Asking for trouble //Cashmir//

Den sterile duft af hospital lå tungt i luften, den var svær og udstå men det var jo en nødvendighed for at hospitalet kunne være så rent som overhoved muligt. De mange gang var oplyst og på mange af dem stod skabe og andre redskaber som der blev bruget af de mange længer og sygplejsker som der nu engang havde arbejde på hospitalet, men på den her tid var alting tit øde hen.
Et par enkelt læger sad i vagtstuen og de snakket samme med dæmpet stemmer mens ellers var der ikke meget lyd og finde på de travle gang hvor der tit forgik en helt masse ting, nede i oboduktør afdeling var der kun et enkelt liv og finde. Hans navn var Tanner og han var en af de obodutkører som der havde arbejde om natten og derfor var han helt alene ude over når vagten nu engang i mellem kom forbi på hans afdeling men ellers sket der ikke det store, stille stoppet Tanner op for taget en pause fra hans arbejde og han gik stille ud af det store lokal før han forsat ned af en gang.
Kaffe..
Han måttet havde sig en kop før han kunne forsæt og han gik et god stykke for han kom op i vagtstuen hvor de andre læger sat og snakke sammen, uden og sige noget som helst gik han blot hen til kaffemaskine og han sat den stille igang mens han kiggede ud på de andre, der blev snakket om en ambulance som var ved og ankommet og det så ud til at personen var afgået ved døden og det betød os at Tanner snart ville få selskab. Stille vendt han sig om igen og han tog kaffe koppen i den ene hånd og der efter begav han sig tilbage til hans afdeling..

Smerten var ikke den helt store, men grimt så det ud da den unge kvinde blev påkørt af den bil midt inde i byen. Kvinden som der ikke rigtigt var nogle som kendte til havde fået en masse skrammer og nogle få åbne så hist og her, hvilket nu var derfor hun lå i ambulancen på vej til hospitalet. Hun kunne høre alt der blev sagt, men hun lå helt komplet stille og så ikke ud til at have nogen vejrtrækning overhovedet, men hvad de ikke vidste var, at hun faktisk var i live, men hun ville lade dem få deres øjeblik. Da ambulancen stoppede ved sygehuset og åbnede dørene så båren kunne komme ud, kunne hun mærke den blide vind mod hendes i forvejen marmor hvide hud. Hun kunne høre lægerne snakke om et eller andet, men hun var ikke sikker på hvad... Hun vidste bare de ville have hende til obduktion, hvilket hun så ikke havde den store lyst til, eftersom hun jo trods alt ikke var død. Lægerne tog elevatoren ned til obduktion og satte hende af der nede og ventede på at obduktøren skulle komme og tage imod liget af denne kvinde.

" Du skal tjekke hende for hvad der er sket, om det kun er påkørslen hun er død af" lød ambulancerederens stemme inden han igen gik og forsvandt op til de 'normale' etager igen. Hun lå stadig musse stille uden som bare den mindste bevægelse, før hun var sikker på at mennesket var borte. Langsomt kunne man se hendes brystkasse gik op og ned og hun svagt trækkede vejret, trods hun ikke rigtig havde brug for det, men det var mere så hun kunne fremstå mere menneskelig så hun ikke skræmte livet af folk. Hun så sig omkring og sukkede kort da hun ikke umiddelbart kunne se nogle, men det var vel bare at vente ?

Tanner kom til elevatoren og han mødt en af de ambulance fører som kiggede på ham med et kort blik "Der en ny til dig når du kommer ned, vi forventer af dødsårsagen er fastsat om et par timer" sagde manden kort før han forlod Tanner som forsvandt ind i den store elevator, turen ned til de mange klæder gange to omkring et minut og han var kommet ned. Da han kom ud kunne han se at der stod en båre hvor der lå en kvinde på, han gik roligt der hen og han skubbet bare båren afsted imod bag lokalet hvor han arbejde.
Da de kom der ud sat Tanner den lille kaffe kop på hans skrivebord og der efter gik han hen for se på kvinde, en særlig duft ramt ham og han kunne nemt se at kvinde ikke var et menneske "Det et ganske god skuespil som du har lavet dig" sagde Tanner kort mens han kiggede på hende og han var godt klar over at hun var en vampyr for de kunne nemt spille skind døde overfor normal mennesker "Hvordan er du overhoved endt her, jeg fik en historie om at du blive påkørt af en eller anden idiot" sagde Tanner kort efter mens han sat sig på kanten af båren..

