i skoven en stille nat Liam(privat)

T: 23:00
O: ingen
V: nymåne
S: skoven



Mulan var i skoven en stille nat.I april hun hade sin skoleuinform på den var hvid og grøm med en rødsløjfte foran, på blusen hun hade langet sorthår og smukke bruneøjne som strålte. Om kap med stjernen hun var 13 år gammel og lige komme til byen for at bo hos sin tante, efter hendes forælder var døde for får uger siden så nu var hun udenfor for at se. Sig lidt omkring i områdt hun skulle bo i i mange år endnu

Liam kantede sig mageligt fra tre til tre. Denne nat hang månen mellem solen og jorden, og gjorde den derfor til en usynlig klat på himlen. Den eneste grund til at han forsatte gennem træernes kroner, var fordi han kunne høre et eller andet. Et åndedrag. En bevægelse. Et smil slikkede sig over Liams ansigt.
"Godaften." Han stemme var stiv som en istap, og med et bump landede han på sine fødder, midt i skovens fugtige jordbund. "Klokken er mange," sagde han bebrejdende og slog et par gange med sin finger på hans håndled som om der var et usynligt ur. Han betragtede det lille menneske. Hun var meget ung. Et barn. Nok ikke den bedste legekammerat han kunne finde sig, men hun kunne da gøre ham mæt.

Mulan stiven. Da hun hørt nogen bag sig hun for rundt og så bange på ham " jeg ved godt klokken er, mange og jeg ikke burte være uden for men jeg vil bare se mig omkring. Jeg er ny her i byen og ville bare se og det var nogen skove eller anddet her, som jeg kunne være i efter skole " shde Mulan bange. Hun bakke op af et træ hun så bare på hammed afsky i ansiget hans, stemme minde hende om en drøm hun hade haft for mange år siden da hun bor i. Japan smamen med hendes forælder og den gang hade hun også en bror som, bar forsvandet i den blåluft

Liams ansigt gled ud i et smil, der blottede hans tænder. Hun snakkede. Var hun bange? Han kunne nærmest lugte hendes frygt pible ned ad ryggen på hende, og det fyldte ham bare med endnu mere tilfredshed. Frygt gjorde ofte hans ofre sjovere at håndtere, selvom det nemmeste dog var hvis de var villige.
"Selvfølgelig," svarede han afværgende og trak på skuldrene. Da hun trådte væk fra ham, fulgte han efter så afstanden mellem den ikke blev større. Træet stoppede hende, men det stoppede ikke Liam. Han forsatte med at træde nærmere indtil han stod så tæt på, at han kunne læne sin hånd mod det træ, hun stod presset op ad. "Så du går i skole..?" dvælede han og strøg til den røde sløjfe på hendes bryst med den frie hånd.

" ja jeg går i skole. Jeg er 13 år men opføre mig mere moden an ander på min egen alder, så jeg er nok mere som en 17 årie end en 13 årie " sadge Mulan svaget. Hun kunne ikke lige ham hun ryste en smule og hele kroppen da han flytte, sløjften fra hendes bryst af dukke hun sig og begyndte at løb ned i mod skovesøen. Som lå længe ind i skoven hun viste jo længe væk hun kom fra stien, jo svære var det for hende at skrige om hjælp vis han overfaldt hende. Lige nu ville hun bar væk så hun forsatte med at løbe og løbe ind til hun, kunne se skovesøens vand gliter i mørket