et overrasker møde - Nicole S. Volkan

af **Bjørn** Lør 16 Mar 2013 - 21:50

Tid:21
Sted:lidt væk fra kirkegård
Vejr:lette mørke og blæse lidt
Omgivelser:et forlad hus og kirkegård i bagrund

ikke så lang fra kirkegård lå der et forladt hus, hus havde været forladt i nogen år, ser det ud til da græs stå i ca en meter højde, der kommer en person går for sig selv, person havde hænder begrav i bukser lommer, denne person er Dragovich, han er iklædt nogen sort cowboy bukser og en kong blå trøjen, hans halv lang blod rød hår hange løs og bliv let tag at blæse, hans rød øjne kiggede rundt, der var stadig ikke rigtig noget at ser, hans gammel hus skulle lig her et sted, medminde nogen havde reve det ned, han gik nogen min mere hvor hans gammel hus kom til syn, når det ligger der i nu, så må han ser hvor mange af han ting er der i nu, han stoppe op udenfor hus og kiggede kort rundt i det, det ser ud til at der ikke nogen som vil købe det.

af Gæst Søn 24 Mar 2013 - 17:38

Det var ikke så mange dage siden Nicole var kommet til Di Morga. Denne by gemte på så meget, lige fra værtshus, til stor model bero, til våben handler og skumle gyder, men det Nicole var mest nysgerrig efter, var kirkegården, den kirkegård, som hendes mors gravsten skulle sættes ved. Hun huskede tydeligt den sidste nat hun så sin elskede mor, inden hun døde, inden hendes far kom grædende tilbage.. alene.

Med et kort på sin nye hvide iphone 5, havde hun skam selv fundet hen til kirkegården. Da hun havde gået et stykke, kom hun endelig til kirkegården. Hun var iført det normale outfit. Hvide allstar, sorte leggings, med mønstre og ellers var de gennemsigtige med rosen mønstre, samt en hvid skjorte inden under den røde jakke, der lidt lignede rødhættes kappe. Hun så nysgerrigt rundt, før hun da endelig fandt frem til hendes destination, det sted hvor hendes mors gravsten skulle være.

Forsigtigt gik hun ned på knæ og samlede sine hænder og begyndte at be. Hun lagde en smuk hvid rose, der passede til hendes mors hår. Hun havde arvet det hvide hår, dog havde hun farvet det brunt, for at se lidt anderledes ud, samt så... så hun også lidt mere menneskelig ud, eftersom hun havde et mørkebrunt øje og et lyseblåt øje, så hun havde forskellig øjenfarve. Hun åbnede sine øjne efter at ha bedt kort.

Hun betragtede gravstedet, der ingen gravsten havde i nu, dog skulle den først også laves... alt kunne jo ikke laves på en gang. " Jeg savner dig mor ". Tårer begyndte så småt at strømme ned af de blege kinder, den unge spinkle pige besad. I en alder af 18 og allerede at vide hvad døden var, ja sådan var livet vel. Forsigtigt rejste hun sig op og børstede jorden af sig og tørrede sig under øjnene med håndryggen, før hun betragtede sin mobil en kort stund.

af **Bjørn** Søn 24 Mar 2013 - 17:51

han kiggede sig kort rundt end han gik ind i huse, det var store set tom, der stod stadig nogen af hans gammel møbeler, nogen min efter hanvar gå ind kom han ud, med en sporttaske over den en skulder, så havde han få fandt i det, så kun han tag tilbage til by, han begynde at gå ind mod by men når ikke så lang, end han kun høre en græde ind fra kirkegård, det kun være med forkellig grund til, det skulle være at han skulle undersøg det, han kom nem og hurtigt ind på kirkegård udat given lyd fra sig, da han kom tætte på lyd vis det sigat være en kvinde, "undskylde er de okay" spurgte han rolig nogen meter fra hende.

af Gæst Man 1 Apr 2013 - 4:46

Nicole vendte sig hurtigt om og rejste sig op, i det hun hørte en stemme bagved sig. Først så hun sløret på grund af de alle tåre, dog da de endelig var tørt væk og hendes syn blev skarpt igen, tabte hun næsten kæben. Hun så på det røde hår og den høje herre der nu havde det. Hun så lidt forfjamsket ud for et kort øjeblik og rettede hurtigt på sit hår, mens en rødmen kom frem i hendes kinder. Tanker som om hun måske stank eller om hendes makeup var ødelagt, var måske det første der gled igennem hendes hoved, dog da hun kunne konstater det ene, ja så måtte hun blot håbe på at det andet også var ok.

* Hvorfor går en fyr rundt her ude alene?.. *. Hun betragtede kort denne fyr og gav ham elevator blikket, for lige at tjekke ud om der var noget mistænksomt ved ham, dog det eneste var en sort sports ligene taske, men ellers så nej, så virkede han ikke farlig som sådan. " Angående om jeg er okay. Ja, ja det er jeg skam ". Hun gav et lille uskyldigt smil fra sig og snøftede kort i det hun rakte ud med sin hånd mod den tomme grav, der ingen gravsten havde i nu. " Det blot.. min mor´s gravsten skal stå her.. så jeg ville blot fordi og ja.. du ved.. se det an ". Hun sukkede en smule, ved tanken om sin elskede mor der ikke mere var i den samme verden som hende, det var et dybt sår i hendes hjerte, som en sten der tyngede hende ned, dog overlevede hun det... ligesom hendes far.