Hun så i retning af manden der nu var kommet ned til hende " Ja jeg er god ikke sandt... " sagde hun og sukkede kort da hun satte sig op. hun tog sig til hovedet og kneb kort øjnene sammen " Ja det er ikke meget galt... Der var en eller anden nar der ikke kunne styre sin bil" sagde hun og rettede sig op og så på ham med et kort smil. Hun rettede kort på hendes sorte corsage og sukkede så igen. Hun var slet ikke vandt til at besinde sig et sted som dette..: Et hospital, ikke engang dengang Choice forvandlede hende til hvad hun er den dag i dag.

Langsomt lod hun sig glide ned af båren og hun stod nu på begge ben, så godt hun nu kunne uden at vælte. Hun var lidt usikker på sine ben efter alt det som de havde skudt i hende i ambulancen, men det var snart ude af hendes system alligevel. Hun så imod ham og sendte ham et kækt smil " Hvad får dog en som dig til at arbejde her på hospitalet?" sagde hun og så undrende på ham. Hun syntes ikke ligefrem han lignede en der egnede sig til at arbejde sådan et sted, men man skulle jo trods alt ikke dømme på udseende.

"Det typisk at det er en eller anden nar der der har dukket eller har stoffer i blodet og hvis det ikke er en af de to, ja så personen bare uheldig" sagde Tanner kort mens han kiggede og hans blik fuldt henden i mens hun kom op og stå "Pas hellere på du stadig fuld af alt mulig som personalt har dopet dig med i ambulancen, så det ikke til og sige om den koordination er som den normalt skal være" sagde Tanner kort mens han kom op og stå og han gik hen og tog kaffe koppen som han tog en tå af.
"Hvorfor en som mig arbejder på et sted som det her? Tjo jeg har arbejde med mange ting men jeg altid haft en lille fascination for døden for jeg kan jo ikke ligefrem selv join den, eller jeg kan hvis jeg vil men jeg for glad for udødelig heden og derfor har jeg det helt fint med studer hvordan dødelig dør ind i mellem" sagde Tanner kort mens han kiggede på hende og han sat stille koppen fra sig "Men hvem er du?" sagde han kort efter "Og er du en af Choice læreliger?" sagde han kort efter efter mens han stadig kiggede på hende..

Hun så på ham og nikkede kort " hvad har de sprøjtet i mig?" sagde hun og så op på ham mens hun støttede sig til båren mens hun prøvede så vidt muligt at holde sig på benene. Hun løftede kort et øjenbryn over hans svar på hvorfor han arbejdede her, han havde fat i en pointe. Hun havde selv drømt om at blive læge meget længe, men hun var aldrig kommet i gang med den uddannelse som det krævede og endte derfor op i et cirkus hvor hun dansede med levende ild omkring sig. Hun rettede blikket mod ham og bed sig kort i underlæben og nikkede " Jeg er Cashmir... Ja jeg er en af Choice's små lærlinge... I hvert fald en af dem..." sagde hun og smilte kort "Hvem er du?" sagde hun og så ned på båren da hun fandt ud af hvem han egentlig var.... Choice's skaber... Hun så op på ham med et undskyldende blik " Du må være... Choice's skaber?" sagde hun så og var lige ved at få overbalance men fandt fodfaste inden det var for sent.

