Hun var glad for at ha fundet en at tale lidt med, så hun rykkede tættere på ham, skønt midtergangen var i mellem deres bænke, så var de stadig tættere nu, så de ikke skulle hæve deres stemme så højt for at blive hørt. " Mit navn er Nicole. Nicole Volkan ". Hun smilede venligt til manden og sendte ham et blændende smil, eftersom hun var stolt af dem hun var skabt af og hendes blods slagt ligeså. Hun var jo en blanding af de reneste samt smukkeste racer på jorden. Aspara og Engle. En sjælden men dog alligevel tilgængelig kombination.
Gæst- Gæst
Sv: Refuge from the cold - Nicole S. Volkan
af Gæst Søn 17 Mar 2013 - 8:00
Manden var stor, Træk var simple.. han lignede ikke det man forbandt med en engel. Lige over 2m, brede skuldre og en muskuløs krop.
Hans hår var brunt og gik mand til lige over skulderne, han havde fuldskæg i samme brune farve. Hans udseende og hans tøj fik ham til at ligne en skov arbejder mere end noget andet.
Han lyttede toldmodigt til hendes tale strøm, med tydelig interesse, Alaska tænkte han ved sig selv, var er længe siden længe siden han havde været der, hendes franske accent minded ham andre af hans gamle venner der nu for længst var borte.
Så kom spørgsmålet...det havde taget hende længe at komme frem til det, og han måtte indrømme, at hendes ligefremhed morede ham, han smilede, og en lille munter latter undslap ham.
"Ja, Ja det er jeg", han rejste sig op og tog et par skridt ud i lyset, "men det er ikke så tydeligt lige nu, det her er ikke min oprindelige form"
Han lod en hånd stryge gennem det brune hår, han smilede, denne unge kvinde morede ham på en måde som han ikke havde følt længe.. HUn var uskyldig, ligefrem.. og, var han sikker på, en af den slags folk der troede på det bedste i folk.
"I denne her form hedder jeg John, John Henry men mit engle navn er Thazzuel. Jeg kom her til byen for at hjælpe til om man vil, jeg er ved at starte et ungdoms center her i byen"
Hendes smil var blændende, han ku li hende, det her var forfriskende, og han havde så mange spørgsmål.
"Må jeg sætte mig" han gestikulerede mod hendes bænk, han smilede, det var et oprigtigt og hjerteligt smil
Hans hår var brunt og gik mand til lige over skulderne, han havde fuldskæg i samme brune farve. Hans udseende og hans tøj fik ham til at ligne en skov arbejder mere end noget andet.
Han lyttede toldmodigt til hendes tale strøm, med tydelig interesse, Alaska tænkte han ved sig selv, var er længe siden længe siden han havde været der, hendes franske accent minded ham andre af hans gamle venner der nu for længst var borte.
Så kom spørgsmålet...det havde taget hende længe at komme frem til det, og han måtte indrømme, at hendes ligefremhed morede ham, han smilede, og en lille munter latter undslap ham.
"Ja, Ja det er jeg", han rejste sig op og tog et par skridt ud i lyset, "men det er ikke så tydeligt lige nu, det her er ikke min oprindelige form"
Han lod en hånd stryge gennem det brune hår, han smilede, denne unge kvinde morede ham på en måde som han ikke havde følt længe.. HUn var uskyldig, ligefrem.. og, var han sikker på, en af den slags folk der troede på det bedste i folk.
"I denne her form hedder jeg John, John Henry men mit engle navn er Thazzuel. Jeg kom her til byen for at hjælpe til om man vil, jeg er ved at starte et ungdoms center her i byen"
Hendes smil var blændende, han ku li hende, det her var forfriskende, og han havde så mange spørgsmål.
"Må jeg sætte mig" han gestikulerede mod hendes bænk, han smilede, det var et oprigtigt og hjerteligt smil
Gæst- Gæst
Sv: Refuge from the cold - Nicole S. Volkan
af Gæst Tors 21 Mar 2013 - 20:20
" Oprindelig form? ". Hun forstod ikke helt hvad han snakkede om.. ikke før han snakkede om form og at han hed John Henry i den han var i nu?. Var det et form for skalke skjul?, som at han måske havde fjender der ville komme efter ham, vis han bar sin oprindelig form?, eller var hans oprindelig form.. virkelig så umenneskelig, at han ej kunne bruge den?. " Såh du hedder rigtig Thazzuel?. ". Hun gav et forsigtigt lille smil fra sig og rødmede en smule over kinderne, i det han spurgte om han måtte sætte sig ved siden af hende. Dette var første gang hun sådan rigtig havde snakket med en fremmede og så alene!?.
