Stille dag i skoven - Tabiné

Sted: Forêt - skoven
Vejr: overskyet
Tid: 15:00
Omgivelser: træer, buske og et lille vandhul

Azazel sad i vandet og snakkede med de fisk og dyr der nu var der i. Han besluttede sig for at gå en tur i skoven for at se om alt var ved det gamle, idet han hørte noget. Azazel kiggede sig omkring, men kunne ikke se noget. Han tog sig til panden " gad vide om der er min fantasi der driver gæk med mig igen?" Han fortsatte længere ind i skoven.

Hvem var denne person, kendte Azazel personen der var på vej? Var det budbringeren?

Tabi kiggede undrende rund mens hun gik i skoven. Hun havde en løs top på, der lignede skov blade så hvis hun kravlede op i træerne lignede hun et træ. Hendes bukser derimod var lyseblå som himlen men kun en skyfi himmel da det var cowboys. Hun smilte glad og kiggede rund da hun så en person længere inde. Hun rettede let retningen og kravlede op i et træ og sprang fra træ til træ lysdløst mod ham. Var han en ven eller en fjende? Uanset havde kunne hun ikke sikre sig endnu om det var sikkert at nærme sig ham men var alligevel tæt på ham bare høj oppe.

Azazel gik stille rundt og kiggede op på himlen, han kunne høre der var nogle. Azazel kiggede omkring i træer og buske " Hvem der?" spurgte han stille

Hun høret han havde hørt hende og stoppede op i træet og gjorde med vevilje så træet røstede lidt så nogle blade løsnede sig og flad mod jorden. Et af bladene endte på hans hår. og hun satte sig på den tykke gren og studerede ham ivirgt. Det var tydeligt at der var nogen i et træ til venste for ham.

Azazel smilte og tog bladet væk fra håret og kiggede op i træet " kommer du ned? jeg æder dig ikke" sagde han med et arrogant smil på læberne

Hun forberedte sin stemme kort og lavede den lidt mørk "Hvordan kan du vide jeg ikke gør?" sagde hun og lavede et kort smil og lavede en uhyggelig latter. Hun satte sig længere ud på grenen op hoppede hurtigt ud. Hun lanede lige bag ham og grinte med sin normale stemme men stadig på en uhyggelig måde.

Azazel vendte sig om og smilte arrogant til hende " du må jo se om du tør" sagde han efterfulgt af at hans øjne blev helt lyse grønne og skindede

Hun grinte lidt og skubbede ham blidt på brystet så de havede lidt mere afstad. Hun snusede let til ham da de stod tæt. Hun løftede hovedet glad og udstrålede.

//Undskyld kreaviteten slap.. Kan du ikke skrive mere?//