Do you know what I do to thieves? They will burn baby, burn!(Arason)

Solens stråler ramte jordens overflade, og gav et let genskin i brostenene. Vinden bevægede sig umærkeligt omkring i luften, og snoede sine lange arme omkring alt hvad der bevægede sig. Skyer tøffede roligt afsted på himlen, og alt ånede tilsyneladende ro og orden. Dette var også hvad Hannah mente da hun lod skoene ramme brostenene gang på gang, og skabte en næsten uhørlig lyd der knap var mere lydhør end et åndedræt. Vampyrer ville ikke kunne tåle at gå ude i solens skær, hvilket også var grunden til at de skridt, der var uberørt af trætheden som lå som tykke klumper i hendes krop, førte imod hendes lejlighed.
Hannah var et natvæsen, og havde en sindssyg døgnrytme. Hendes tanker var som sløve klatter i hendes sind om dagen, mens de om natten var skarpere end de træpæle der var gemt på hendes krop. Omkring hende bevægede en sammenhængende masse af væsner sig, der hastede imod dagens gøremål på en helt anden måde end Hannah selv.
Om Hannahs overkrop sad en tanktop, hvis kulør satte tankerne imod camouflage i en skov. Et par helt normale jeans beklædte hendes ben, og selvom de sad stramt så viste de ikke træet der gemte sig derunder. Op af hendes baglomme kunne en halskæde skimtes, hvis guldfarve glimtede i den skarpe sol hvis skive var klistret fast til himlen. Den bevægede sig rokkende ved hver af hendes skridt, ligesom det skulderlange hår der blafrede i den legende vind omkring hende.
Hun drejede omkring et hjørne, og trådte ind i en halvmørk gade hvor menneskemængden hastigt svandt ind.

//OOC: Kort, men jeg havde jo ikke så meget at skrive om? xD

Arason bevægde sig igennem menske mængden. Hurtiget og brutalt samtidig stille. Han smilte for sig selv han gik cirka nogen får meter fra den kvinde hvis halskæde der glitre han smilte for sig selv og tænket sig om.*den vil gi en masede penge jeg skal bare komme på en aflednigs manuvør* tænket han og smilte han gik hen med hans hånd og slog en så de begynde med og skubbe til kvinden med halskæden nu havde han chancen han løbe hen og tog den eller rev den af og løb af sted med den /krea svigt//

Da et eller andet ramte hende og bragte hende ud af balance, syntes hun at vågne fra den trance der bevægede sig omkring hende når hun var træt. I et sekund gled klarhed frem i hendes blik, og hun bemærkede derfor den lette følelse af noget der forsvandt fra hendes baglomme.
Nej. Nej. Ingen rørte det smykke, han havde givet hende. Ingen. Ingen!
Hun snurrede omkring, og fandt straks guldet med blikket. Hun kendte det smykke ind og ud, og hun elskede det som det sidste minde af den mand hun altid ville elske. Så da hun bevægede sig fremad, var det i en imponerende fart og med præcise bevægelser. Vreden boblede i hendes krop da hun satte af med benene, og rakte frem efter denne mand der holdt hendes kæde i sin hånd.
Hendes fingre lukkede sig om hans trøje, imens hun rev til så han gerne skulle vende sig om imod hende. Samtidig svang hendes hånd fremad, så hun ville ramme ham i ansigtet med hånden hvis hun vendte sig.
"Slip!"

han ryste på hovedet da hun spurgte om det."glem det den vil gi nok penge for en hel nat og fred og ro inden jeg ville skulle stjæle igen så gi mig en grund til jeg skulle gi dig den" sagde han og smilet carmerende til hende hans tøj havde hun jo revet i. han sukket og kiget på hende"jeg sælge den og komme vidre" sagde han og studret hende så med øjne nedefra og op mens han smilte for sig selv hun så ikke så ringe ud enda han smilte og kiget på hende igen imens han vente på hun tog den forbande halskæde der jo var hendes ellers ville han beholde den

"Ja, men det vil også give dig en alt for tidlig død. Giv mig den!"
Ordene sydede af en tydelig vrede, og hendes ansigt lyste af noget der viste hvor vigtigt dette var for hende. Så da hun besvarede de næste ord med en stemme der knap var højere end et åndedrag og var proppet med intensitet, var hun uden tvivl helt seriøs.
"Fordi ellers sprætter jeg dig op!"
Hannah var sjældent direkte ondskabsfuld overfor andre væsner end blodsugere, men denne halskæde betød nærmest alt for hende. Hendes fingre lukkede sig omkring hans fingre, og tvang dem op med en bemærkelsesværdig styrke. Derefter snuppede hendes anden hånd denne halskæde, hvorefter hun dansede nogle skridt tilbage.
Hun betragtede ham opmærksomt, da hun lod den glide omkring hendes slanke hals, og spændte den fast. Den lagde sig perfekt ned på hendes bryst, og bevægede sig i den tynde kæde som bølger i et roligt hav. Roen syntes at falde over hende, da hun mærkede det kolde metal imod sig, og minderne om personen der havde givet hende denne, faldt ned over hende.
"Stjæl aldrig fra mig igen. Ellers vil jeg gøre alvor af mine trusler! Sig så pænt undskyld og smut.

