Burn burn in flams - Punkers crashin the house.

Sted: Théâtre
Tid : Aften selvfølgelig
Vejr : Lidt støvregn, ellers tørt.
Omgivelser: Nogle punker som der sniger sig igennem mørket.

En mørk skikkelse med en høj hanekam gik langsomt igennem gyderne og stillede sig på den anden side, mens at blikket gled over på søsteren der stod og så nervøst fra side til side, med en benzin dunk i hånden lige som hende selv. Hvorfor skulle han også altid være så langsom? Hun kiggede ind i gyderne, hvor at man kunne høre skrig fra at han drænede dem, tog deres livskræft.. dræbte dem. Hun sukkede stille, og havde alligevel ikke noget problem med det når det kom til stykket, eller jo gjorde det? Hun lukkede øjnene og lod fingrene stryge hen over den side hvor at de korte hår var, og flugtede langsomt ned af hendes tatovering af øjet inde i trekanten. Hun brummede om han ikke snart var færdig, og satte benzin dunken ned, og fandt nogle smøger frem, hun tog en selv og trækte pakken over til hendes søster, fandt sin skinnende sølvlighter frem og åbnede dem op, hvor at en flamme med det samme opstod. Den blev langsomt hørt hen over cigaretten hvor at luften blev suget ind, så ilden ville gribe omkring tobakken og tænde den. Røgen dannede sig i munden og lighteren blev lagt tilbage i lommen og fingrene greb omkring smøgen og tog den ud af munden efter et stort hvæs var taget. De grønlige tyrkis øjne lod sig glide rundt i den sorte masse der havde lagt sig over stede, snart ville deres tur gå mod teateret som skulle brændes ned i nat, et lille sindssygt smil dannede sig på den ene side af læben, mens det kriblede i fingrene for at komme i gang med at fuldføre den opgave de havde sat sig selv på. Nu var det eneste de manglede Raine.

//Ludoreglen : Caridee, Raine og Liava end til videre.//

Mørket var ved at ligge sig over omgivelserne, som aftenen skred frem. De mørkebrune øjne gled nervøst rundt om omgivelserne, mens hun kæmpede for at holde benzindunken oppe. Det var utroligt at den spinkle pige, på 17 år egentlig kunne holde den oppe, eftersom hun var spinkel bygget, og knap nok havde fået former endnu, selvom hun dog ikke var helt uden fedt på kroppen. Undervægtig, men stadig intet skelet.
Da pakken med cigaretter blev rakt frem mod hende, vendtes hendes blik kort mod den, som om hun tøvede, inden Caridee stillede benzindunken fra sig på jorden, og derefter rakte hun ud efter cigaretten, som hun forsigtigt hægtede fast mellem læberne, og holdt den i munden med fortænderne.
Imens havde hendes venstre hånd rakt ned i lommen på hendes bukser, hvor hun lirkede en sort lighter frem og klikkede låget op på den, for derefter at lade flammen sætte ild til enden af cigaretten. Med modsat bevægelse, fik hun slukket lighteren og lagt den tilbage i lommen, mens røgen langsomt gled ned igennem halsen og forplantede sig i hendes lunger, for til sidst at glide ud gennem næseborene.
"Hvor er han Liava?" Hviskede søsteren kort, inden et kort gisp gled over hendes læber, da hun hørte et skrig, hvorefter Cari igen lod blikket flakke rundt i de nervøse vibrationer, af frygt for at blive opdaget. De var allerede neders i fødekæden.. Eller sådan havde hun opfattet det, og at bevæge sig rundt i den dystere del af Di Morga.
De brune øjne stoppede op, og kiggede nu op langs teatret, som tårnede sig op foran dem, inden hun sank en klump i halsen.

Livet blev suget ud i en sådan rygende hast, alligevel syntes det at tage uendelige år, mens denne kvindes grædende øjne var opspærret mod dets ødelæggelses skaber som trak hver form for liv og lyst ud af hendes krop. Håret blev længere for til sidst at miste farven, mens øjnene blev mattere tristere, og kedeligere at se på, og det ellers lettere buttede ansigt gik hen i en rynket udsyn hvor der var lige før de gled ned i hendes øjne og blokerede for deres syn imod denne rædselsfulde væsen der havde gjort hendes dage til en ende. Et lettere bistert og koldt smil kunne ses i den ene mundvig, hvor to hvide tandrækker kunne ses, resten var nærmest umulige at kunne tyde. Brat slap hånden sit tag omkring hendes hoved og en fod blev hævet sig op hvor gik imod hendes brystkasse i en sådan rygende fart at øjet ikke kunne nå at skimte hvornår det i grunden var ramt imod kvinden. Lige da foden hamrede sig ind i brystkassen, og kvinden blev sparket til bage hvor hun derefter gik hen i en opløsning af støv over de mange kræfter der var blevet taget fra hende. En let leenende lyd kom fra vedkommende der havde taget hendes livskraft, imens en lyd af læder blev trukket over et eller andet, hvormed nogle skridt førte sig afsted imod gydens udgang. De var rolige, alligevel dystre og havde en tindens til at kunne give myrekryb på de fleste væsner. En sagte brummen kom ud fra en dyb strube, der burde sige at denne mand, dette monster der lige havde drænet en af disse forbandede elvere der syntes at have snusset lidt for meget rundt end hvad han lige havde lyst til at hun skulle. Ikke fordi han havde noget imod det, men nu når hun havde været der kunne han jo ligeså godt få de behov som han havde, tilfredsstillet. Blikket gled langsomt hen på de to piger der stod i hver sin side af gyden og nikkede så til at de godt kunne komme videre nu. Raine var ikke den type der var alt for meget for ord, han syntes faktisk det var spild af tid, men han var også typen der aldrig brugte sit ansigt til følelser, derved var han utrolig svær at læse, hvis man ikke kunne se meningen i hans monotone toneleje som han nu ind i mellem snakkede med, når han så snakkede. Benzin dunken blev trukket op ved lethed mens han svang den over skulderen så hans arm var bøjet ved albuen og hånden ført op til hanken på benzindunkens vedhæng, mens at den lå som et blødt underlag fra den hårde gummi hud som benzinen havde bragt sig hen over for at beskytte syren inden i. En dyb indånding gled igennem næseborene og skridtene tog hen imod bagindgangen til Théâtre, som var det sted hvor der var så mange kedelige mennesker der sad lo og klappede af endnu mere kedelige fortællinger som blev vidst på en dårlig scene. Han fnøs let, mens en spytklump dannede sig i munden og derefter fløj ud mod den anden ende, og hen til den næste søjle inden han åbnede døren på en sådan skødesløs måde, og var i grunden ligeglad med opdagelse af deres færd fra andre tumpede hoveder.