Forsigtigt rykkede hun en smule på sig, sådan så han kunne sidde ved siden af hende, dog uden at de ville sidde alt for tæt, fordi så ville hun muligvis miste sin evne til at tale, eftersom at denne form. John Henry, skam ikke så alt for dårlig ud. " Så du er ved at starte et ungdoms center? ". Hun kunne godt lide den ide, især fordi hun kendte til mange unge der havde det hårdt, så at vide.. at der var en som Thazzuel, der ville hjælpe de unge.. ja det varmede hendes hjerte.
" Såh? din normale skikkelse.. hvordan ser den ud? ". Han havde vækket hendes nysgerrighed. Hun måtte vide mere, hun måtte se mere. Hun kunne kun forstille sig, at denne mand ville enten skjule noget umenneskeligt grimt eller umenneskeligt himmelsk. " Har du vinger? ". Skønt hun var halv engle, så havde hun aldrig prøvet at få vinger frem, samt hun vidste end ikke om hun overhovedet ejede nogle af disse prægtige hvide fjerklædte vinger.
Hun så fortsat nysgerrigt på Thazzuel og sagde" Så hvad skal jeg egenlig kalde dig?. John.. eller Thazzuel". Hun kunne forstille sig at han gerne ville kaldes John, især fordi at han jo skjulte denne engle side, så han måtte ha en grund til også at skifte navn, eller måske var det blot så uskyldigt, som en grund til at passe ind... ind blandt alle andre mennesker.
Forsigtigt rykkede hun en smule på sig, sådan så han kunne sidde ved siden af hende, dog uden at de ville sidde alt for tæt, fordi så ville hun muligvis miste sin evne til at tale, eftersom at denne form. John Henry, skam ikke så alt for dårlig ud. " Så du er ved at starte et ungdoms center? ". Hun kunne godt lide den ide, især fordi hun kendte til mange unge der havde det hårdt, så at vide.. at der var en som Thazzuel, der ville hjælpe de unge.. ja det varmede hendes hjerte.
" Såh? din normale skikkelse.. hvordan ser den ud? ". Han havde vækket hendes nysgerrighed. Hun måtte vide mere, hun måtte se mere. Hun kunne kun forstille sig, at denne mand ville enten skjule noget umenneskeligt grimt eller umenneskeligt himmelsk. " Har du vinger? ". Skønt hun var halv engle, så havde hun aldrig prøvet at få vinger frem, samt hun vidste end ikke om hun overhovedet ejede nogle af disse prægtige hvide fjerklædte vinger.
Hun så fortsat nysgerrigt på Thazzuel og sagde" Så hvad skal jeg egenlig kalde dig?. John.. eller Thazzuel". Hun kunne forstille sig at han gerne ville kaldes John, især fordi at han jo skjulte denne engle side, så han måtte ha en grund til også at skifte navn, eller måske var det blot så uskyldigt, som en grund til at passe ind... ind blandt alle andre mennesker.
Gæst- Gæst
Sv: Refuge from the cold - Nicole S. Volkan
af Gæst Tors 21 Mar 2013 - 21:00
Han smilede over hendes reaktioner, hun var på mange måder som et uskyldigt barn, ikke noget man så ofte i nytidens unge. Han satte sig langsomt ned ved siden af den unge kvinde, og så indgående på hende, som om han forsøgte at memorere hendes ansigt.
"humm" lyden var dyb og rumlende "i denne her form hedder jeg John, men det er svært for uanset for er jeg Thazzuel..."
han kløede sig i skæget.. han viste ikke helt hvordan han skulle forklare... forklare at han faktisk holdt mere af at være menneske, at han kun to engle formen af nød..
"jeg har en unik evne, jeg kan ændre form.. til andre mennesker og menneskelige væsner.. så jeg har haft mange ansigter og navne gennem tiden.. dog har John henry været et jeg har brugt før.." han gled hen i tanker en tid, det var som om der uspillede sig en film i hans hovede andre ikke kunne se.. så så han på hende igen, han smilede nu, der var morskab i hendes øjne " det er svært at hjælpe mennesker når man de forventer man udretter mirakler for dem.. så det her gør det nemmere, og efter hånden bliver det en vane.. men det er nu kun min krop der ændre sig.." mens han talte ændrede hans krop sig, de enorme vinger spredte sig ud bag ham og lagde en skygge om dem, han blev højere, og hans træk blev langsomt smukke, til et punkt hvor det næsten gjorde ondt at se på ham. Hans lange blonde hår indrammede hans fine næsten feminine ansigt, hans overkrop var bar, den var muskuløs og aret, det var tydeligt han var en kriger. "jeg ser sådan ud når jeg er som herren skabte mig.. det er lidt svært for ig at gå på gaden selv uden mine vinger"
"humm" lyden var dyb og rumlende "i denne her form hedder jeg John, men det er svært for uanset for er jeg Thazzuel..."
han kløede sig i skæget.. han viste ikke helt hvordan han skulle forklare... forklare at han faktisk holdt mere af at være menneske, at han kun to engle formen af nød..