" Hvad med dig?, er du okay.. ". Hun lagde hovedet en smule på skrå og betragtede ham lidt, i det han jo egenlig var her ude alene, samt at han var gået hen til en total fremmede for at spørge om man var okay, men måske var det, det faktum.. at hun var en pige og at piger normalt ikke var skræmmende. Hun strøg forsigtigt sit hår til den ene side og prøvede at virke mere eller mindre, upåvirket.. men hun var lidt skræmt, mest på grund af hans udseende. " Du vel ikke vampyr vel? ". Hun så ligefrem på ham og så modig ud for et kort sekund, dog var hun død nervøs for at han ville sige ja, fordi vis der var en ting hun altid havde fået afvide, så var det.. at hun skulle holde sig fra vampyr og skumle personer.

af **Bjørn** Man 1 Apr 2013 - 11:56

Han kiggede kort på hende da hun vendt sig om, hun linger ,idt en han kender men hvem, "skulle henter noget i mit gammel hus ikke så lang her fra" sagde han og løfte kort op i sport taske for at hentype til ting han skulle hente, han nikke kort til det hun sagde, "det er altid trist når nogen går bort" sagde han og kiggede på hende, han kiggede over på gravsted og kun ser at der ikke var nogen gravsten i nu, "jeg har det fint tak, hvem var din mor hvis jeg må spørge" spurgte han og kiggede på hende, han smiler kort af det næste hun spurgte ham om, "bare rolig det er jeg ikke" sagde han smiler så hun kun ser at han ingen hugtænder havde, han rakte hånd frem, "navn er Dragovich og dit er" spurgte han og kiggede på hende.

af Gæst Lør 18 Maj 2013 - 0:52

" Oh.. okay ". Hun så kort på ham og derefter på gravstedet, hvor der snart ville komme en gravsten, i det smukkeste hvide marmor. Hun gav et lille smil fra sig og sagde " Ja.. hun var en fantastisk kvinde ". Hun sukkede dybt og mærkede tårerne presse på. Hun huskede tydeligt sin mor, som var det sket for få dage siden, skønt det nu var år. " Min mor er Kajika. Kajika De Volkan ". Hun så kort over mod Dragovich og gav et lille smil fra sig og rakte elegant sin hånd frem mod hans. Hun klemte blidt hans hånd og sagde" Mit navn er Nicole. Nicole Sanders Volkan.. datter af Dean Sanders og Kajika Volkan ". Hun gav et lille grin fra sig og sagde" Mærkeligt ikke os.. en engle og en vampyr.. skønt min mor ikke var vampyr, da hun blev gravid ".

Hun satte sig ned på hug og betragtede gravstedet lidt igen. Hun kunne virkelig ikke fatte at hendes stærke mor, havde givet sit eget liv for hende. Hun huskede det hendes mor havde fortalt hende, om at ikke alle var skabt til at leve på denne jord.. for evigt. " Kendte du min mor? ". Hun så kort over mod Dragovich og afventede et ærligt svar. Der var ingen grund til at lyve i denne samtale, mest fordi at Nicole intet kendte til nogen af hendes mor´s venner eller veninder, samt fjender. " Hun døde for at beskytte mig. Hun havde lovet sit første barn væk, for at måtte leve, men i sidste ende.. kunne hun ikke nænne at give mig for at leve evigt.. så hun dræbte sig selv i mit sted.. for at jeg kunne leve ". Hun grinte lidt og rejste sig så op og mærkede tårerne glide ned af sine kinder. " Det sjove er.. jeg er 18.. i sind og krop.. men det blot 2 år siden.. at jeg var de 10 år.. hvor hun døde.. en smuk vinter aften.. ".

af **Bjørn** Lør 18 Maj 2013 - 9:24

han smiler svagt da hun smiler til ham, han lytte rolig til det hun sagde, han bliv dog overrasker da hun sagde hvem hendes mor var, fik hun virkelig en datter, derfor han synes at han kender hende, han kom ud af sin tanker da hun snakke til ham, "ja, jeg kendt din mor, det er bare en del år side, det var end hun bliv vampyr og i mit tidlig liv" sagde han og smiler rolig, han stille tasker på jorden og gik i knæ. for derefter at åben sport taske, hvor han begynde af leder mens han lytte på det hun have af sige, efter lidt tid rejse han sig op og rakte et billede frem mod hende, "det er et gammel billede af mig og din mor da hun var i militær, "dengang hed jeg Lucifer og var halv dødsengle og halv vampyr, hvor jeg arbejde for militær, beholde billede hvis du vil have det" sagde han og smiler rolig og kiggede på hende.

af Sponsoreret inhold

et overrasker møde - Nicole S. Volkan

et overrasker møde - Nicole S. Volkan

Sv: et overrasker møde - Nicole S. Volkan

Sv: et overrasker møde - Nicole S. Volkan

Sv: et overrasker møde - Nicole S. Volkan

Sv: et overrasker møde - Nicole S. Volkan

Sv: et overrasker møde - Nicole S. Volkan

Sv: et overrasker møde - Nicole S. Volkan

Sv: et overrasker møde - Nicole S. Volkan