Hun fnyste lidt, da hun følte at Raine mere og mere skulle stå som en leder for dem, helt seriøst, nogen gange kunne hun ikke andet end at hade ham. Men hvordan de havde mødt hinanden kunne hun ikke en gang huske, alt efter hvad der sådan var sket, efter hun havde slået hende og hendes søster slavemester ihjel og stukket af. Hun brummede lidt, og tog endnu en sug af smøgen mens "han er der.. kan du vel se" sagde hun lettere ligegyldigt, og forstod ikke en gang hvorfor de havde ventet på ham, men et eller andet sted var de bare to forvirrede og svage animaguser der ikke kunne noget selv. Hvorfor fanden skulle folk også tro det som dem, de kunne godt gøre oprør, nu skulle hun fandeme vise ham Ma'lakel fidusen at man ikke bare skulle indsætte slave handle, og tro at så ville alle markeret. Hun var også et menneske, hun havde også følelser! Ingen skulle tro at man kunne trampe hende over tæerne og tro at man kunne komme godt fra det. Hun kiggede på teateret der tornede op foran dem, mens et stort smil dannede sig på hendes læber "Punkers in the house.." mumlede hun og tog endnu et sug af smøgen og åbnede benzin dunken og sparkede bagdøren ind "skal vi have det lidt sjovt?" hun hævede det ene øjenbryn med glimtene øjne, inden hun hælde benzin rundt i krogene og gik langsomt op af trappen og ind på scenen, og trak en pistol frem som hun havde haft nede i bukserne ved hendes bagparti. "Sorry Folks, forstillingen er ovre" folk begyndte dog at klappe fordi de troede at dette var en del af showet, ind til at hun vente hendes pistol i vejret og fyrede et skud af. Folk begyndte at skrige i vildensky mens at hun begyndte at hælde benzin ud over scenen og lidt ned på stolene og hvor hun kunne komme til der oppe fra, og smed så dunken da der ikke længere var mere i. Hun tog endnu et sug af smøgen og smilede stort "hva.. er vi klar?" sagde hun slesk og vente sig om mod de andre, for at se hvad de mente til det.

Tonen i Liavas ord var ikke til at tage fejl af, og Caridee kæmpede en kort indre kamp for ikke at krympe sig under hendes ord. De brune øjne gled dog langsomt over mod denne Raine, som hun egentlig ikke brød sig om.. Mest af alt fordi han fik mennesker til at skrige, men de tanker var noget hun holdt for sig selv.
Automatisk trådte hun et halvt skridt tilbage, så hun var en smule skjult bag sin søster, inden Caridee bukkede sig ned og tog fat omkring benzindunken, for derefter at løfte den op i favnen endnu engang.
Som altid var hun den sidste.. Den langsomste, og med nervøse skridt trådte hun hen til selve indgangen, imens hun fik skruet låget af dunken. Allerede efter det første strint op ad døren, blev hun banket ind mod dørkarmen, eftersom at folk flygtede ud af teatret, fordi Liava skød derinde. Selv havde Caridee ikke en pistol.. Hun var vel ikke gammel nok til at lege med våben, men hun ville nogle gange ønske hun havde en.. Bare for at vise, at hun ikke kun var den lille og skræmte pige.
Hun ømmede sig kort, og hørte nu hendes søsters stemme spørge om de var klar. Hastigt fik Caridee dækket resten af åbningen, og noget af indgangen til med benzinen, inden hun smed dunken ind i teatret og rømmede sig. "Klar!" råbte hun højt, for at være sikker på at Liava kunne høre hende, inden Caridee vendte sig om, og lod blikket glide op og ned langs den mennesketomme gade.
Det var altid hende der stod for at holde vagt. Faktisk var dette første gang, hvor hun rent faktisk deltog i en af deres unoder. Hun var for lille.. For skræmt.. For skrøbelig.. Der var altid en undskyldning. Faktisk var det sandt.. Hun brød sig ikke altid om deres opførsel.. Hende og søsterens, men uden Liava ville hun have været ude af denne verden.. Hun ville være blevet solgt videre som slave, men sådan endte det heldigvis ikke.