"jeg har en unik evne, jeg kan ændre form.. til andre mennesker og menneskelige væsner.. så jeg har haft mange ansigter og navne gennem tiden.. dog har John henry været et jeg har brugt før.." han gled hen i tanker en tid, det var som om der uspillede sig en film i hans hovede andre ikke kunne se.. så så han på hende igen, han smilede nu, der var morskab i hendes øjne " det er svært at hjælpe mennesker når man de forventer man udretter mirakler for dem.. så det her gør det nemmere, og efter hånden bliver det en vane.. men det er nu kun min krop der ændre sig.." mens han talte ændrede hans krop sig, de enorme vinger spredte sig ud bag ham og lagde en skygge om dem, han blev højere, og hans træk blev langsomt smukke, til et punkt hvor det næsten gjorde ondt at se på ham. Hans lange blonde hår indrammede hans fine næsten feminine ansigt, hans overkrop var bar, den var muskuløs og aret, det var tydeligt han var en kriger. "jeg ser sådan ud når jeg er som herren skabte mig.. det er lidt svært for ig at gå på gaden selv uden mine vinger"
Gæst- Gæst
Sv: Refuge from the cold - Nicole S. Volkan
af Gæst Søn 24 Mar 2013 - 17:26
Hun nikkede fra tid til anden, for at bevise at hun skam hørte efter hvert eneste ord han sagde til hende, så han ikke troede at hun blot sad passivt ved siden af ham, som en eller anden dukke. " Evne? ". Hun kendte intet til evner, især fordi hun ikke selv besad nogle, ja så selvom hun var et væsen, så besad hun ingen af disse specielle egenskaber. Hun sukkede en smule over tanken,- var hun virkelig unik? eller blot en særling. En der ikke passede blandt mennesker men også en der ikke passede blandt væsner, fordi selv hendes egen mor og hendes egen far, besad jo evner. " Må jeg kalde dig Henry? ". Navnet lå godt på tungen og Henry var så let at udtale med den franske accent, hun nu havde fået, mens hun var indlagt et sted i Frankrig.
Da hans forvandling begyndte, rejste Nicole sig chokeret op og gik få skridt bagud, da vingerne skød ud fra Henry´s krop. Hun så på de fine vinger og de forskellige fjer, der bar deres smukke farve og pletter. Hun havde nær tabt mælet, dog holdte hun sig alligevel i skak. Hun betragtede det flotte væsen foran sig, med sine tofarvede øjne, som var det eneste overnaturligt, man kunne se på hendes udseende. Hun vidste ikke hvordan han havde gjort det, men hun ville helt klart vide mere om denne fyr, denne engle. " Er du en.. en virkelig engle? ". Hun havde det stadig svært ved at tro på engle, skønt hun selv var en, så følte hun sig altså som et menneske, både udenpå og inden i, samt af hjerte, så at se overnaturlige væsner, var altså stadig noget fantasy agtigt for hende.
Forsigtigt trådte hun tættere på Henry igen og satte sig ved hans side, dog stadig med passende mellemrum mellem dem, eftersom hun ikke anede hvad hun skulle gør af sig selv eller sine øjne, fordi hun havde lyst til at beglo ham, så groft... men det var ubehøvlet. Hun kunne dog ikke dy sig efter få sekunder og vendte så sine blanke øjne´s fokus mod Henry. Hun betragtede ham nysgerrigt og rakte forsigtigt sin hånd frem og strøg de smalle lange finger, med de fint glinsende lakeret negle... hen over de fine fjer. " Omg.... d-de ægte! ". Hun kunne ikke fatte at disse vinger, disse ting... var ægte, det virkede så uvirkeligt. " Har alle engle... vinger? ".