"De normal ting som man bruger når man skal genoplive er menneske fra de døde" sagde Tanner kort "Adirenelin og andre stoffer som skal hjælp med sat gang i hjerte" sagde han kort efter mens han kiggede på hende "Navnet er Tanner og ja jeg er hans skaber også selv om vi nu ikke har set hinanden i over 500 år" sagde Tanner kort "Vi havde et skænderig her for meget længe siden, det var da Choice var omkring de 250 år og det indbar hans første skabning og derfor forlod jeg ham da jeg havde lært ham nok til og han kunne klar sig selv" sagde Tanner kort.
"Jeg vil gå ud fra at Choice er et sted her i byen for jeg har kunne mærke ham op til flere gang siden at jeg kom her til, men jeg har dog stadig ikke opsøgt ham i nu" sagde Tanner kort, det var meget uvirkelige at Choice var i nærheden men på den anden side gad han hellere ikke og se ham for han havde lyst til at det skulle ende ligesom sidste gang for der var en grands for hvor meget han nu end kunne tag..

Hun så på ham med et kort smil og tog sig til panden "så det er det so de kalder det som er i sprøjterne nu til dags ?" sagde hun med et smil på læberne. Kort bed hun sig i underlæben da hun fandt ud af at han var Choice's skaber inden hun nikkede " Jo han er her omkring et sted.. Har ikke set ham i nogle dage efterhånden, men sådan er det jo med jer mænd.. Man aner ikke hvor man har jer fra tid til anden...." sagde hun og smilte kort så godt hun nu kunne, mens hun stadig kæmpede mod alt det det havde sprøjtet i hende i ambulancen. Hun prøvede igen at rejse sig op uden at støtte sig til noget og var endnu engang ved at falde " For helvede..." sagde hun lavt og støttede sig igen til briksen.

"Tanner... Hvilken fornøjelse at møde dig " sagde hun og nikkede kort som en gestus, eftersom hun sikkert ikke ville kunne få hendes arm og hånd til at reagere, før alle de stoffer var nogenlunde ude af hendes krop.

"Det skal nok fortag sig om et par minutter for det virker aldrig særlig længe hos vampyrer, vi har jo et langt bedre immunforsvar end det som mennesker har og derfor renser blodet hurtigt ud i forhold til hvis vi havde været mennesker" sagde Tanner kort "Men vær glad for du fik det idag og ikke den gang for en 200-300 år siden for der var folk slet ikke klar over der var godt for kroppen og hvad der var ren gift for kroppen" sagde han kort efter mens han kiggede på hende.
Han lyttet videre på det som hun sagde "I lige måde" sagde han kort mens han kiggede på hende "Jeg havde endeligt ikke forvente at jeg nogle siden ville komme til og møde en af Choice skabning men der ser man.. Verden er lille til tider" sagde han kort "Ville du have noget imod og blive i to timer mere for jeg nød til og konstater dig død og der efter kan du bare forlad hospitalet" sagde han kort mens han kiggede på hende og igen gik han en og tog en tår kaffe..

Hun så på ham og nikkede kort " Heldigvis" sagde hun og så igen ned på briksen. Hun kunne langsomt mærke hvordan hun kom til sig selv, hvilket efterhånden var på tide, efter hendes hoved. Hun sukkede kort inden hun igen prøvede at lade være med at støtte sig til noget, hvilket uden tvivl virkede bedre end det har gjort de andre gange, hvor hun havde forsøgt. Hun så på ham med et smil på læberne " Ja, verden er skam lille" sagde hun og rettede på sin kjole og hår og hørte så hans ord om at skulle blive. Hun nikkede kort " Jo det kan jeg vel, så er jeg også sikker på at alle de stoffer er ude af min krop inden jeg begynder at tage nogle steder hen" sagde hun med et smil på læberne. Egentlig havde hun mest lyst til bare at smutte nu, men som han selv siger, det vil nok være bedst at hun blev erklæret død, eftersom det var det som de mennesker der havde hentet hende havde sagt hun var.