han grinte og smilte flabet til hende da hun talte på den måde til ham han gik et skridt frem og skubbet hende med hans den mur der var bage hende han grinte og kiget på hende "glem det du skal tvinge mig til det hvis det er "sagde han og vende sig om og kiget på de andre smykke folk der gik med men de holde dem bedre sikret inde de andre hvilket var surt for ham han sukket og kiget op på himlen

Det skub han pressede imod hende gik som en overraskelse ind i hendes tanker, hvilket medførte at hun ikke stod imod selvom hun egentligt havde kunnet hvis hun ønskede det. Men så hun vaklede en smule og hamrede ryggen ind imod den fugtige væg der tvang en smule vand til at klistre til hendes trøje, så vågnede hun op af denne døs hun var faldet ned i. En flamme tændtes i hendes blik og brændte sig vej gennem hendes ansigt, samtidig med at hendes knæ bøjedes en smule og tvang hende dermed ned i angrebstilling.
"Tvinge dig til det? Deal."

Stemmen snoede sig roligt ud af hendes let spredte læber, og slyngede sig imellem de kolde mure, uden at ændre tonelejet fra denne stilhed der syntes enorm - Der var ingen vrede, intet tegn på at hun ville gøre alvor af den trussel der var blevet presset ud af hendes læber tidligere. Hendes hånd bevægede sig langsomt op af benet, til det ramte en klump der havde formet sig på hendes ben. Hannahs fingre bevægede sig nærmest kælende på denne misformning, inden hun pludseligt afslørede hvorfor denne fortjente en sådan behandling fra hendes fingre, som endnu strejfede dette hver gang de gled frem og tilbage. Inden hun afslørede hvad misformningen var i dagens lys, lod hun sit blik bevæge sig undersøgende over denne mand, der stjal fra forbipasserende og som nu betragtede mængderne foran hende indgående. Hun forstod ham ikke. Ville nok aldrig komme til det, men det havde hun ingenting i hendes krop der modsagde.

Pludseligt flåede hun sine fingre til sig. De fløj op imod skyerne, men dykkede så og forsvandt ned i hendes bukser. De fortsatte ned på hendes ben, hvor denne misformning havde siddet. Hendes fingre snoede sig om denne ting, og fik i det samme et fast greb om klumpen. Uden at lade musklerne i armen hvile et sekund rev hun armen opad, så denne ting der sad på siden af hendes ben fulgte med op. Solens stråler kærtegnede træet i den spidsslebene pæl, da den fulgte hendes fingre op af bukserne. Samtidig skubbede hun af med ryggen så hun blev skubbet væk fra murens kolde overflade, og fløj imod denne mand der havde ødelagt hendes tur hjemad. Hun kunne godt mærke at trætheden endnu havde sit tag i hendes krop, men hun nægtede at lade den overtage - hun skulle straffe denne mand for at stjæle hendes kæreste eje.

Pælen hun aldrig forlod sad perfekt i hendes hånd, og det syntes i de sekunder umuligt at hun nogensinde havde haft andet i sin hånd end dette våben. Hendes ene hånd ramte mandens skulder, og begravede fingrene i hans hud - samtidig lod den anden hånd spidsen af pælen ligge sig imod hans hals. Hendes læber rykkede sig nærmere denne mand, til hendes læber næsten berørte hans øre. Hendes varme åndedræt spredtes og køles hurtigt af på hans hud, da hun snakkede og samtidig pressede en smule på den spidse pæl der syntes at være lige ved at prikke hul på huden i hans hals.
"Tving mig ikke til at bore denne her pæl igennem dig. Den er møntet på vampyrer, ikke tyve."

Hendes ene hånd rev i den skulder hvori hendes fingre var begravet, og gav hendes ord en ekstra tydelig klang da hun hviskede endnu en sætning få centimeter fra hans øregang.
"Bare følg med mig."
Hun trak ham langsomt bagud, imens hendes stærke greb tvang ham til at følge med. Mørket indhyllede dem da de forsvandt ind i en gyde, og langsomt svandt støjen fra menneskemængderne ind og blev erstattet af en venligt pust af stilhed. Så snart de var usynlige for menneskemængden, rev Hannah denne mand bagud, og snurrede ham omkring så hun kunne presse ham hårdt op af væggen med den ene hånd, og endnu have pælen presset imod hulningen i hans hals med den anden. Hendes blik var skarpt, og trætheden syntes for en kort stund af være sunket i hendes baghoved.
"Tør du gentage det?"

//OOC: MIN KREA ER TILBAGE! OMG, Ara min krea er tilbage O.O

Han studeret alle der gik frem og tilbage med deres penge og smykke. Han smilte lidt og nydt bare solens sidste stråler han ville gå nu efter den person med en stor pung. Han smilte lidt og gik videre imens han lige skulle til og gå mærkede han en hånd der begravet sig i hans ene skulder han skulle til og vende sig om i det hu havde sagt deal og det andet han sank en klump. I det hun træk ham med ned af gaderne så der var mindre og mindre der kunne se dem han sank en klump "hvor skal vi hen" sagde han og gøs ved tænke imens hun slæbte ham væk fra alle folks blikke han kigget skræmt på hende da hun spurgte om han ville gentage det. "jeg sagde du måtte tvinge mig til det" han var blivet tændt af hendes hvisken og hendes berøring som var lidt i hans arm "jeg jeg jeg" han kunne ikke få andet ud af sin mund lige nu. så han stod bare og kigget op og ned af hende han var blivet lidt tændt