Da hans forvandling begyndte, rejste Nicole sig chokeret op og gik få skridt bagud, da vingerne skød ud fra Henry´s krop. Hun så på de fine vinger og de forskellige fjer, der bar deres smukke farve og pletter. Hun havde nær tabt mælet, dog holdte hun sig alligevel i skak. Hun betragtede det flotte væsen foran sig, med sine tofarvede øjne, som var det eneste overnaturligt, man kunne se på hendes udseende. Hun vidste ikke hvordan han havde gjort det, men hun ville helt klart vide mere om denne fyr, denne engle. " Er du en.. en virkelig engle? ". Hun havde det stadig svært ved at tro på engle, skønt hun selv var en, så følte hun sig altså som et menneske, både udenpå og inden i, samt af hjerte, så at se overnaturlige væsner, var altså stadig noget fantasy agtigt for hende.
Forsigtigt trådte hun tættere på Henry igen og satte sig ved hans side, dog stadig med passende mellemrum mellem dem, eftersom hun ikke anede hvad hun skulle gør af sig selv eller sine øjne, fordi hun havde lyst til at beglo ham, så groft... men det var ubehøvlet. Hun kunne dog ikke dy sig efter få sekunder og vendte så sine blanke øjne´s fokus mod Henry. Hun betragtede ham nysgerrigt og rakte forsigtigt sin hånd frem og strøg de smalle lange finger, med de fint glinsende lakeret negle... hen over de fine fjer. " Omg.... d-de ægte! ". Hun kunne ikke fatte at disse vinger, disse ting... var ægte, det virkede så uvirkeligt. " Har alle engle... vinger? ".
Gæst- Gæst
Sv: Refuge from the cold - Nicole S. Volkan
af Gæst Tirs 26 Mar 2013 - 10:20
Han smilede, hun var tydeligt utryg ved situationen, men hendes nysgerrighed var for stor til hun kunne dy sig.
" så vidt jeg ved så, ja, så har alle engle vinger, men vi kan gemme dem.." han lagde sit smukke ansigt i tænksomme folder "men det kan selvfølgelig godt være at der er nogen der ikke har dem af forskellige årsager"
han lod begge hænder glide igennem sit hår og samlede det på ryggen, mellem de enorme vinger, så hans bryst blev synligt, han var slank men muskuløs. "Henry ville være fint, og Ja jeg er virkelig en engel"
Hans øjne blev fjerne et kort øjeblik og blev så levende med munterhed, han rejste sig og foldede sine vinger helt ud, baskede en enkelt gang prøvende og foldede dem så ind på sin brede og muskuløse ryg.
Han smilede muntert til Pigen, han betagtede hende, hun lignede ikke hende han mindedes, ikke fysisk i hvert fald, men hendes uskyld og hedes nysgerrighed.. et strejf af sorg gled gennem hans øjene, i et sekund og så var glæden tilbage "undskyld, hvis jeg.. overrumpler dig.. jeg kan godt skifte form hvis det er"
" så vidt jeg ved så, ja, så har alle engle vinger, men vi kan gemme dem.." han lagde sit smukke ansigt i tænksomme folder "men det kan selvfølgelig godt være at der er nogen der ikke har dem af forskellige årsager"
han lod begge hænder glide igennem sit hår og samlede det på ryggen, mellem de enorme vinger, så hans bryst blev synligt, han var slank men muskuløs. "Henry ville være fint, og Ja jeg er virkelig en engel"
Hans øjne blev fjerne et kort øjeblik og blev så levende med munterhed, han rejste sig og foldede sine vinger helt ud, baskede en enkelt gang prøvende og foldede dem så ind på sin brede og muskuløse ryg.
Han smilede muntert til Pigen, han betagtede hende, hun lignede ikke hende han mindedes, ikke fysisk i hvert fald, men hendes uskyld og hedes nysgerrighed.. et strejf af sorg gled gennem hans øjene, i et sekund og så var glæden tilbage "undskyld, hvis jeg.. overrumpler dig.. jeg kan godt skifte form hvis det er"
Gæst- Gæst
Lignende emner» Nice day//Nicole S. Volkan//
» et overrasker møde - Nicole S. Volkan
» Yes? //Nicole//
» The Lord's Day [Nicole]
» Little Lamb (Nicole)
» et overrasker møde - Nicole S. Volkan
» Yes? //Nicole//
» The Lord's Day [Nicole]
» Little Lamb (Nicole)
Vie La Mort :: Off Game :: Archives
Side 1 af 1
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
» Athena Akademiet
» Maybe a freind? / Apolline
» The darkness - [Zakaroff]
» New experiences - [DuChance]
» Out of the ordinary - Nightrage
» Saint or Sinner? (Emnesøgning)
» Genkendelighed er farligt
» Music and alcohol - [Aleksei]
» Tilbage efter længere pause