Out for trouble

Den høje luftfugtighed gav en næsten trykkende atmosfære denne aften. Den varslede om den tordenbyge der langsomt var ved at rulle ind over byen. Salem sukkede dybt og fjernede de gule øjne fra den overskyede himmel.
Han var ikke stor fan af sommeren, det var for varm, pudsigt at en som ham kunne have den mening hvis man tænkte over hvor han stammede fra. Han var heller ikke stor fan af vinteren heller, efterår og forår var mere for ham.
Den trykkende varme gav en ubehagelig følelse af at det var svært at trække vejret, indbildning naturligvis, men ikke desto mindre ubehageligt.

Salem betragtede et ungt par der var ved at pakke deres picnickurv sammen på den ene plæne. Om det var fordi de, som han, kunne fornemme at regnen snart ville vælte ind over landskabet, eller om den primære grund skyldtes at det sidste dagslys var ved at svinde kunne han kun gisne om, ikke at det interesseret ham nok til at han gad spilde mere tid på at tænke over det.
Han blev siddende i sit skjul. Gemt væk af det begyndende mørke i trækronen på et gammelt nærliggende egetræ.
Hans ryg var lænet afslappet mod den tykke fugtige stamme, det ene ben hang slapt ned fra den tykke gren han sad på og halen svingede opmærksomt fra side til side ved siden af, som en kat der afventede det rette øjeblik til at pågribe sit bytte. Måske lidt modsigende til resten af den ellers afslappede holdning.

Parret blev færdige og gik mod stien og dermed også det træ Salem befandt sig i på nuværende tidspunkt. Et smilafslørede de spidse hjørnetænder som han rettede sig op - de anede stadigvæk ikke uråd. Manden efterlod kæresten alene tilbage for at sætte retning mod det lille nærliggende skur der var indikerede et toilet. - Det var jo næsten for let.
I et elegant hop, satte han af fra grenen og lod sig falde mod jorden. Dog kun et par meter før han forsvandt i en sort sky af primsten der efterlod en mildt luft af svovl.
Han dukkede op igen kun få meter fra den unge kvindeder gav et forskrækket gisp fra sig. Hans udseende kunne få de fleste til at trække sig en smule, og det havde han det egentlig ganske godt med.
Hovedet tiltede let på skrå og et nyt smil brød hans læber en smule. "Godaften Frøken," hilste han afslappet. Egentlig havde han ikke helt planlagt hvad han skulle gøre ved hende, dette her havde kun været af ren og skær kedsomhed efter en lang dag hvor den vildeste oplevelse havde været pizzabudets ansigtsudtryk tidligere da Salem havde åbnet døren og snuppet maden fra manden der havde været for bange til at kræve betaling.

_______________________

Khá var i sin menneskelige skikkelse taget ind til byen og havde egentlig nydt en dejlig aften. Været inde på sin stamcafé og fået lidt godt at spise inden han havde besluttet sig for at tage en tur lidt afsides.
Her havde han taget lidt godt at spise med og en god afslappende tyk bog der mageligt blev fundet frem netop som han lænede sig godt tilbage på bænken og begyndte at læse. Der var nu altid en dejlig ro her så der var lige de perfekte omgivelser for at han kunne sidde og nyde sin bog.
En kvindes forskrækkede gisp fik ham dog til at lægge bogen og rejse sig meget langsomt. Da han så kiggede omkring træet, så han en Djævel han erindrede fra sin tid som Djævel selv.

Dette ville han dog ikke afsløre lige nu. Det at han blev i sin menneskelige skikkelse havde meget ofte en god fordel.
Meget roligt nærmede han sig og kiggede på Salem med en ro man ikke ville finde hos et menneske. "Vil de ikke være så venlig at lade den unge dame være?.... Ud fra hendes opførsel, tilhører hun ikke dem...."

Salem havde ikke bemærket manden der kom tættere på. Hans opmærksomhed var rettet mod kvinden foran sig. Hans job var at bringe flere sjæle til helvede, om de var døde eller levende når han gjorde det var ligegyldigt.
Havde sjælen forladt kroppen var det jo let nok, så var det bare at overtale dem til at søge ned frem for op. Overbevise dem om at de ikke fortjente at komme i himlen, at helvede var hvor de hørte til. Dette plejede som regel ikke at være så svært, man skulle bare finde de rette knapper at trykke på.
Var folk i live når han tog deres sjæle foregik det lidt anderledes. Her kunne han love dem et eller andet i bytte for deres sjæl. Måske love dem at de kunne snakke med deres afdøde mand eller kone igen og så bare undgå at fortælle dem om det i detaljer. Det hele drejede sig om at lege med ordene så han overholdt sin del af aftalerne, men uden egentlig at give andet end problemer.
Hans evne til at se og snakke med de døde, var en ting, men han var også i stand til at lade andre se specifikke spøgelser, og så selv kontrollerer om hvor længe de kunne se dem og om de kunne høre dem.
Denne magi havde han faktisk forsøgt at udrette gode ting med for en kort periode. Lade folk få et sidste ord med en afdød, men det var før han blev fanget og eksperimenteret på for derefter at ende i helvede til afstraffelse for den fejltagelse. Den fejl ville han aldrig begå igen.

Tankestrømmen stoppede som manden gjorde sig bemærket. Salem vendte sig mod ham uden at genkende ham. "Hvem i alverden er du så? Hendes far?" Spurgte han og viftede ham væk med hånden, "Bland dig udenom, jeg havde ikke tænkt mig at gøre hende noget." Han ville jo bare få hende til at love sin sjæl til ham. No big deal.

Han gik tættere på stadig som et normalt menneske men hans stemme afslørede nu at der var mere under overfladen. Dog ikke noget en normal dødelig ville opfange.
"Tænk sig at du en gang gjorde noget godt med din gave.... Men det er ikke din plads at lede hende. Hendes tid skal nok komme.... Så jeg prøver igen... Lad hende være Salem...."
Khá lagde hånden på den unge dames skulder og så hende i øjnene, nærmest som Salem faktisk ikke stod der.
"Det er bedst du går..... Glem hvad du har set i aften....." Den unge dame nikkede forskrækket og begyndte at fortrække imens Khá vendte blikket meget hurtigt mod Salem igen. Selvom han var så forandret som han var, ville der stadig være en glød i hans øjne om hvem han var. Denne glød ville aldrig blive påvirket af ens race. "Se godt efter Salem.....Hendes sjæl skal nok finde det rigtige sted hen når tid er.... Se rigtig godt efter...."

Salem var ganske vist ikke så gammel som Khá men Khá var unægteligt en Djævel der gjorde sig bemærket hvilket også gav ham kaldenavnet 'De Dødes Konge' eller det som Salem måske ville kende ham under. 'Sjælehyrden'